Hvor ofte skal I lave en APV?

læsetid 2 min
Hvor ofte skal vi lave APV?

I denne blog

En arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt værktøj, der hjælper jer med at forebygge dårligt arbejdsmiljø. Det er tvunget ved lov, at virksomheder skal lave en APV, men hvor ofte skal det gøres?

Der er flere faktorer at have for øje, når det er tid til at lave en APV. Vi guider dig igennem og gør dig klogere på de formelle krav til, hvornår man skal lave en APV og hvor ofte man laver APV. APV’en skal gennemføres, så hvorfor ikke gøre det rigtigt fra start? Bliv klædt på fra top til tå med alt der findes af viden omkring arbejdspladsvurderingen.

Hvornår skal I lave en APV?

Det er fastlagt i Arbejdsmiljøloven, at alle virksomheder og organisationer med ansatte skal gennemføre en arbejdspladsvurdering. Du skal derfor som arbejdsgiver lave en APV, når du ansætter din første medarbejder udover dig selv og husstanden. Dette gælder, uanset om det drejer sig om fuldtidsansatte eller deltidsansatte, en medarbejder på barsel eller lignende.

Så medmindre du er alene i din egen virksomhed, så skal du lave en APV. Vil du vide mere om APV? Så kan du med fordel læse vores fulde guide til hvad APV er?

 

Hvor ofte skal I lave en APV?

Det er som nævnt et lovkrav, at der laves en APV, og ligeledes er der krav om, hvor ofte man laver en APV. Kravet til APV er, at jeres APV skal revideres hvert tredje år (som minimum).

Det er en løbende proces at fokusere på virksomhedens arbejdsmiljø, da det vil være et fokus i dagligdagen såvel som en større strategisk drøftelse internt i virksomheden eksempelvis på kvartalsvis, halvårligt eller årligt basis. På trods af at kravet til hvor ofte man skal lave en APV er hvert tredje år, så kan der også ske ændringer på arbejdspladsen, der kræver, at I reviderer hele eller dele af jeres APV oftere end kravet.

Sker der større ændringer på arbejdspladsen, skal I nemlig revidere hele eller dele af jeres APV oftere end kravet om hvert tredje år. Ændringer på arbejdspladsen og arbejdsmiljøet kan eksempelvis være, hvis der sker væsentlige ændringer i arbejdet, arbejdsprocesser eller arbejdsmetoder, som vil have en betydning for arbejdsmiljøet.  Eksempler på dette kan være:

 

  • Der bygges til eller skal ombygges
  • Der anskaffes nye maskiner eller kemikalier
  • Arbejdsrutinerne i virksomheden ændres væsentligt
  • Nye arbejdsområder

 

 

Hvorfor lave en APV oftere end kravet?

Forekomme der ændringer på arbejdspladsen, eksempelvis som en af de ovenstående oplistede, så vil det være nødvendigt at revidere APV’en. Ligeledes kan ny viden eller erfaringer også være en begrundelse for revideringen af jeres APV.

Hvis I for eksempel vurderer at et usikkert eller dårligt arbejdsmiljø er årsagen til en arbejdsulykke, så vil det ofte betyde, at I skal ændre i APV’en. Der skal også laves en supplerende APV, hvis der sker ændringer i jeres arbejdsmiljø i form af eksempelvis flytning eller hjemsendelse af medarbejderne. I sidste ende vil det dog være op til jeres egen vurdering, hvad der specifikt har betydning for jeres arbejdsmiljø.

Arbejdstilsynet fører løbende kontrol med, om virksomheder har gennemført en APV minimum hvert tredje år, og om de har overholdt de dertilhørende lovpligtige APV regler.

Vil du være sikker på, at du husker de fem lovpligtige APV-krav? Wobas APV-system gør denne proces nem og automatisk, så I sparer tid og besvær, og samtidig giver jer værktøjerne til at forebygge risici i arbejdsmiljøet, inden skaden er sket.

 

 

Hvor ofte bør I lave en APV?

Selvom lovkravet er minimum én APV hvert tredje år, så bør i lave en APV oftere end dette.

En arbejdspladsvurdering giver jer nemlig et øjebliksbillede af virksomhedens arbejdsmiljø, som giver jer mulighed for at tage fat om eksisterende problemer. Dog kan en APV ikke fange nye problemer med arbejdsmiljøet og medarbejdernes trivsel, som opstår efter at APV’en er lavet.

Hvis I venter tre år mellem hver APV, kan der nå at forekomme mange ændringer i denne periode, som potentielt kan forværre arbejdsmiljøet. Hertil kan der gå for længe imellem, at I opdager problemerne, og så vil skaden allerede være sket. Derfor anbefales det, at I løbende laver en vurdering af trivslen. Dette kan enten gøres ved løbende at gennemføre en APV hvert år, eller ved at følge op med en pulsmåling, som gennemføres et par gange om året.

Med Wobas Trivselsmåling får du øjeblikkelig indsigt i, hvordan dine medarbejdere har det, og hvad du skal gøre for at undgå stress, sygemeldinger og tab af talent.

 

Woba newsletter sign-up

Relaterede Artikler

Hvad er APV og hvordan fungerer det?
Hvad er APV? Guide til arbejdspladsvurdering

APV står for arbejdspladsvurdering, og er et krav i Arbejdsmiljøloven for alle virksomheder. APV er en gennemgang af jeres arbejdsplads, som kortlægger arbejdsmiljøet og trivsel bland de ansatte. En del af APV’en består af at identificere og efterfølgende foretage en prioritering og udarbejde en handlingsplan for, hvordan I vil løse hvert enkelt arbejdsmiljøproblem.

I denne guide vil vi dykke ned i hvad en APV er, hvad APV betyder, og hvorfor det er vigtigt for netop jeres virksomhed. APV’en skal jo gennemføres, så hvorfor ikke gøre det helt rigtigt fra start?

 

Hvad betyder APV?

APV er kort for ‘arbejdspladsvurdering’, og er en form for risikovurdering af arbejdspladsen og dens arbejdsmiljø. Med en APV arbejder du systematisk med arbejdsmiljøet og trivslen i virksomheden. Det er et vigtigt værktøj, der hjælper jer med at forebygge dårligt arbejdsmiljø og nedsætte sygefraværet. En international undersøgelse viser faktisk, at investeringer i arbejdsmiljø betaler sig hjem 2,2 gange i gennemsnit.

Kravene til en APV er reguleret af Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø – også kaldet arbejdsmiljøloven. Det er altså et lovkrav under Arbejdsmiljøloven, at alle virksomheder og organisationer med ansatte skal gennemføre en arbejdspladsvurdering. Så medmindre du er alene i din egen virksomhed, så skal du med al sandsynlighed lave en APV. Det gælder også, hvis medarbejderen er på nedsat tid eller er i en tidsbegrænset stilling.

 

Formålet med APV er ifølge Arbejdsmiljøloven at skabe et:

  • sikkert og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet, samt
  • grundlag for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål med vejledning fra arbejdsmarkedets organisationer og vejledning og kontrol fra Arbejdstilsynet.

 

 

Krav og regler til APV’en

Det er ikke et krav, at arbejdsgiveren skal sidde på selve APV-processen. Det er dog arbejdsgiveren, som i sidste ende har ansvaret for at igangsætte arbejdet. Udover APV’ens fem faser er der en række regler, som skal overholdes, for at kunne leve op til kravene om en lovpligtig APV.

Kort opsummeret så er kravene til en APV:

  • Det er et lovkrav, at alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en APV, som omfatter alle arbejdsmiljøforhold i virksomheden.
  • Det er arbejdsgiverens ansvar, at virksomheden udarbejder en APV og at medarbejderne bliver inddraget.
  • APV’en skal være skriftlig og tilgængelig for både ledelsen og medarbejderne.
  • Ledelsen og medarbejderne skal samarbejde igennem hele APV-processen.
  • Det skal klart fremgå, hvem der har ansvaret for at gennemføre virksomhedens handlingsplan i praksis.
  • APV’en skal revideres, når der sker ændringer, som har betydning for arbejdsmiljøet – dog mindst hvert 3. år.

 

Se også vores fulde overblik over APV-reglerne for den lovpligtige arbejdspladsvurdering.

 

Hvad skal en APV indeholde?

En APV starter med en kortlægning af arbejdsmiljøet, som skal omfatte både det fysiske arbejdsmiljø og det psykiske arbejdsmiljø. Det er vigtigt også at vurdere, om sygefraværet kan være forårsaget af dårligt arbejdsmiljø.

MicrosoftTeams Image
APV Skema: Indhold du kan arbejde ud fra

APV skema, skabelon, spørgeramme – kært barn har mange navne. En APV (kort for arbejdspladsvurdering) er et vigtigt værktøj, der hjælper jer med at forebygge dårligt arbejdsmiljø og til at nedsætte sygefraværet.

APV’en er lovpligtig at udføre og derfor er der også en en række krav du skal opfylde, som er reguleret af Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø – også kaldet arbejdsmiljøloven. Et APV skema er derfor et brugbart værktøj, som sikre at du opfylder kravene for APV’en.

 

 

 

Hvad er et APV skema?

Et APV skema er din sikreste og bedste vej til god trivsel og et godt arbejdsmiljø i virksomheden. Skemaet fungerer som en spørgeramme inden for APV’en, som giver dig det nødvendige indblik i medarbejdernes tanker og oplevelser. APV’en måler nemlig temperaturen på medarbejdernes daglige velvære, veltilpashed og følelse af at være en vigtig del af virksomheden.

APV-skema og andre populære måder at kortlægge arbejdsmiljøet på
APV metoder - Populære måder at kortlægge arbejdsmiljøet

Selvom arbejdspladsvurderingen (APV) er lovpligtig og skal leve op til en række specifikke krav, så er der en vis grad af metodefrihed. Det gælder særligt i forbindelse med kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljø.

Jeg gennemgår her de tre mest udbredte metoder: APV-skema, interview og observation. For selvom der er metodefrihed, så er ikke alle metoder lige.

Malene Madsen CEO Woba
Malene Madsen
CEO & Co-founder

Biografi:

Malene Madsen, CEO og medstifter af Woba.io, har en baggrund i psykologi og filosofi samt års erfaring med forskning og formidling af arbejdsrelateret stress. Hun grundlagde Woba.io med en dyb faglig indsigt og et mål om at hjælpe virksomheder med at forebygge stress, sygefravær og medarbejderopsigelser ved at bruge medarbejdernes feedback til at fastholde nøglemedarbejdere.

Malene tilhører desuden den sjældne kategori af kun 1% kvindelige iværksættere i Danmark, der har haft succes med at rejse venturekapital.

Topics: #Employeeengagement #Employeeretention #mentalhealth #peopleanalytics

Relaterede Artikler