Et sundt og velfungerende psykisk arbejdsmiljø er med til at motivere og engagere medarbejdere, sænke sygefravær og gøre det nemmere for alle at arbejde sammen eller håndtere forandringer på arbejdspladsen. Det har derfor stor betydning for de ansattes trivsel og helbred i arbejdet.
Omvendt vil et dårligt psykisk arbejdsmiljø blandt andet medføre stress, manglende arbejdsglæde og dårlige samarbejdsevner for den enkelte medarbejder. Som virksomhed gør I derfor klogt i at sætte ressourcer af til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø — til gavn for både den enkelte medarbejder og for virksomhedens overordnede effektivitet.
Men først og fremmest, hvad er et psykisk arbejdsmiljø egentlig?
Når man taler om et psykisk arbejdsmiljø, så refereres der til, hvordan du som ansat eller leder har det mentalt og følelsesmæssigt på din arbejdsplads.
Hvis din virksomhed eller organisation har et sundt psykisk og fysisk arbejdsmiljø, vil medarbejderne trives, føle sig trygge og komme godt ud af det med hinanden. Begrebet dækker altså over både konkrete arbejdsforhold og relationer mellem medarbejderne og ledelsen.
Det er arbejdsgiverens ansvar at sørge for arbejdsmiljøet. Det gør man ved bl.a. at opsætte formelle retningslinjer for adfærd på arbejdspladsen, fostre en sund arbejdskultur og sørge for, at den enkelte medarbejder trives.
Trives dine medarbejdere? Læs mere om hvordan du kan måle trivslen med Woba
Et godt psykisk arbejdsmiljø spiller en afgørende rolle på arbejdspladsen. Det har en direkte indvirkning på medarbejdernes trivsel, produktivitet og engagement. Når medarbejderne oplever et positivt og støttende arbejdsmiljø, hvor deres psykiske behov og trivsel bliver prioriteret, trives de bedre. Dette resulterer i øget tilfredshed og motivation, hvilket igen fører til højere produktivitet og præstation på arbejdspladsen.
Et godt psykisk arbejdsmiljø spiller også en vigtig rolle i at reducere stress og psykiske belastninger. Når medarbejderne oplever for højt et stressniveau, kan det føre til sygefravær og nedsat arbejdsevne. Derfor er det afgørende at skabe et miljø, der fremmer trivsel og stresshåndtering.
Et positivt psykisk arbejdsmiljø bidrager også til medarbejderengagement og fastholdelse. Når medarbejderne føler sig værdsat, har klare forventninger og muligheder for personlig og faglig udvikling, bliver de mere engagerede i deres arbejde og har større sandsynlighed for at blive længere i virksomheden.
Desuden har et godt psykisk arbejdsmiljø indflydelse på virksomhedens omdømme. Når virksomheden er kendt for at have et sundt og trivselsfremmende arbejdsmiljø, tiltrækker det både kunder og talentfulde medarbejdere. Et positivt omdømme som en arbejdsplads, der værdsætter medarbejdertrivsel, styrker virksomhedens konkurrenceevne og bidrager til dens langsigtede succes.
Ved at prioritere det psykiske arbejdsmiljø kan virksomheder dermed skabe et sundt og positivt arbejdsmiljø, der gavner både medarbejdere og virksomheden som helhed. Det er en investering, der betaler sig ved at skabe et trivselsfremmende og produktivt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne kan trives og udnytte deres fulde potentiale. Faktisk er høj trivsel og arbejdsglæde (også kaldet “social kapital”) direkte forbundet med bedre effektivitet, viser forskning.
Høj trivsel kan med andre ord både gavne de enkelte medarbejdere samtidig med, at det styrker virksomhedens bundlinje.
Et godt og sundt arbejdsmiljø er kendetegnet af, at dine ansatte – og du selv – er glade for jeres arbejde og kolleger. Kort fortalt, så har I arbejdsglæde og høj trivsel.
I behandler hinanden pænt, har nemt ved at omgås og tilpasser jer lettere forandringer på arbejdspladsen. Arbejdsopgaverne vil også ofte være overkommelige – men stadig engagere den enkelte medarbejder.
Typiske tegn på et godt psykisk arbejdsmiljø er:
Et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan medføre en række udfordringer og risici for både medarbejdere og virksomheden som helhed. Typisk vil der være mange unødige konflikter, opgaverne vil virke enten overvældende eller monotone og alle på arbejdspladsen vil bruge meget tid og ressourcer på at modvirke den dårlige stemning eller prøve at genoprette et tilnærmelsesvis velfungerende samarbejde mellem kollegerne.
Over tid vil det medføre flere sygemeldinger, lav fastholdelse af medarbejderne, forringet samarbejde og forværre kvaliteten af resultaterne af jeres arbejde. Derfor vil en forebyggelse af dårligt psykisk arbejdsmiljø ikke kun gavne den enkelte medarbejder, men også virksomheden som helhed.
Faktisk vil du for hver 1 kr. investeret i arbejdsmiljøet få 2,2 kr. igen (dette kaldes “Return on Prevention”, ROP). Det viser en undersøgelse foretaget af International Social Security Association.
Udbredte symptomerne på et dårligt psykisk arbejdsmiljø er:
I henhold til Arbejdsmiljøloven om psykisk arbejdsmiljø, så er der ikke en helt klar definition på, hvad der betegnes som decideret godt eller dårligt.
Loven slår dog fast, at det er virksomhederne, som er ansvarlige for deres medarbejderes sundhed og velbefindende. De skal i samarbejde med sine medarbejdere sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der er “i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet”.
Loven kræver dog, at arbejdsgiveren foretager en systematisk arbejdspladsvurdering (APV), der også omfatter det psykiske arbejdsmiljø. APV’en er en proces, hvor risici og belastninger identificeres, og der træffes nødvendige foranstaltninger til at forebygge skader og fremme trivslen.
Bliv klogere på APV-processen fra A til Z med Wobas APV guide.
Der er ikke en endegyldig løsning på, hvordan man får et godt psykisk arbejdsmiljø.
Udfordringerne på en arbejdsplads er ikke nødvendigvis den samme på en anden. Som Dostojevskij skriver i Brødrene Karamazov (1880): “Alle lykkelige familier ligner hinanden; men den ulykkelige familie er altid på sin egen måde ulykkelig.”
Vi har dog tre tips til et bedre psykisk arbejdsmiljø baseret på forskning på området:
Hvis man som arbejdsgiver har set sammenhængen mellem et godt psykisk arbejdsmiljø med høj trivsel og jeres bundlinje, vil de fleste gerne sætte en indsats i gang.
Men det er vigtigt at understrege, at forskningen fortæller os, at hvis I vil skabe et langvarigt sundt psykisk arbejdsmiljø, kræver det, at I tager et fælles ansvar og forankrer arbejdet på alle niveauer på arbejdspladsen.
For at kunne forbedre det psykiske arbejdsmiljø, er det først nødvendigt at afdække jeres risikoområder og problematikker.
Forskningen anbefaler, at I kortlægger det psykiske arbejdsmiljø med en trivselsmåling eller en arbejdspladsvurdering (APV). Herefter bør I på baggrund af den viden og resultater beslutte, hvilke dialoger eller handlinger, der er nødvendige. Når I har udført de aktiviteter, bør I evaluere og diskutere, hvordan I enten kan vedligeholde eller forbedre arbejdsmiljøet yderligere.
Her er det vigtigt at huske, at det er en vedvarende proces at skabe et sundt psykisk arbejdsmiljø.
Skal Woba hjælpe jer med at omsætte medarbejdernes feedback til konkrete handlingstiltag? Book en uforpligtende demo for at høre mere
Gør det tydeligt for alle i virksomheden, at der er nultolerance for mistrivsel. Det er vigtigt, at ledelsen gør det tydeligt, at I prioriterer et sundt psykisk arbejdsmiljø. I bør også vise, hvordan I konkret vil arbejde med at forbedre arbejdsvilkårene for medarbejderne. Jo større fokus arbejdsmiljøet har i jeres kommunikation, desto mere opmærksomme bliver medarbejderne også.
Find Wobas Trivselsmåling her.
Når det kommer til vejledning og prioritering af konkrete forbedringer i arbejdsmiljøet, findes der en række værktøjer, som ledelsen kan benytte sig af. Dette kunne eksempelvis være executive coaching, som er et tilbud om professionel vejledning til virksomhedsledere og direktører. Denne type coaching er en mulighed for at få et fortroligt rum til blandt andet at vende virksomhedens dilemmaer. Samtidigt handler det om at sammenkoble og inspirere hinanden til refleksion, der gør det muligt at træffe og eksekvere på beslutninger i virksomhedens øje.
Woba er en alt-i-en HR-impact-platform, der omsætter medarbejderdata til konkrete tiltag i arbejdsmiljøet.
Woba har en vision om at skabe en bedre verden at arbejde i. Vi hjælper virksomheder med at forudsige og forebygge risici i arbejdsmiljøet ved at samle alle målinger og medarbejderfeedback på én platform. Vi giver HR de nødvendige værktøjer til at implementere konkrete, forebyggende tiltag og tilbyder samtidig et afgørende økonomisk incitament, der kan forstås af ledelsen og øge budgettet til trivselsindsatser. På den måde skaber vi værdi og en ROI-effekt af jeres trivselsinitiativer.
Vil du skabe det arbejdsmiljø, som dine medarbejdere drømmer om? Book en uforpligtende demo med Woba.
Woba newsletter sign-up
Arbejdsmiljørepræsentanten spiller en afgørende rolle i at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Som den officielle repræsentant for medarbejderne fungerer arbejdsmiljørepræsentanten som bindeleddet mellem medarbejdere og ledelsen, og har til opgave at sikre, at arbejdsmiljøet overholder gældende regler og standarder. Dog lader få arbejdsmiljørepræsentanter sig stoppe det, og skubber også på de blødere værdier og etiske spørgsmål i hverdagen.
Denne artikel vil dykke ned i arbejdsmiljørepræsentantens vigtigste opgaver og ansvar, for at give lidt afklaring på hvad medarbejdere og ledere kan forvente af deres arbejdsmiljørepræsentanter.
I dagens globaliserede og forbundne verden er diversitet blevet en essentiel faktor i enhver succesfuld organisation. Som HR-ledere er det vores ansvar at skabe en inkluderende arbejdsplads, der værdsætter og fejrer hver enkelt individs unikke bidrag.
I denne artikel vil vi udforske, hvad diversitet betyder, hvordan man opnår diversitet, samt betydningen af inklusion og strategier til effektivt at omsætte teori til praksis.
Arbejdsmiljørepræsentanten spiller en afgørende rolle i at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Som den officielle repræsentant for medarbejderne fungerer arbejdsmiljørepræsentanten som bindeleddet mellem medarbejdere og ledelsen, og har til opgave at sikre, at arbejdsmiljøet overholder gældende regler og standarder. Dog lader få arbejdsmiljørepræsentanter sig stoppe det, og skubber også på de blødere værdier og etiske spørgsmål i hverdagen.
Denne artikel vil dykke ned i arbejdsmiljørepræsentantens vigtigste opgaver og ansvar, for at give lidt afklaring på hvad medarbejdere og ledere kan forvente af deres arbejdsmiljørepræsentanter.
I dagens globaliserede og forbundne verden er diversitet blevet en essentiel faktor i enhver succesfuld organisation. Som HR-ledere er det vores ansvar at skabe en inkluderende arbejdsplads, der værdsætter og fejrer hver enkelt individs unikke bidrag.
I denne artikel vil vi udforske, hvad diversitet betyder, hvordan man opnår diversitet, samt betydningen af inklusion og strategier til effektivt at omsætte teori til praksis.
I vores moderne og konstant skiftende arbejdsverden er det mere end nogensinde før blevet afgørende at opbygge en kultur, hvor psykologisk tryghed er i højsædet.
Psykologisk tryghed er fundamentet for tillid, åben kommunikation og samarbejde i teams og det muliggør, at medarbejdere kan udtrykke deres ideer, tage risici og lære af fejl uden frygt for konsekvenser, som interpersonelle risici.
I denne artikel vil vi udforske konceptet psykologisk tryghed og dets dybtgående indvirkning på team-dynamik og et godt arbejdsmiljø – samt dets positive indflydelse på reducering af mobning på arbejdspladsen.
Bliv klar til at skabe en arbejdsplads, hvor medarbejdere kan trives og udleve deres fulde potentiale.
Psykologisk tryghed beskriver en arbejdskultur, hvor medarbejdere føler, at de kan være deres autentiske selv, udtrykke meninger og bidrage uden frygt for negative sociale konsekvenser eller interpersonelle risici.
Ifølge studiet “Project Aristotle”, gennemført af Google fra 2012, ses det at psykologisk tryghed er et centralt element i at udvikle talenter og skabe den nødvendige sikkerhed på arbejdspladsen, for at medarbejdere føler at de kan udtrykke både deres ideer, bekymringer og udføre deres arbejde bedst muligt.
En arbejdsplads med et højt niveau af psykologisk tryghed indebærer tillid, respekt og accept i teams, hvilket muliggør åben dialog og frihed til at tage interpersonelle risici. Når medarbejdere oplever psykologisk tryghed, er de mere tilbøjelige til at engagere sig i ærlige diskussioner, dele deres perspektiver og bidrage med innovative ideer. Som et deraf, vil man ofte opleve glade, kreative og samarbejdende medarbejdere.
Der er flere gode grunde til at fremme psykologisk tryghed på din arbejdsplads – og ingen dårlige grunde. Den vigtigste grund er nok, at få alle til at føle sig godt tilpas i deres daglige liv, men ud over det, er der nogle fremragende fordele ved at fremme og opretholde psykologisk tryghed.
For det første fremmes åben kommunikation, hvilket giver mulighed for proaktivt at håndtere problemer og forhindre konflikter – før de eskalerer. At give folk mulighed for at udtrykke dem selv uden bekymring for repressalier, at dele deres følelser og formulere ideer kan være et vigtigt værktøj, samt være afgørende for at opleve det fulde potentiale – både for arbejdspladsen og for den enkelte medarbejder.
For det andet fremmer det en learning culture, hvor medarbejdere føler sig trygge ved at søge feedback og eksperimentere med nye tilgange. Når medarbejdere lærer, at fejl er helt normale og ikke bliver straffet, så tør de at udtrykke deres holdninger, perspektiver og ideer. Og som en ekstra bonus, så forbedrer psykologisk tryghed medarbejdernes trivsel, reducerer stress og angst forbundet med frygt for kritik.
Sidst, men ikke mindst, så så opnås der et højere niveau af medarbejderengagement, tilfredshed og fastholdelse og gør din arbejdsplads mere effektiv og innovativ.
Adresse
Woba ApS
Landgreven 3
1301 København K
CVR: DK37609641
Telefon
(HQ DK) +45 40 31 50 30
(SE) +46 8 580 986 87