Blog

Velkommen til Wobas blog

Leder du efter de nyeste indsigter om HR-emner som engagement, fastholdelse, compliance og mere?

Vi deler vores ekspertise og seneste indsigter, der kan hjælpe dig med at fastholde dine medarbejdere og skabe en arbejdsmiljø i verdensklasse.

Header Blog Image Apv Pris 1
Hvad koster en APV?

Et af de store spørgsmål som mange virksomheder har, når de skal gennemføre en APV er: hvor meget koster en APV? Grundlæggende er svaret helt enkelt; det kommer an på, hvilken APV-proces du ønsker at gennemføre.

I dette indlæg vil vi kigge på de forskellige prismodeller på APV-markedet.

APV-markedet kan overordnet set deles op i konsulent- og softwarebranchen. Her er APV’ens pris ofte er baseret på en prismodel enten af engangspris eller en pris pr. medarbejder pr. år.

AF Malene Madsen
Stressforebyggelse (1)
Stresshåndtering på arbejdspladsen

Hvad der stresser den enkelte medarbejder er forskelligt, og derfor er symptomerne der opstår i en presset situation også forskellige. Helt grundlæggende opstår alle menneskers stresssymptomer under en længerevarende belastende situation, enten fra eller udenfor arbejdet, som har oversteget den enkeltes mulighed for stresshåndtering. Vigtigst for en god stresshåndtering er, at den enkelte leder og medarbejder kender til sine egne stresssymptomer eller “faresignaler”.

På den måde kan I opdage stressen i tide, før belastningen bliver til en sygemelding. Alle kan lære at identificere stressen i fællesskab på arbejdspladsen.

 

Få 8 gode råd til effektiv stresshåndtering

For at det kan lade sig gøre, er det vigtigt at gøre stresshåndtering og forebyggelse af arbejdsrelateret stress til en fælles indsats. Derfor vil vi her give 8 gode råd til effektiv stresshåndtering, der dækker alle niveauer i virksomheden.

 

1. Gør stresshåndtering til en fælles indsats – ikke et individuelt problem.

Medarbejdere er forskellige og reagerer forskelligt på de samme situationer og belastninger. Det er derfor vigtigt at understrege, at meget af det, der i arbejdsmiljøet skaber stress hos den enkelte, kan reduceres eller fjerne helt ved den rette indsats.Den mest effektive indsats mod stress på arbejdspladsen er at gøre stresshåndtering og forebyggelse til en fælles indsats. På den måde føler ingen, at de står alene. På organisatoriske niveau kan man derfor først og fremmest melde klart ud til hele medarbejderstaben: ”På vores arbejdsplads er stresshåndtering ikke den enkeltes problem – men en fælles indsats for hele organisationen”.

 

2. Uddan ledelsen i at identificere stress.

I dag er det ledelsens hovedopgave at skabe resultater, trivsel og kompetencer blandt medarbejderne. Stress er netop modsætningen til trivsel og nedsætter de ansattes arbejdsevne og produktivitet markant.Et vigtigt element i forebyggelse af stress er derfor at uddanne ledelsen i at forebygge stressen i opløbet — både hos sig selv, men også blandt sine medarbejdere. Et læringsforløb vil derfor på sigt spare jer mange menneskelige og økonomiske ressourcer, som en stresssygemelding ellers kan koste. Et helt konkret værktøj til at opdage stressen i opløbet er ”Stresstrappen”, der bliver introduceret nedenfor.

 

3. Træn både ledelse og ansatte til at opdage stess.

Som leder skal du være opmærksom på, at alle medarbejdere har forskellige stresstærskler og reagerer forskelligt. Derfor bør du gøre en ekstra indsats for at lære den enkelte medarbejders behov at kende.Det er dog vigtigt at understrege, at overgangen fra trivsel til alvorlig stress ikke sker fra den ene dag til den anden. Det er tale om en gradvis proces. Hvis du eller dine medarbejdere udvikler stresssymptomer, vil det have en negativ indflydelse på performance, effektivitet og generelle arbejdsglæde. Her er ”Stresstrappen” fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø et godt og overskueligt værktøj, hvor I kan lære at kende symptomerne på stress i 4 forskellige faser. Når du kender til trappens faser, vil du kunne se tegnene, længe inden sygemeldingen viser sig. Både hos dig selv og dine medarbejdere.

Stresstrappen

 

4. Hold fingeren på pulsen med løbende målinger.

Det er svært at forebygge stress og sygemeldinger med arbejdspladsens traditionelle årlige trivselsmålinger. Processen er ofte så tidskrævende, at virksomhederne står tilbage med et forældet billede af, hvordan medarbejderne har det.Derfor er den bedste løsning at forebygge stress og sygemeldinger ved at måle medarbejdernes trivsels- og stressniveau løbende med trivselsmålinger. På den måde får man real-time indsigt i medarbejdernes trivselsniveau, hvilket vil kunne hjælper med at udpege risikoområderne for stress, så I kan gøre noget ved dem, inden skaden er sket.

 

5. Støt hinanden gennem ærlig og åben dialog.

Social støtte mindsker stress i belastende situationer, viser forskning. Derfor er et vigtigt element i stresshåndtering på arbejdspladsen, at den enkelte medarbejder får støtte fra omgivelserne.Som kolleger kan I hjælpe hinanden på vej ved at tale sammen om det, som stresser jer i hverdagen. Det er også vigtigt, at I holder øje med hinanden og reagerer, hvis en kollega mistrives eller udviser tegn på stress Tegn såsom kort lunte, hukommelsesbesvær eller isolationstendenser. Det kan fx være, at din kollega spiser ved skrivebordet i stedet for i kantinen eller generelt ændrer sin adfærd. Det første skridt mod at forebygge stress er med andre ord at hjælpe og støtte op om hinanden via åbenhed og ærlig dialog.

 

6. Husk dine pauser.

Stress er nedslidende for vores krop og mentale overskud. Kroppen genvinder sin energi gennem søvn og afslapning. Søvnen fremkalder rent faktisk stresshæmmende hormoner. Derfor er søvnen og afslapningen nødvendige for, at stressen ikke bliver sygdomsfremkaldende og skader helbredet.Hvis du føler dig stresset i arbejdet, er det vigtigere end nogensinde før, at du prioriterer at holde fri, når du har fri og ikke mindst dine små pauser i hverdagen.

 

7. Strukturer din tid og find ud af, hvad der belaster dig.

Oplever du ofte dit arbejde som krævende? Måske fordi flere ting skal gøres på samme tid? Eller på grund af en generel mangel på tid i forhold til at nå dine deadlines? Hvis dette er tilfældet, har du flere muligheder for at få kontrollen tilbage over dit arbejde:Lav en to-do-liste i en prioriteret rækkefølge for hver dag, som skaber en orden og en struktur i de ting, som du skal nå. Undgå at være for perfektionistisk, og husk at gøre tingene, som du har planlagt dem. Sig nej til ekstra opgaver, hvis du befinder dig i en i forvejen belastende situation. Søg hjælp til prioritering af dine opgaver. På den måde kan du i fællesskab med din leder sikre, at der er klare og afstemte forventninger til, hvad der skal leveres.

Forskningen viser, at hvis du finder frem til, hvad der belaster dig på et tidligt stadium, er det langt nemmere at komme hurtigt tilbage i din trivsel. Du kan derfor med fordel notere, når du oplever en stressbelastning. På den måde bliver det nemmere for dig at evaluere med din nærmeste leder.

 

8. Stressramt? – Søg professionel hjælp.

Hvis du kan mærke, at du måske er blevet ramt af stress, bør du hurtigst muligt søge professionel hjælp! Vi anbefaler altid at gå til egen læge og få vurderet dine symptomer på stress. Skønner din læge, at der er tale om stress og ikke symptomer på anden sygdom, kan kontakt til en psykolog være næste skridt. Vi anbefaler også, at du tager fat i din nærmeste leder eller HR for at finde frem til næste skridt.

 

 

Woba gør stressforebyggelse til et fælles ansvar

Woba blev sat i verden for at gøre forebyggelse af stress til et fælles ansvar. Woba hjælper i dag over 500 kunder og 50.000 medarbejdere med at sætte spotlys på de arbejdsforhold, der skaber arbejdsrelateret stress og rådgiver vores kunder til at tage hånd om problemerne i arbejdsmiljøet, inden skaden forværres. Hvorfor denne tilgang? Fordi vi ved, at fokuseres der på stress hos den enkelte medarbejder, så overses arbejdsforholdene som skabte stressen i første omgang

Vælg Woba i dag hvis du mangler et værktøj der kan gøre stressforebyggelse til en fælles indsats for hele organisationen.

Book en demo og hør mere om, hvordan I stressforebygger med Woba.

AF Malene Madsen
Trives dine medarbejdere under corona?
Trives dine medarbejdere under corona? Få svar gennem Wobas COVID-19 trivselsmåling

Arbejder dine medarbejdere hjemmefra?

Hjemsendelse og hjemmearbejde – især under corona – kan være en omvæltning for de fleste medarbejdere. Det påvirker deres arbejdsgang, deres opgaver og ikke mindst deres trivsel.

At sikre trivsel under hjemsendelse og hjemmearbejde kan være en udfordring for de fleste virksomheder og arbejdspladser.

Med Woba kan du få real-time rapporter og indsigt i dine medarbejderes trivsel via vores COVID-19 trivselsmåling. Den er specifikt designet til at tjekke ind og forebygge, at medarbejdere lider last af at være hjemsendt eller arbejde hjemmefra i en længere periode.

Book en demo i dag og afprøv vores COVID-19 Trivselsmåling.

AF Malene Madsen
Hvad er en trivselsmåling?
6 tips til fastholdelse af medarbejdere

I dette indlæg vil vi dele 6 tips, der kan hjælpe din virksomhed til at skabe et arbejdsmiljø, som giver dine medarbejdere motivation, arbejdsglæde – og i sidste ende fører til fastholdelse.

Læg en overordnet strategi for

Din virksomhed fastholder ikke jeres medarbejdere ved sporadiske eller spontane indsatser.

At skabe et arbejdsmiljø og individuelle udviklingsmuligheder, som giver medarbejderne lyst til at blive, er en konstant proces.

Derfor er det vigtigt at lægge en overordnet strategi for fastholdelse af medarbejdere.

 

Tænk fastholdelse af medarbejdere ind i jeres rekruttering

Netop rekrutteringsprocessen kan faktisk være et vigtigt aspekt af medarbejderfastholdelse.

De færreste tænker over det, men rekruttering kan faktisk have langsigtede konsekvenser – både negative og positive.

Her er et nøgleord forventningsafstemning.

Det er vigtigt at kommunikere tydeligt med den potentielle nye medarbejder om jobbet, arbejdsopgaver og udviklingsmuligheder. Omvendt er det også vigtigt at få medarbejderen til at udtrykke egne ønsker, drømme og kompetencer.

Anvend dataindsigt til at forstå de ansattes følelsesliv

Hos Woba har vi udviklet et onboarding værktøj, com kan du måle dine ansattes følelser i forbindelse med nøglebegivenheder i deres arbejdsliv. Undersøgelser inden for området viser nemlig, at disse begivenheder har stor indflydelse på en eventuel beslutning om at forlade arbejdspladsen.

Medarbejderrejsen er et digitalt måleredskab, som består af tre undersøgelser:

  • Vurdering af onboarding-processen
  • Vurderingen af processen ved rolleskift
  • Vurderingen af exit-processen

Brug Wobas trivselsmåling til at tracke jeres fremskridt

Når din virksomhed foretager en målrettet indsats for at fastholde jeres medarbejdere, er det vigtigt at måle på effekten af jeres tiltag.

Her kan I anvende Wobas Trivselsmåling.

Målingen kan give jer helt unikke data, som kan gøre jer opmærksomme på nye risici eller andre indsatsområder.

I kan også bruge værktøjet til at tracke effekten af jeres tiltag over en længere tidsperiode.

Arbejd målrettet med fastholdelse af syge medarbejdere

Det kan være en stor udfordring for en virksomhed, hvis en ansat bliver syg.

Det kan dog betale sig at lægge en indsats i at fastholde syge medarbejdere. Tit ligger den sygemeldte medarbejder nemlig inden med viden, som er uundværlig for virksomheden.

Når en medarbejder bliver syg, er der flere ting, I kan gøre for at fastholde vedkommende:

  • Lave en fastholdelsesplan i samarbejde med den syge
  • Bede om en mulighedserklæring – her redegør medarbejderen for, hvad vedkommende har mulighed for på trods af sygdom.
  • Samarbejde med kommunen. De fleste jobcentre har en enhed, der arbejder med sygemeldte og fastholdelse. De vil kunne bidrage med viden og kompetencer i processen.

Fasthold medarbejdere gennem åben og ærlig kommunikation

Når din virksomhed vælger at benytte jer af et eller flere af Wobas digitale måleredskaber, inddrager I automatisk jeres medarbejdere i virksomhedens indsatser på områder som medarbejderfastholdelse og trivsel.

Det vil de fleste ansatte uden tvivl opleve som en positiv forandring. Men for at følge forandringen til dørs, er det vigtig med åben og ærlig kommunikation.

AF Malene Madsen
Hvad er en trivselsmåling?
Hvad er en trivselsmåling?

Trivselsmålinger er målinger af medarbejdernes trivsel. Målingerne kan være opbygget på forskellige måder – men deres primære formål er altid at måle på individuel og kollektiv trivsel og derigennem evaluere på det generelle arbejdsmiljø.

Typisk vil en trivselsmåling indeholde en række spørgsmål. Disse spørgsmål har til hensigt at afklare, hvordan en person har det fagligt og socialt i en virksomhed. Ud fra deltagernes svar kan man udarbejde generelle statistikker samt et billede af deres opfattelse af arbejdspladsen.

AF Malene Madsen