læsetid 5 min
- 19. februar 2021
Et godt psykisk arbejdsmiljø har stor betydning for de ansattes trivsel og helbred i arbejdet.
Et sundt og velfungerende psykisk arbejdsmiljø er med til at motivere og engagere medarbejdere, sænke sygefravær og gøre det nemmere for alle at arbejde sammen eller håndtere forandringer på arbejdspladsen.
Omvendt vil et dårligt psykisk arbejdsmiljø blandt andet medføre stress, manglende arbejdsglæde og dårlige samarbejdsevner for den enkelte medarbejder.
Som virksomhed gør I derfor klogt i at sætte ressourcer af til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø — til gavn for både den enkelte medarbejder og for virksomhedens overordnede effektivitet.
I denne artikel forklarer vi:
Det psykiske arbejdsmiljø er, hvordan du som ansat eller leder har det mentalt og følelsesmæssigt på din arbejdsplads. Et godt psykisk arbejdsmiljø er direkte forbundet med høj arbejdsglæde blandt medarbejderne.
Hvis din virksomhed eller organisation har et sundt psykisk og fysisk arbejdsmiljø, vil medarbejderne trives, føle sig trygge og komme godt ud af det med hinanden. Begrebet dækker altså over både konkrete arbejdsforhold og relationer mellem medarbejderne og ledelsen.
Det er arbejdsgiverens ansvar at sørge for arbejdsmiljøet. Det gør man ved bl.a. at opsætte formelle retningslinjer for adfærd på arbejdspladsen, fostre en sund arbejdskultur og sørge for, at den enkelte medarbejder trives.
Den simpleste metode til at vurdere ens eget psykiske arbejdsmiljø er gennem en trivselsmåling eller som del af jeres arbejdspladsvurdering (APV).
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har lavet forskning på området, og defineret fem dimensioner for et psykisk arbejdsmiljø:
Arbejdstilsynet har desuden tilføjet en 6. dimension:
Hvis I har alle seks dimensioner for øje – og løbende laver trivselsmålinger af de ansatte samt udarbejder handlingsplaner, der skal løse evt. arbejdsmiljøproblemer – vil I være i stand til at sikre et sundt arbejdsmiljø.
Arbejdsmiljøloven har ikke en klar definition på, hvad et godt – eller dårligt – psykisk arbejdsmiljø er.
Loven slår dog fast, at det er virksomhederne, som er ansvarlige for deres medarbejderes sundhed og velbefindende. De skal i samarbejde med sine medarbejdere sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der er “i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet.”
Et godt og sundt arbejdsmiljø er kendetegnet af, at dine ansatte – og du selv – er glade for jeres arbejde og kolleger.
Kort fortalt, så har I arbejdsglæde og høj trivsel.
I behandler hinanden pænt, har nemt ved at omgås og tilpasser jer lettere forandringer på arbejdspladsen. Arbejdsopgaverne vil også ofte være overkommelige – men stadig engagere den enkelte medarbejder.
Typiske tegn på et godt psykisk arbejdsmiljø er:
Høj trivsel og arbejdsglæde (også kaldet “social kapital”) er direkte forbundet med bedre effektivitet, viser forskning. Som virksomhed er det derfor både socialt og økonomisk ansvarligt at arbejde målrettet med det psykiske arbejdsmiljø.
Derfor kan I med et øget fokus på medarbejders trivsel og arbejdsglæde opnå:
Udover at styrke virksomhedens bundlinje vil det også gavne de enkelte medarbejdere. På den måde vil arbejdsglæden skyde i vejret, hvilket sikrer bedre kvalitet, effektivitet og produktivitet. Større arbejdsglæde og jobtilfredshed er også ensbetydende med, at jeres nøglemedarbejdere bliver i arbejdet.
I et dårligt psykisk arbejdsmiljø er trivslen helt i bund.
Her vil den enkelte medarbejder ofte føle sig stresset, overarbejdet eller mangle overskud.
Der vil være mange unødige konflikter, opgaverne vil virke enten overvældende eller monotone og alle på arbejdspladsen vil bruge meget tid og ressourcer på at modvirke den dårlige stemning eller prøve at genoprette et tilnærmelsesvis velfungerende samarbejde mellem kollegerne.
Over tid vil det medføre flere sygemeldinger, lav fastholdelse af medarbejderne, forringet samarbejde og forværre kvaliteten af resultaterne af jeres arbejde. Derfor vil en forebyggelse af dårligt psykisk arbejdsmiljø ikke kun gavne den enkelte medarbejder, men også virksomheden som helhed.
Faktisk vil du for hver 1 kr. investeret i arbejdsmiljøet få 2,2 kr. igen (dette kaldes “Return on Prevention”, ROP). Det viser en undersøgelse foretaget af International Social Security Association.
Udbredte symptomerne på et dårligt psykisk arbejdsmiljø er :
Der er ikke en endegyldig løsning på, hvordan man får et godt psykisk arbejdsmiljø.
Udfordringerne på en arbejdsplads er ikke nødvendigvis den samme på en anden. Som Dostojevskij skriver i Brødrene Karamazov (1880): “Alle lykkelige familier ligner hinanden; men den ulykkelige familie er altid på sin egen måde ulykkelig.”
Vi har dog tre overordnede anbefalinger til alle virksomheder baseret på forskning på området:
Hvis man som arbejdsgiver har set sammenhængen mellem et godt psykisk arbejdsmiljø med høj trivsel og jeres bundlinje, vil de fleste gerne sætte en indsats i gang.
Men det er vigtigt at understrege, at forskningen fortæller os, at hvis I vil skabe et langvarigt sundt psykisk arbejdsmiljø, kræver det, at I tager et fælles ansvar og forankrer arbejdet på alle niveauer på arbejdspladsen.
For at kunne forbedre det psykiske arbejdsmiljø, er det først nødvendigt at afdække jeres risikoområder og problematikker.
Forskningen anbefaler, at I kortlægger det psykiske arbejdsmiljø med en trivselsmåling eller en arbejdspladsvurdering (APV). Herefter bør I på baggrund af den viden og resultater, beslutte hvilke dialoger eller handlinger, der er nødvendige. Når I har udført de aktiviteter, bør I evaluere og diskutere, hvordan I enten kan vedligeholde eller forbedre arbejdsmiljøet yderligere.
At skabe et sundt psykisk arbejdsmiljø er en vedvarende proces.
Gør det tydeligt for alle i virksomheden, at der er nultolerance for mistrivsel.
Det er vigtigt, at ledelsen gør det tydeligt, at I prioriterer et sundt psykisk arbejdsmiljø. I bør også vise, hvordan I konkret vil arbejde med at forbedre arbejdsvilkårene for medarbejderne. Jo større fokus arbejdsmiljøet har i jeres kommunikation, desto mere opmærksomme bliver medarbejderne også.
Når det kommer til vejledning og prioritering af konkrete forbedringer i arbejdsmiljøet, findes der en række værktøjer, som ledelsen kan benytte sig af. Dette kunne eksempelvis være executive coaching, som er et tilbud om professionel vejledning til virksomhedsledere og direktører.
Denne type coaching er en mulighed for at få et fortroligt rum til blandt andet at vende virksomhedens dilemmaer. Samtidigt handler det om at sammenkoble og inspirere hinanden til refleksion, der gør det muligt at træffe og eksekvere på beslutninger i virksomheds øje.
Woba newsletter sign-up
At få implementeret en effektiv trivselsplatform til at varetage og øge hele arbejdsmiljøet og medarbejdernes trivsel er en uhyre vigtig beslutning. Men skal du helt op og slå på den store, solide trivselsklokke, så bør du overveje at få en certificeret arbejdsmiljørådgiver med ombord i processen.
Tja, det siger vel nok sig selv, at spørgerammen er altafgørende for dine trivselsmålinger. Spørgsmålene SKAL afspejle virksomhedens rammer og være decideret branchespecifik. Ellers får du måske svar i Vest, selvom du spørger i Øst – og det giver ikke meget værdi i sidste ende. Så, det er en god idé at få kyndig vejledning fra en som har gennemført et hav af trivselsmålinger og som har kendskab til de forskellige brancher og derfra kan sammensætte den helt rigtigt spørgeramme til virksomheden. En lille sidebemærkning her er, at Woba.io tilbyder (som en af de få udbydere) faktisk muligheden for at designe en fuldstændig specifik og selvvalgt spørgeramme til den enkelte måling – og på den måde sikres det, at rammerne ikke standardiseres, men tværtimod skræddersys til både branche, medarbejdere og virksomhed.
Hent Wobas gratis spørgeramme til trivselsmålinger >> Download MTU spørgeramme <<
Diversitet er det helt nye hippe udtryk som du støder på alle vegne.
Begrebet blev for alvor sat på Danmarkskortet ved Danish Diversity Awards – som for første gang afholdtes i år – i Industriens hus.
Uden at presse al for meget juice ud af ananassen, så var det faktisk Wobas egen CEO, Malene Madsen, som løb med titlen som ‘Årets CEO’ ved awardshowet. Hvilket vi er vanvittigt stolte over.
At få implementeret en effektiv trivselsplatform til at varetage og øge hele arbejdsmiljøet og medarbejdernes trivsel er en uhyre vigtig beslutning. Men skal du helt op og slå på den store, solide trivselsklokke, så bør du overveje at få en certificeret arbejdsmiljørådgiver med ombord i processen.
Tja, det siger vel nok sig selv, at spørgerammen er altafgørende for dine trivselsmålinger. Spørgsmålene SKAL afspejle virksomhedens rammer og være decideret branchespecifik. Ellers får du måske svar i Vest, selvom du spørger i Øst – og det giver ikke meget værdi i sidste ende. Så, det er en god idé at få kyndig vejledning fra en som har gennemført et hav af trivselsmålinger og som har kendskab til de forskellige brancher og derfra kan sammensætte den helt rigtigt spørgeramme til virksomheden. En lille sidebemærkning her er, at Woba.io tilbyder (som en af de få udbydere) faktisk muligheden for at designe en fuldstændig specifik og selvvalgt spørgeramme til den enkelte måling – og på den måde sikres det, at rammerne ikke standardiseres, men tværtimod skræddersys til både branche, medarbejdere og virksomhed.
Hent Wobas gratis spørgeramme til trivselsmålinger >> Download MTU spørgeramme <<
Diversitet er det helt nye hippe udtryk som du støder på alle vegne.
Begrebet blev for alvor sat på Danmarkskortet ved Danish Diversity Awards – som for første gang afholdtes i år – i Industriens hus.
Uden at presse al for meget juice ud af ananassen, så var det faktisk Wobas egen CEO, Malene Madsen, som løb med titlen som ‘Årets CEO’ ved awardshowet. Hvilket vi er vanvittigt stolte over.
Jeg er 38 år og arbejder i dag som kommunikationschef i Woba.
For 3 år siden arbejdede jeg som afdelingsleder i et marketingbureau.
Jeg oplevede et utal af symptomer på stress, men undlod at handle på dem, indtil en torsdag i september 2019.
“Jeg havde længe følt mig udbrændt og udmattet. I 3-4 måneder havde jeg haft vejrtrækningsbesvær, enormt tryk i brystkassen, konstant svimmelhed og en uforklarlig (og meget ubehagelig) snurren i fingre og arme. Jeg tænkte, at det nok skulle gå over. Desuden havde jeg heller ikke tiden til at melde mig syg et par dage og trække det berømte stik.
Jeg var jo leder og skulle varetage mine medarbejdere i afdelingen. Men så skete det. Uden varsel besvimede jeg dér midt på kontoret. En ganske almindelig torsdag formiddag. Min kollega måtte samle mig op – og jeg kom hurtigt til hægterne igen. Dog en kende rystet.
Efter det tog jeg mig selv alvorligt og gik til lægen. Derfra fulgte en klar og alvorlig sygemelding – som gik hånd i hånd med adskillige udredninger for hjernetumorer, hjertesygdomme, lungeinfektioner etc. Alle undersøgelser pegede på én ting – en klar og alvorlig stress-diagnose.
– Du skal regne med at være sygemeldt i minimum et år, sagde lægerne.
Jeg var slået ud. Hele min karriere var på vej ned i afløbet – sammen med mit selvværd, drive og personlige power. Det endte ud i måneders kamp med angst, depression og stor håbløshed. Jeg kunne ikke gå ud blandt mennesker, kunne ikke gå i Netto, kunne ikke tage min telefon, når den ringede, blev fuldstændig febrilsk når min datter spurgte mig om sin madpakke. Jeg var slået tilbage i alt socialt. Og det hele endte med en decideret indlæggelse.
I dag er jeg tilbage på fuldt blus – men med en klar respekt for mine egne grænser og en viden om, hvor meget det betyder at holde en skarp balance mellem arbejdsliv og privatliv. Jeg kan stadig mærke symptomerne i ny og næ.
Dem slipper jeg aldrig helt af med.
Men i dag bruger jeg dem som en god, usynlig guide – et gevaldigt vink med en vognstang – om at jeg er på vej til at overskride min grænse, og at det er HELT okay at sige ‘NEJ’, ‘Det når jeg ikke’ og ‘Jeg vil meget gerne hjælpe, men det bliver ikke før i morgen’ …”
Og min situation afspejler lige netop dét, det hele drejer sig om.
Arbejdsrelateret stress opstår, når der stilles flere og højere krav til dig på jobbet end du reelt set kan magte.
Når du gentagne gange oplever at stilles over for arbejdsmæssige udfordringer og problemer som du ikke kan overskue eller se mulige løsninger på, så begynder energien og overskuddet at skrumpe ind – og så kommer alle stress-symptomerne buldrende.
© Copyright 2023 Woba
