Styrk Engagement, Reducer Fravær

læsetid 6 min.

I denne blog

Som vi allerede ved, kan medarbejderfravær gradvist påvirke organisationens effektivitet og holdets præstationer negativt. Uanset om der er en tendens til hyppigt fravær i korte perioder eller sjældent fravær i længere perioder, udgør fravær en betydelig udfordring for organisationens generelle funktion. Desuden er det sandsynligvis direkte relateret til den enkeltes overordnede trivsel.

 

Forstå medarbejderfravær og sammenhængen med engagement

Lad os udforske sammenhængen mellem fravær og engagement og se, hvordan HR-afdelingen, væbnet med data, kan håndtere fraværstendenser inden for deres organisation. Fravær bør ikke handle om at udpege syndebukke eller identificere “lade personer”. Det er i stedet tæt knyttet til arbejdsmiljøet og de omgivende faktorer.

 

Så hvad handler det om?

Det handler om at indsamle de rette data for at forstå og identificere områder i arbejdsmiljøet, der aktivt bidrager til uønskede fraværsmønstre, og træffe foranstaltninger for at forbedre dem.

Alt dette tjener bedste interesser for virksomheden, organisationen, holdet og selvfølgelig medarbejderen. Det handler om at omsætte indsigt til reel effekt.

 

 

De To Dimensioner af Fravær fra Arbejdet

Fraværende medarbejdere er (super logisk, vi ved det allerede) ikke i stand til at udfylde deres arbejdsopgaver, hverken som enkeltpersoner eller som teammedlemmer i organisationen. Det kommer ikke som nogen overraskelse, at en uheldig konsekvens af fravær er, at arbejdsbyrden og afdelingens pres ofte overføres til andre medlemmer af organisationen. Vores primære fokus her er ikke at dvæle ved de velkendte negative konsekvenser af fravær, da disse allerede er blevet grundigt diskuteret inden for HR-forskningen.

I stedet er vores primære mål at forstå, hvordan fravær fungerer i praktiske termer, og specifikt identificere, hvad der driver dette fænomen. At få en praktisk forståelse af dette er det afgørende første skridt mod at træffe effektive foranstaltninger.

 

Fravær relateret til frekvens og varighed

Når det kommer til medarbejderfravær generelt, er der allerede en klar forskel mellem frekvens og varighed.

 

Høj frekvens signalerer lav engagement og motivation

Frekvens refererer til, hvor ofte en medarbejder melder sig syg, uanset hvor længe de er fraværende. Høj frekvens indikerer ofte frivilligt fravær, som kan tilskrives faktorer som manglende motivation eller engagement eller som en reaktion på det psykiske arbejdsmiljø. I disse tilfælde beslutter medarbejderne sig for ikke at møde på arbejde. Frivilligt fravær er også knyttet til en af de centrale hypoteser i forskningen, kendt som ’tilbagetrækningshypotesen’. Denne hypotese antyder, at medarbejdere aktivt søger at distancere sig midlertidigt fra ubehagelige arbejdssituationer eller forhold.

Disse forhold kan omfatte manglende autonomi, følelsesmæssigt krævende situationer, vanskelige relationer til nærmeste ledere eller opgaver uden intrinsisk interesse. Selvom der måske ikke er nogen fysisk hindring, der forhindrer medarbejdere i at gå på arbejde, tvinger tilstedeværelsen af psykologiske faktorer som lav motivation, lavt engagement eller høj udbrændthed dem til at tage beskyttende foranstaltninger, som at blive hjemme for at ‘tage en kort pause fra høje eksterne krav. I sådanne tilfælde viser fraværsmønstrene typisk højere frekvens, men kortere varighed.

 

Varighed er forbundet med helbredsrelaterede faktorer

På den anden side refererer varighed til længden af fravær og er ofte forbundet med helbredsrelaterede faktorer, såsom faktisk sygdom, som influenza eller noget mere alvorligt. Denne type fravær betegnes normalt som ufrivilligt. I tilfælde af ufrivilligt fravær har din faktiske sygdom truffet beslutningen for dig – uanset hvor meget du gerne vil komme ind, hvor meget du elsker dit arbejde og dine kolleger, er der simpelthen ingen chance for, at du kan komme ud af sengen!

Det sker for os alle – ingen er immun over for influenza, en dårlig mad eller noget derimellem. Dette mønster bør resultere i mellemvarige perioder og lav frekvens i forhold til fravær. Når du har influenza, er du normalt væk i cirka en uge, måske to, en eller to gange om året.

 

Hvad med når fraværets varighed bliver lang?

Men når fraværets varighed skifter til at være høj, ser vi på den anden af de to hovedhypoteser; stressreaktionshypotesen. Stressreaktionshypotesen vedrører situationer, hvor medarbejdere er blevet udsat for talrige og hyppige stressfaktorer over en længere periode, hvilket fører til en ødelæggende konsekvens – forlænget sygefravær, meget længere end hvad tilbagetrækningshypotesen om fravær antyder.

Vi taler måske om fravær, der varer i måneder… Så kort sagt, hvis din organisations typiske fraværsmønster viser høj frekvens og lav varighed, kan det skyldes et ugunstigt arbejdsmiljø, der skal tackles for at forhindre unødvendigt sygefravær. Uden handling eller initiativer løber du risikoen for, at fraværsmønstrene skifter i retning af stressreaktionsscenarioet, hvilket resulterer i meget længere fravær fra dine værdifulde medarbejdere.

Konsekvenserne for både teamet og organisationen i sådan en situation behøver ikke at overdrives. Vi vil dog gerne fokusere på de positive aspekter, og ja, det handler om arbejdsengagement!

 

Så hvorfor er det en god idé at måle engagement?

Vi har tidligere diskuteret de forskellige fordele ved medarbejdere med høj arbejdsengagement med hensyn til deres ‘output’ – de er tendens til at være mere produktive, mere tilbøjelige til at samarbejde og mere engagerede i organisationens overordnede mål og strategier.

Det er imidlertid værd at bemærke, at engagerede medarbejdere også udviser en generelt højere motivation til arbejdet og rapporterer om bedre generelle helbredstilstande. Studier har konsekvent fundet, at engagerede medarbejdere er betydeligt mere til stede på arbejdet, med engagement, der viser en stærk sammenhæng med reducerede fraværsrater.

  • Engagerede medarbejdere vælger muligvis at være fraværende mindre hyppigt, fordi de har en tendens til at tackle deres opgaver på en selvbestemt måde, selv i udfordrende arbejdsmiljøer.
  • Engagerede medarbejdere oplever også færre psykosomatiske klager som hovedpine eller brystsmerter, samt færre kardiovaskulære problemer og mindre udbrændthed.
  • Engagerede personer vurderer både deres generelle sundhedstilstand og deres evne til at arbejde mere positivt, og de opfattes som mentalt sundere i forhold til deres mindre engagerede kolleger.

 

Dette kan hjælpe med at forklare, hvorfor engagerede medarbejdere ikke opfatter arbejdet som udmattende og stressende, men derimod som en positiv udfordring, hvilket gør dem mindre modtagelige for problematikker der påvirker arbejdsrelateret stress.

Omvendt synes mindre engagerede medarbejdere at være mindre modstandsdygtige over for krævende arbejdssituationer, hvilket fører til hyppigere tilbagetrækning og mere regelmæssigt sygefravær.

 

 

Forudse og forebyg fravær med Woba

Wobas vision er at skabe en bedre verden at arbejde i ved at revolutionere dit HR-landskab. Vi hjælper HR-afdelinger og ledere over hele verden med at måle, forudsige og handle på risikoen for tab af talent og sygefravær.

Vores passion ligger i at give dig inden for HR mulighed for at blive den centrale drivkraft for business impact. Ved hjælp af Woba kan du omsætte medarbejderundersøgelser til forebyggende handlingsplaner, måle afkastet af dine initiativer og afstemme dem med dine vigtigste HR KPI’er.

Planlæg et møde med mig for at høre mere om, hvordan Woba kan hjælpe dig med at forebygge og forudsige sygefravær.

 

 

 

Woba newsletter sign-up

Relaterede Artikler

AI Blog Post
AI I HR? Fremtiden for HR management

I en verden præget af hurtige forandringer, stigende konkurrence og en stadig mere kompleks arbejdsstyrke, er HR-faget mere udfordrende end nogensinde før. At bevare og fremme trivsel på arbejdspladsen er blevet en nøglemission for HR-ledere overalt. Men hvordan kan vi løse disse udfordringer effektivt? Svaret kan ligge i implementeringen af generativ kunstig intelligens (AI) i vores HR-processer.

 

At forstå HR’s udfordringer:

HR-faget har længe kæmpet med en række udfordringer, som inkluderer stigende stressniveauer, sygefravær og medarbejderomsætning. Disse problemer har ikke kun en negativ indvirkning på medarbejderens trivsel, men også på virksomhedens produktivitet og bundlinje. Traditionelle tilgange til HR-ledelse har været reaktive, og det har været svært at forudse og forhindre trivselsproblemer, før de eskalerer.

 

Fordele ved generativ AI i HR:

Implementeringen af generativ AI, såsom Woba’s Generative AI Copilot, kan være en game-changer for HR-faget. Ved at analysere store mængder data kan generativ AI identificere mønstre, trends og risici, som menneskelige analytikere måske overser. Dette giver HR-ledere mulighed for at være proaktive i stedet for reaktive og træffe foranstaltninger for at forhindre trivselsproblemer, før de opstår.

 

En af de mest værdifulde fordele ved generativ AI er dens evne til at levere skræddersyede indsigter og anbefalinger. Woba’s Copilot kan fungere som en personlig AI-assistent for HR-ledere, der leverer præcis den information, de har brug for, for at træffe informerede beslutninger om medarbejdertrivsel. Dette sparer ikke kun tid og ressourcer, men det kan også føre til bedre resultater for både medarbejdere og virksomheder som helhed.

 

Etik og sikkerhed:

Når vi taler om implementering af AI i HR, er det vigtigt at adressere etiske og databeskyttelsesmæssige bekymringer. Woba’s Generative AI Copilot er designet med disse hensyn for øje, og det respekterer fuldt ud privatlivet og anonymiteten for de medarbejdere, hvis data det analyserer. Dette sikrer, at AI-teknologien anvendes på en ansvarlig og etisk måde til at forbedre, ikke invadere, arbejdspladsen. AI-teknologien skal bruges til at genkende strukturelle mønstre, så vi kan hjælpe arbejdspladser med at fange de bagvedliggende og ofte usynlige kilder til f.eks stress og personaleafgang i arbejdet på et tidligt stadie.

 

BlogPost Og Svarprocent
Gode råd til at øge din svarprocent med kioskbrugere

Står du overfor, at skulle starte en trivselsundersøgelse eller en undersøgelse af jeres arbejdsmiljø? Så er det en vigtig del af processen, at I får fastsat nogle mål for, hvornår undersøgelsen er en succes.

 

Målsætninger er vigtige i arbejdet for at sikre, at I ikke famler i blinde efter, hvad I ønsker at opnå med indsatsen. Målsætningerne kan dække over forskellige ting, men i dette oplæg vil vi gennemgå, hvad man kan gøre for at få en højere svarprocent når man har kioskbrugere. Når denne målsætning er fastsat, kan I også lettere fastsætte, hvornår en undersøgelse har været en succes og kan kaldes repræsentativ.

 

Hvor høj bør svarprocenten være?

Hvor høj svarprocenten bør være, afhænger af flere faktorer.
For en stor virksomhed med mere end 200 medarbejdere, kan det selvsagt være svært at nå op i den høje ende på de 80-90 %. Her vil det være relevant at se på, hvor høj svarprocent I ønsker pr. afdeling, så man fx ikke blot har en fin svarprocent på 79 % samlet, men så står med enkelte afdelinger, hvor svarprocenten er helt nede og på omkring kun 20 %.

Er der til gengæld tale om en virksomhed på 20 medarbejdere, vil en høj svarprocent være at foretrække for at sikre, at den pågældende undersøgelse er repræsentativ for hele virksomheden samlet. Samtidig vil der nemlig heller ikke være lige så mange forskellige afdelinger.

 

Employee_Engagement_Surveys
Omsæt dit engagement-survey til handling

Surveys til at måle medarbejderengagement er et helt afgørende HR-værktøj. De måler medarbejdernes trivsel, fremmer fastholdelse af talenter, øger produktiviteten og støtter kontinuerlig HR-impact.

På samme måde som ved videnskabelig forskning begynder rejsen inden for viden og forretningsindsigt inden for HR med simple spørgsmål. Disse spørgsmål kan variere bredt. De opstår af nysgerrighed, antagelser og ønsket om at forstå dine organisations mennesker. Nøglen er at fokusere på det essentielle, praktiske og relevante for din unikke organisation.

 

I denne artikel lægges der vægt på tilgangen og metoderne, du bruger til at designe og indsamle data til din medarbejderengagementundersøgelse på den mest effektive måde.

 

Fra mavefornemmelser til en datadrevet tilgang til engagement

 

Vi vil vise dig, hvordan du skifter fra at stole på dine mavefornemmelser til at bruge en mere solid, videnskabelig og datadrevet tilgang i dine medarbejderengagementundersøgelser. Denne ændring vil hjælpe dig med at forbedre din HR-forretningsindsigt, træffe beslutninger og skabe handlingsplaner, hvor de betyder mest – både for dine medarbejdere og organisationen som helhed.

Din organisations succes afhænger af din rolle som HR-arkitekt, og vi er her for at støtte dig. Så gør dig klar til at lære mere om at udarbejde og gennemføre en kvantitativ medarbejderengagementundersøgelse.

 

Hvad er et engagement-survey?

En medarbejderengagement-survey fungerer som et værdifuldt værktøj til at tage temperaturen blandt din arbejdsstyrke vedrørende deres samlede work-life erfaring. Disse undersøgelser, normalt i form af spørgeskemaer, er skræddersyede til at fange medarbejdernes tanker, feedback og opfattelser i forhold til deres arbejdsmiljø og deres samlede oplevelser i organisationen.

 

I HR er du optaget af at besvare essentielle spørgsmål som:

  • Hvor engagerede er vores medarbejdere?
  • Er de mere engagerede end sidste år?
  • Varierer engagementets niveau på tværs af medarbejdersegmenter?
  • Hvad er vores fratrædelsesrate, og hvordan kan vi reducere den?
  • I hvilken grad føler de sig inkluderet på arbejdspladsen, og hvordan kan vi styrke denne følelse af inklusion?
  • Hvordan opfatter de deres nuværende jobressourcer?
  • Ved vi nok om medarbejdernes synspunkter, når vi designer programmer og initiativer for at forbedre deres psykologiske sikkerhed?
  • Indsigterne fra disse undersøgelser er en guldgrube for HR-fagfolk. De giver en dybere forståelse af arbejdsstyrkens engagement og trivsel, hvilket fører til et mere motiveret og produktivt team. Disse undersøgelser spiller en vital rolle i at sikre, at organisationen kan tilpasse sig forandringer og fastholde en menneskecentreret tilgang, hvor medarbejdertilfredshed og engagement er i centrum for HR-strategierne.

 

For at forstå vigtigheden af medarbejderengagement i HR, foreslår vi, at du læser vores artikel “Medarbejderengagement – Definition, Relevans & Strategi“.

 

 

Design af dine spørgsmål: Lukkede spørgsmål, åbne spørgsmål eller en blanding af begge?

At skabe en god medarbejderengagementundersøgelse kræver grundig forberedelse, og det er altid afgørende at have en klar problemformulering. Når undersøgelsen er baseret på interviews eller spørgeskemaer, fungerer en veldefineret problemformulering som grundlaget for at formulere klare spørgsmål. Men hvordan formulerer du effektive spørgsmål til en undersøgelse?

 

Når du gennemfører medarbejderengagementundersøgelser, er en af de mange beslutninger, du skal træffe, inklusionen af forskellige typer spørgsmål. I kvantitative forskningsdesign har vi typisk mulighed for at designe vores forskning omkring:

  • Lukkede spørgsmål: Tilbyd respondenter et begrænset sæt foruddefinerede svarmuligheder, hvilket gør dem til et almindeligt valg for undersøgelser, der sigter mod at indsamle kvantitative data.
  • Multiple choice-spørgsmål: Giv respondenter svarmuligheder, såsom aldersgrupper eller præferencer, hvor de vælger den mest passende mulighed.
  • Enkle binære (f.eks. ja, nej) spørgsmål: Kan hjælpe med at fastslå binære svar, såsom om en person har modtaget tilstrækkelig træning.
  • Ordinal skalerede (f.eks. Likert-skalerede) spørgsmål og åbne spørgsmål: Mål tilfredshedsniveauer på en skala, normalt fra “helt uenig” til “helt enig.”

 

Sådanne strukturerede spørgsmål er værdifulde for at opnå klare, strukturerede data, lette analyse og sammenligning og bruges ofte til at vurdere demografi, præferencer, holdninger og adfærd.

 

Åbne spørgsmål kontra lukkede spørgsmål i en engagementundersøgelse:

Åbne spørgsmål i en engagementundersøgelse adskiller sig fra deres lukkede modparter, da de inviterer respondenterne til at give detaljerede svar i fri tekst. Disse spørgsmål opfordrer respondenterne til at dele deres tanker, følelser og forslag med deres egne ord.

 

For eksempel kan et åbent spørgsmål bede medarbejderne om at beskrive deres største udfordringer på arbejdspladsen eller komme med forslag til at forbedre arbejdsmiljøet. Disse svar er værdifulde for at afdække nuancerede indsigter, identificere uventede problemer og opnå en dybere forståelse af medarbejderoplevelsen. De giver kontekst til de kvantitative data, der er indsamlet fra lukkede spørgsmål, og hjælper med at tolke “hvorfor” bag tallene, hvilket gør dem til en væsentlig del af en omfattende medarbejderengagementundersøgelse.

Du skal overveje, om det er mest hensigtsmæssigt at bruge lukkede spørgsmål eller åbne spørgsmål i medarbejderengagementundersøgelser af flere grunde:

 

Fordele ved at bruge lukkede spørgsmål:

  • Levere strukturerede og målbare data. De er ideelle til at måle specifikke aspekter af medarbejderengagement, såsom tilfredshed med virksomhedens politikker, fordele eller arbejdsopgaver. Denne strukturerede format muliggør nem sammenligning og analyse.
  • Sikre konsistens i svarformatet, hvilket gør det lettere at analysere data og identificere tendenser over tid. Dette er vigtigt ved gennemførelse af undersøgelser med regelmæssige intervaller for at følge ændringer i medarbejderengagement.
  • Er hurtigere for respondenter at besvare, hvilket gør undersøgelsesprocessen mere effektiv. Dette kan føre til højere svarprocenter og mere komplette data.
  • Bruger Likert-skalaer, som er almindeligt anvendt i medarbejderengagementundersøgelser. Dette muliggør benchmarking mod branchestandarder og andre organisationer.
  • Tillader mere objektiv dataanalyse, da svar er standardiserede og ikke er afhængige af den subjektive fortolkning af åbne svar.

 

Fordele ved brug af åbne spørgsmål:

  • Tillader medarbejdere at give detaljerede, nuancerede tilbagemeldinger. Dette kan afsløre problemer eller forslag, der måske ikke fanges med lukkede spørgsmål.
  • Medarbejdere føler sig hørt og værdsat, når de kan udtrykke deres tanker med deres egne ord. Dette kan styrke deres engagement og tilfredshed med undersøgelsesprocessen.
  • Kan afsløre uventede problemer eller muligheder, som du måske ikke har forudset. De kan give indsigt i “hvorfor” bag kvantitative data.
  • Tilbyder bedre kontekstforståelse end lukkede data. De hjælper med at tolke de kvantitative resultater og giver en dybere forståelse af medarbejderoplevelsen.

 

 

Julian Raymond Blok - Data Scientist i Woba
Julian Raymond Blok
Data Scientist i Woba

Biografi

Julian er Wobas helt egen in-house data scientist. Hans ekspertise ligger i at anvende statistiske modeller på HR-data, hvilket giver os en dybdegående forståelse af systematikker, mønstre og sammenhænge i medarbejdernes arbejdsliv. Med en kombination af teknisk dygtighed og en passion for menneskelig adfærd bruger Julian HR-analytics til at rådgive HR og ledere om, hvordan de proaktivt kan arbejde med at omsætte indsigter fra medarbejderdata til ROI-impact.

Topics: People analytics, HR-KPI Management, People Management, Employee Engagement, Employee Experience

Relaterede Artikler