Leder du efter de nyeste indsigter om HR-emner som engagement, fastholdelse, compliance og mere?
Vi deler vores ekspertise og seneste indsigter, der kan hjælpe dig med at fastholde dine medarbejdere og skabe en arbejdsmiljø i verdensklasse.
I dagens globaliserede og forbundne verden er diversitet blevet en essentiel faktor i enhver succesfuld organisation. Som HR-ledere er det vores ansvar at skabe en inkluderende arbejdsplads, der værdsætter og fejrer hver enkelt individs unikke bidrag. I denne artikel vil vi udforske, hvad diversitet betyder, hvordan man opnår diversitet samt betydningen af inklusion og strategier til effektivt at omsætte teori til praksis.
Psykologisk tryghed er i vores moderne og konstant skiftende arbejdsverden mere afgørende end nogensinde før. Psykologisk tryghed er fundamentet for tillid, åben kommunikation og samarbejde i teams og det muliggør, at medarbejdere kan udtrykke deres ideer, tage risici og lære af fejl uden frygt for konsekvenser, som interpersonelle risici.
I denne artikel vil vi udforske konceptet psykologisk tryghed og dets dybtgående indvirkning på team-dynamik og et godt arbejdsmiljø – samt dets positive indflydelse på reducering af mobning på arbejdspladsen. Bliv klar til at skabe en arbejdsplads, hvor medarbejdere kan trives og udleve deres fulde potentiale.
Psykologisk tryghed beskriver en arbejdskultur, hvor medarbejdere føler, at de kan være deres autentiske selv, udtrykke meninger og bidrage uden frygt for negative sociale konsekvenser eller interpersonelle risici. Ifølge studiet “Project Aristotle”, gennemført af Google fra 2012, ses det at psykologisk tryghed er et centralt element i at udvikle talenter og skabe den nødvendige sikkerhed på arbejdspladsen, for at medarbejdere føler at de kan udtrykke både deres ideer, bekymringer og udføre deres arbejde bedst muligt.
En arbejdsplads med et højt niveau af psykologisk tryghed indebærer tillid, respekt og accept i teams, hvilket muliggør åben dialog og frihed til at tage interpersonelle risici. Når medarbejdere oplever psykologisk tryghed, er de mere tilbøjelige til at engagere sig i ærlige diskussioner, dele deres perspektiver og bidrage med innovative ideer. Som et deraf, vil man ofte opleve glade, kreative og samarbejdende medarbejdere.
Der er flere gode grunde til at fremme psykologisk tryghed på din arbejdsplads – og ingen dårlige grunde. Den vigtigste grund er nok, at få alle til at føle sig godt tilpas i deres daglige liv, men ud over det, er der nogle fremragende fordele ved at fremme og opretholde psykologisk tryghed.
Ved at sikre den psykologiske tryghed i arbejdsmiljøet fremmes åben kommunikation, hvilket giver mulighed for proaktivt at håndtere problemer og forhindre konflikter – før de eskalerer. At give folk mulighed for at udtrykke dem selv uden bekymring for repressalier, at dele deres følelser og formulere ideer kan være et vigtigt værktøj, samt være afgørende for at opleve det fulde potentiale – både for arbejdspladsen og for den enkelte medarbejder.
For det andet fremmer et psykologisk trygt arbejdsmiljø også en learning culture, hvor medarbejdere føler sig trygge ved at søge feedback og eksperimentere med nye tilgange. Når medarbejdere lærer, at fejl er helt normale og ikke bliver straffet, så tør de at udtrykke deres holdninger, perspektiver og ideer. Og som en ekstra bonus, så forbedrer psykologisk tryghed medarbejdernes trivsel, reducerer stress og angst forbundet med frygt for kritik. Sidst, men ikke mindst, så så opnås der et højere niveau af medarbejderengagement, tilfredshed og fastholdelse og gør din arbejdsplads mere effektiv og innovativ.
Mobning på arbejdspladsen er en alvorlig problemstilling, der har dybtgående konsekvenser for både medarbejdere og organisationer. Det påvirker ikke kun den direkte berørte medarbejder, men også arbejdsmiljøet som helhed.
Hos Woba erkender vi vigtigheden af at tackle mobning og skabe et støttende fællesskab på arbejdspladsen. For når mobning ikke bliver adresseret og forebygget, lider arbejdsmiljøet som helhed, og det kan have alvorlige konsekvenser for både medarbejdernes trivsel og virksomhedens succes.
Mobning på arbejdspladsen defineres som gentagne negative handlinger, adfærd eller krænkelser, der er rettet mod en eller flere medarbejdere og har til hensigt eller virkning at krænke, skade, ydmyge eller isolere dem.
Mobning indebærer ofte en ubalance i magtforholdene, hvor enkeltpersoner eller grupper udøver magt og kontrol over andre ved at udsætte dem for verbale, fysiske eller psykiske overgreb. Det kan manifestere sig gennem chikane, nedgørelse, udstødelse, bagtalelse eller andre former for krænkende adfærd, der skaber et fjendtligt og ubehageligt arbejdsmiljø for den berørte medarbejder.
Mobning på arbejdspladsen kan have alvorlige konsekvenser, både for den enkelte medarbejder og for arbejdsmiljøet som helhed. Disse konsekvenser strækker sig ud over det umiddelbare psykiske og fysiske helbred og påvirker også arbejdspræstationen og trivslen på arbejdspladsen.
For den berørte medarbejder kan konsekvenserne af mobning påvirke det mentale sundhed og omfatte psykiske helbredsproblemer som angst, depression, stress og andre psykiske lidelser. Det kan påvirke selvværdet, selvtilliden og livskvaliteten negativt. Derudover kan mobning have fysiske konsekvenser som søvnproblemer, mave-tarmproblemer, hovedpine og nedsat immunforsvar.
Mobning påvirker også den berørte medarbejders arbejdspræstation. Evnen til at koncentrere sig, træffe beslutninger og udføre arbejdet effektivt kan blive nedsat. Dette kan resultere i nedsat produktivitet, kvalitet og engagement. Langvarig mobning kan desuden medføre hyppigere sygefravær, hvilket belaster arbejdspladsen og kan føre til øgede omkostninger og tab af arbejdsdage. Ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø så øges langtidssygefraværet på hele arbejdspladsen med hele 20% grundet mobning. I nogle tilfælde kan det føre til, at den berørte medarbejder må forlade arbejdspladsen, enten frivilligt eller som følge af afskedigelse.
På arbejdsmiljøet som helhed har mobning også negative konsekvenser. Det skaber et giftigt arbejdsmiljø præget af frygt, mistillid og usikkerhed. Trivslen og engagementet blandt medarbejderne påvirkes, og der opstår en generel dårlig stemning på arbejdspladsen. Mobning kan også føre til øget konflikt, lavere samarbejde og dårligere kommunikation mellem medarbejdere. Dette resulterer i nedsat produktivitet og ineffektive arbejdsprocesser.
For at undgå disse negative konsekvenser og skabe et sundt og produktivt arbejdsmiljø hvor medarbejder føler sig trygge, er det vigtigt at håndtere og forebygge mobning på arbejdspladsen. Ved at implementere politikker og procedurer, der tydeligt fordømmer mobning og fremmer et støttende fællesskab, kan man skabe en arbejdskultur, hvor mobning ikke tolereres. Det er også vigtigt at tilbyde støtte og ressourcer til de berørte medarbejdere og sikre, at alle medarbejdere.
Mental sundhed på arbejdspladsen er en afgørende faktor for en sund arbejdsplads og et godt arbejdsmiljø. Det handler om mere end de fysiske rammer, når det handler om arbejdsmiljø. Mental sundhed spiller nemlig en afgørende rolle hvad angår trivslen, produktiviteten og det generelle arbejdsmiljø.
Men hvad er mental sundhed egentlig? Det handler om mere end blot fraværet af psykiske lidelser. Det omfatter en tilstand af følelsesmæssig balance, hvor medarbejderne kan håndtere stress og pres, opretholde positiv trivsel og fungere optimalt i deres arbejdsrolle.
Mental sundhed er en dynamisk tilstand, der påvirkes af forskellige faktorer både på og udenfor arbejdspladsen. Det omfatter evnen til at håndtere udfordringer, opretholde sunde relationer, finde balance mellem arbejde og fritid samt have en positiv selvopfattelse.
At kunne identificere og håndtere stress og mental belastning er afgørende for at sikre et sundt arbejdsmiljø og fremme medarbejdernes trivsel. Stress kan have alvorlige konsekvenser for både den enkelte medarbejder og organisationen som helhed, herunder øget sygefravær, nedsat produktivitet og dårligt arbejdsklima.
Det er vigtigt at være opmærksom på tegnene på stress og mental belastning hos medarbejderne. Disse tegn kan variere fra person til person, men kan omfatte fysiske symptomer som træthed, søvnproblemer og hovedpine, samt følelsesmæssige tegn som irritabilitet, nedtrykthed og manglende motivation.
Ved at identificere og adressere årsagerne til mental belastning kan vi skabe et arbejdsmiljø, der fremmer medarbejdernes mentale sundhed, trivsel og langsigtede produktivitet. Nogle af de almindelige tegn på stress og mental belastning kan omfatte:
Læs også: Forebyggelse af stress på arbejdspladsen
Mental belastning på arbejdspladsen kan være forårsaget af forskellige faktorer, der påvirker medarbejdernes trivsel og mentale sundhed. En af de primære årsager til mental belastning er arbejdets organisering og kravene i jobbet. Høje arbejdsmængder, tidspress, deadlines og mangel på ressourcer kan påvirke den mentale sundhed og bidrage til stress og følelse af overvældelse hos medarbejderne. Manglende kontrol over arbejdsopgaver, autonomi og indflydelse kan også være en kilde til frustration og stress.
Ligeledes kan dårlig kommunikation, konflikter, manglende støtte fra kolleger og ledelse eller dårlige relationer på arbejdspladsen skabe en negativ atmosfære og bidrage til arbejdsrelateret stress og mistrivsel. Det er vigtigt, at arbejdsgivere og ledere er opmærksomme på disse årsager til mental belastning og tager de nødvendige skridt til at forebygge og håndtere dem.
Det kræver også effektiv kommunikation og inddragelse af medarbejderne. Det er vigtigt at skabe kanaler, hvor medarbejderne kan udtrykke deres bekymringer, ideer og forslag, samt at lytte aktivt til deres perspektiver. Dette kan omfatte at skabe klare og realistiske forventninger, fremme en positiv og støttende arbejdskultur ved blandt andet at gennemføre trivsels- eller årlige medarbejderudviklingssamtaler.
Et sundt og velfungerende psykisk arbejdsmiljø er med til at motivere og engagere medarbejdere, sænke sygefravær og gøre det nemmere for alle at arbejde sammen eller håndtere forandringer på arbejdspladsen. Det har derfor stor betydning for de ansattes trivsel og helbred i arbejdet.
Denne guide vil komme ind på hvad det psykiske arbejdsmiljø er samt regler, krav for de psykiske forhold i arbejdsmiljøet samt 3 brugbare tips til at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø i virksomheden.
Når man taler om et psykisk arbejdsmiljø, så refereres der til, hvordan du som ansat eller leder har det mentalt og følelsesmæssigt på din arbejdsplads. Hvis din virksomhed eller organisation har et sundt psykisk og fysisk arbejdsmiljø, vil medarbejderne trives, føle sig trygge og komme godt ud af det med hinanden.
Begrebet, psykisk arbejdsmiljø, dækker altså over både konkrete arbejdsforhold og relationer mellem medarbejderne og ledelsen. Netop derfor vil et dårligt psykisk arbejdsmiljø blandt andet medføre stress, manglende arbejdsglæde og dårlige samarbejdsevner for den enkelte medarbejder.
Det er arbejdsgiverens ansvar at sørge for arbejdsmiljøet. Som virksomhed gør I derfor klogt i at sætte ressourcer af til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø — til gavn for både den enkelte medarbejder og for virksomhedens overordnede effektivitet. Det gør man ved bl.a. at opsætte formelle retningslinjer for adfærd på arbejdspladsen, fostre en sund arbejdskultur og sørge for, at den enkelte medarbejder trives.
Et godt psykisk arbejdsmiljø spiller en afgørende rolle på arbejdspladsen. Det har en direkte indvirkning på medarbejdernes trivsel, produktivitet og engagement. Når medarbejderne oplever et positivt og støttende arbejdsmiljø, hvor deres psykiske behov og trivsel bliver prioriteret, trives de bedre. Dette resulterer i øget tilfredshed og motivation, hvilket igen fører til højere produktivitet og præstation på arbejdspladsen.
Det gode psykiske miljø spiller også en vigtig rolle i at reducere arbejdsrelateret stress og psykiske belastninger. Når medarbejderne oplever for højt et stressniveau, kan det føre til sygefravær og nedsat arbejdsevne. Derfor er det afgørende at skabe et miljø, der fremmer trivsel og stresshåndtering.
Desuden har et godt psykisk arbejdsmiljø indflydelse på virksomhedens omdømme. Når virksomheden er kendt for at have et sundt og trivselsfremmende arbejdsmiljø, tiltrækker det både kunder og talentfulde medarbejdere. Et positivt omdømme som en arbejdsplads, der værdsætter medarbejdertrivsel, styrker virksomhedens konkurrenceevne og bidrager til dens langsigtede succes.
Et godt og sundt arbejdsmiljø er kendetegnet af, at dine ansatte – og du selv – er glade for jeres arbejde og kolleger. Kort fortalt, så har I arbejdsglæde og høj trivsel. Hvis det psykiske arbejdsmiljø prioriteres kan virksomheder skabe et sundt og positivt arbejdsmiljø. Det er nmelig en investering, der betaler sig ved at skabe et trivselsfremmende og produktivt arbejdsmiljø. Forskning viser nemlig, at høj trivsel og arbejdsglæde (også kaldet “social kapital”) direkte forbundet med bedre effektivitet.
Et godt arbejdsmiljø er essentielt for både medarbejdernes trivsel og virksomhedens succes. Arbejdsmiljøet dækker både de fysiske, sociale og psykiske forhold i en organisation eller virksomhed, og det er derfor vigtigt at være bevidst om dette.
For at opnå et godt arbejdsmiljø handler det om at skabe en ramme, hvor medarbejderne kan udfolde deres potentiale, føle sig trygge og motiverede, samtidig med at de kan opnå en god balance mellem arbejdsliv og privatliv.
Et arbejdsmiljø refererer til de fysiske, psykiske og sociale forhold, der eksisterer på arbejdspladsen. Det omfatter både de fysiske rammer, som arbejdspladsens indretning og udstyr, samt de organisatoriske og sociale faktorer, såsom arbejdsopgaver, ledelsesstil, relationer mellem kolleger og arbejdets organisering.
Det gode arbejdsmiljø er karakteriseret ved, at det understøtter medarbejdernes trivsel, sundhed og sikkerhed. Det indebærer, at arbejdspladsen er i stand til at skabe en atmosfære, hvor medarbejderne føler sig trygge, motiverede og respekterede. Desuden er det essentielt at et arbejdsmiljø bidrager til at fremme produktivitet, kreativitet og arbejdsglæde.
Ved at skabe et positivt arbejdsmiljø kan man reducere risikoen for stress, arbejdsrelaterede sygdomme og ulykker. Et godt arbejdsmiljø er derfor afgørende for at opretholde et sundt og bæredygtigt arbejdsliv, hvor medarbejderne kan trives og præstere deres bedste.
Vil du vide, hvordan du bedst afdækker trivslen på din arbejdsplads?
Arbejdsmiljøet er vigtigt af flere årsager. For det første påvirker det direkte medarbejdernes trivsel og helbred. Et godt arbejdsmiljø bidrager til at skabe et trygt og sundt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne føler sig godt tilpas og har mulighed for at udføre deres arbejde på en forsvarlig måde. Dette kan mindske risikoen for stress, fysiske og psykiske belastninger samt arbejdsrelaterede sygdomme. Som virksomhed kan I danne jer et overblik over, hvordan medarbejderne trives på jeres arbejdsplads som led i jeres arbejdspladsvurdering (APV).
Læs også vores guide til arbejdspladsvurderingen
Det gode arbejdsmiljø er med til at:
I alle stillinger og erhverv er du en del af et fysisk- og psykisk arbejdsmiljø, og det er virksomhedens ansvar at sikre et godt arbejdsmiljø:
Det fysiske arbejdsmiljø er de fysiske betingelser og vilkår på arbejdspladsen. Det handler om alt, der har at gøre med medarbejdernes sikkerhed eller sundhed. Det fysiske arbejdsmiljø vedrører bl.a.:
Hvis I har god udluftning, får rigeligt med sollys og optimal belysning, ikke døjer med for meget støj, har adgang til nødvendige værnemidler og ikke udsættes for fysiske farer, såsom skadelige kemikalier eller farlige arbejdsopgaver, er I godt på vej til at danne gode rammer for de fysiske betingelser for arbejdsmiljøet.
Det psykiske arbejdsmiljø er de mentale og emotionelle vilkår på arbejdspladsen. De psykiske betingelser handler om, hvordan det føles at være på arbejdspladsen. Det gælder ens sociale relationer, tanker og følelser. De psykiske betingelser kommer bl.a. til udtryk gennem:
De psykiske betingelser for arbejdsmiljøet omfatter også håndtering af mobning på arbejdspladsen. Mobning udgør en alvorlig trussel mod det psykiske arbejdsmiljø og kan have betydelige konsekvenser for medarbejderes trivsel og mentale sundhed. Hvis dine arbejdsopgaver er balanceret i forhold til din tid og ressourcer, du føler dig anerkendt og værdsat, udvikler dig fagligt og har et konstruktivt samarbejde med dine kolleger, er det tegn på, at du har et godt arbejdsmiljø med fokus på mental sundhed og psykiske betingelser.
For at skabe et godt arbejdsmiljø bør medarbejderne give udtryk for deres holdning til den nuværende situation på arbejdspladsen. Dette kan eksempelvis være gennem en trivselsmåling, som vil kunne danne grundlag for de nødvendige ændringer, der skal forbedre arbejdsmiljøet.
Forebyggelse af stress er afgørende for at skabe et sundt og produktivt arbejdsmiljø. I vores moderne og hektiske livsstil bliver stress desværre en stadig mere udbredt udfordring, der kan påvirke både vores fysiske og mentale velbefindende.
Et område, hvor stress ofte manifesterer sig, er i forbindelse med arbejdspladsen. Arbejdsrelateret stress kan have alvorlige konsekvenser for både medarbejdere og virksomheder. Herunder kan du læse nærmere om, hvordan man kan undgå stress på arbejdspladsen.
Forebyggelse af stress på arbejdspladsen er afgørende af flere årsager. For det første påvirker arbejdsrelateret stress både medarbejderne og virksomhedens overordnede trivsel og succes. Ved at forebygge stress kan man skabe et sundt og produktivt arbejdsmiljø, der fremmer medarbejdernes fysiske og mentale sundhed. Dette kan føre til øget jobtilfredshed, engagement og motivation blandt medarbejderne.
Desuden kan forebyggelse af stress på arbejdspladsen medvirke til at reducere omkostningerne forbundet med stressrelaterede problemer. Stress kan resultere i øget sygefravær, nedsat produktivitet og højere personaleomsætning. Langtidssygemeldinger koster nemlig i gennemsnit 1.000.000 kr. for virksomheden, så stress på arbejdspladsen bliver også hurtigt en dyr affære. Ved at investere i forebyggelse og trivselsfremmende initiativer kan virksomhederne derved reducere disse omkostninger og skabe et mere stabilt og effektivt arbejdsmiljø.
Arbejdet med forebyggelse af stress på arbejdspladsen et udtryk for en ansvarlig og omsorgsfuld ledelsesstil. Ved at prioritere medarbejdernes velbefindende viser ledelsen, at de værdsætter deres medarbejdere og er engagerede i at skabe et sundt og positivt arbejdsmiljø. Dette kan styrke arbejdsgiverens omdømme, tiltrække talentfulde medarbejdere og øge medarbejdernes engagement og loyalitet. Samlet set er forebyggelse af stress på arbejdspladsen afgørende for at skabe et bæredygtigt og vellykket arbejdsmiljø. Ved at prioritere trivsel, skabe gode arbejdsforhold og implementere effektive stresshåndteringsstrategier kan virksomheder opnå bedre resultater, bevare deres talentfulde medarbejdere og opnå en sund og positiv arbejdskultur.
Download Wobas gratis e-bog med handlingstiltag mod arbejdsrelateret stress.
At kunne identificere stress på arbejdspladsen er afgørende for at kunne forebygge det effektivt. Ved at være opmærksom på tegnene og symptomerne på stress kan man handle i tide og implementere relevante forebyggende tiltag.
Ved at kunne identificere stress på arbejdspladsen kan ledelsen og medarbejderne være proaktive i at tackle stressfaktorer og skabe et sundere arbejdsmiljø. Det kan være i form af tidlig intervention, tilpasning af arbejdsopgaver, forbedring af kommunikation og samarbejde, eller implementering af stresshåndteringsprogrammer.
Desuden kan tidlig identifikation af stress bidrage til at mindske de negative konsekvenser for medarbejderen og virksomheden som helhed. Ved at reagere hurtigt og målrettet på stress kan man reducere risikoen for langvarige helbredsproblemer, forringet arbejdspræstation og øget sygefravær. En måde at identificere stress på arbejdspladsen er ved at benytte sig af StressTrappen.
Som set i visualiseringen ovenfor, kan du bruge trappen til at placere dig selv og dine medarbejdere i forhold til stressniveau. Trappen kan give dig et konstant og kontinuerligt værktøj til at vide, om der er noget, du skal være ekstra obs på i forhold til stressniveauet på jeres arbejdsplads.
Det er en god idé at introducere ‘StressTrappen’ til alle medarbejdere, så alle har en chance for at registrere symptomer på forkant i stedet for at stå med en sygemelding på bagkant. Vi vil alle rykke frem og tilbage på Trappen afhængig af vores arbejds- og private situation. Det vigtigste her er, at der tages hånd om situationen på 2. og 3. trin, sådan at medarbejderen (eller dig selv) igen kan rykke tilbage til trin 1.
Du kan ikke undgå at opleve stress-symptomer ind imellem. Det er helt okay og naturligt. Problemet opstår først, når du har været i tilstanden så længe, at din krop og din hjerne ikke kan kapere mere. Så brug trappen og hold dig hele tiden ajour med, hvor dine medarbejdere og du selv befinder dig.
Hvad er arbejdsrelateret stress, og hvordan forebygges til på arbejdspladsen? Bliv klogere på, hvordan arbejdsrelateret stress kan påvirke trivsel, helbred og arbejdspræstationer, og hvordan det håndteres for at sikre et sundt arbejdsmiljø.
Ifølge Arbejdstilsynet defineres stress som en tilstand af anspændthed og ulyst. Stress er i følge Arbejdstilsynet ikke em sygdom i sig selv, men vedvarende stress kan føre til både fysisk og psykisk sygdom. Om stress kan føre til en sygdom afhænger af, hvor stor belastningen er, og hvor længe den varer.
Mental Health Foundation har en mere dybdegående definition definition, som lyder således: “Stress is our body’s response to pressure. Many different situations or life events can cause stress. It is often triggered when we experience something new, unexpected or that threatens our sense of self, or when we feel we have little control over a situation. We all deal with stress differently. When we encounter stress, our body produces stress hormones that trigger a fight or flight response and activate our immune system.”
Kort sagt vil det sige, at arbejdsrelateret stress er en tilstand, hvor arbejdsmæssige faktorer som høje arbejdskrav, manglende kontrol, dårlig arbejdsorganisation og utilstrækkelig støtte kan føre til negative fysiske og mentale reaktioner hos medarbejderne.
Hent vores e-bog med handlingstiltag mod arbejdsrelateret stress
Arbejdsrelaterede stress symptomer kan manifestere sig på forskellige måder – både fysiske, følelsesmæssige og adfærdsmæssige. Disse symptomer kan variere fra person til person, men det er vigtigt at være opmærksom på dem som mulige tegn på arbejdsrelateret stress.
Fysiske symptomer på arbejdsrelateret stress kan vise sig gennem træthed, søvnproblemer, hovedpine, muskelspændinger, fordøjelsesproblemer og nedsat immunforsvar. Nogle personer kan endda opleve hjertebanken, åndedrætsbesvær, svimmelhed, snurren i fingrene eller udslæt som reaktion på stress.
De psykiske symptomer på arbejdsrelateret stress kan vise sig som angst, irritabilitet, rastløshed, nedtrykthed, en følelse af overvældelse og nedsat selvværd. Stress kan også påvirke humøret og føre til hyppige humørsvingninger eller udbrud af frustration eller gråd.
Læs også: Psykisk arbejdsmiljø: Guide til regler og krav
De adfærdsmæssige symptomer kan inkludere ændringer i spise- eller søvnmønstre, social tilbagetrækning, overdreven brug af stimulanser som koffein eller nikotin, øget brug af alkohol eller stoffer, eller impulsiv adfærd. Nogle mennesker kan også opleve nedsat koncentration og problemer med hukommelsen. Det er ikke farligt for dig at opleve disse symptomer i en kortere periode, men du skal være opmærksom på dem – og sørge for at få håndteret dem inden de går over i en reel belastning, hvor der også vil følge sygefravær og endnu mere voldsomme symptomer.
Det er også vigtigt at bemærke, at symptomerne på arbejdsrelateret stress ikke altid er åbenlyse eller let genkendelige. Nogle gange kan de forveksles med andre helbredsproblemer eller ignoreres som normale reaktioner på arbejdslivet.Der er også videnskabeligt belæg for, at personer som i forvejen spekulerer og grubler meget, er i højere risiko for at blive ramt af stress. Stress er derudover sjældent forårsaget af direkte travlhed, men af spekulationerne om, at du har meget travlt, at du ikke kan nå alle opgaverne, at du føler et konstant pres og at du ikke er udstyret med en naturlig (og meget vigtig) evne til at sige nej.
Uanset dit personlige udgangspunkt er det vigtigt at lytte til kroppens og sindets signaler og søge hjælp, hvis man oplever vedvarende eller forværrede symptomer.
APV skema, skabelon, spørgeramme – kært barn har mange navne. En APV (kort for arbejdspladsvurdering) er et vigtigt værktøj, der hjælper jer med at forebygge dårligt arbejdsmiljø og til at nedsætte sygefraværet.
APV’en er lovpligtig at udføre og derfor er der også en en række krav du skal opfylde, som er reguleret af Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø – også kaldet arbejdsmiljøloven. Et APV skema er derfor et brugbart værktøj, som sikre at du opfylder kravene for APV’en.
Et APV skema er din sikreste og bedste vej til god trivsel og et godt arbejdsmiljø i virksomheden. Skemaet fungerer som en spørgeramme inden for APV’en, som giver dig det nødvendige indblik i medarbejdernes tanker og oplevelser. APV’en måler nemlig temperaturen på medarbejdernes daglige velvære, veltilpashed og følelse af at være en vigtig del af virksomheden.
Alle nye medarbejdere fortjener at komme godt fra start. Og det samme gør sig gældende for medarbejdere, der skal videre. Noget af det bedste, du kan gøre, for at pleje virksomhedens Employee Branding og generelle trivsel er at have helt styr på disse to processer, så der både bliver sagt goddag og farvel på den helt rigtige måde.
(Kilde: Allied Workforce Mobility Survey)
Ja. Av!
25 % er virkelig et højt tal. Og lige præcis derfor er det hamrende vigtigt, at du tager onboarding-processen meget alvorligt. Ét er, at selve rekrutteringen er blevet mere udfordret i det aktuelle samfund, men du skal tænke langt videre end ‘bare’ til den berømte underskrift på kontrakten. Det hårde arbejde begynder nemlig først fra medarbejderens første arbejdsdag og så 45 dage frem.
22 % af nyansatte, der forlader deres job, gør det inden for de første 45 dage af ansættelsen.
(Kilde: Bersin)
Det siger sig selv, at hele startprocessen er vigtig. Men hvad er det så for præcise faktorer som spiller ind her? Vi har lavet en liste over faktorerne:
Medarbejdertilfredshed
Ikke overraskende, så peger forskning på, at en god onboarding øger medarbejdertilfredsheden. Når den nyansatte medarbejder fra start får al den nødvendige viden, de bedste værktøjer og får skabt tætte relationer, så vil hele forløbet få et langt bedre udgangspunkt – og den enkelte medarbejder vil føle sig velkommen og tryg i al de nye indtryk.
Forbedret performance
Og generel tilfredshed og trivsel fører mange gode ting med sig. Det er nemlig videnskabeligt bevist, at glade medarbejdere performer bedre. Faktisk viser studier fra Oxford University, at den glade medarbejder er 13 % mere produktiv end den utilfredse medarbejder. Så ja, endnu en vigtig faktor!
Medarbejderfastholdelse
Det siger ret meget sig selv, at medarbejderfastholdelse hænger uløseligt sammen med medarbejdertrivsel. Den vigtigste indikator for loyalitet er trivsel. Og trivslen kommer ikke af sig selv. Trivsel er resultatet af anerkendelse, meningsfuldhed, relationer og arbejdsglæde – og alle de forskellige faktorer som nu ligger under de begreber. Når en medarbejder trives, så er der langt mindre risiko for, at han/hun siger op. Og det er et ret kraftfuldt incitament for alle virksomheder. For opsigelser er den absolut dyreste postering i regnskaberne, da det rundt regnet koster virksomheden en million at udskifte en medarbejder. Og den trivsel skal prioriteres fra underskriften er sat i kontrakten.
Engagement og motivation
Har medarbejderen følt sig godt og trygt onboardet, så er hun/han også mere engageret og motiveret i arbejdet. En god og tryg onboarding skaber ro. Og den ro er essentiel for den enkeltes motivation til at gøre sit bedste, udvikle sig og blive endnu bedre inden for feltet og engagere sig dybere i kollegiale relationer og virksomhedens værdier.
Reduceret time-to-performance
Man siger, at en realistisk onboarding – når den er bedst – tager ca. 3 måneder. Det vil sige, at den nyansatte medarbejder først forventes at performe 100 % 3 måneder inde i ansættelsen. Det er langt tid.
Men det tager kun endnu længere tid, hvis onboardingprocessen ikke er optimal. Der er endda undersøgelser, som viser, at tiden før performance kan reduceres yderligere, hvis der virkelig er lagt kærlighed i onboardingen – og det er jo kun at foretrække – for både medarbejder og virksomhed.
Jobtilfredshed
En høj jobtilfredshed er lig med høj effektivitet og lav risiko for opsigelse. Når du er i et job, som giver dig daglig glæde og tilfredshed, så vil du også gerne blive der – længe! Og så gøres livet ekstra svært for alle de tusind rekrutteringsbureauer derude, som ihærdigt snupper medarbejdere fra én virksomhed til en anden. Du skaber en langt mere hårdfør ramme for dine medarbejderes loyalitet og engagement, når du sørger for at de er tilfredse med jobbet. Og samtidig skal du sikre, at hvis der er noget de ikke er tilfredse med, så skal der være skabt en tryghed i at kunne sige det højt – eller melde det ind i den løbende trivselsmåling.
Stress
Det sidste parameter, som også er et af de vigtigste. En god onboarding giver lavere risiko for en stressramt medarbejder. Alt begyndelse og forandring er svær. For alle. Så det er ikke underligt, at bare det at skifte job, kolleger, lokationer, arbejdsudstyr etc. giver en hel del uro og usikkerhed for den enkelte. Er onboardingen så samtidig kaotisk eller utilfredsstillende, så gnides der endnu mere salt i det store, åbne forandrings-sår. Og det kan give stress. En stress som koster medarbejderen og virksomheden dyrt!
Læs også vores guide til: Forebyggelse af stress + 10 gode råd
Vidste du, at det er lovpligtigt at have en whistleblowerordning, hvis din virksomhed har 250 ansatte eller flere? Hvis din virksomhed har mellem 50-249 ansatte, skal I have oprettet en whistleblowerordning senest den 17. december 2023 i henhold til de vedtagne EU-regulativer.
Hvor sandsynligt er det, at du vil anbefale din arbejdsplads til andre?
Bum! Flere spørgsmål behøver du sådan set ikke, hvis du gerne vil brande din virksomhed og sikre, at den fremstår attraktiv for både dine nuværende medarbejdere og dine kommende.
‘The Great Resignation’ er over os – og mere end 40 % af alle medarbejdere overvejer lige nu at sige jobbet op. Også selvom de ikke har et nyt på hånden. Det er hårde tider for virksomhederne. For en opsigelse koster knaster på enhver bundlinje. Så, hvad kan du gøre?
Medarbejderudviklingssamtalen er din planlagte og tætte samtale med dine medarbejdere. Ifølge Krifa er det 85 % af de danske virksomheder, der afholder årlige MUS-samtaler. Og det er en god idé, da disse samtaler er en vigtig brik i det store, essentielle trivselsarbejde. Trivsel og daglig arbejdsglæde kan ændre sig relativt hurtigt for den enkelte medarbejder – Hold derfor samtalen minimum én gang om året for at være sikker på, at du holder dig ajour med den enkeltes trivsel, forventninger og arbejdsglæde. MUS-samtalen er et vigtigt redskab i hele det store trivselsarbejde. Den kan ikke stå alene, for selvfølgelig skal du også køre APV– samt Trivselsmålinger løbende, men MUS’en er bestemt en afgørende del.
Læs også vores guide: Hvad er APV?
At få implementeret en effektiv trivselsplatform til at varetage og øge hele arbejdsmiljøet og medarbejdernes trivsel er en uhyre vigtig beslutning. Men skal du helt op og slå på den store, solide trivselsklokke, så bør du overveje at få en certificeret arbejdsmiljørådgiver med ombord i processen.
Tja, det siger vel nok sig selv, at spørgerammen er altafgørende for dine trivselsmålinger. Spørgsmålene SKAL afspejle virksomhedens rammer og være decideret branchespecifik. Ellers får du måske svar i Vest, selvom du spørger i Øst – og det giver ikke meget værdi i sidste ende. Så, det er en god idé at få kyndig vejledning fra en som har gennemført et hav af trivselsmålinger og som har kendskab til de forskellige brancher og derfra kan sammensætte den helt rigtigt spørgeramme til virksomheden. En lille sidebemærkning her er, at Woba.io tilbyder (som en af de få udbydere) faktisk muligheden for at designe en fuldstændig specifik og selvvalgt spørgeramme til den enkelte måling – og på den måde sikres det, at rammerne ikke standardiseres, men tværtimod skræddersys til både branche, medarbejdere og virksomhed.
Hent Wobas gratis spørgeramme til trivselsmålinger >> Download MTU spørgeramme <<
Du har sonderet markedet og er endt op med, at det er Woba.io som er det absolut bedste match til din virksomhed og dine medarbejdere. Skønt. Så er du allerede langt. Men nu melder der sig et uundgåeligt spørgsmål, når det omhandler det tekniske.
Kan dette nye software integreres med det, vi allerede har? Og det er vigtigt. For det kan tage umådelige mængder af tid og kræfter, hvis denne del ikke bare kan komme på plads nemt og overskueligt.
Adresse
Woba ApS
Landgreven 3
1301 København K
CVR: DK37609641
Telefon
HQ DK: +45 40 31 50 30
SE +46 8 580 986 87
UK: +44 330 808 9197
© Copyright 2024 Woba
