læsetid 10 min
- 15. juni 2023
Hvad er arbejdsrelateret stress, og hvordan forebygges til på arbejdspladsen? Bliv klogere på, hvordan arbejdsrelateret stress kan påvirke trivsel, helbred og arbejdspræstationer, og hvordan det håndteres for at sikre et sundt arbejdsmiljø.
Ifølge Arbejdstilsynet defineres stress som:
“Stress er en tilstand af anspændthed og ulyst. Det er ikke i sig selv en sygdom, men vedvarende stress kan føre til både fysisk og psykisk sygdom. Om stress kan føre til en sygdom afhænger af, hvor stor belastningen er, og hvor længe den varer.”
Mental Health Foundation har en mere dybdegående definition definition, som lyder således:
“Stress is our body’s response to pressure. Many different situations or life events can cause stress. It is often triggered when we experience something new, unexpected or that threatens our sense of self, or when we feel we have little control over a situation. We all deal with stress differently. When we encounter stress, our body produces stress hormones that trigger a fight or flight response and activate our immune system.
This helps us respond quickly to dangerous situations. Sometimes, this stress response can be useful: it can help us push through fear or pain so we can run a marathon or deliver a speech, for example. Our stress hormones will usually go back to normal quickly once the stressful event is over, and there won’t be any lasting effects. However, too much stress can cause negative effects. It can leave us in a permanent stage of fight or flight, leaving us overwhelmed or unable to cope. Long term, this can affect our physical and mental health.”
Kort sagt vil det sige, at arbejdsrelateret stress er en tilstand, hvor arbejdsmæssige faktorer som høje arbejdskrav, manglende kontrol, dårlig arbejdsorganisation og utilstrækkelig støtte kan føre til negative fysiske og mentale reaktioner hos medarbejderne. Arbejdsrelateret stress kan påvirke trivsel, helbred og arbejdspræstationer, og det er vigtigt at håndtere det for at sikre et sundt arbejdsmiljø.
Hent Wobas e-bog med handlingstiltag mod arbejdsrelateret stress
Arbejdsrelaterede stress symptomer kan manifestere sig på forskellige måder – både fysiske, følelsesmæssige og adfærdsmæssige. Disse symptomer kan variere fra person til person, men det er vigtigt at være opmærksom på dem som mulige tegn på arbejdsrelateret stress.
Fysiske symptomer på arbejdsrelateret stress kan vise sig gennem træthed, søvnproblemer, hovedpine, muskelspændinger, fordøjelsesproblemer og nedsat immunforsvar. Nogle personer kan endda opleve hjertebanken, åndedrætsbesvær, svimmelhed, snurren i fingrene eller udslæt som reaktion på stress.
Når det kommer til de følelsesmæssige symptomer på arbejdsrelateret stress, så kan det vise sig som angst, irritabilitet, rastløshed, nedtrykthed, en følelse af overvældelse og nedsat selvværd. Stress kan også påvirke humøret og føre til hyppige humørsvingninger eller udbrud af frustration eller gråd.
Adfærdsmæssige symptomer kan inkludere ændringer i spise- eller søvnmønstre, social tilbagetrækning, overdreven brug af stimulanser som koffein eller nikotin, øget brug af alkohol eller stoffer, eller impulsiv adfærd. Nogle mennesker kan også opleve nedsat koncentration og problemer med hukommelsen.
Det er ikke farligt for dig at opleve disse symptomer i en kortere periode, men du skal være opmærksom på dem – og sørge for at få håndteret dem inden de går over i en reel belastning, hvor der også vil følge sygefravær og endnu mere voldsomme symptomer.
Det er også vigtigt at bemærke, at symptomerne på arbejdsrelateret stress ikke altid er åbenlyse eller let genkendelige. Nogle gange kan de forveksles med andre helbredsproblemer eller ignoreres som normale reaktioner på arbejdslivet.
Der er også videnskabeligt belæg for, at personer som i forvejen spekulerer og grubler meget, er i højere risiko for at blive ramt af stress. Stress er derudover sjældent forårsaget af direkte travlhed, men af spekulationerne om, at du har meget travlt, at du ikke kan nå alle opgaverne, at du føler et konstant pres og at du ikke er udstyret med en naturlig (og meget vigtig) evne til at sige nej.
Uanset dit personlige udgangspunkt er det vigtigt at lytte til kroppens og sindets signaler og søge hjælp, hvis man oplever vedvarende eller forværrede symptomer.
Arbejdsrelateret stress kan ramme enhver. Vi har talt med en tidligere stressramt person, som på daværende tidspunkt arbejdede som afdelingsleder i et marketingbureau:
“Jeg oplevede et utal af symptomer på stress, men undlod at handle på dem, indtil en torsdag i september 2019. Jeg havde længe følt mig udbrændt og udmattet. I 3-4 måneder havde jeg haft vejrtrækningsbesvær, enormt tryk i brystkassen, konstant svimmelhed og en uforklarlig (og meget ubehagelig) snurren i fingre og arme. Jeg tænkte, at det nok skulle gå over. Desuden havde jeg heller ikke tiden til at melde mig syg et par dage og trække det berømte stik.
Jeg var jo leder og skulle varetage mine medarbejdere i afdelingen. Men så skete det. Uden varsel besvimede jeg dér midt på kontoret. En ganske almindelig torsdag formiddag. Min kollega måtte samle mig op – og jeg kom hurtigt til hægterne igen. Dog en kende rystet.
Efter det tog jeg mig selv alvorligt og gik til lægen. Derfra fulgte en klar og alvorlig sygemelding – som gik hånd i hånd med adskillige udredninger for hjernetumorer, hjertesygdomme, lungeinfektioner etc. Alle undersøgelser pegede på én ting – en klar og alvorlig stress-diagnose.
– Du skal regne med at være sygemeldt i minimum et år, sagde lægerne.
Jeg var slået ud. Hele min karriere var på vej ned i afløbet – sammen med mit selvværd, drive og personlige power. Det endte ud i måneders kamp med angst, depression og stor håbløshed. Jeg kunne ikke gå ud blandt mennesker, kunne ikke gå i Netto, kunne ikke tage min telefon, når den ringede, blev fuldstændig febrilsk når min datter spurgte mig om sin madpakke. Jeg var slået tilbage i alt socialt. Og det hele endte med en decideret indlæggelse.
I dag er jeg tilbage på fuldt blus – men med en klar respekt for mine egne grænser og en viden om, hvor meget det betyder at holde en skarp balance mellem arbejdsliv og privatliv. Jeg kan stadig mærke symptomerne i ny og næ.
Dem slipper jeg aldrig helt af med.
Men i dag bruger jeg dem som en god, usynlig guide – et gevaldigt vink med en vognstang – om at jeg er på vej til at overskride min grænse, og at det er HELT okay at sige ‘NEJ’, ‘Det når jeg ikke’ og ‘Jeg vil meget gerne hjælpe, men det bliver ikke før i morgen’ …”.
Årsagerne til arbejdsrelateret stress kan variere fra person til person, da individuelle oplevelser og reaktioner på arbejdsmiljøet kan være forskellige. Dog er der visse faktorer, der generelt kan bidrage til arbejdsrelateret stress.
Høje arbejdskrav er en af de primære årsager til stress på arbejdspladsen. Når medarbejderne konstant udsættes for forhøjet arbejdsbelastning, deadlines eller urealistiske mål, kan det skabe stress og pres på at præstere.
Manglende kontrol og indflydelse over arbejdet kan også være en kilde til stress. Når medarbejderne føler, at de ikke har kontrol over deres opgaver, beslutninger eller arbejdsprocesser, kan det føre til frustration og stress.
Dårlig arbejdsorganisation og utilstrækkelig støtte kan også spille en rolle i arbejdsrelateret stress. Uklare forventninger, dårlig kommunikation, mangel på feedback og manglende støtte fra ledelsen eller kolleger kan føre til usikkerhed og stress.
Arbejdets natur kan også påvirke stressniveauet. Job, der indebærer høje risici, fysisk eller emotionelt belastende arbejde eller mangel på variation, kan øge stressniveauet.
Det er vigtigt at huske, at årsagerne til arbejdsrelateret stress kan være individuelle og afhænge af en persons unikke situation, personlighed og ressourcer. Nogle personer kan være mere modtagelige over for visse stressfaktorer end andre. Derfor er det vigtigt at tage hensyn til individuelle forskelle og skabe et arbejdsmiljø, der fremmer trivsel og reducerer stressniveauet så meget som muligt.
På trods af, hvor alvorlig en stress-diagnose er, så bliver den sjældent anerkendt som en reel arbejdsskade.
Af den simple årsag, at det er så ualmindeligt svært at kortlægge årsagerne til selve stress-diagnosen. Det kan både være arbejdsrelateret, privat eller en kombination af de to scenarier, som leder til stress. Derfor kan det være svært at skaffe den rette dokumentation, som kræves i forbindelse med en arbejdsskade og en eventuel erstatning.
Ifølge Arbejdstilsynets lovgivning er der følgende principafgørelser, før noget kan kaldes en arbejdsskade:
Til syvende og sidste ende er det vigtigt at slå fast, at stress som udgangspunkt IKKE ses som en erstatningsudløsende arbejdsskade. Det er helt nede på kun 5 % af alle anerkendte arbejdsskader, som reelt set er de psykiske af slagsen. Det viser et klart billede af, at der stadig ikke er balance mellem fysiske og psykiske lidelser i Danmark.
Arbejdsrelateret stress kan have betydelige konsekvenser for både medarbejderen og arbejdspladsen som helhed. Det påvirker ikke kun individets helbred og trivsel, men kan også have økonomiske og organisatoriske konsekvenser.
På individniveau kan arbejdsrelateret stress føre til fysiske og mentale helbredsproblemer. Det kan øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme, muskuloskeletale lidelser, fordøjelsesproblemer, søvnforstyrrelser og nedsat immunforsvar. Stress kan også forværre eksisterende mentale sundhedsproblemer som angst og depression.
På arbejdspladsniveau kan arbejdsrelateret stress påvirke produktiviteten og kvaliteten af arbejdet. Stressede medarbejdere kan have nedsat koncentration, lavere arbejdseffektivitet og øget risiko for fejl. Dette kan føre til tab af arbejdsdage, øget sygefravær og højere personaleomsætning. Stress kan også påvirke arbejdsmiljøet negativt og bidrage til konflikter, lavt engagement og nedsat samarbejde.
Arbejdsrelateret stress kan også have økonomiske konsekvenser for virksomheden. Omkostningerne ved tabt arbejdsproduktivitet, fravær, øget sundhedspleje og rekruttering af nye medarbejdere kan være betydelige. Derudover kan stressrelaterede retssager og erstatningskrav også påvirke virksomhedens omdømme og økonomiske stabilitet. Det er derfor vigtigt for både medarbejdere og arbejdsgivere at tage arbejdsrelateret stress alvorligt.
I Woba kan vi virkelig se en stigende tendens, når det kommer til arbejdsrelateret stress. Hele 97% af vores 420.000+ surveys viser ‘Stress og Burn Out’. ‘Burn out’, eller udbrændthed på dansk, er når stressen har varet så længe og er blevet så stor en påvirkning, at du simpelthen ikke kan mere.
Mennesker, som rammes af udbrændthed, har typisk haft et stort personligt engagement i deres arbejde. De har haft høje krav (også FOR høje) til sig selv og er også blevet mødt med store krav fra ledelsens og kollegernes side.
Udbrændthed er karakteriseret ved gedigen udmattelse. Du er træt, føler dig udkørt og har ikke rigtig energi til at leve, som du normalt har gjort. Fortsætter du herfra med at presse både krop og sind yderligere, så kan du med stor sandsynlighed godt forvente en længerevarende sygemelding.
Customer Success Manager i Woba, Kira Lund Probst fortæller om sine iagttagelser:
“Jeg ser ‘Stress og Burn Out’ i stort set alle surveys, som jeg analyserer og rapporterer på for vores mange virksomhedskunder. Den tendens er efterhånden blevet reglen frem for undtagelsen. Og der går ikke én arbejdsdag, hvor jeg ikke rådgiver i lige præcis denne form for problematik. Det er tydeligt, at stress og udbrændthed er den primære problematik på tværs af de danske arbejdspladser”.
I spørgsmålet om tendensen på tværs af brancher, siger Kira:
“Jamen, når jeg kigger på tendensen og niveauet af stress – på tværs af brancher, så er det faktisk kontor-branchen som slår mest ud på dette felt”.
Det siger sig selv, at ingen virksomhed nyder godt af en langtidssygemelding eller opsigelser pga. Mistrivsel. Det er faktisk muligt at forebygge stress og udbrændthed.
Det er ikke kun muligt, men også en nødvendighed, hvis du vil undgå at miste værdifulde medarbejdere.
Følg IGLO-modellen og styrk din forebyggende indsats, så er du allerede langt i dit trivselsarbejde.
Skab gode rammer og et sundt arbejdsmiljø ved at oprette en klar og konkret stress-politik, så alle medarbejderne ved, at de altid trygt kan henvende sig og bede om hjælp – uden frygt for repressalier.
Indføre bevægelse i løbet af dagen (medarbejdere med smerter har højere risiko for at udvikle stress), fælles strækøvelser og tvungne pauser.
Indfør Walk&Talks, hvor du ser dine medarbejdere i øjnene og spørger ind til deres arbejdsglæde og generelle trivsel.
Sæt fokus på, at I har en kultur, hvor man går hjem, når arbejdsdagen er slut og ikke skal føle sig presset til at arbejde over.
Brug ‘Stress-trappen’ – som vist tidligere. Den er dit værktøj til at spotte dine medarbejderes og også din egen stresstilstand.
Start dialogen – gør det helt legalt at tale om, hvad der stresser jer på arbejdspladsen.
Skab den nødvendige ro. Hvis man er meget forstyrret i arbejdsdagen, kan man ikke nå sine arbejdsopgaver, og det bliver et problem på sigt.
Hold godt øje med hinanden. Hold øje med tegn og symptomer. Måske er din kollega begyndt at spise ved sit skrivebord i stedet for i kantinen med alle andre. Eller også er der en tydeligt ændret adfærd.
Har du det skidt og oplever klare symptomer på stress, så meld det ud så hurtigt som muligt til din nærmeste leder.
Åbenhed og ærlighed er virkelig nøgleordene her, for jo længere tid du gemmer det væk og holder det for dig selv, jo hurtigere nærmer du dig et stressniveau som er uhensigtsmæssigt – både for dig og virksomheden.
Du kan læse nærmere om forebyggelse af stress her.
Vores egen CEO i Woba, Malene Madsen er arbejdsmiljøforsker og har udarbejdet vores meget benyttede værktøj – Stress-trappen med inspiration fra Malene Friis Andersen.
Som du kan se på visualiseringen her, så kan du bruge trappen til at placere dig selv og dine medarbejdere i forhold til stressniveau.
Trappen kan give dig et konstant og kontinuerligt værktøj til at vide, om der er noget, du skal være ekstra obs på i forhold til stressniveauet på jeres arbejdsplads.
Det er også en virkelig god idé at introducere ‘Stress-Trappen’ til alle medarbejdere, så alle har en chance for at registrere symptomer på forkant i stedet for at stå med en sygemelding på bagkant.
Alle vil rykke frem og tilbage på Trappen afhængig af vores arbejds- og privatlivs situation. Det vigtigste her er, at der tages hånd om situationen på 2. og 3. trin, sådan at medarbejderen (eller dig selv) igen kan rykke tilbage til trin 1.
Du kan ikke undgå at opleve stress-symptomer ind imellem. Det er helt okay og naturligt. Problemet opstår først, når du har været i tilstanden så længe, at din krop og din hjerne ikke kan kapere mere. Og så bliver det farligt.
Så brug trappen – og hold dig hele tiden ajour med, hvor dine medarbejdere og du selv befinder dig. For jo – du kan som leder også blive presset og sygemeldt!
Hos Woba har vi kendt til problematikken vedrørende arbejdsrelateret stress i meget lang tid. Det sætter vi stort fokus på i vores mange medarbejdertrivsels-målinger på tværs af virksomhederne i både indland og udland.
I vores surveys er det muligt at kortlægge og identificere stress – allerede på et forebyggende stadie.
Systemet vil simpelthen ‘lyse rødt’, hvis medarbejderen er i farezonen for at blive ramt af stress. På den måde kan du nå at tage hånd om situationen og med fornuftig planlægning og håndtering undgå de lange, dyre sygemeldinger.
Skulle det være sket, at en medarbejder allerede er nået til udbrændtheden, så kan vi gå tilbage og kortlægge årsagerne i forhold til det arbejdsmæssige perspektiv.
På den måde vil der blive skabt langt mere gennemsigtighed i forhold til de psykiske lidelser, som kan opstå på en arbejdsplads, og den direkte dokumentation er på denne måde også lettere at få fat på.
Der er brug for et paradigmeskift her, da vi ser en klar (og uhyggelig) stigning i antallet af stress-sygemeldinger – på tværs af alle brancher.
Ligegyldigt om stress anerkendes som en reel arbejdsskade eller ej, så er det stadig en alvorlig tilstand for dig, som er ramt, og det skal tages seriøst af både virksomhed, kolleger og i særdeleshed dig selv.
Download e-bog med handlingstiltag mod arbejdsrelateret stress.
Woba er sat i verden for at skabe en bedre verden at arbejde i. Vi hjælper virksomheder med at centralisere alle medarbejderundersøgelser i Woba-platformen, hvor medarbejdernes feedback omsættes til konkrete handlingstiltag, der proaktivt adresserer problemer som opsigelser og sygemeldinger, herunder arbejdsrelateret stress.
Med Woba kan I spotte risici og tidlige tegn på arbejdsrelateret stress og tage aktion, før det er for sent.
Vores kunder oplever markante forbedringer i arbejdsmiljøet og en reduktion af sygefraværet.
Nedenstående tal taler for sig selv:
Ønsker du også at forbedre trivsel og mindske sygefravær i din virksomhed? Book en demo med Woba, og lad os vise dig, hvordan det kan lade sig gøre.
Woba newsletter sign-up
Arbejdsmiljørepræsentanten spiller en afgørende rolle i at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Som den officielle repræsentant for medarbejderne fungerer arbejdsmiljørepræsentanten som bindeleddet mellem medarbejdere og ledelsen, og har til opgave at sikre, at arbejdsmiljøet overholder gældende regler og standarder. Dog lader få arbejdsmiljørepræsentanter sig stoppe det, og skubber også på de blødere værdier og etiske spørgsmål i hverdagen.
Denne artikel vil dykke ned i arbejdsmiljørepræsentantens vigtigste opgaver og ansvar, for at give lidt afklaring på hvad medarbejdere og ledere kan forvente af deres arbejdsmiljørepræsentanter.
I dagens globaliserede og forbundne verden er diversitet blevet en essentiel faktor i enhver succesfuld organisation. Som HR-ledere er det vores ansvar at skabe en inkluderende arbejdsplads, der værdsætter og fejrer hver enkelt individs unikke bidrag.
I denne artikel vil vi udforske, hvad diversitet betyder, hvordan man opnår diversitet, samt betydningen af inklusion og strategier til effektivt at omsætte teori til praksis.
Arbejdsmiljørepræsentanten spiller en afgørende rolle i at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Som den officielle repræsentant for medarbejderne fungerer arbejdsmiljørepræsentanten som bindeleddet mellem medarbejdere og ledelsen, og har til opgave at sikre, at arbejdsmiljøet overholder gældende regler og standarder. Dog lader få arbejdsmiljørepræsentanter sig stoppe det, og skubber også på de blødere værdier og etiske spørgsmål i hverdagen.
Denne artikel vil dykke ned i arbejdsmiljørepræsentantens vigtigste opgaver og ansvar, for at give lidt afklaring på hvad medarbejdere og ledere kan forvente af deres arbejdsmiljørepræsentanter.
I dagens globaliserede og forbundne verden er diversitet blevet en essentiel faktor i enhver succesfuld organisation. Som HR-ledere er det vores ansvar at skabe en inkluderende arbejdsplads, der værdsætter og fejrer hver enkelt individs unikke bidrag.
I denne artikel vil vi udforske, hvad diversitet betyder, hvordan man opnår diversitet, samt betydningen af inklusion og strategier til effektivt at omsætte teori til praksis.
I vores moderne og konstant skiftende arbejdsverden er det mere end nogensinde før blevet afgørende at opbygge en kultur, hvor psykologisk tryghed er i højsædet.
Psykologisk tryghed er fundamentet for tillid, åben kommunikation og samarbejde i teams og det muliggør, at medarbejdere kan udtrykke deres ideer, tage risici og lære af fejl uden frygt for konsekvenser, som interpersonelle risici.
I denne artikel vil vi udforske konceptet psykologisk tryghed og dets dybtgående indvirkning på team-dynamik og et godt arbejdsmiljø – samt dets positive indflydelse på reducering af mobning på arbejdspladsen.
Bliv klar til at skabe en arbejdsplads, hvor medarbejdere kan trives og udleve deres fulde potentiale.
Psykologisk tryghed beskriver en arbejdskultur, hvor medarbejdere føler, at de kan være deres autentiske selv, udtrykke meninger og bidrage uden frygt for negative sociale konsekvenser eller interpersonelle risici.
Ifølge studiet “Project Aristotle”, gennemført af Google fra 2012, ses det at psykologisk tryghed er et centralt element i at udvikle talenter og skabe den nødvendige sikkerhed på arbejdspladsen, for at medarbejdere føler at de kan udtrykke både deres ideer, bekymringer og udføre deres arbejde bedst muligt.
En arbejdsplads med et højt niveau af psykologisk tryghed indebærer tillid, respekt og accept i teams, hvilket muliggør åben dialog og frihed til at tage interpersonelle risici. Når medarbejdere oplever psykologisk tryghed, er de mere tilbøjelige til at engagere sig i ærlige diskussioner, dele deres perspektiver og bidrage med innovative ideer. Som et deraf, vil man ofte opleve glade, kreative og samarbejdende medarbejdere.
Der er flere gode grunde til at fremme psykologisk tryghed på din arbejdsplads – og ingen dårlige grunde. Den vigtigste grund er nok, at få alle til at føle sig godt tilpas i deres daglige liv, men ud over det, er der nogle fremragende fordele ved at fremme og opretholde psykologisk tryghed.
For det første fremmes åben kommunikation, hvilket giver mulighed for proaktivt at håndtere problemer og forhindre konflikter – før de eskalerer. At give folk mulighed for at udtrykke dem selv uden bekymring for repressalier, at dele deres følelser og formulere ideer kan være et vigtigt værktøj, samt være afgørende for at opleve det fulde potentiale – både for arbejdspladsen og for den enkelte medarbejder.
For det andet fremmer det en learning culture, hvor medarbejdere føler sig trygge ved at søge feedback og eksperimentere med nye tilgange. Når medarbejdere lærer, at fejl er helt normale og ikke bliver straffet, så tør de at udtrykke deres holdninger, perspektiver og ideer. Og som en ekstra bonus, så forbedrer psykologisk tryghed medarbejdernes trivsel, reducerer stress og angst forbundet med frygt for kritik.
Sidst, men ikke mindst, så så opnås der et højere niveau af medarbejderengagement, tilfredshed og fastholdelse og gør din arbejdsplads mere effektiv og innovativ.
Adresse
Woba ApS
Landgreven 3
1301 København K
CVR: DK37609641
Telefon
(HQ DK) +45 40 31 50 30
(SE) +46 8 580 986 87
© Copyright 2023 Woba
