Hvad er fysisk arbejdsmiljø?

læsetid 4 min
Hvad er et fysisk arbejdsmiljø?

I denne blog

Det fysiske arbejdsmiljø har en stor effekt på trivslen på en arbejdsplads. Der er mange ting, der kan påvirke et godt arbejdsmiljø, men særligt de fysiske rammer er afgørende for, hvor behageligt og trygt der er at arbejde. Vil man sikre det gode arbejdsmiljø, bør de fysiske forhold i arbejdsmiljøet derfor være i orden.

I denne guide vil vi komme ind på hvad det fysiske arbejdsmiljø er, sætte fokus på de fysiske forhold i arbejdsmiljøet samt komme ind på hvorfor disse netop er vigtige at fokusere på.

 

Vigtigheden af et godt fysisk arbejdsmiljø

Et godt fysisk arbejdsmiljø er utroligt vigtigt af flere årsager. Et godt fysisk arbejdsmiljø er en investering i medarbejdernes velbefindende, arbejdspladsens effektivitet og overholdelse af lovgivningen.

Man kan derfor sige, at et sundt fysisk arbejdsmiljø både er et moralsk og økonomisk ansvar — og faktisk også et lovpligtigt ansvar, da du som arbejdsgiver er ansvarlig for dine medarbejderes sundhed og velbefindende, jf. Arbejdsmiljøloven.

Som arbejdsgiver er det derfor helt essentielt, at du etablerer et sundt fysisk såvel som psykisk arbejdsmiljø.

 

Hvad er fysisk arbejdsmiljø?

Kort sagt omfatter et fysisk arbejdsmiljø de fysiske forhold og faktorer, der påvirker en persons arbejdsmiljø. Det refererer til de fysiske omgivelser og betingelser, hvor arbejdet udføres. Det vil sige, at det er alt det, du kan se, høre, lugte og mærke i forbindelse med udførelsen af dit arbejde. Det kan være indretningen af arbejdspladsen, der kan påvirke dit arbejde med fx støjgener, lys, farlige kemikalier, vibrationer og temperatur.

Mere specifikt så vedrører det fysiske arbejdsmiljø bl.a.:

  • Sikkerhed og foranstaltninger
  • Udluftning
  • Støj- og lydniveau
  • Dagslys og belysning
  • Indretning og ergonomi
  • Kemikalier og materialer
  • Tekniske hjælpe- og værnemidler

 

Hvilke konsekvenser er der ved et dårligt fysisk arbejdsmiljø?

Et dårligt fysisk arbejdsmiljø kan have forskellige konsekvenser for medarbejderne og arbejdspladsen.

Nogle af de potentielle konsekvenser ved dårligt arbejdsmiljø inkluderer:

  • Arbejdsrelaterede skader: Et dårligt fysisk arbejdsmiljø kan øge risikoen for arbejdsrelaterede skader og ulykker. For eksempel kan dårlig ergonomi føre til muskuloskeletale lidelser som ryg- eller nakkesmerter, og manglende sikkerhedsforanstaltninger kan resultere i fald eller andre ulykker.
  • Helbredsproblemer: Dårlige fysiske arbejdsforhold kan have negative virkninger på medarbejdernes helbred. For eksempel kan dårlig luftkvalitet føre til åndedrætsproblemer eller allergiske reaktioner, og dårlig belysning kan forårsage øjenbelastning og hovedpine.
  • Nedsat produktivitet: Et dårligt fysisk arbejdsmiljø kan påvirke medarbejdernes produktivitet negativt. Fysisk ubehag eller smerte kan forstyrre koncentrationen og begrænse effektiviteten. Desuden kan dårlige arbejdsforhold føre til øget stress og lavere motivation, hvilket kan påvirke arbejdsindsatsen og resultaterne.
  • Øget sygefravær: Medarbejdere, der udsættes for et dårligt fysisk arbejdsmiljø, kan opleve hyppigere sygefravær på grund af arbejdsrelaterede helbredsproblemer. Dette kan have en negativ indvirkning på arbejdspladsens drift og produktivitet.
  • Lavere jobtilfredshed: Et dårligt fysisk arbejdsmiljø kan påvirke medarbejdernes tilfredshed med deres arbejde. Hvis medarbejdere føler sig utilfredse eller ubehagelige på grund af dårlige arbejdsforhold, kan det føre til lavere jobtilfredshed og øget medarbejderomsætning.

 

Hvor udbredt et problem er et dårligt fysisk arbejdsmiljø egentlig?

Der bliver hvert år anmeldt over 40.000 arbejdsulykker på danske arbejdspladser, oplyser Arbejdstilsynet. Derfor er det vigtigt, at du og din arbejdsplads vægter det fysiske arbejdsmiljø højt. Det er ikke blot til gavn for de enkelte medarbejdere, men også for virksomheden som helhed.

Du kan allerede nu tage pulsen på dit nuværende arbejdsmiljø gennem en trivselsmåling eller som del af jeres arbejdspladsvurdering (APV).

 

Woba trivselsmåling

 

De fysiske forhold i arbejdsmiljøet

Arbejdspladsens fysiske forhold er med til at sætte rammerne for det fysiske arbejdsmiljø. Her er særligt indeklimaet afgørende for de fysiske forhold. Er indeklimaet dårligt, vil det påvirke det fysiske arbejdsmiljø negativt. Dårligt indeklima leder til gener, symptomer og sygdom.

Eksempler på disse er:

  • Irritation af øjne og slimhinder
  • Kvalme
  • Svimmelhed
  • Hovedpine
  • Unaturlig træthed

Ifølge Arbejdstilsynet findes en lang række faktorer for indeklimaet og de fysiske forhold, som du bør fokusere på samt optimere for at opnå et bedre fysisk arbejdsmiljøet. Vi vil nedenfor gennemgå disse fysiske forhold.

 

Temperatur og træk

  • Den optimale temperatur for arbejde med let fysisk aktivitet (fx kontorarbejde) er 20-22 °C.
  • Statistisk set stiger antallet af klager eksplosivt, så snart temperaturen når op på 23 °C.
  • Indeklimaet for stillesiddende arbejde må ikke overstige 25 °C.
  • Svingninger i temperatur på mere end 4 °C opleves meget ubehageligt
  • Om vinteren kan dårlig isolering resultere i kuldenedfald og kuldestråling, der opleves som trækgener. Konkret bør lufthastigheden på et kontor være under 0,15 m/sek.

 

Luftkvalitet

Luftkvaliteten er et af de fremhævede fysiske forhold. Denne påvirkes af støv og rengøring. Én af de hyppigste årsager til for meget støv er gulvtæpper. Døjer din arbejdsplads med dårlig luftkvalitet, kan I med fordel overveje at fjerne gulvtæpper. Derudover skal du sørge for, at der jævnligt bliver gjort rent på arbejdspladsen for dermed at forbedre luftkvaliteten.

 

Afgasning

Fugemasse, lim, maling og gulvbelægning kan afgive gasarter såsom formaldehyd, mens printere og kopimaskiner kan afgive ozon. Oplever du et dårligt indeklima, kan du med fordel kigge nærmere på arbejdspladsens potentielle afgasning.

 

Passiv rygning

Det kommer næppe som en overraskelse for dig, men indendørs rygning er skadeligt for indeklimaet. Hvis indendørs rygning er tilladt på din arbejdsplads (fx i form af rygekabiner), kan et komplet rygeforbud styrke indeklimaet markant.

 

Læs også vores guide: Sådan styrker I mental sundhed på arbejdspladsen 

 

Fugt og mikroorganismer

Fugt skaber grobund for skadelige mikroorganismer såsom skimmelsvamp, som påvirker indeklimaet negativt. Løsningen kan være bedre rengøring eller større gennemstrømning af vand i befugtningsanlægget.

 

Dagslys og belysning

Dårlig belysning på arbejdspladsen skaber et usundt indeklima. Det kan være i form af blænding fra dagslys og dårlige lamper til skærmarbejde. Har du ophængt gardiner og bruger godkendte lamper, kan en løsning i stedet være at fokusere på rengøring. Belysningen kan nemlig nedsættes med 30-50% som følge af dårlig rengøring.

 

Lyd

Et godt indeklima afhænger også af gode lyd- og akustikforhold. Arbejdspladsens rum skal derfor have tilpas lyddæmpning for at undgå støjgener.

 

Statisk elektricitet

Det er aldrig rart at opleve stød. Statisk elektricitet opstår i en kombination af gulvbelægning og påklædning. Oplever du statisk elektricitet på arbejdet, kan du vaske gulvet med et antistatisk middel.

 

Ventilation

Du kan blandt andet sikre et godt indeklima ved at sørge for, at der ofte bliver luftet ud. Konkret kan det måles på, at luftens indhold af CO2 ikke bør være højere end 0,1-0,2%. Overstiger CO2-indholdet denne grænse, er udluftningen utilstrækkelig og påvirker indeklimaet negativt. Det vil oftest være muligt at sørge for tilstrækkelig udluftning gennem naturlig ventilation. Her menes der udluftning gennem vinduer, døre og ventiler.

På arbejdspladser med mange mennesker, kontormaskiner og afgasning fra inventar og bygningsdele kan installering af ventilationsanlæg være nødvendigt.

 

 

Hvilken betydning har indretningen af kontoret for det fysiske arbejdsmiljø?

Som gennemgået ovenfor er indeklimaet en afgørende faktor for at skabe de bedste fysiske forhold for arbejdsmiljøet. Derfor vil en hensigtsmæssig indretning af kontoret også have en stor effekt på det fysiske arbejdsmiljø. Mere direkte vil korrekt indretning af kontoret også forebygge eventuelle arbejdsskader — fx skal borde og stole på et kontor være ergonomiske, så du undgår nakke- og rygskader.

Er de fysiske forhold og det fysiske arbejdsmiljø ikke optimalt, kan det derfor medfører negative konsekvenser for hele arbejdspladsen — både i form af arbejdsulykker og generel utilfredshed, som på sigt kan lede til fravær og opsigelser.

 

Skab et godt fysisk arbejdsmiljø med Woba

Gennem dataindsigter og trivselsmålinger kan I sikre et godt og sundt arbejdsmiljø og dermed sikre fastholdelse af medarbejdere.

Woba samler alle jeres medarbejdermålinger på én platform og omsætter medarbejdernes feedback til forebyggende handlingstiltag. Vi hjælper jer med at skabe værdi og effekt af jeres undersøgelser, så I rent faktisk kan se, at jeres initiativer virker både på arbejdsmiljøet og bundlinjen.

Skal vi hjælpe jer med at skabe et sundt og sikkert arbejdsmiljø, der skaber arbejdsglæde og holder på jeres talenter?

 

 

Woba newsletter sign-up

Relaterede Artikler

College Students Learning
Er din virksomhed klar til de nye ESG-rapporteringskrav fra EU?

Forbered din virksomhed til de nye ESG-rapporteringskrav fra EU med Woba.

I takt med at virksomhedernes sociale ansvar og bæredygtighed sættes i fokus, har EU implementeret nye retningslinjer, som ændrer måden, virksomheder rapporterer på. Denne ændring, kaldet ‘CSRD: Corporate Sustainability Reporting Directive,’ er nu en del af dansk lovgivning og træder i kraft i juli 2024. Hvad betyder det for dig og din virksomhed? Det dykker vi ned i her.

 

Hvad er ESG?

ESG står for Environment, Social, and Governance, på dansk Miljø, Socialt ansvar og God selskabsledelse. Disse tre områder udgør kernen i virksomhedernes nuværende og fremtidige bæredygtighedsindsats og prioriteres derfor på niveau med årsrapporter. Det handler om at levere konkrete data og målsætninger, der tydeliggør indsatsen for at være bæredygtig og.

  • Environment – klima: Fokus på virksomhedens miljøpåvirkning, herunder håndtering af naturressourcer, reduktion af CO2-udledning og bidrag til klimabeskyttelse.
  • Social – socialt ansvar og trivsel: Omhandler arbejdsforhold, trivsel og diversitet på arbejdspladsen samt virksomhedens samfundsmæssige indflydelse.
  • Governance – god selskabsledelse: Handler om virksomhedens ledelsesstruktur, gennemsigtighed og etiske praksis.

 

Woba – Din partner til at opfylde S’et i ESG-rapporteringen

Med Woba får du her tre helt konkrete værktøjer til at sikre, at din virksomhed opfylder kravene inden for S’et – socialt ansvar og trivsel – i ESG-rapporteringen. Selvom ESG-rapportering omfatter flere dimensioner, er vi særligt fokuseret på at hjælpe dig med at skabe et bæredygtigt arbejdsmiljø og fremme medarbejdernes trivsel.

Vores platform giver dig de nødvendige værktøjer og ressourcer til at:

  • Analysere det psykiske og fysiske arbejdsmiljø: Med Woba kan du analysere virksomhedens arbejdsmiljø og identificere nøgleområder for forbedring. Vi giver indsigt i faktorer som stressniveauer, arbejdspres, trivsel og sikkerhed, så du kan træffe kvalificerede beslutninger og skabe et sundt og sikkert arbejdsmiljø.
  • Sætte mål og udarbejde handlingsplaner: Vores platform guider dig i at sætte mål for at forbedre socialt ansvar og trivsel i din virksomhed. Vi hjælper dig med at udvikle datadrevne og målbare handlingsplaner, så du kan tage konkrete skridt mod at opfylde ESG-kravene.
  • Måle effekten og rapportere resultaterne: Efter implementering af dine handlingsplaner gør Woba det nemt at måle effekten af dine initiativer og rapportere resultaterne. Vores automatiserede rapporteringsfunktioner sikrer, at du kan dokumentere fremskridt inden for socialt ansvar og trivsel samt demonstrere overholdelse af ESG-kravene.

Ved at vælge Woba til ESG-rapportering sikrer du, at din virksomhed lever op til standarderne for socialt ansvar og trivsel. Vi støtter dig i at skabe et arbejdsmiljø, der fremmer medarbejdernes velvære, samtidig med at du opfylder dine ESG-forpligtelser.

 

Fortolkning af EU’s ESG-rapporteringskrav

Det er for mange nyttigt at få en dybere forståelse af de specifikke krav og retningslinjer, som virksomheder skal overholde i henhold til EU’s CSRD. Dette vil ofte inkludere en detaljeret gennemgang af de påkrævede rapporteringsområder samt de metoder og standarder, der skal følges for at sikre overensstemmelse

Ved at vælge Woba som din partner til ESG-rapportering kan du og din virksomhed effektivt og troværdigt opfylde de nye krav. Vi hjælper dig med at navigere gennem EU-lovgivningens nye og komplekse krav til ESG.

 

Hvad er en arbejdsmiljørepræsentant?
Arbejdsmiljørepræsentant: Opgaver og ansvar

Arbejdsmiljørepræsentanten spiller en afgørende rolle i at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Som den officielle repræsentant for medarbejderne fungerer arbejdsmiljørepræsentanten som bindeleddet mellem medarbejdere og ledelsen, og har til opgave at sikre, at arbejdsmiljøet overholder gældende regler og standarder. Dog lader få arbejdsmiljørepræsentanter sig stoppe dér, og skubber også på de blødere værdier og etiske spørgsmål i hverdagen.

 

Denne artikel vil dykke ned i en arbejdsmiljørepræsentants vigtigste opgaver og ansvar. Vi afklarer hvad medarbejdere og ledere kan forvente af deres arbejdsmiljørepræsentanter.

 

Hvad er en arbejdsmiljørepræsentant?

En arbejdsmiljørepræsentant er en person, der er valgt af de ansatte på arbejdspladsen til at være deres repræsentant i spørgsmål vedrørende arbejdsmiljøet. Arbejdsmiljørepræsentantens rolle er afgørende for at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne kan trives og yde deres bedste. Ved at identificere risici, rådgive og samarbejde med både ledelsen og medarbejderne spiller arbejdsmiljørepræsentanten en central rolle i at opretholde et positivt arbejdsmiljø, forebygge arbejdsulykker og arbejdsrelaterede sygdomme.

Arbejdsmiljørepræsentanten står dog ikke alene i dette arbejde. Det er vigtigt for alle medarbejdere og ledere at engagere sig i at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Ved at samarbejde og støtte hinanden kan vi skabe en arbejdsplads, der prioriterer trivsel og sikkerhed for alle.

 

Hvornår skal man have en arbejdsmiljørepræsentant?

Det er et krav at alle arbejdspladser med 10 eller flere ansatte skal lade medarbejderne vælge en eller flere arbejdsmiljørepræsentanter. Er I flere end 35 ansatte i virksomheden, er det et krav, at der etableres arbejdsmiljøgrupper, hvori arbejdsmiljørepræsentanterne indgår.

 

Hvem kan vælges som arbejdsmiljørepræsentant?

Arbejdsmiljørepræsentant(erne) vælges blandt de ansatte i virksomheden. Ved kontorarbejde, andet administrativt arbejde og arbejde i butikker kan arbejdsmiljørepræsentanten kun  udvælges blandt medarbejdere, der arbejder 10 timer eller mere ugentligt. Arbejdsmiljørepræsentanten vælges her af alle ansatte i det område, som arbejdsmiljørepræsentanten dækker.

Arbejdsgivere, arbejdsledere, hvor en væsentlig del af arbejdet har ledelsesmæssig karakter, og elever kan ikke vælges som arbejdsmiljørepræsentant.

 

Diversitet på arbejdspladsen
Sådan øger I diversitet på arbejdspladsen

I dagens globaliserede og forbundne verden er diversitet blevet en essentiel faktor i enhver succesfuld organisation. Som HR-ledere er det vores ansvar at skabe en inkluderende arbejdsplads, der værdsætter og fejrer hver enkelt individs unikke bidrag. I denne artikel vil vi udforske, hvad diversitet betyder, hvordan man opnår diversitet samt betydningen af inklusion og strategier til effektivt at omsætte teori til praksis.

 

Malene Madsen CEO Woba
Malene Madsen
CEO and Co-founder

Biografi:

Malene Madsen, CEO og medstifter af Woba.io, har en baggrund i psykologi og filosofi samt års erfaring med forskning og formidling af arbejdsrelateret stress. Hun grundlagde Woba.io med en dyb faglig indsigt og et mål om at hjælpe virksomheder med at forebygge stress, sygefravær og medarbejderopsigelser ved at bruge medarbejdernes feedback til at fastholde nøglemedarbejdere.

Malene tilhører desuden den sjældne kategori af kun 1% kvindelige iværksættere i Danmark, der har haft succes med at rejse venturekapital.

Topics: #Employeeengagement #Employeeretention #mentalhealth #peopleanalytics

Relaterede Artikler