Trivsel på arbejdspladsen er afgørende for medarbejdernes velbefindende og produktivitet. Et sundt arbejdsmiljø skaber ikke kun glade medarbejdere, men det har også en positiv indvirkning på virksomhedens resultater og succes. Det er derfor essentielt at udforske vigtigheden af trivsel og dele metoder til at skabe et positivt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne kan blomstre.
Trivsel på arbejdspladsen refererer til medarbejdernes generelle velbefindende og tilfredshed med deres arbejdssituation og arbejdsmiljø. Det handler om at skabe en positiv og sund arbejdskultur, hvor medarbejderne føler sig engagerede, motiverede og værdsatte. Trivsel på arbejdspladsen omfatter ikke kun fysiske aspekter som sikkerhed og sundhed, men også følelsesmæssige, mentale og sociale elementer, der påvirker medarbejdernes daglige arbejdsliv.
En trivselsorienteret arbejdsplads stræber efter at skabe et miljø, hvor medarbejderne trives både personligt og professionelt. Det handler om at opbygge et arbejdsmiljø, hvor medarbejdere føler sig motiverede og glade for at gå på arbejde hver dag. Trivsel er ikke kun til gavn for medarbejderne selv, men det har også positive konsekvenser for virksomheden som helhed. En trivselsorienteret arbejdsplads oplever ofte øget produktivitet, lavere sygefravær, bedre medarbejderengagement og højere medarbejderfastholdelse.
Der er en lang, lang række faktorer, der spiller ind, når man skal se på, hvad der giver trivsel, og hvad der giver mistrivsel. Ligeså mange variabler der er beskrevet i teori og praksis, lige så mange usete og personlige variabler må man huske at tage højde for i sin daglige gang i organisationens kontorer og mødelokaler. I denne artikel vil du få indsigt i mange af de områder, som du aktivt kan påvirke fra et organisatorisk niveau – og dermed skabe en bedre arbejdsplads for alle.
Arbejdstid og arbejdsebeslastning spiller en afgørende rolle i medarbejdernes trivsel på arbejdspladsen. En velafbalanceret arbejdstid og en passende arbejdsebeslastning er afgørende for at sikre, at medarbejderne er tilfredse, produktive og motiverede i deres arbejde. Lad os udforske, hvordan disse faktorer påvirker trivsel på arbejdspladsen:
Fysiske arbejdsforhold spiller en afgørende rolle i forhold til medarbejdernes trivsel på arbejdspladsen. Det fysiske arbejdsmiljø refererer til de fysiske rammer, hvor medarbejderne udfører deres arbejde, herunder arbejdspladsens layout, indretning, belysning, temperatur, luftkvalitet og ergonomi. Disse faktorer kan direkte påvirke medarbejdernes velbefindende, sundhed og produktivitet.
Her er et indblik i nogle af de faktorer som man kan kigge på, hvis man er usikker på om ens fysiske arbejdsforhold er gode nok:
Arbejdskultur spiller en afgørende rolle i medarbejdernes psykiske trivsel på arbejdspladsen. Arbejdskultur er det kollektive sæt af værdier, normer, holdninger og adfærd, der præger arbejdspladsen og påvirker, hvordan medarbejderne interagerer, kommunikerer og udfører deres arbejde. En positiv og trivselsorienteret arbejdskultur skaber et miljø, hvor medarbejderne føler sig motiverede, værdsatte og engagerede. Lad os udforske, hvordan arbejdskultur påvirker trivsel på arbejdspladsen:
Medarbejdere trives, når de har klare karrieremuligheder og muligheder for personlig og faglig udvikling. En virksomhed, der investerer i medarbejdernes vækst, skaber et miljø, hvor medarbejderne føler sig værdsatte og motiverede til at bidrage til virksomhedens succes.
En trivselsfremmende arbejdsplads har positive konsekvenser for virksomhedens resultater og succes. Når medarbejdere trives, oplever virksomheden følgende fordele:
Trivslen på arbejdspladsen er direkte relateret til medarbejdernes produktivitet og performance. Engagerede og motiverede medarbejdere er mere tilbøjelige til at arbejde effektivt og levere høj kvalitet i deres opgaver.
Et positivt arbejdsmiljø med fokus på trivsel fører ofte til lavere sygefravær og medarbejderomsætning. Medarbejdere, der føler sig værdsatte og støttede, er mindre tilbøjelige til at blive syge eller forlade virksomheden.
Forbedret medarbejderengagement og tilfredshed
Trivsel er tæt forbundet med medarbejderengagement og tilfredshed. Engagerede medarbejdere er mere dedikerede til deres arbejde og har en positiv indstilling til deres arbejdsplads, hvilket bidrager til et godt arbejdsmiljø.
Efter en gennemgang af nogle af de essentielle faktorer, der spiller en rolle for arbejdspladsens trivsel, hvordan får du så bedst implementeret de her spændende tiltag? Der er mange måder at komme i gang på og her vil vi give dig lidt inspiration til at sætte gang i en bedre hverdag for alle.
Virksomheder kan implementere trivselsprogrammer, der fokuserer på medarbejdernes velbefindende. Disse programmer kan omfatte mindfulness-workshops, stresshåndteringskurser, træning i work-life balance og mentalt sundhedskurser.
En effektiv måde at måle og tage aktiv handling på ens arbejdsplads trivsel, er gennem en undersøgelse-platform der måler i real time, hvor der er behov for forandring, støtte eller revurdering.
Top Down-ledelse er en traditionel ledelsesstil, hvor beslutningstagning og retningslinjer kommer fra toppen af hierarkiet og strømmer ned til de lavere niveauer i organisationen. I denne ledelsesstil er det øverste ledelsesteam ansvarligt for at træffe de overordnede beslutninger og fastlægge mål og strategier, som de forventer, at medarbejderne skal følge.
Det er essentielt at ledelsen er sat grundigt ind i initiativerne og har stor forståelse for at de er til for at skabe bedre omstændigheder for de ansatte. Den mest effektive måde at fostre en sund topdown ledelse, vil være ved at ledelsen går forrest og leder ved eksempel. Vil I gerne have en sund kommunikation på arbejdspladsen? Så sørg for at ledelsen selv viser at de taler øje-til-øje iblandt dem selv og til de ansatte.
Det er vigtigt at forstå, at trivsel på arbejdspladsen ikke er en statisk tilstand, men en kontinuerlig proces. Det kræver løbende indsats og engagement fra både medarbejdere og ledelse. Virksomheder kan bruge forskellige værktøjer og metoder til at måle og forbedre trivslen på arbejdspladsen, herunder medarbejderundersøgelser, feedbacksamtaler og trivselsprogrammer.
Trivsel på arbejdspladsen er ikke kun et ansvar for virksomhederne, men også for den enkelte medarbejder. Medarbejdere kan også tage initiativ til at forbedre deres eget velbefindende ved at deltage i trivselsaktiviteter, tage ansvar for deres egen udvikling og kommunikere åbent med deres ledere om deres behov og bekymringer.
Det er vigtigt for virksomheder at anerkende betydningen af trivsel og prioritere tiltag, der fremmer medarbejdernes velbefindende. Med vores avancerede trivselssoftware kan virksomheder få indsigt i medarbejdernes behov og trivsel, hvilket muliggør effektive trivselsinitiativer og en mere engageret og produktiv arbejdsstyrke.
Woba har kun en vision – at skabe en bedre verden at arbejde i. Vi hjælper virksomheder med at centralisere alle medarbejderundersøgelser i Woba-platformen, hvor medarbejdernes feedback omsættes til konkrete handlingstiltag. Tiltagene adresserer proaktivt problemer på arbejdspladsen.
Woba giver din arbejdsplads en score, der viser præcis hvordan det står til med den trivsel på arbejdspladsen og giver dig den rette rådgivning til at forbedre situationen.
Det er med enorm glæde, at vi hos Woba kan fremvise konkrete tal på at platformen virker. Tallene taler for sig selv – og de bliver kun bedre fremadrettet.
21% forbedret trivsel og sundhed
32% reduktion i sygefravær
500% ROI i forhold til lavere sygefravær
Har du brug for at få en status på den psykologiske tryghed i din organisation?
Woba newsletter sign-up
Som vi allerede ved, kan medarbejderfravær gradvist påvirke organisationens effektivitet og holdets præstationer negativt. Uanset om der er en tendens til hyppigt fravær i korte perioder eller sjældent fravær i længere perioder, udgør fravær en betydelig udfordring for organisationens generelle funktion. Desuden er det sandsynligvis direkte relateret til den enkeltes overordnede trivsel.
Lad os udforske sammenhængen mellem fravær og engagement og se, hvordan HR-afdelingen, væbnet med data, kan håndtere fraværstendenser inden for deres organisation. Fravær bør ikke handle om at udpege syndebukke eller identificere “lade personer”. Det er i stedet tæt knyttet til arbejdsmiljøet og de omgivende faktorer.
Det handler om at indsamle de rette data for at forstå og identificere områder i arbejdsmiljøet, der aktivt bidrager til uønskede fraværsmønstre, og træffe foranstaltninger for at forbedre dem.
Alt dette tjener bedste interesser for virksomheden, organisationen, holdet og selvfølgelig medarbejderen. Det handler om at omsætte indsigt til reel effekt.
Hvad har de mest produktive arbejdspladser til fælles? Svaret er enkelt: De har en høj grad af engagement blandt deres medarbejdere.
Senere i denne artikel vil jeg fortælle dig, hvordan du kan øge dine medarbejderes engagement og fastholdelse med vores HR Impact-platform, Woba.io – men først skal vi dykke ned i betydningen af medarbejder-engagement.
Den gamle idé om, at kunden er det centrale element i enhver forretnings success er passé. Moderne virksomheder ved nu, at medarbejdere skal trives for at levere god kundeservice. For at medarbejderne trives, er det altafgørende, at de oplever at være en del af et sundt arbejdsmiljø, der fremmer engagement, produktivitet og trivsel.
Medarbejder-engagement – også kaldt Employee Engagement – er derfor blevet en af de vigtigste faktorer inden for strategisk HR. Og af gode grunde. Forskning viser, at engagerede medarbejdere fører til andre afledte positive gevinster såsom:
Så nu står flertallet af HR-ansvarlige tilbage med den store udfordring og spørgsmål: Hvordan måler vi medarbejder-engagement korrekt og med forskningen i ryggen? Og hvordan bruger vi denne feedback fra medarbejderne som en slags kollektiv intelligens til at udpege problemer, inden skaden er sket?
Det er to store spørgsmål som jeg vil i de næste afsnit vil give dig mit bud på, hvordan skal besvares og løses pragmatisk på jeres arbejdsplads.
Videnskaben bag medarbejder-engagement er stadig relevant. Det begyndte i 1990, da professor William A. Kahn først formulerede begrebet “Employee Engagement” (på dansk kaldet “Medarbejder-engagement”). Siden da har en masse forskning vist sammenhængen mellem engagement og andre positive resultater som jobtilfredshed og stærk støtte på arbejdspladsen. Forskning som står på skuldrene af Kahns indsigter.
En efterfølgende nøgleperson i dette felt er professor Wilmar Schaufeli, der er ekspert i organisationspsykologi. Hans arbejde med jobudbrændthed (“job burnout”) og medarbejder-engagement danner grundlaget for de videnskabeligt baserede spørgsmål, som vi bruger i vores anbefalede Employee Engagement Survey.
Schaufelis store bidrag er den såkaldte Utrecht Work Engagement Scale (UWES). Det er et værktøj, der hjælper med at måle engagement og er fundamentet for det vigtigste KPI i HR’s årshjul – Engagement Survey’et.
Schaufeli definerer engagement som “…en positiv, opfyldende, arbejdsrelateret sindstilstand, der karakteriseres af vitalitet, dedikation og absorption” med tre aspekter:
Disse aspekter måles gennem en række på 17 spørgsmål som er en del af vores Engagement Survey hos Woba. Undersøgelser viser, at skalaen er pålidelig og valid, hvilket betyder, at det er den bedste og forskningsvaliderede metode til at måle medarbejder-engagement med.
Nu står du sikker tilbage med spørgsmålet: Okay, nu ved jeg, hvad jeg skal måle på – men hvordan kan jeg nemt få omsat medarbejdernes feedback fra engagement survey’et til konkrete positive resultater for fx færre sygemeldinger og opsigelser? Ingen værktøjer på markedet kan løse denne udfordring -udover HR platformen, Woba.io.
I det nedenstående afsnit vil jeg helt konkret vise dig, hvordan du med Woba ved din side kan gøre en markant og målbar forskel – ikke kun for dine medarbejdere, men også for bundlinjen.
Som vi allerede ved, kan medarbejderfravær gradvist påvirke organisationens effektivitet og holdets præstationer negativt. Uanset om der er en tendens til hyppigt fravær i korte perioder eller sjældent fravær i længere perioder, udgør fravær en betydelig udfordring for organisationens generelle funktion. Desuden er det sandsynligvis direkte relateret til den enkeltes overordnede trivsel.
Lad os udforske sammenhængen mellem fravær og engagement og se, hvordan HR-afdelingen, væbnet med data, kan håndtere fraværstendenser inden for deres organisation. Fravær bør ikke handle om at udpege syndebukke eller identificere “lade personer”. Det er i stedet tæt knyttet til arbejdsmiljøet og de omgivende faktorer.
Det handler om at indsamle de rette data for at forstå og identificere områder i arbejdsmiljøet, der aktivt bidrager til uønskede fraværsmønstre, og træffe foranstaltninger for at forbedre dem.
Alt dette tjener bedste interesser for virksomheden, organisationen, holdet og selvfølgelig medarbejderen. Det handler om at omsætte indsigt til reel effekt.
Hvad har de mest produktive arbejdspladser til fælles? Svaret er enkelt: De har en høj grad af engagement blandt deres medarbejdere.
Senere i denne artikel vil jeg fortælle dig, hvordan du kan øge dine medarbejderes engagement og fastholdelse med vores HR Impact-platform, Woba.io – men først skal vi dykke ned i betydningen af medarbejder-engagement.
Den gamle idé om, at kunden er det centrale element i enhver forretnings success er passé. Moderne virksomheder ved nu, at medarbejdere skal trives for at levere god kundeservice. For at medarbejderne trives, er det altafgørende, at de oplever at være en del af et sundt arbejdsmiljø, der fremmer engagement, produktivitet og trivsel.
Medarbejder-engagement – også kaldt Employee Engagement – er derfor blevet en af de vigtigste faktorer inden for strategisk HR. Og af gode grunde. Forskning viser, at engagerede medarbejdere fører til andre afledte positive gevinster såsom:
Så nu står flertallet af HR-ansvarlige tilbage med den store udfordring og spørgsmål: Hvordan måler vi medarbejder-engagement korrekt og med forskningen i ryggen? Og hvordan bruger vi denne feedback fra medarbejderne som en slags kollektiv intelligens til at udpege problemer, inden skaden er sket?
Det er to store spørgsmål som jeg vil i de næste afsnit vil give dig mit bud på, hvordan skal besvares og løses pragmatisk på jeres arbejdsplads.
Videnskaben bag medarbejder-engagement er stadig relevant. Det begyndte i 1990, da professor William A. Kahn først formulerede begrebet “Employee Engagement” (på dansk kaldet “Medarbejder-engagement”). Siden da har en masse forskning vist sammenhængen mellem engagement og andre positive resultater som jobtilfredshed og stærk støtte på arbejdspladsen. Forskning som står på skuldrene af Kahns indsigter.
En efterfølgende nøgleperson i dette felt er professor Wilmar Schaufeli, der er ekspert i organisationspsykologi. Hans arbejde med jobudbrændthed (“job burnout”) og medarbejder-engagement danner grundlaget for de videnskabeligt baserede spørgsmål, som vi bruger i vores anbefalede Employee Engagement Survey.
Schaufelis store bidrag er den såkaldte Utrecht Work Engagement Scale (UWES). Det er et værktøj, der hjælper med at måle engagement og er fundamentet for det vigtigste KPI i HR’s årshjul – Engagement Survey’et.
Schaufeli definerer engagement som “…en positiv, opfyldende, arbejdsrelateret sindstilstand, der karakteriseres af vitalitet, dedikation og absorption” med tre aspekter:
Disse aspekter måles gennem en række på 17 spørgsmål som er en del af vores Engagement Survey hos Woba. Undersøgelser viser, at skalaen er pålidelig og valid, hvilket betyder, at det er den bedste og forskningsvaliderede metode til at måle medarbejder-engagement med.
Nu står du sikker tilbage med spørgsmålet: Okay, nu ved jeg, hvad jeg skal måle på – men hvordan kan jeg nemt få omsat medarbejdernes feedback fra engagement survey’et til konkrete positive resultater for fx færre sygemeldinger og opsigelser? Ingen værktøjer på markedet kan løse denne udfordring -udover HR platformen, Woba.io.
I det nedenstående afsnit vil jeg helt konkret vise dig, hvordan du med Woba ved din side kan gøre en markant og målbar forskel – ikke kun for dine medarbejdere, men også for bundlinjen.
Arbejder du hjemmefra? Eller gør nogle af dine kolleger? Arbejdsmiljøloven gælder også for arbejde hjemme. Derfor skal arbejdsforholdene derhjemme, selvfølgelig også leve op til krav og specfikationer, så alle ansatte har et godt arbejdsmiljø. Men hvordan udfører man lige en APV, når det foregår i en ansats hjem? Det behøver ikke at være svært, følg med her og sug nogle nye ideer til dig.
I takt med at flere medarbejdere arbejder hjemmefra, er det vigtigere end nogensinde, at HR-afdelinger er opmærksomme på de særlige behov og krav, der følger med denne arbejdsform. I denne smarte lille tekst vil vi udforske de centrale aspekter af at være HR-medarbejder i en hjemmearbejds-realitet, herunder krav til APV og andre grundlæggende regler for hjemmearbejdspladser.
Siden du er endt her, så ved du nok allerede, at en arbejdspladsvurdering (APV) er et værktøj, der anvendes til at identificere arbejdsmiljørisici og bruges til at forbedre arbejdsforholdene for medarbejderne. Med den stigende udbredelse af hjemmearbejde er det vigtigt, at HR-medarbejdere også tager hensyn til medarbejdernes arbejdsmiljø i deres egne arbejds-inficerede hjem.
Adresse
Woba ApS
Landgreven 3
1301 København K
CVR: DK37609641
Telefon
(HQ DK) +45 40 31 50 30
(SE) +46 8 580 986 87