Leder du efter de nyeste indsigter om HR-emner som engagement, fastholdelse, compliance og mere?
Vi deler vores ekspertise og seneste indsigter, der kan hjælpe dig med at fastholde dine medarbejdere og skabe en arbejdsmiljø i verdensklasse.
Som vi allerede ved, kan medarbejderfravær gradvist påvirke organisationens effektivitet og holdets præstationer negativt. Uanset om der er en tendens til hyppigt fravær i korte perioder eller sjældent fravær i længere perioder, udgør fravær en betydelig udfordring for organisationens generelle funktion. Desuden er det sandsynligvis direkte relateret til den enkeltes overordnede trivsel.
Lad os udforske sammenhængen mellem fravær og engagement og se, hvordan HR-afdelingen, væbnet med data, kan håndtere fraværstendenser inden for deres organisation. Fravær bør ikke handle om at udpege syndebukke eller identificere “lade personer”. Det er i stedet tæt knyttet til arbejdsmiljøet og de omgivende faktorer.
Det handler om at indsamle de rette data for at forstå og identificere områder i arbejdsmiljøet, der aktivt bidrager til uønskede fraværsmønstre, og træffe foranstaltninger for at forbedre dem.
Alt dette tjener bedste interesser for virksomheden, organisationen, holdet og selvfølgelig medarbejderen. Det handler om at omsætte indsigt til reel effekt.
Hvad har de mest produktive arbejdspladser til fælles? Svaret er enkelt: De har en høj grad af engagement blandt deres medarbejdere.
Senere i denne artikel vil jeg fortælle dig, hvordan du kan øge dine medarbejderes engagement og fastholdelse med vores HR Impact-platform, Woba.io – men først skal vi dykke ned i betydningen af medarbejder-engagement.
Den gamle idé om, at kunden er det centrale element i enhver forretnings success er passé. Moderne virksomheder ved nu, at medarbejdere skal trives for at levere god kundeservice. For at medarbejderne trives, er det altafgørende, at de oplever at være en del af et sundt arbejdsmiljø, der fremmer engagement, produktivitet og trivsel.
Medarbejder-engagement – også kaldt Employee Engagement – er derfor blevet en af de vigtigste faktorer inden for strategisk HR. Og af gode grunde. Forskning viser, at engagerede medarbejdere fører til andre afledte positive gevinster såsom:
Så nu står flertallet af HR-ansvarlige tilbage med den store udfordring og spørgsmål: Hvordan måler vi medarbejder-engagement korrekt og med forskningen i ryggen? Og hvordan bruger vi denne feedback fra medarbejderne som en slags kollektiv intelligens til at udpege problemer, inden skaden er sket?
Det er to store spørgsmål som jeg vil i de næste afsnit vil give dig mit bud på, hvordan skal besvares og løses pragmatisk på jeres arbejdsplads.
Videnskaben bag medarbejder-engagement er stadig relevant. Det begyndte i 1990, da professor William A. Kahn først formulerede begrebet “Employee Engagement” (på dansk kaldet “Medarbejder-engagement”). Siden da har en masse forskning vist sammenhængen mellem engagement og andre positive resultater som jobtilfredshed og stærk støtte på arbejdspladsen. Forskning som står på skuldrene af Kahns indsigter.
En efterfølgende nøgleperson i dette felt er professor Wilmar Schaufeli, der er ekspert i organisationspsykologi. Hans arbejde med jobudbrændthed (“job burnout”) og medarbejder-engagement danner grundlaget for de videnskabeligt baserede spørgsmål, som vi bruger i vores anbefalede Employee Engagement Survey.
Schaufelis store bidrag er den såkaldte Utrecht Work Engagement Scale (UWES). Det er et værktøj, der hjælper med at måle engagement og er fundamentet for det vigtigste KPI i HR’s årshjul – Engagement Survey’et.
Schaufeli definerer engagement som “…en positiv, opfyldende, arbejdsrelateret sindstilstand, der karakteriseres af vitalitet, dedikation og absorption” med tre aspekter:
Disse aspekter måles gennem en række på 17 spørgsmål som er en del af vores Engagement Survey hos Woba. Undersøgelser viser, at skalaen er pålidelig og valid, hvilket betyder, at det er den bedste og forskningsvaliderede metode til at måle medarbejder-engagement med.
Nu står du sikker tilbage med spørgsmålet: Okay, nu ved jeg, hvad jeg skal måle på – men hvordan kan jeg nemt få omsat medarbejdernes feedback fra engagement survey’et til konkrete positive resultater for fx færre sygemeldinger og opsigelser? Ingen værktøjer på markedet kan løse denne udfordring -udover HR platformen, Woba.io.
I det nedenstående afsnit vil jeg helt konkret vise dig, hvordan du med Woba ved din side kan gøre en markant og målbar forskel – ikke kun for dine medarbejdere, men også for bundlinjen.
Arbejder du hjemmefra? Eller gør nogle af dine kolleger? Arbejdsmiljøloven gælder også for arbejde hjemme. Derfor skal arbejdsforholdene derhjemme, selvfølgelig også leve op til krav og specfikationer, så alle ansatte har et godt arbejdsmiljø. Men hvordan udfører man lige en APV, når det foregår i en ansats hjem? Det behøver ikke at være svært, følg med her og sug nogle nye ideer til dig.
I takt med at flere medarbejdere arbejder hjemmefra, er det vigtigere end nogensinde, at HR-afdelinger er opmærksomme på de særlige behov og krav, der følger med denne arbejdsform. I denne smarte lille tekst vil vi udforske de centrale aspekter af at være HR-medarbejder i en hjemmearbejds-realitet, herunder krav til APV og andre grundlæggende regler for hjemmearbejdspladser.
Siden du er endt her, så ved du nok allerede, at en arbejdspladsvurdering (APV) er et værktøj, der anvendes til at identificere arbejdsmiljørisici og bruges til at forbedre arbejdsforholdene for medarbejderne. Med den stigende udbredelse af hjemmearbejde er det vigtigt, at HR-medarbejdere også tager hensyn til medarbejdernes arbejdsmiljø i deres egne arbejds-inficerede hjem.
Følelsesmæssig intelligens. Hvad er det egentlig? Vi kender alle til den traditionelle logiske intelligens, men dens nære slægtning, måske i mindre grad. Følelsesmæssig intelligens (forkortet som EQ) er blevet en afgørende faktor for personlig og professionel succes. Det er hurtigt blevet meget mere end bare et buzzword- følelsesmæssig intelligens omfatter en række essentielle færdigheder, der giver individer mulighed for at navigere i følelser, opbygge meningsfulde relationer og trives i forskellige miljøer. EQ kan give både ansatte og ledere evnerne til at blive opfattet (og måske være) som en forstående og vellidt person på kontoret.
Fra effektivt lederskab til at fremme en positiv arbejdskultur spiller følelsesmæssig intelligens en afgørende rolle i at forme både individers og organisationers succes.
Følelsesmæssig intelligens er evnen til at genkende, forstå og håndtere ens egne følelser samt andres følelser. Det indebærer at være opmærksom på vores egne følelser, at udvise empati over for andre og at anvende følelser til at udøve bedre beslutningstagning og begå os i interpersonelle interaktioner. Der er fem centrale komponenter af følelsesmæssig intelligens:
Arbejdsglæde. Et flygtigt og diffust begreb, vil nogen nok mene. Det er en af de vigtigste faktorer for medarbejdere over hele verden. Mange vil påstå, at lønsedler, karriereudvikling eller noget andet er det, der driver dem i deres hverdag – men det hele koger ned til det samme: Overordnet arbejdsglæde.
Arbejdsglæde og trivsel er nøglen til at undslippe det fulde potentiale hos både medarbejdere og organisationer. Det handler om mere end bare at tjene en løn eller få en forfremmelse; det handler om at finde tilfredsstillelse, formål og glæde i det, vi gør hver dag. Arbejdsglæde kan tænde en gnist indeni os, der driver os til at yde vores bedste, trives i vores roller og bidrager helhjertet til vores virksomheds (og vores egen) succes.
I denne samling af sætning og tekstafsnit, begiver vi os ud på en rejse for at udforske essensen af arbejdsglæde, hvordan det påvirker individuel velvære, og hvordan avancerede undersøgelser kan være din kompas som HR-manager eller arbejdsmiljørepræsentant til at navigere vejen til et meningsfuldt arbejdsliv for hver eneste medarbejder.
Arbejdsglæde blomstrer, når vi har en følelse af formål. Det er det øjeblik, hvor vi indser, at vores arbejde har betydning, at vi er en del af en større mission, og at vores indsats har en positiv indvirkning på vores kolleger, kunder – eller måske verden. Uanset om vi hjælper mennesker, udvikler teknologi eller skaber kunst, så er det den mening vi finder i vores daglige opgaver, der skaber gnisten for arbejdsglæden.
Trivselsmålinger giver organisationer mulighed for at forstå, hvor godt de harmonerer med medarbejdernes formål og vurdere, om individer ser en meningsfuld forbindelse mellem deres rolle og virksomhedens mission.
Kultiver en vækst-orienteret tankegang
Rejsen mod arbejdsglæde involverer ofte kontinuerlig læring og udvikling. En vækstorienteret tankegang tillader os at omfavne udfordringer, lære af fejl og vedholdende muligheder for vækst. Når vi føler os opmuntret til at forbedre vores færdigheder og viden, bliver vi mere engagerede i vores arbejde og åbner døre til spændende karriereveje.
Trivselsmålinger kan give indsigt i real-time og gøre det let at identificere områder, der kræver investering i medarbejderudvikling, såsom træningsprogrammer, workshops eller ændringer i det fysiske arbejdsmiljø, og fremmer mental sundhed på arbejdspladsen.
Trivsel på arbejdspladsen er afgørende for medarbejdernes velbefindende og produktivitet. Et sundt arbejdsmiljø skaber ikke kun glade medarbejdere, men det har også en positiv indvirkning på virksomhedens resultater og succes. Det er derfor essentielt at udforske vigtigheden af trivsel og dele metoder til at skabe et positivt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne kan blomstre.
Trivsel på arbejdspladsen refererer til medarbejdernes generelle velbefindende og tilfredshed med deres arbejdssituation og arbejdsmiljø. Det handler om at skabe en positiv og sund arbejdskultur, hvor medarbejderne føler sig engagerede, motiverede og værdsatte. Trivsel på arbejdspladsen omfatter ikke kun fysiske aspekter som sikkerhed og sundhed, men også følelsesmæssige, mentale og sociale elementer, der påvirker medarbejdernes daglige arbejdsliv.
En trivselsorienteret arbejdsplads stræber efter at skabe et miljø, hvor medarbejderne trives både personligt og professionelt. Det handler om at opbygge et arbejdsmiljø, hvor medarbejdere føler sig motiverede og glade for at gå på arbejde hver dag. Trivsel er ikke kun til gavn for medarbejderne selv, men det har også positive konsekvenser for virksomheden som helhed. En trivselsorienteret arbejdsplads oplever ofte øget produktivitet, lavere sygefravær, bedre medarbejderengagement og højere medarbejderfastholdelse.
Arbejdsmiljørepræsentanten spiller en afgørende rolle i at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Som den officielle repræsentant for medarbejderne fungerer arbejdsmiljørepræsentanten som bindeleddet mellem medarbejdere og ledelsen, og har til opgave at sikre, at arbejdsmiljøet overholder gældende regler og standarder. Dog lader få arbejdsmiljørepræsentanter sig stoppe det, og skubber også på de blødere værdier og etiske spørgsmål i hverdagen.
Denne artikel vil dykke ned i arbejdsmiljørepræsentantens vigtigste opgaver og ansvar, for at give lidt afklaring på hvad medarbejdere og ledere kan forvente af deres arbejdsmiljørepræsentanter.
I dagens globaliserede og forbundne verden er diversitet blevet en essentiel faktor i enhver succesfuld organisation. Som HR-ledere er det vores ansvar at skabe en inkluderende arbejdsplads, der værdsætter og fejrer hver enkelt individs unikke bidrag.
I denne artikel vil vi udforske, hvad diversitet betyder, hvordan man opnår diversitet, samt betydningen af inklusion og strategier til effektivt at omsætte teori til praksis.
I vores moderne og konstant skiftende arbejdsverden er det mere end nogensinde før blevet afgørende at opbygge en kultur, hvor psykologisk tryghed er i højsædet.
Psykologisk tryghed er fundamentet for tillid, åben kommunikation og samarbejde i teams og det muliggør, at medarbejdere kan udtrykke deres ideer, tage risici og lære af fejl uden frygt for konsekvenser, som interpersonelle risici.
I denne artikel vil vi udforske konceptet psykologisk tryghed og dets dybtgående indvirkning på team-dynamik og et godt arbejdsmiljø – samt dets positive indflydelse på reducering af mobning på arbejdspladsen.
Bliv klar til at skabe en arbejdsplads, hvor medarbejdere kan trives og udleve deres fulde potentiale.
Psykologisk tryghed beskriver en arbejdskultur, hvor medarbejdere føler, at de kan være deres autentiske selv, udtrykke meninger og bidrage uden frygt for negative sociale konsekvenser eller interpersonelle risici.
Ifølge studiet “Project Aristotle”, gennemført af Google fra 2012, ses det at psykologisk tryghed er et centralt element i at udvikle talenter og skabe den nødvendige sikkerhed på arbejdspladsen, for at medarbejdere føler at de kan udtrykke både deres ideer, bekymringer og udføre deres arbejde bedst muligt.
En arbejdsplads med et højt niveau af psykologisk tryghed indebærer tillid, respekt og accept i teams, hvilket muliggør åben dialog og frihed til at tage interpersonelle risici. Når medarbejdere oplever psykologisk tryghed, er de mere tilbøjelige til at engagere sig i ærlige diskussioner, dele deres perspektiver og bidrage med innovative ideer. Som et deraf, vil man ofte opleve glade, kreative og samarbejdende medarbejdere.
Der er flere gode grunde til at fremme psykologisk tryghed på din arbejdsplads – og ingen dårlige grunde. Den vigtigste grund er nok, at få alle til at føle sig godt tilpas i deres daglige liv, men ud over det, er der nogle fremragende fordele ved at fremme og opretholde psykologisk tryghed.
For det første fremmes åben kommunikation, hvilket giver mulighed for proaktivt at håndtere problemer og forhindre konflikter – før de eskalerer. At give folk mulighed for at udtrykke dem selv uden bekymring for repressalier, at dele deres følelser og formulere ideer kan være et vigtigt værktøj, samt være afgørende for at opleve det fulde potentiale – både for arbejdspladsen og for den enkelte medarbejder.
For det andet fremmer det en learning culture, hvor medarbejdere føler sig trygge ved at søge feedback og eksperimentere med nye tilgange. Når medarbejdere lærer, at fejl er helt normale og ikke bliver straffet, så tør de at udtrykke deres holdninger, perspektiver og ideer. Og som en ekstra bonus, så forbedrer psykologisk tryghed medarbejdernes trivsel, reducerer stress og angst forbundet med frygt for kritik.
Sidst, men ikke mindst, så så opnås der et højere niveau af medarbejderengagement, tilfredshed og fastholdelse og gør din arbejdsplads mere effektiv og innovativ.
Mobning på arbejdspladsen er en alvorlig problemstilling, der har dybtgående konsekvenser for både medarbejdere og organisationer. Det påvirker ikke kun den direkte berørte medarbejder, men også arbejdsmiljøet som helhed.
Hos Woba erkender vi vigtigheden af at tackle mobning og skabe et støttende fællesskab på arbejdspladsen. For når mobning ikke bliver adresseret og forebygget, lider arbejdsmiljøet som helhed, og det kan have alvorlige konsekvenser for både medarbejdernes trivsel og virksomhedens succes.
Mobning på arbejdspladsen defineres som gentagne negative handlinger, adfærd eller krænkelser, der er rettet mod en eller flere medarbejdere og har til hensigt eller virkning at krænke, skade, ydmyge eller isolere dem.
Mobning indebærer ofte en ubalance i magtforholdene, hvor enkeltpersoner eller grupper udøver magt og kontrol over andre ved at udsætte dem for verbale, fysiske eller psykiske overgreb. Det kan manifestere sig gennem chikane, nedgørelse, udstødelse, bagtalelse eller andre former for krænkende adfærd, der skaber et fjendtligt og ubehageligt arbejdsmiljø for den berørte medarbejder.
I tvivl om hvordan dine medarbejdere trives? Find Wobas Trivselsmåling her.
Mobning på arbejdspladsen kan have alvorlige konsekvenser, både for den enkelte medarbejder og for arbejdsmiljøet som helhed. Disse konsekvenser strækker sig ud over det umiddelbare psykiske og fysiske helbred og påvirker også arbejdspræstationen og trivslen på arbejdspladsen.
For den berørte medarbejder kan konsekvenserne af mobning omfatte psykiske helbredsproblemer som angst, depression, stress og andre psykiske lidelser. Det kan påvirke selvværdet, selvtilliden og livskvaliteten negativt. Derudover kan mobning have fysiske konsekvenser som søvnproblemer, mave-tarmproblemer, hovedpine og nedsat immunforsvar.
Mobning påvirker også den berørte medarbejders arbejdspræstation. Evnen til at koncentrere sig, træffe beslutninger og udføre arbejdet effektivt kan blive nedsat. Dette kan resultere i nedsat produktivitet, kvalitet og engagement. Langvarig mobning kan desuden medføre hyppigere sygefravær, hvilket belaster arbejdspladsen og kan føre til øgede omkostninger og tab af arbejdsdage. Ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø så øges langtidssygefraværet på hele arbejdspladsen med hele 20% grundet mobning. I nogle tilfælde kan det føre til, at den berørte medarbejder må forlade arbejdspladsen, enten frivilligt eller som følge af afskedigelse.
På arbejdsmiljøet som helhed har mobning også negative konsekvenser. Det skaber et giftigt arbejdsmiljø præget af frygt, mistillid og usikkerhed. Trivslen og engagementet blandt medarbejderne påvirkes, og der opstår en generel dårlig stemning på arbejdspladsen. Mobning kan også føre til øget konflikt, lavere samarbejde og dårligere kommunikation mellem medarbejdere. Dette resulterer i nedsat produktivitet og ineffektive arbejdsprocesser.
For at undgå disse negative konsekvenser og skabe et sundt og produktivt arbejdsmiljø er det vigtigt at håndtere og forebygge mobning på arbejdspladsen. Ved at implementere politikker og procedurer, der tydeligt fordømmer mobning og fremmer et støttende fællesskab, kan man skabe en arbejdskultur, hvor mobning ikke tolereres. Det er også vigtigt at tilbyde støtte og ressourcer til de berørte medarbejdere og sikre, at alle medarbejdere
En sund arbejdsplads handler om mere end de fysiske rammer. Det handler i høj grad også om at pleje den mentale sundhed på arbejdspladsen. Mental sundhed spiller nemlig en afgørende rolle hvad angår trivslen, produktiviteten og det generelle arbejdsmiljø.
Men hvad er mental sundhed egentlig? Det handler om mere end blot fraværet af psykiske lidelser. Det omfatter en tilstand af følelsesmæssig balance, hvor medarbejderne kan håndtere stress og pres, opretholde positiv trivsel og fungere optimalt i deres arbejdsrolle.
Mental sundhed er en dynamisk tilstand, der påvirkes af forskellige faktorer både på og udenfor arbejdspladsen. Det omfatter evnen til at håndtere udfordringer, opretholde sunde relationer, finde balance mellem arbejde og fritid samt have en positiv selvopfattelse.
At kunne identificere og håndtere stress og mental belastning er afgørende for at sikre et sundt arbejdsmiljø og fremme medarbejdernes trivsel. Stress kan have alvorlige konsekvenser for både den enkelte medarbejder og organisationen som helhed, herunder øget sygefravær, nedsat produktivitet og dårligt arbejdsklima.
Det er vigtigt at være opmærksom på tegnene på stress og mental belastning hos medarbejderne. Disse tegn kan variere fra person til person, men kan omfatte fysiske symptomer som træthed, søvnproblemer og hovedpine, samt følelsesmæssige tegn som irritabilitet, nedtrykthed og manglende motivation.
Ved at identificere og adressere årsagerne til mental belastning kan vi skabe et arbejdsmiljø, der fremmer medarbejdernes mentale sundhed, trivsel og langsigtede produktivitet.
Nogle af de almindelige tegn på stress og mental belastning kan omfatte:
Du kan læse nærmere om symptomerne på arbejdsrelateret stress her.
Mental belastning på arbejdspladsen kan være forårsaget af forskellige faktorer, der påvirker medarbejdernes trivsel og mentale sundhed. En af de primære årsager til mental belastning er arbejdets organisering og kravene i jobbet. Høje arbejdsmængder, tidspress, deadlines og mangel på ressourcer kan bidrage til stress og følelse af overvældelse hos medarbejderne. Manglende kontrol over arbejdsopgaver, autonomi og indflydelse kan også være en kilde til frustration og stress.
Ligeledes kan dårlig kommunikation, konflikter, manglende støtte fra kolleger og ledelse eller dårlige relationer på arbejdspladsen skabe en negativ atmosfære og bidrage til stress og mistrivsel.
Det er vigtigt, at arbejdsgivere og ledere er opmærksomme på disse årsager til mental belastning og tager de nødvendige skridt til at forebygge og håndtere dem. Dette kan omfatte at skabe klare og realistiske forventninger, fremme en positiv og støttende arbejdskultur ved blandt andet at gennemføre trivsels- eller årlige medarbejderudviklingssamtaler.
Se hvordan du får maksimal værdi ud af MUS-samtalen med Woba
Et sundt og velfungerende psykisk arbejdsmiljø er med til at motivere og engagere medarbejdere, sænke sygefravær og gøre det nemmere for alle at arbejde sammen eller håndtere forandringer på arbejdspladsen. Det har derfor stor betydning for de ansattes trivsel og helbred i arbejdet.
Omvendt vil et dårligt psykisk arbejdsmiljø blandt andet medføre stress, manglende arbejdsglæde og dårlige samarbejdsevner for den enkelte medarbejder. Som virksomhed gør I derfor klogt i at sætte ressourcer af til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø — til gavn for både den enkelte medarbejder og for virksomhedens overordnede effektivitet.
Men først og fremmest, hvad er et psykisk arbejdsmiljø egentlig?
Når man taler om et psykisk arbejdsmiljø, så refereres der til, hvordan du som ansat eller leder har det mentalt og følelsesmæssigt på din arbejdsplads.
Hvis din virksomhed eller organisation har et sundt psykisk og fysisk arbejdsmiljø, vil medarbejderne trives, føle sig trygge og komme godt ud af det med hinanden. Begrebet dækker altså over både konkrete arbejdsforhold og relationer mellem medarbejderne og ledelsen.
Det er arbejdsgiverens ansvar at sørge for arbejdsmiljøet. Det gør man ved bl.a. at opsætte formelle retningslinjer for adfærd på arbejdspladsen, fostre en sund arbejdskultur og sørge for, at den enkelte medarbejder trives.
Trives dine medarbejdere? Læs mere om hvordan du kan måle trivslen med Woba
Et godt psykisk arbejdsmiljø spiller en afgørende rolle på arbejdspladsen. Det har en direkte indvirkning på medarbejdernes trivsel, produktivitet og engagement. Når medarbejderne oplever et positivt og støttende arbejdsmiljø, hvor deres psykiske behov og trivsel bliver prioriteret, trives de bedre. Dette resulterer i øget tilfredshed og motivation, hvilket igen fører til højere produktivitet og præstation på arbejdspladsen.
Et godt psykisk arbejdsmiljø spiller også en vigtig rolle i at reducere stress og psykiske belastninger. Når medarbejderne oplever for højt et stressniveau, kan det føre til sygefravær og nedsat arbejdsevne. Derfor er det afgørende at skabe et miljø, der fremmer trivsel og stresshåndtering.
Et positivt psykisk arbejdsmiljø bidrager også til medarbejderengagement og fastholdelse. Når medarbejderne føler sig værdsat, har klare forventninger og muligheder for personlig og faglig udvikling, bliver de mere engagerede i deres arbejde og har større sandsynlighed for at blive længere i virksomheden.
Desuden har et godt psykisk arbejdsmiljø indflydelse på virksomhedens omdømme. Når virksomheden er kendt for at have et sundt og trivselsfremmende arbejdsmiljø, tiltrækker det både kunder og talentfulde medarbejdere. Et positivt omdømme som en arbejdsplads, der værdsætter medarbejdertrivsel, styrker virksomhedens konkurrenceevne og bidrager til dens langsigtede succes.
Ved at prioritere det psykiske arbejdsmiljø kan virksomheder dermed skabe et sundt og positivt arbejdsmiljø, der gavner både medarbejdere og virksomheden som helhed. Det er en investering, der betaler sig ved at skabe et trivselsfremmende og produktivt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne kan trives og udnytte deres fulde potentiale. Faktisk er høj trivsel og arbejdsglæde (også kaldet “social kapital”) direkte forbundet med bedre effektivitet, viser forskning.
Høj trivsel kan med andre ord både gavne de enkelte medarbejdere samtidig med, at det styrker virksomhedens bundlinje.
Et godt og sundt arbejdsmiljø er kendetegnet af, at dine ansatte – og du selv – er glade for jeres arbejde og kolleger. Kort fortalt, så har I arbejdsglæde og høj trivsel.
I behandler hinanden pænt, har nemt ved at omgås og tilpasser jer lettere forandringer på arbejdspladsen. Arbejdsopgaverne vil også ofte være overkommelige – men stadig engagere den enkelte medarbejder.
Typiske tegn på et godt psykisk arbejdsmiljø er:
Det fysiske arbejdsmiljø har en stor effekt på trivslen på en arbejdsplads. Men hvad er et fysisk arbejdsmiljø? Kort sagt omfatter et fysisk arbejdsmiljø de fysiske forhold og faktorer, der påvirker en persons arbejdsmiljø. Det refererer til de fysiske omgivelser og betingelser, hvor arbejdet udføres.
Det vil sige, at det er alt det, du kan se, høre, lugte og mærke i forbindelse med udførelsen af dit arbejde. Det kan være indretningen af arbejdspladsen, der kan påvirke dit arbejde med fx støjgener, lys, farlige kemikalier, vibrationer og temperatur.
Mere specifikt så vedrører det fysiske arbejdsmiljø bl.a.:
Et godt fysisk arbejdsmiljø er utroligt vigtigt af flere årsager. Et godt fysisk arbejdsmiljø er en investering i medarbejdernes velbefindende, arbejdspladsens effektivitet og overholdelse af lovgivningen.
Man kan derfor sige, at et sundt fysisk arbejdsmiljø både er et moralsk og økonomisk ansvar — og faktisk også et lovpligtigt ansvar, da du som arbejdsgiver er ansvarlig for dine medarbejderes sundhed og velbefindende, jf. Arbejdsmiljøloven.
Som arbejdsgiver er det derfor helt essentielt, at du etablerer et sundt fysisk såvel som psykisk arbejdsmiljø.
Et dårligt fysisk arbejdsmiljø kan have forskellige konsekvenser for medarbejderne og arbejdspladsen.
Nogle af de potentielle konsekvenser ved dårligt arbejdsmiljø inkluderer:
Det er vigtigt at skabe et godt fysisk arbejdsmiljø for at undgå disse negative konsekvenser. Gennem passende indretning, ergonomiske forhold, god luftkvalitet, tilstrækkelig belysning og sikkerhedsforanstaltninger kan man bidrage til medarbejdernes sundhed, trivsel og effektivitet på arbejdspladsen.
__________________
Hvor udbredt et problem er et dårligt fysisk arbejdsmiljø egentlig?
Faktisk ret udbredt. Der bliver hvert år anmeldt over 40.000 arbejdsulykker på danske arbejdspladser, oplyser Arbejdstilsynet. Derfor er det vigtigt, at du og din arbejdsplads vægter det fysiske arbejdsmiljø højt. Det er ikke blot til gavn for de enkelte medarbejdere, men også for virksomheden som helhed.
Du kan allerede nu tage pulsen på dit nuværende arbejdsmiljø gennem en trivselsmåling eller som del af jeres arbejdspladsvurdering (APV).
__________________
Et godt arbejdsmiljø er essentielt for både medarbejdernes trivsel og virksomhedens succes. Arbejdsmiljøet dækker både de fysiske, sociale og psykiske forhold i en organisation eller virksomhed, og det er derfor vigtigt at være bevidst om dette.
For at opnå et godt arbejdsmiljø handler det om at skabe en ramme, hvor medarbejderne kan udfolde deres potentiale, føle sig trygge og motiverede, samtidig med at de kan opnå en god balance mellem arbejdsliv og privatliv.
Et arbejdsmiljø refererer til de fysiske, psykiske og sociale forhold, der eksisterer på arbejdspladsen. Det omfatter både de fysiske rammer, som arbejdspladsens indretning og udstyr, samt de organisatoriske og sociale faktorer, såsom arbejdsopgaver, ledelsesstil, relationer mellem kolleger og arbejdets organisering.
Det gode arbejdsmiljø er karakteriseret ved, at det understøtter medarbejdernes trivsel, sundhed og sikkerhed. Det indebærer, at arbejdspladsen er i stand til at skabe en atmosfære, hvor medarbejderne føler sig trygge, motiverede og respekterede. Desuden er det essentielt at et arbejdsmiljø bidrager til at fremme produktivitet, kreativitet og arbejdsglæde.
Ved at skabe et positivt arbejdsmiljø kan man reducere risikoen for stress, arbejdsrelaterede sygdomme og ulykker. Et godt arbejdsmiljø er derfor afgørende for at opretholde et sundt og bæredygtigt arbejdsliv, hvor medarbejderne kan trives og præstere deres bedste.
Vil du vide, hvordan du bedst afdækker trivslen på din arbejdsplads?
Download Wobas spørgeramme til trivselsundersøgelser
Arbejdsmiljøet er vigtigt af flere årsager. For det første påvirker det direkte medarbejdernes trivsel og helbred. Et godt arbejdsmiljø bidrager til at skabe et trygt og sundt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne føler sig godt tilpas og har mulighed for at udføre deres arbejde på en forsvarlig måde. Dette kan mindske risikoen for stress, fysiske og psykiske belastninger samt arbejdsrelaterede sygdomme. Som virksomhed kan I danne jer et overblik over, hvordan medarbejderne trives på jeres arbejdsplads som led i jeres arbejdspladsvurdering (APV).
Det gode arbejdsmiljø er med til at:
I alle stillinger og erhverv er du en del af et fysisk- og psykisk arbejdsmiljø, og det er virksomhedens ansvar at sikre et godt arbejdsmiljø:
Det fysiske arbejdsmiljø er de fysiske betingelser og vilkår på arbejdspladsen. Det handler om alt, der har at gøre med medarbejdernes sikkerhed eller sundhed. Det fysiske arbejdsmiljø vedrører bl.a.:
Hvis I har god udluftning, får rigeligt med sollys og optimal belysning, ikke døjer med for meget støj, har adgang til nødvendige værnemidler og ikke udsættes for fysiske farer, såsom skadelige kemikalier eller farlige arbejdsopgaver, er I godt på vej til at danne gode rammer for de fysiske betingelser for arbejdsmiljøet.
Det psykiske arbejdsmiljø er de mentale og emotionelle vilkår på arbejdspladsen. De psykiske betingelser handler om, hvordan det føles at være på arbejdspladsen. Det gælder ens sociale relationer, tanker og følelser. De psykiske betingelser kommer bl.a. til udtryk gennem:
Hvis dine arbejdsopgaver er balanceret i forhold til din tid og ressourcer, du føler dig anerkendt og værdsat, udvikler dig fagligt og har et konstruktivt samarbejde med dine kolleger, er det tegn på, at du har et godt arbejdsmiljø med fokus på de psykiske betingelser.
For at skabe et godt arbejdsmiljø bør medarbejderne give udtryk for deres holdning til den nuværende situation på arbejdspladsen. Dette kan eksempelvis være gennem en trivselsmåling, som vil kunne danne grundlag for de nødvendige ændringer, der skal forbedre arbejdsmiljøet.
Trivselsmåling: Find ud af hvordan dine medarbejdere trives
Forebyggelse af stress er afgørende for at skabe et sundt og produktivt arbejdsmiljø. I vores moderne og hektiske livsstil bliver stress desværre en stadig mere udbredt udfordring, der kan påvirke både vores fysiske og mentale velbefindende.
Et område, hvor stress ofte manifesterer sig, er i forbindelse med arbejdspladsen. Arbejdsrelateret stress kan have alvorlige konsekvenser for både medarbejdere og virksomheder. Herunder kan du læse nærmere om, hvordan man kan undgå stress på arbejdspladsen.
Forebyggelse af stress på arbejdspladsen er afgørende af flere årsager. For det første påvirker arbejdsrelateret stress både medarbejderne og virksomhedens overordnede trivsel og succes. Ved at forebygge stress kan man skabe et sundt og produktivt arbejdsmiljø, der fremmer medarbejdernes fysiske og mentale sundhed. Dette kan føre til øget jobtilfredshed, engagement og motivation blandt medarbejderne.
Desuden kan forebyggelse af stress på arbejdspladsen medvirke til at reducere omkostningerne forbundet med stressrelaterede problemer. Stress kan resultere i øget sygefravær, nedsat produktivitet og højere personaleomsætning. Langtidssygemeldinger koster nemlig i gennemsnit 1.000.000 kr. for virksomheden, så stress på arbejdspladsen bliver også hurtigt en dyr affære. Ved at investere i forebyggelse og trivselsfremmende initiativer kan virksomhederne derved reducere disse omkostninger og skabe et mere stabilt og effektivt arbejdsmiljø.
Endelig er forebyggelse af stress på arbejdspladsen et udtryk for en ansvarlig og omsorgsfuld ledelsesstil. Ved at prioritere medarbejdernes velbefindende viser ledelsen, at de værdsætter deres medarbejdere og er engagerede i at skabe et sundt og positivt arbejdsmiljø. Dette kan styrke arbejdsgiverens omdømme, tiltrække talentfulde medarbejdere og øge medarbejdernes engagement og loyalitet.
Samlet set er forebyggelse af stress på arbejdspladsen afgørende for at skabe et bæredygtigt og vellykket arbejdsmiljø. Ved at prioritere trivsel, skabe gode arbejdsforhold og implementere effektive stresshåndteringsstrategier kan virksomheder opnå bedre resultater, bevare deres talentfulde medarbejdere og opnå en sund og positiv arbejdskultur.
Download e-bog med handlingstiltag mod arbejdsrelateret stress.
At kunne identificere stress på arbejdspladsen er afgørende for at kunne forebygge det effektivt. Ved at være opmærksom på tegnene og symptomerne på stress kan man handle i tide og implementere relevante forebyggende tiltag.
Ved at kunne identificere stress på arbejdspladsen kan ledelsen og medarbejderne være proaktive i at tackle stressfaktorer og skabe et sundere arbejdsmiljø. Det kan være i form af tidlig intervention, tilpasning af arbejdsopgaver, forbedring af kommunikation og samarbejde, eller implementering af stresshåndteringsprogrammer.
Desuden kan tidlig identifikation af stress bidrage til at mindske de negative konsekvenser for medarbejderen og virksomheden som helhed. Ved at reagere hurtigt og målrettet på stress kan man reducere risikoen for langvarige helbredsproblemer, forringet arbejdspræstation og øget sygefravær. En måde at identificere stress på arbejdspladsen er ved at benytte sig af StressTrappen.
Som set i visualiseringen ovenfor, kan du bruge trappen til at placere dig selv og dine medarbejdere i forhold til stressniveau. Trappen kan give dig et konstant og kontinuerligt værktøj til at vide, om der er noget, du skal være ekstra obs på i forhold til stressniveauet på jeres arbejdsplads.
Det er en god idé at introducere ‘StressTrappen’ til alle medarbejdere, så alle har en chance for at registrere symptomer på forkant i stedet for at stå med en sygemelding på bagkant. Vi vil alle rykke frem og tilbage på Trappen afhængig af vores arbejds- og private situation. Det vigtigste her er, at der tages hånd om situationen på 2. og 3. trin, sådan at medarbejderen (eller dig selv) igen kan rykke tilbage til trin 1.
Du kan ikke undgå at opleve stress-symptomer ind imellem. Det er helt okay og naturligt. Problemet opstår først, når du har været i tilstanden så længe, at din krop og din hjerne ikke kan kapere mere. Så brug trappen og hold dig hele tiden ajour med, hvor dine medarbejdere og du selv befinder dig.
Adresse
Woba ApS
Landgreven 3
1301 København K
CVR: DK37609641
Telefon
(HQ DK) +45 40 31 50 30
(SE) +46 8 580 986 87
© Copyright 2023 Woba
