Blog

Velkommen til Wobas blog

Leder du efter de nyeste indsigter om HR-emner som engagement, fastholdelse, compliance og mere?

Vi deler vores ekspertise og seneste indsigter, der kan hjælpe dig med at fastholde dine medarbejdere og skabe en arbejdsmiljø i verdensklasse.

BlogPost Og Svarprocent
Gode råd til at øge din svarprocent med kioskbrugere

Står du overfor, at skulle starte en trivselsundersøgelse eller en undersøgelse af jeres arbejdsmiljø? Så er det en vigtig del af processen, at I får fastsat nogle mål for, hvornår undersøgelsen er en succes.

 

Målsætninger er vigtige i arbejdet for at sikre, at I ikke famler i blinde efter, hvad I ønsker at opnå med indsatsen. Målsætningerne kan dække over forskellige ting, men i dette oplæg vil vi gennemgå, hvad man kan gøre for at få en højere svarprocent når man har kioskbrugere. Når denne målsætning er fastsat, kan I også lettere fastsætte, hvornår en undersøgelse har været en succes og kan kaldes repræsentativ.

 

Hvor høj bør svarprocenten være?

Hvor høj svarprocenten bør være, afhænger af flere faktorer.
For en stor virksomhed med mere end 200 medarbejdere, kan det selvsagt være svært at nå op i den høje ende på de 80-90 %. Her vil det være relevant at se på, hvor høj svarprocent I ønsker pr. afdeling, så man fx ikke blot har en fin svarprocent på 79 % samlet, men så står med enkelte afdelinger, hvor svarprocenten er helt nede og på omkring kun 20 %.

Er der til gengæld tale om en virksomhed på 20 medarbejdere, vil en høj svarprocent være at foretrække for at sikre, at den pågældende undersøgelse er repræsentativ for hele virksomheden samlet. Samtidig vil der nemlig heller ikke være lige så mange forskellige afdelinger.

 

AF Kira Lund-Probst
Employee_Engagement_Surveys
Omsæt dit engagement-survey til handling

Surveys til at måle medarbejderengagement er et helt afgørende HR-værktøj. De måler medarbejdernes trivsel, fremmer fastholdelse af talenter, øger produktiviteten og støtter kontinuerlig HR-impact.

På samme måde som ved videnskabelig forskning begynder rejsen inden for viden og forretningsindsigt inden for HR med simple spørgsmål. Disse spørgsmål kan variere bredt. De opstår af nysgerrighed, antagelser og ønsket om at forstå dine organisations mennesker. Nøglen er at fokusere på det essentielle, praktiske og relevante for din unikke organisation.

 

I denne artikel lægges der vægt på tilgangen og metoderne, du bruger til at designe og indsamle data til din medarbejderengagementundersøgelse på den mest effektive måde.

 

Fra mavefornemmelser til en datadrevet tilgang til engagement

 

Vi vil vise dig, hvordan du skifter fra at stole på dine mavefornemmelser til at bruge en mere solid, videnskabelig og datadrevet tilgang i dine medarbejderengagementundersøgelser. Denne ændring vil hjælpe dig med at forbedre din HR-forretningsindsigt, træffe beslutninger og skabe handlingsplaner, hvor de betyder mest – både for dine medarbejdere og organisationen som helhed.

Din organisations succes afhænger af din rolle som HR-arkitekt, og vi er her for at støtte dig. Så gør dig klar til at lære mere om at udarbejde og gennemføre en kvantitativ medarbejderengagementundersøgelse.

 

Hvad er et engagement-survey?

En medarbejderengagement-survey fungerer som et værdifuldt værktøj til at tage temperaturen blandt din arbejdsstyrke vedrørende deres samlede work-life erfaring. Disse undersøgelser, normalt i form af spørgeskemaer, er skræddersyede til at fange medarbejdernes tanker, feedback og opfattelser i forhold til deres arbejdsmiljø og deres samlede oplevelser i organisationen.

 

I HR er du optaget af at besvare essentielle spørgsmål som:

  • Hvor engagerede er vores medarbejdere?
  • Er de mere engagerede end sidste år?
  • Varierer engagementets niveau på tværs af medarbejdersegmenter?
  • Hvad er vores fratrædelsesrate, og hvordan kan vi reducere den?
  • I hvilken grad føler de sig inkluderet på arbejdspladsen, og hvordan kan vi styrke denne følelse af inklusion?
  • Hvordan opfatter de deres nuværende jobressourcer?
  • Ved vi nok om medarbejdernes synspunkter, når vi designer programmer og initiativer for at forbedre deres psykologiske sikkerhed?
  • Indsigterne fra disse undersøgelser er en guldgrube for HR-fagfolk. De giver en dybere forståelse af arbejdsstyrkens engagement og trivsel, hvilket fører til et mere motiveret og produktivt team. Disse undersøgelser spiller en vital rolle i at sikre, at organisationen kan tilpasse sig forandringer og fastholde en menneskecentreret tilgang, hvor medarbejdertilfredshed og engagement er i centrum for HR-strategierne.

 

For at forstå vigtigheden af medarbejderengagement i HR, foreslår vi, at du læser vores artikel “Medarbejderengagement – Definition, Relevans & Strategi“.

 

 

Design af dine spørgsmål: Lukkede spørgsmål, åbne spørgsmål eller en blanding af begge?

At skabe en god medarbejderengagementundersøgelse kræver grundig forberedelse, og det er altid afgørende at have en klar problemformulering. Når undersøgelsen er baseret på interviews eller spørgeskemaer, fungerer en veldefineret problemformulering som grundlaget for at formulere klare spørgsmål. Men hvordan formulerer du effektive spørgsmål til en undersøgelse?

 

Når du gennemfører medarbejderengagementundersøgelser, er en af de mange beslutninger, du skal træffe, inklusionen af forskellige typer spørgsmål. I kvantitative forskningsdesign har vi typisk mulighed for at designe vores forskning omkring:

  • Lukkede spørgsmål: Tilbyd respondenter et begrænset sæt foruddefinerede svarmuligheder, hvilket gør dem til et almindeligt valg for undersøgelser, der sigter mod at indsamle kvantitative data.
  • Multiple choice-spørgsmål: Giv respondenter svarmuligheder, såsom aldersgrupper eller præferencer, hvor de vælger den mest passende mulighed.
  • Enkle binære (f.eks. ja, nej) spørgsmål: Kan hjælpe med at fastslå binære svar, såsom om en person har modtaget tilstrækkelig træning.
  • Ordinal skalerede (f.eks. Likert-skalerede) spørgsmål og åbne spørgsmål: Mål tilfredshedsniveauer på en skala, normalt fra “helt uenig” til “helt enig.”

 

Sådanne strukturerede spørgsmål er værdifulde for at opnå klare, strukturerede data, lette analyse og sammenligning og bruges ofte til at vurdere demografi, præferencer, holdninger og adfærd.

 

Åbne spørgsmål kontra lukkede spørgsmål i en engagementundersøgelse:

Åbne spørgsmål i en engagementundersøgelse adskiller sig fra deres lukkede modparter, da de inviterer respondenterne til at give detaljerede svar i fri tekst. Disse spørgsmål opfordrer respondenterne til at dele deres tanker, følelser og forslag med deres egne ord.

 

For eksempel kan et åbent spørgsmål bede medarbejderne om at beskrive deres største udfordringer på arbejdspladsen eller komme med forslag til at forbedre arbejdsmiljøet. Disse svar er værdifulde for at afdække nuancerede indsigter, identificere uventede problemer og opnå en dybere forståelse af medarbejderoplevelsen. De giver kontekst til de kvantitative data, der er indsamlet fra lukkede spørgsmål, og hjælper med at tolke “hvorfor” bag tallene, hvilket gør dem til en væsentlig del af en omfattende medarbejderengagementundersøgelse.

Du skal overveje, om det er mest hensigtsmæssigt at bruge lukkede spørgsmål eller åbne spørgsmål i medarbejderengagementundersøgelser af flere grunde:

 

Fordele ved at bruge lukkede spørgsmål:

  • Levere strukturerede og målbare data. De er ideelle til at måle specifikke aspekter af medarbejderengagement, såsom tilfredshed med virksomhedens politikker, fordele eller arbejdsopgaver. Denne strukturerede format muliggør nem sammenligning og analyse.
  • Sikre konsistens i svarformatet, hvilket gør det lettere at analysere data og identificere tendenser over tid. Dette er vigtigt ved gennemførelse af undersøgelser med regelmæssige intervaller for at følge ændringer i medarbejderengagement.
  • Er hurtigere for respondenter at besvare, hvilket gør undersøgelsesprocessen mere effektiv. Dette kan føre til højere svarprocenter og mere komplette data.
  • Bruger Likert-skalaer, som er almindeligt anvendt i medarbejderengagementundersøgelser. Dette muliggør benchmarking mod branchestandarder og andre organisationer.
  • Tillader mere objektiv dataanalyse, da svar er standardiserede og ikke er afhængige af den subjektive fortolkning af åbne svar.

 

Fordele ved brug af åbne spørgsmål:

  • Tillader medarbejdere at give detaljerede, nuancerede tilbagemeldinger. Dette kan afsløre problemer eller forslag, der måske ikke fanges med lukkede spørgsmål.
  • Medarbejdere føler sig hørt og værdsat, når de kan udtrykke deres tanker med deres egne ord. Dette kan styrke deres engagement og tilfredshed med undersøgelsesprocessen.
  • Kan afsløre uventede problemer eller muligheder, som du måske ikke har forudset. De kan give indsigt i “hvorfor” bag kvantitative data.
  • Tilbyder bedre kontekstforståelse end lukkede data. De hjælper med at tolke de kvantitative resultater og giver en dybere forståelse af medarbejderoplevelsen.

 

 

AF Julian Raymond Blok
Employee_engagement_blog
Medarbejderengagement - Definition, Relevans og Strategi

Bliv klogere på medarbejderengagement, herunder hvad det er, og hvordan du måler og forbedrer det effektivt i din virksomhed.

 

Hvad er medarbejderengagement?

En definition af engagement refererer kort sagt til den følelsesmæssige forpligtelse og grad af entusiasme, som medarbejdere har over for deres arbejde og organisation. Dette kan dog være en forenkling. Employee engagement er et komplekst koncept, der går ud over de indledende indtryk.

Men, ligesom forvandlingen af en simpel agern til et udbredt egetræ, har begrebet medarbejderengagement gennemgået en bemærkelsesværdig udvikling siden sine tidlige dage i 1990’erne. Det er vokset sig ikke kun til en akademisk disciplin, men også til en afgørende operationel praksis inden for organisatorisk human resource management.

Da det fik bred anerkendelse, har begrebet medarbejderengagement, ligesom grenene på en eg, antaget et væld af forskellige former og figurer. Dog er der en markant afvigelse fra egetræets naturlige udvikling. I modsætning til træets naturlige udvikling er formålet med medarbejderengagement ikke at overstige sine oprindelser.

Med den voksende popularitet inden for dette felt ser vi en utilsigtet konsekvens – en stigning i inkonsekvens og forvirring vedrørende anvendelsen af medarbejderengagement som middel til at undersøge trivsel inden for moderne organisationer.

Essensen af medarbejderengagement bliver overskygget midt i denne transformation, hvilket efterlader os med udfordringen om at afstemme dets kerneprincipper med dets ekspanderende fortolkninger. Dog har vi ikke brug for en mangfoldighed af komplekse definitioner eller grene, når det kommer til medarbejderengagement. Det, vi virkelig har brug for, er klarhed. Vi skal sikre, at en evidensbaseret tilgang, forankret i årtiers veletableret forskning, er let tilgængelig. Derudover skal vi bygge bro mellem det videnskabelige område og de praktiske anvendelser af medarbejderengagement inden for HR.

 

Denne artikel har til formål at hjælpe dig med bedre at forstå nogle udfordrende spørgsmål:
Hvad er medarbejderengagement, og hvordan kan vi skabe en enkel måde at måle medarbejderengagement effektivt på?

 

Framework for engagement

Selvom det kan være svært at finde enkle svar på komplekse spørgsmål, ønsker vi at hjælpe med at forstå medarbejderengagement. Det gør vi ved at følge begrebet tilbage til dets begyndelse og give en overskuelig oversigt over, hvordan det er blevet brugt af forskellige forskere og akademikere gennem årene. Dette skal hjælpe med at skabe en klar ramme for aktivt, strategisk og operationelt at håndtere medarbejderengagement for at skabe gladere medarbejdere, mere effektive teams og bedre resultater for organisationen.

 

Vi vil se nærmere på nogle af de mest anerkendte ideer og definitioner af medarbejderengagement fra akademisk forskning. Målet er at etablere en slags målestok ved at bruge pålidelige tilgange og standarder fra videnskaben.

 

Når definitionerne og idéerne er på plads, vil vi skifte fokus til den praktiske side af sagen. Vi vil inspirere dig til at bruge målemetoder, der effektivt kan indfange de forskellige aspekter af medarbejderengagement, samtidig med at sikre, at det er pålideligt og brugbart.

 

Til sidst vil vi afrunde med nogle gode råd om, hvordan du kan dyrke og forbedre engagementet i din organisation. Det skulle gerne hjælpe dig med at få mest muligt ud af fordelene ved højt medarbejderengagement.

 

Hvorfor er en klarere definition af medarbejderengagement vigtigt?

For at studere og forstå ethvert fænomen effektivt kræver vi klare og ensartede tilgange til at gribe fat i det specifikke emne. Inden for Human Resources (HR) bliver en præcis definition afgørende på grund af variationer i forståelsen mellem forskellige konsulentgrene, HR-afdelinger og ledere på øverste niveau.

Forvirring opstår ofte om, hvorvidt medarbejderengagement er det samme som elementer som jobtilfredshed, engagement eller motivation. Når det kommer til tilfredshed, er medarbejderengagement og tilfredshed tydeligvis ikke den samme psykologiske konstruktion, så at kombinere dem i én måling kan være kontraproduktivt.

Denne konceptuelle tvetydighed introducerer ikke kun unøjagtighed, men fører også til kritik, hvor nogle afviser medarbejderengagement som bare en omdøbning eller en overfladisk trend inden for HR.

 

Ikke desto mindre er medarbejderengagement ikke blot endnu et overfladisk HR-koncept. Nogle argumenterer for, at ‘konceptet med medarbejderengagement skal defineres mere klart… eller det skal opgives.’ Skeptikere har længe hævdet, at termen ‘engagement’ sandsynligvis vil falde ud af brug på et tidspunkt, fordi den mangler substans eller særegenhed. Udover at blive udfordret for manglende klar definition ses det også som en omdøbning af eksisterende konstruktioner og dermed overflødigt.

Desværre overskygger denne kritik sommetider vigtigheden af medarbejderengagement i voksende organisationer, hvor forsømmelse af det er mere tydeligt end proaktive bestræbelser på at forbedre det.

 

Udfordringer med sammensatte målinger af engagement

Vi står sammen med CIPD i diskussionen om og velargumenteret kritik af, hvordan konsulent- og ledelsespraksis ofte skaber mere “gammel vin i nye flasker”, “moder og trends” eller “været der, flasket det” – se deres diskussionsrapport fra januar 2021.

 

Dette skyldes, at flere konsulentfirmaer har udviklet (deres egen “one-point-of-questionable-truth”) sammensatte målinger af engagement langs disse linjer. Gallup’s Q12 er blot et eksempel på et værktøj, der bredt anvendes af konsulenter og praktikere, men det lever ikke altid op til standarderne for akademisk forskning. Nogle forskere har rejst bekymringer om dets validitet og betragter det som en sammensat måling manglende videnskabelig stringens. Når man udvikler en pålidelig måling, er det ikke nok at gruppere spørgsmål sammen og give dem et navn. Validering er afgørende. Målingen skal testes mod lignende og forskellige konstruktioner for at vise, at den opfører sig som forventet i teorien. For at sige det enkelt virker det ikke som magi at kombinere forskellige målinger til én score. Det resulterer i en forvirrende blanding af metrikker, hvilket gør det svært at tolke dataene.

 

For eksempel, når en organisation ønsker at vurdere medarbejderengagement, kan det involvere mange aspekter som overensstemmelse med virksomhedens mål, brug af ens styrker, tilfredshed med løn og forhold til ledere. At kombinere alt dette i én score gør det svært at forstå, hvad der driver forskelle eller forbedringer. Dette kan meget vel være grunden til, at Bailey et al. (2015), i en systematisk undersøgelse, valgte at udelukke studier, der stolede på Q12, på grund af bekymringer om, at det fungerer som en bred, altomfattende måling manglende validitet.

 

Tilhængere af sammensatte målinger kan argumentere for, at du kan bryde dem ned, men dette kan føre til en løs samling af målinger, der måske ikke giver klare indsigter. Mens det er forståeligt, at arbejdsgivere er interesserede i forskellige aspekter af medarbejderoplevelser, er det afgørende, at målinger er præcise og fokuserede. Ofte er det mere effektivt at overveje disse aspekter individuelt – især hvis du ønsker at undersøge forholdet mellem engagement og relevante uafhængige variable i en regressionsanalyse (som grundlæggende kræver, at den afhængige variabel måles!).

 

Behovet for klarhed

Så, hvorfor var en klar definition og forståelig konceptualisering vigtig igen? Fordi skabelsen af et arbejdsmiljø, hvor medarbejderengagement trives, er afgørende for organisationer, da det fører til positive resultater som lavere personaleomsætning, reduceret fravær, højere jobtilfredshed, øget effektivitet og produktivitet.

For at blive mere datadrevet og implementere progressive HR-initiativer understreger forskning konsekvent vigtigheden af medarbejderengagement. Det starter alt sammen med at definere kernen i begrebet og hvordan det har udviklet sig over årene i forskellige evidensbaserede fortolkninger udforsket i anvendt forskning.

 

Og derfor bevæger vi os fremad til, hvor vi positionerer os, når vi assisterer, rådgiver, argumenterer og alt det der med vores kunder om medarbejderengagement. En definition. En klar en, der er videnskabeligt forankret.

 

Definition af Medarbejderengagement – oprindelse og udvikling af begrebet

Selvom forskellige konceptualiseringer og definitioner af medarbejderengagement er udviklet i løbet af de sidste par årtier, synes der at være bred enighed om, at William Kahn var grundlæggeren af den første definition af engagement.

 

William A. Kahn er en organisationspsykolog kendt for sit banebrydende arbejde inden for medarbejderengagement. Han tilskrives ofte æren for at have præget udtrykket “medarbejderengagement” i begyndelsen af 1990’erne. Kahns forskning fokuserede på den psykologiske og følelsesmæssige forbindelse, som medarbejdere har til deres arbejde og deres organisation. Han var den første til at foreslå, at engagement går ud over simpel jobtilfredshed og involverer et dybere niveau af engagement og forpligtelse til sit arbejde.

 

“Kahn definerede arbejdsmæssigt engagement som organisatoriske medlemmers evne til at forbinde sig selv til deres arbejdsroller; i engagement anvender og udtrykker mennesker sig fysisk, kognitivt, følelsesmæssigt og mentalt under rolleudførelse.”

 

Kahns arbejde har haft betydelig indflydelse på, hvordan organisationer forstår og håndterer medarbejderengagement. Hans forskning har fremhævet vigtigheden af at skabe en arbejdsmiljø, der fremmer en følelse af formål, autonomi og personlig opfyldelse hos medarbejderne, hvilket i sidste ende fører til højere niveauer af engagement og bedre organisatoriske resultater.

 

En af de mest almindeligt anvendte konstruktioner til at forstå og måle arbejdsmæssigt engagement, lad os komme i gang!”

 

Wilma Schaufeli førte utvivlsomt vejen for mere moderne forskning inden for medarbejderengagement og blev kraftigt inspireret af Kahn. Men med ønsket om at gøre konceptet engagement mere meningsfuldt, operationelt og målbart blev Utrecht-skolen født.Utrecht-skolen er en gruppe forskere kendt for deres betydelige bidrag til studiet af medarbejderengagement. De centrale personer forbundet med Utrecht-skolen inkluderer:

  • Wilmar Schaufeli er en hollandsk psykolog og en af de førende forskere inden for arbejdsmæssigt engagement. Han har udført omfattende forskning om begrebet og målingen af medarbejderengagement og har været medvirkende til at fremme vores forståelse af, hvordan engagementet er relateret til forskellige aspekter af arbejde og trivsel.
  • Marisa Salanova, en spansk psykolog, er en anden fremtrædende skikkelse inden for Utrecht-skolen. Hendes arbejde fokuserer på forudsætningerne og resultaterne af medarbejderengagement samt rollen af positiv psykologi på arbejdspladsen.
  • Arnold B. Bakker, en hollandsk organisationspsykolog, er kendt for sin forskning om arbejdsmæssigt engagement samt jobkrav-ressourcer-modellen, der ofte bruges til at forklare faktorer, der påvirker medarbejderengagement.

 

Fra slutningen af 1990’erne skrev Wilma Schaufeli sin artikel “Job demands, job resources, and their relationship with burnout and engagement: A multi-sample study,” som blev offentliggjort i 2001.
Denne artikel betragtes ofte som et af de grundlæggende værker, der har bidraget til udviklingen af begrebet arbejdsmæssigt engagement, men Schaufeli (sammen med Utrecht-gruppen) fortsatte med at forske og skrive omfattende om medarbejderengagement og dets relaterede begreber i de følgende år, og bidrog dermed betydeligt til feltet.

 

Kernen i engagement på arbejdspladsen: Definition af Vigor, Dedication, and Absorption

Utrecht-gruppen, ledet af Wilma Schaufeli, definerer arbejdsmæssigt engagement som en positiv, opfyldende, arbejdsrelateret mental tilstand, der kendetegnes ved tre nøgleelementer: Vigor, dedication and absorption.

  • Vigor refererer til en høj grad af energi og mental modstandsdygtighed under arbejdet. Engagerede individer føler entusiasme og er villige til at investere deres indsats i deres arbejde. De udviser ofte en følelse af fysisk og følelsesmæssig styrke i deres arbejdsopgaver.
  • Dedication indebærer en stærk forpligtelse til sit arbejde og oplevelsen af en følelse af betydning, entusiasme og udfordring i udførte opgaver. Engagerede individer føler en dyb forbindelse til deres arbejde og en stolthed i det, de gør.
  • Absorption refererer til at være fuldt opslugt af sit arbejde, hvor tiden synes at gå hurtigt, fordi individer er så fokuserede og dybt koncentrerede om deres opgaver. Engagerede medarbejdere oplever ofte en tilstand af flow, hvor de mister fornemmelsen af tid, fordi de er så indlejret i deres arbejde.

 

Denne definition fremhæver den positive og opfyldende dimension af medarbejderengagement og markerer en kontrast til udbrændthed eller disengagement, som anses for at være det modsatte af arbejdsmæssigt engagement.

Det er en tilstand, hvor medarbejdere føler sig energiske, engagerede og fuldt opslugt af deres arbejde, hvilket kan føre til forbedret præstation, jobtilfredshed og generel trivsel.

Med denne klare definition af begrebet og som et resultat af næsten 30 års forskning blev en af de mest anvendte og almindeligt accepterede måleskalaer til vurdering og forståelse af arbejdsmæssigt engagement udviklet: Utrecht Work Engagement Scale (UWES), som i dag findes i en skala på 3, 9 og 17 elementer. Senere i denne artikel præsenterer vi, hvordan UWES måler arbejdsmæssigt engagement mere detaljeret.

 

AF Julian Raymond Blok
Hvad er et fysisk arbejdsmiljø?
Hvad er fysisk arbejdsmiljø?

Det fysiske arbejdsmiljø har en stor effekt på trivslen på en arbejdsplads. Der er mange ting, der kan påvirke et godt arbejdsmiljø, men særligt de fysiske rammer er afgørende for, hvor behageligt og trygt der er at arbejde. Vil man sikre det gode arbejdsmiljø, bør de fysiske forhold i arbejdsmiljøet derfor være i orden.

I denne guide vil vi komme ind på hvad det fysiske arbejdsmiljø er, sætte fokus på de fysiske forhold i arbejdsmiljøet samt komme ind på hvorfor disse netop er vigtige at fokusere på.

 

Vigtigheden af et godt fysisk arbejdsmiljø

Et godt fysisk arbejdsmiljø er utroligt vigtigt af flere årsager. Et godt fysisk arbejdsmiljø er en investering i medarbejdernes velbefindende, arbejdspladsens effektivitet og overholdelse af lovgivningen.

Man kan derfor sige, at et sundt fysisk arbejdsmiljø både er et moralsk og økonomisk ansvar — og faktisk også et lovpligtigt ansvar, da du som arbejdsgiver er ansvarlig for dine medarbejderes sundhed og velbefindende, jf. Arbejdsmiljøloven.

Som arbejdsgiver er det derfor helt essentielt, at du etablerer et sundt fysisk såvel som psykisk arbejdsmiljø.

 

Hvad er fysisk arbejdsmiljø?

Kort sagt omfatter et fysisk arbejdsmiljø de fysiske forhold og faktorer, der påvirker en persons arbejdsmiljø. Det refererer til de fysiske omgivelser og betingelser, hvor arbejdet udføres. Det vil sige, at det er alt det, du kan se, høre, lugte og mærke i forbindelse med udførelsen af dit arbejde. Det kan være indretningen af arbejdspladsen, der kan påvirke dit arbejde med fx støjgener, lys, farlige kemikalier, vibrationer og temperatur.

Mere specifikt så vedrører det fysiske arbejdsmiljø bl.a.:

  • Sikkerhed og foranstaltninger
  • Udluftning
  • Støj- og lydniveau
  • Dagslys og belysning
  • Indretning og ergonomi
  • Kemikalier og materialer
  • Tekniske hjælpe- og værnemidler

 

Hvilke konsekvenser er der ved et dårligt fysisk arbejdsmiljø?

Et dårligt fysisk arbejdsmiljø kan have forskellige konsekvenser for medarbejderne og arbejdspladsen.

Nogle af de potentielle konsekvenser ved dårligt arbejdsmiljø inkluderer:

  • Arbejdsrelaterede skader: Et dårligt fysisk arbejdsmiljø kan øge risikoen for arbejdsrelaterede skader og ulykker. For eksempel kan dårlig ergonomi føre til muskuloskeletale lidelser som ryg- eller nakkesmerter, og manglende sikkerhedsforanstaltninger kan resultere i fald eller andre ulykker.
  • Helbredsproblemer: Dårlige fysiske arbejdsforhold kan have negative virkninger på medarbejdernes helbred. For eksempel kan dårlig luftkvalitet føre til åndedrætsproblemer eller allergiske reaktioner, og dårlig belysning kan forårsage øjenbelastning og hovedpine.
  • Nedsat produktivitet: Et dårligt fysisk arbejdsmiljø kan påvirke medarbejdernes produktivitet negativt. Fysisk ubehag eller smerte kan forstyrre koncentrationen og begrænse effektiviteten. Desuden kan dårlige arbejdsforhold føre til øget stress og lavere motivation, hvilket kan påvirke arbejdsindsatsen og resultaterne.
  • Øget sygefravær: Medarbejdere, der udsættes for et dårligt fysisk arbejdsmiljø, kan opleve hyppigere sygefravær på grund af arbejdsrelaterede helbredsproblemer. Dette kan have en negativ indvirkning på arbejdspladsens drift og produktivitet.
  • Lavere jobtilfredshed: Et dårligt fysisk arbejdsmiljø kan påvirke medarbejdernes tilfredshed med deres arbejde. Hvis medarbejdere føler sig utilfredse eller ubehagelige på grund af dårlige arbejdsforhold, kan det føre til lavere jobtilfredshed og øget medarbejderomsætning.

 

Hvor udbredt et problem er et dårligt fysisk arbejdsmiljø egentlig?

Der bliver hvert år anmeldt over 40.000 arbejdsulykker på danske arbejdspladser, oplyser Arbejdstilsynet. Derfor er det vigtigt, at du og din arbejdsplads vægter det fysiske arbejdsmiljø højt. Det er ikke blot til gavn for de enkelte medarbejdere, men også for virksomheden som helhed.

Du kan allerede nu tage pulsen på dit nuværende arbejdsmiljø gennem en trivselsmåling eller som del af jeres arbejdspladsvurdering (APV).

 

Woba trivselsmåling

 

AF Malene Madsen
Survey_fatique_1300x700
Employee Survey Fatigue - Sådan forbedrer du din svarprocent

I de seneste år er vores eksponering for kvantitative medarbejderundersøgelser steget – og det gælder også inden for organisationsforskningens felt. Stigningen i digitale survey-platforme og lettere distributionsmetoder har medført hyppigere invitationer til medarbejderundersøgelser, men det har også resulteret i en faldende svarprocent.

 

Dette fører til Survey Fatigue, som er: “Når respondenter mister interessen for dine undersøgelser på grund af den overvældende hyppighed af survey anmodninger eller den omfattende indsats og spørgsmål, der kræves for at fuldføre dem.”

 

Dette kan skabe uheldige konsekvenser for validiteten og repræsentativiteten af dine undersøgelser generelt.

Da engagementundersøgelser bliver stadig mere populære, stilles der øgede krav om højere svarprocenter og værdifulde indsigter. Organisationer forsøger at vurdere deres medarbejderes arbejdsliv, men disse udfordringer kan ikke ignoreres.

I denne artikel vil vi afdække begrebet survey fatigue og præsentere strategier til at bekæmpe en lav svarprocent i medarbejder-surveys.

 

Hvad er de primære risici ved Survey Fatique?

Når det drejer sig om engagementundersøgelser, er der et par centrale problemer forbundet med survey fatigue, som du bør være opmærksom på.

  • For det første kan du støde på et problem med manglende svar. Dette betyder, at nogle medarbejdere måske ikke deltager, hvilket kan påvirke nøjagtigheden af dine indsigter og din evne til at drage generelle konklusioner.
  • For det andet kan du ende med data, der ikke er helt pålidelige, fordi trætte deltagere måske skynder sig gennem undersøgelsen og giver hurtige svar uden at give spørgsmålene den nødvendige opmærksomhed.

 

AF Julian Raymond Blok
Hvad er APV og hvordan fungerer det?
Hvad er APV? Guide til arbejdspladsvurdering

APV står for arbejdspladsvurdering, og er et krav i Arbejdsmiljøloven for alle virksomheder. APV er en gennemgang af jeres arbejdsplads, som kortlægger arbejdsmiljøet og trivsel bland de ansatte. En del af APV’en består af at identificere og efterfølgende foretage en prioritering og udarbejde en handlingsplan for, hvordan I vil løse hvert enkelt arbejdsmiljøproblem.

I denne guide vil vi dykke ned i hvad en APV er, hvad APV betyder, og hvorfor det er vigtigt for netop jeres virksomhed. APV’en skal jo gennemføres, så hvorfor ikke gøre det helt rigtigt fra start?

 

Hvad betyder APV?

APV er kort for ‘arbejdspladsvurdering’, og er en form for risikovurdering af arbejdspladsen og dens arbejdsmiljø. Med en APV arbejder du systematisk med arbejdsmiljøet og trivslen i virksomheden. Det er et vigtigt værktøj, der hjælper jer med at forebygge dårligt arbejdsmiljø og nedsætte sygefraværet. En international undersøgelse viser faktisk, at investeringer i arbejdsmiljø betaler sig hjem 2,2 gange i gennemsnit.

Kravene til en APV er reguleret af Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø – også kaldet arbejdsmiljøloven. Det er altså et lovkrav under Arbejdsmiljøloven, at alle virksomheder og organisationer med ansatte skal gennemføre en arbejdspladsvurdering. Så medmindre du er alene i din egen virksomhed, så skal du med al sandsynlighed lave en APV. Det gælder også, hvis medarbejderen er på nedsat tid eller er i en tidsbegrænset stilling.

 

Formålet med APV er ifølge Arbejdsmiljøloven at skabe et:

  • sikkert og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet, samt
  • grundlag for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål med vejledning fra arbejdsmarkedets organisationer og vejledning og kontrol fra Arbejdstilsynet.

 

 

Krav og regler til APV’en

Det er ikke et krav, at arbejdsgiveren skal sidde på selve APV-processen. Det er dog arbejdsgiveren, som i sidste ende har ansvaret for at igangsætte arbejdet. Udover APV’ens fem faser er der en række regler, som skal overholdes, for at kunne leve op til kravene om en lovpligtig APV.

Kort opsummeret så er kravene til en APV:

  • Det er et lovkrav, at alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en APV, som omfatter alle arbejdsmiljøforhold i virksomheden.
  • Det er arbejdsgiverens ansvar, at virksomheden udarbejder en APV og at medarbejderne bliver inddraget.
  • APV’en skal være skriftlig og tilgængelig for både ledelsen og medarbejderne.
  • Ledelsen og medarbejderne skal samarbejde igennem hele APV-processen.
  • Det skal klart fremgå, hvem der har ansvaret for at gennemføre virksomhedens handlingsplan i praksis.
  • APV’en skal revideres, når der sker ændringer, som har betydning for arbejdsmiljøet – dog mindst hvert 3. år.

 

Se også vores fulde overblik over APV-reglerne for den lovpligtige arbejdspladsvurdering.

 

Hvad skal en APV indeholde?

En APV starter med en kortlægning af arbejdsmiljøet, som skal omfatte både det fysiske arbejdsmiljø og det psykiske arbejdsmiljø. Det er vigtigt også at vurdere, om sygefraværet kan være forårsaget af dårligt arbejdsmiljø.

AF Malene Madsen
Hvor ofte skal vi lave APV?
Hvor ofte skal I lave en APV?

En arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt værktøj, der hjælper jer med at forebygge dårligt arbejdsmiljø. Det er tvunget ved lov, at virksomheder skal lave en APV, men hvor ofte skal det gøres?

Der er flere faktorer at have for øje, når det er tid til at lave en APV. Vi guider dig igennem og gør dig klogere på de formelle krav til, hvornår man skal lave en APV og hvor ofte man laver APV. APV’en skal gennemføres, så hvorfor ikke gøre det rigtigt fra start? Bliv klædt på fra top til tå med alt der findes af viden omkring arbejdspladsvurderingen.

AF Malene Madsen
Reducer Fravær 1300x700
Styrk Engagement, Reducer Fravær

Som vi allerede ved, kan medarbejderfravær gradvist påvirke organisationens effektivitet og holdets præstationer negativt. Uanset om der er en tendens til hyppigt fravær i korte perioder eller sjældent fravær i længere perioder, udgør fravær en betydelig udfordring for organisationens generelle funktion. Desuden er det sandsynligvis direkte relateret til den enkeltes overordnede trivsel.

 

Forstå medarbejderfravær og sammenhængen med engagement

Lad os udforske sammenhængen mellem fravær og engagement og se, hvordan HR-afdelingen, væbnet med data, kan håndtere fraværstendenser inden for deres organisation. Fravær bør ikke handle om at udpege syndebukke eller identificere “lade personer”. Det er i stedet tæt knyttet til arbejdsmiljøet og de omgivende faktorer.

 

Så hvad handler det om?

Det handler om at indsamle de rette data for at forstå og identificere områder i arbejdsmiljøet, der aktivt bidrager til uønskede fraværsmønstre, og træffe foranstaltninger for at forbedre dem.

Alt dette tjener bedste interesser for virksomheden, organisationen, holdet og selvfølgelig medarbejderen. Det handler om at omsætte indsigt til reel effekt.

 

 

AF Julian Raymond Blok
Sådan måler du Employee Engagement
Sådan måler du Employee Engagement

Hvad har de mest produktive arbejdspladser til fælles? Svaret er enkelt: De har en høj grad af engagement blandt deres medarbejdere.

Senere i denne artikel vil jeg fortælle dig, hvordan du kan øge dine medarbejderes engagement og fastholdelse med vores HR Impact-platform, Woba.io – men først skal vi dykke ned i betydningen af medarbejder-engagement.

 

Hvorfor er medarbejder-engagement vigtigt?

Den gamle idé om, at kunden er det centrale element i enhver forretnings success er passé. Moderne virksomheder ved nu, at medarbejdere skal trives for at levere god kundeservice. For at medarbejderne trives, er det altafgørende, at de oplever at være en del af et sundt arbejdsmiljø, der fremmer engagement, produktivitet og trivsel.

Medarbejder-engagement – også kaldt Employee Engagement – er derfor blevet en af de vigtigste faktorer inden for strategisk HR. Og af gode grunde. Forskning viser, at engagerede medarbejdere fører til andre afledte positive gevinster såsom:

 

Så nu står flertallet af HR-ansvarlige tilbage med den store udfordring og spørgsmål: Hvordan måler vi medarbejder-engagement korrekt og med forskningen i ryggen? Og hvordan bruger vi denne feedback fra medarbejderne som en slags kollektiv intelligens til at udpege problemer, inden skaden er sket?

Det er to store spørgsmål som jeg i de næste afsnit vil give dig mit bud på, hvordan skal besvares og løses pragmatisk på jeres arbejdsplads.

 

Historien bag begrebet “Medarbejder-engagement”

Videnskaben bag medarbejder-engagement er stadig relevant. Det begyndte i 1990, da professor William A. Kahn først formulerede begrebet “Employee Engagement” (på dansk kaldet “Medarbejder-engagement”). Siden da har en masse forskning vist sammenhængen mellem engagement og andre positive resultater som jobtilfredshed og stærk støtte på arbejdspladsen. Forskning som står på skuldrene af Kahns indsigter.

En efterfølgende nøgleperson i dette felt er professor Wilmar Schaufeli, der er ekspert i organisationspsykologi. Hans arbejde med jobudbrændthed (“job burnout”) og medarbejder-engagement danner grundlaget for de videnskabeligt baserede spørgsmål, som vi bruger i vores anbefalede Employee Engagement Survey.

 

 

Kernen i Employee Engagement Survey’et: UWES-skalaen

“Employee Engagement is a positive, fulfilling, work-related state of mind that is characterized by vigor, dedication, and absorption”

Schaufelis store bidrag er den såkaldte Utrecht Work Engagement Scale (UWES). Det er et værktøj, der hjælper med at måle engagement og er fundamentet for det vigtigste KPI i HR’s årshjul – Engagement Survey’et.

Schaufeli definerer engagement som “…en positiv, opfyldende, arbejdsrelateret sindstilstand, der karakteriseres af vitalitet, dedikation og absorption” med tre aspekter:

  • Vigor: Dette handler om at have energi og modstandsdygtighed og være villig til at tackle udfordringer i løbet af ens arbejdsdag.
  • Dedication: Det handler om at være virkelig engageret i dit arbejde – føle, at det er meningsfuldt og spændende.
  • Absorption: Dette er, når du er så opslugt af dit arbejde, at tiden flyver, og det er svært at stoppe.

 

Disse aspekter måles gennem en række på 17 spørgsmål som er en del af vores Engagement Survey hos Woba. Undersøgelser viser, at skalaen er pålidelig og valid, hvilket betyder, at det er den bedste og forskningsvaliderede metode til at måle medarbejder-engagement med.

 

Hvordan får jeg så omsat medarbejdernes feedback fra engagement survey’et?

Nu står du sikker tilbage med spørgsmålet: Okay, nu ved jeg, hvad jeg skal måle på – men hvordan kan jeg nemt få omsat medarbejdernes feedback fra engagement survey’et til konkrete positive resultater for fx færre sygemeldinger og opsigelser? Ingen værktøjer på markedet kan løse denne udfordring -udover HR platformen, Woba.io.

I det nedenstående afsnit vil jeg helt konkret vise dig, hvordan du med Woba ved din side kan gøre en markant og målbar forskel – ikke kun for dine medarbejdere, men også for bundlinjen.

AF Julian Raymond Blok
Sådan måler du Employee Engagement
Hjemmearbejdspladsen og HR-afdelingen

Arbejder du hjemmefra? Eller gør nogle af dine kolleger? Arbejdsmiljøloven gælder også for arbejde hjemme. Derfor skal arbejdsforholdene derhjemme, selvfølgelig også leve op til krav og specfikationer, så alle ansatte har et godt arbejdsmiljø. Men hvordan udfører man lige en APV, når det foregår i en ansats hjem? Det behøver ikke at være svært, følg med her og sug nogle nye ideer til dig.

I takt med at flere medarbejdere arbejder hjemmefra, er det vigtigere end nogensinde, at HR-afdelinger er opmærksomme på de særlige behov og krav, der følger med denne arbejdsform. I denne smarte lille tekst vil vi udforske de centrale aspekter af at være HR-medarbejder i en hjemmearbejds-realitet, herunder krav til APV og andre grundlæggende regler for hjemmearbejdspladser.

 

Krav til APV ved hjemmearbejde

Siden du er endt her, så ved du nok allerede, at en arbejdspladsvurdering (APV) er et værktøj, der anvendes til at identificere arbejdsmiljørisici og bruges til at forbedre arbejdsforholdene for medarbejderne. Med den stigende udbredelse af hjemmearbejde er det vigtigt, at HR-medarbejdere også tager hensyn til medarbejdernes arbejdsmiljø i deres egne arbejds-inficerede hjem. Læs også mere om hvad APV er og få vores fulde guide.

 

AF Malene Madsen
Bedre følelsesmæssig intellings skaber bedre ledere
Følelsesmæssig Intelligens: Bedre ledere

Følelsesmæssig intelligens. Hvad er det egentlig? Vi kender alle til den traditionelle logiske intelligens, men dens nære slægtning, måske i mindre grad. Følelsesmæssig intelligens (forkortet som EQ) er blevet en afgørende faktor for personlig og professionel succes. Det er hurtigt blevet meget mere end bare et buzzword- følelsesmæssig intelligens omfatter en række essentielle færdigheder, der giver individer mulighed for at navigere i følelser, opbygge meningsfulde relationer og trives i forskellige miljøer. EQ kan give både ansatte og ledere evnerne til at blive opfattet (og måske være) som en forstående og vellidt person på kontoret.

Fra effektivt lederskab til at fremme en positiv arbejdskultur spiller følelsesmæssig intelligens en afgørende rolle i at forme både individers og organisationers succes.

 

Hvad er følelsesmæssig intelligens?

Følelsesmæssig intelligens er evnen til at genkende, forstå og håndtere ens egne følelser samt andres følelser. Det indebærer at være opmærksom på vores egne følelser, at udvise empati over for andre og at anvende følelser til at udøve bedre beslutningstagning og begå os i interpersonelle interaktioner. Der er fem centrale komponenter af følelsesmæssig intelligens:

  • Selvbevidsthed: At forstå ens egne følelser, styrker, svagheder og den indvirkning, de har på andre.
  • Selvregulering: At håndtere og kontrollere følelser, undgå impulsiv adfærd og bevare fatningen i udfordrende situationer.
  • Motivation: At være drevet af indre mål, være sejlivet i mødet med tilbageslag og være passioneret omkring personlig og faglig vækst.
  • Empati: At genkende og forstå andres følelser, vise medfølelse og kunne relatere til deres oplevelser.
  • Sociale færdigheder: At pleje effektiv kommunikation, opbygge og vedligeholde relationer og arbejde samarbejdsvilligt i teams.

 

AF Malene Madsen
Arbejdsglæde
4 råd til at øge arbejdsglæden

Arbejdsglæde. Et flygtigt og diffust begreb, vil nogen nok mene. Det er en af de vigtigste faktorer for medarbejdere over hele verden. Mange vil påstå, at lønsedler, karriereudvikling eller noget andet er det, der driver dem i deres hverdag – men det hele koger ned til det samme: Overordnet arbejdsglæde.

I denne guide vil vi udforske essensen af arbejdsglæde, hvordan det påvirker individuel velvære, og hvordan avancerede undersøgelser kan være dit kompas som HR-manager eller arbejdsmiljørepræsentant til at navigere vejen til et meningsfuldt arbejdsliv for hver eneste medarbejder.

 

Hvad er arbejdsglæde?

Arbejdsglæde er følelsen af at være glad og tilfreds i sit arbejde. Det er den individuelle følelse af, at du laver noget, der giver mening og som er udfordrende og tilfredsstillende. Arbejdsglæde blomstrer, når vi har en følelse af formål. Det er det øjeblik, hvor vi indser, at vores arbejde har betydning, at vi er en del af en større mission, og at vores indsats har en positiv indvirkning på vores kolleger, kunder – eller måske verden. Uanset om vi hjælper mennesker, udvikler teknologi eller skaber kunst, så er det den mening vi finder i vores daglige opgaver, der skaber gnisten for arbejdsglæden.

 

Hvordan skaber man arbejdsglæde?

Arbejdsglæde og trivsel skabes ved at sikre at medarbejdere i virksomheden er glade i sit arbejde og både udfordres og lykkes i deres arbejde. At skabe arbejdsglæde er nøglen til at undslippe det fulde potentiale hos både medarbejdere og organisationer. Det handler om mere end bare at tjene en løn eller få en forfremmelse; det handler om at finde tilfredsstillelse, formål og glæde i det, vi gør hver dag. Arbejdsglæde kan tænde en gnist indeni os, der driver os til at yde vores bedste, trives i vores roller og bidrager helhjertet til vores virksomheds (og vores egen) succes.

Rejsen mod arbejdsglæde involverer ofte kontinuerlig læring og udvikling. En vækstorienteret tankegang tillader os at omfavne udfordringer, lære af fejl og vedholdende muligheder for vækst. Når vi føler os opmuntret til at forbedre vores færdigheder og viden, bliver vi mere engagerede i vores arbejde og åbner døre til spændende karriereveje.

Trivselsmålinger kan give indsigt i real-time og gøre det let at identificere områder, der kræver investering i medarbejderudvikling, såsom træningsprogrammer, workshops eller ændringer i det fysiske arbejdsmiljø, og fremmer mental sundhed på arbejdspladsen.

 

Hvorfor er arbejdsglæde så vigtigt?

Arbejdsglæde er en dybdegående rejse mod empowerment, drevet af formål, vækst, positive relationer, work-life balance og anerkendelse. Det avancerede undersøgelsesværktøj fungerer som en vejledende lygte, der belyser vejen til et tilfredsstillende og indholdsrigt arbejdsliv både for individuelle medarbejdere og organisationer.

Mens I gør jer klar til sætte sejl mod nye horisonter der emmer til bristepunkter med arbejdsglæde, opfordrer vi jer til at overveje potentialer i trivselsmålinger. Gør det let for jer selv at måle og vurdere, hvor der er brug for den største indsats og få real-time indblik i, om jeres anstrengelser bærer frugt.

 

AF Malene Madsen
4 gode råd til trivsel på arbejdspladsen
Trivsel på arbejdspladsen

Trivsel på arbejdspladsen er afgørende for medarbejdernes velbefindende og produktivitet. Et sundt arbejdsmiljø skaber ikke kun glade medarbejdere, men det har også en positiv indvirkning på virksomhedens resultater og succes. Det er derfor essentielt at udforske vigtigheden af trivsel og dele metoder til at skabe et positivt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne kan blomstre.

 

Hvad er trivsel?

Trivsel er et udtryk for et velbefindende, der giver mennesket følelsen af overskud, gåpåmod, handlekraft og glæde ved livet. Trivsel bruges i flere sammenhænge, men er et centralt element på en arbejdsplads. Virksomheder kan bruge forskellige værktøjer og metoder til at måle og forbedre trivslen på arbejdspladsen, herunder medarbejderundersøgelser, feedbacksamtaler og trivselsprogrammer.

 

Trivsel og særligt trivsel på arbejdspladsen er dog ikke en statisk tilstand, men en kontinuerlig proces. Det kræver løbende indsats og engagement fra både medarbejdere og ledelse. Her har den enkelte medarbejder et ansvar for at tage initiativ til at forbedre deres eget velbefindende ved at deltage i trivselsaktiviteter, tage ansvar for deres egen udvikling og kommunikere åbent med deres ledere om deres behov og bekymringer.

 

Hvad er trivsel på arbejdspladsen?

Trivsel på arbejdspladsen refererer til medarbejdernes generelle velbefindende og tilfredshed med deres arbejdssituation og arbejdsmiljø. Det handler om at skabe en positiv og sund arbejdskultur, hvor medarbejderne føler sig engagerede, motiverede og værdsatte. Trivsel på arbejdspladsen omfatter ikke kun fysiske aspekter som sikkerhed og sundhed, men også som følelsesmæssige, mentale og sociale elementer, der påvirker medarbejdernes daglige arbejdsliv.

 

En trivselsorienteret arbejdsplads stræber efter at skabe et miljø, hvor medarbejderne trives både personligt og professionelt. Det handler om at opbygge et arbejdsmiljø, hvor medarbejdere føler sig motiverede og glade for at gå på arbejde hver dag. Trivsel er ikke kun til gavn for medarbejderne selv, men det har også positive konsekvenser for virksomheden som helhed. En trivselsorienteret arbejdsplads oplever ofte øget produktivitet, lavere sygefravær, bedre medarbejderengagement og højere medarbejderfastholdelse.

 

AF Malene Madsen
Hvad er en arbejdsmiljørepræsentant?
Arbejdsmiljørepræsentant: Opgaver og ansvar

Arbejdsmiljørepræsentanten spiller en afgørende rolle i at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Som den officielle repræsentant for medarbejderne fungerer arbejdsmiljørepræsentanten som bindeleddet mellem medarbejdere og ledelsen, og har til opgave at sikre, at arbejdsmiljøet overholder gældende regler og standarder. Dog lader få arbejdsmiljørepræsentanter sig stoppe dér, og skubber også på de blødere værdier og etiske spørgsmål i hverdagen.

 

Denne artikel vil dykke ned i en arbejdsmiljørepræsentants vigtigste opgaver og ansvar. Vi afklarer hvad medarbejdere og ledere kan forvente af deres arbejdsmiljørepræsentanter.

 

Hvad er en arbejdsmiljørepræsentant?

En arbejdsmiljørepræsentant er en person, der er valgt af de ansatte på arbejdspladsen til at være deres repræsentant i spørgsmål vedrørende arbejdsmiljøet. Arbejdsmiljørepræsentantens rolle er afgørende for at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne kan trives og yde deres bedste. Ved at identificere risici, rådgive og samarbejde med både ledelsen og medarbejderne spiller arbejdsmiljørepræsentanten en central rolle i at opretholde et positivt arbejdsmiljø, forebygge arbejdsulykker og arbejdsrelaterede sygdomme.

Arbejdsmiljørepræsentanten står dog ikke alene i dette arbejde. Det er vigtigt for alle medarbejdere og ledere at engagere sig i at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Ved at samarbejde og støtte hinanden kan vi skabe en arbejdsplads, der prioriterer trivsel og sikkerhed for alle.

 

Hvornår skal man have en arbejdsmiljørepræsentant?

Det er et krav at alle arbejdspladser med 10 eller flere ansatte skal lade medarbejderne vælge en eller flere arbejdsmiljørepræsentanter. Er I flere end 35 ansatte i virksomheden, er det et krav, at der etableres arbejdsmiljøgrupper, hvori arbejdsmiljørepræsentanterne indgår.

 

Hvem kan vælges som arbejdsmiljørepræsentant?

Arbejdsmiljørepræsentant(erne) vælges blandt de ansatte i virksomheden. Ved kontorarbejde, andet administrativt arbejde og arbejde i butikker kan arbejdsmiljørepræsentanten kun  udvælges blandt medarbejdere, der arbejder 10 timer eller mere ugentligt. Arbejdsmiljørepræsentanten vælges her af alle ansatte i det område, som arbejdsmiljørepræsentanten dækker.

Arbejdsgivere, arbejdsledere, hvor en væsentlig del af arbejdet har ledelsesmæssig karakter, og elever kan ikke vælges som arbejdsmiljørepræsentant.

 

AF Malene Madsen
Diversitet på arbejdspladsen
Sådan øger I diversitet på arbejdspladsen

I dagens globaliserede og forbundne verden er diversitet blevet en essentiel faktor i enhver succesfuld organisation. Som HR-ledere er det vores ansvar at skabe en inkluderende arbejdsplads, der værdsætter og fejrer hver enkelt individs unikke bidrag. I denne artikel vil vi udforske, hvad diversitet betyder, hvordan man opnår diversitet samt betydningen af inklusion og strategier til effektivt at omsætte teori til praksis.

 

AF Malene Madsen