læsetid 13 min
- 27. maj 2022
Jeg er 38 år og arbejder i dag som kommunikationschef i Woba.
For 3 år siden arbejdede jeg som afdelingsleder i et marketingbureau.
Jeg oplevede et utal af symptomer på stress, men undlod at handle på dem, indtil en torsdag i september 2019.
“Jeg havde længe følt mig udbrændt og udmattet. I 3-4 måneder havde jeg haft vejrtrækningsbesvær, enormt tryk i brystkassen, konstant svimmelhed og en uforklarlig (og meget ubehagelig) snurren i fingre og arme. Jeg tænkte, at det nok skulle gå over. Desuden havde jeg heller ikke tiden til at melde mig syg et par dage og trække det berømte stik.
Jeg var jo leder og skulle varetage mine medarbejdere i afdelingen. Men så skete det. Uden varsel besvimede jeg dér midt på kontoret. En ganske almindelig torsdag formiddag. Min kollega måtte samle mig op – og jeg kom hurtigt til hægterne igen. Dog en kende rystet.
Efter det tog jeg mig selv alvorligt og gik til lægen. Derfra fulgte en klar og alvorlig sygemelding – som gik hånd i hånd med adskillige udredninger for hjernetumorer, hjertesygdomme, lungeinfektioner etc. Alle undersøgelser pegede på én ting – en klar og alvorlig stress-diagnose.
– Du skal regne med at være sygemeldt i minimum et år, sagde lægerne.
Jeg var slået ud. Hele min karriere var på vej ned i afløbet – sammen med mit selvværd, drive og personlige power. Det endte ud i måneders kamp med angst, depression og stor håbløshed. Jeg kunne ikke gå ud blandt mennesker, kunne ikke gå i Netto, kunne ikke tage min telefon, når den ringede, blev fuldstændig febrilsk når min datter spurgte mig om sin madpakke. Jeg var slået tilbage i alt socialt. Og det hele endte med en decideret indlæggelse.
I dag er jeg tilbage på fuldt blus – men med en klar respekt for mine egne grænser og en viden om, hvor meget det betyder at holde en skarp balance mellem arbejdsliv og privatliv. Jeg kan stadig mærke symptomerne i ny og næ.
Dem slipper jeg aldrig helt af med.
Men i dag bruger jeg dem som en god, usynlig guide – et gevaldigt vink med en vognstang – om at jeg er på vej til at overskride min grænse, og at det er HELT okay at sige ‘NEJ’, ‘Det når jeg ikke’ og ‘Jeg vil meget gerne hjælpe, men det bliver ikke før i morgen’ …”
Og min situation afspejler lige netop dét, det hele drejer sig om.
Arbejdsrelateret stress opstår, når der stilles flere og højere krav til dig på jobbet end du reelt set kan magte.
Når du gentagne gange oplever at stilles over for arbejdsmæssige udfordringer og problemer som du ikke kan overskue eller se mulige løsninger på, så begynder energien og overskuddet at skrumpe ind – og så kommer alle stress-symptomerne buldrende.
I Woba, kan vi virkelig se tendensen ‘hands on’ – da hele 97 % af vores 420.000+ surveys viser ‘Stress og Burn out’.
Customer Success Manager i Woba, Natacha Weinreich Elmer, fortæller om sine iagttagelser:
Og i spørgsmålet om tendensen på tværs af brancher, siger Natacha:
“Jamen, når jeg kigger på tendensen og niveauet af stress – på tværs af brancher, så er det faktisk kontor-branchen som slår mest ud på dette felt.”
Og det er jo interessant.
Men lad os først kigge lidt på selve definitionen.
Arbejdstilsynet definerer stress som:
Mental Health Foundation’s definition lyder:
“Stress is our body’s response to pressure. Many different situations or life events can cause stress. It is often triggered when we experience something new, unexpected or that threatens our sense of self, or when we feel we have little control over a situation. We all deal with stress differently. When we encounter stress, our body produces stress hormones that trigger a fight or flight response and activate our immune system. This helps us respond quickly to dangerous situations. Sometimes, this stress response can be useful: it can help us push through fear or pain so we can run a marathon or deliver a speech, for example. Our stress hormones will usually go back to normal quickly once the stressful event is over, and there won’t be any lasting effects. However, too much stress can cause negative effects. It can leave us in a permanent stage of fight or flight, leaving us overwhelmed or unable to cope. Long term, this can affect our physical and mental health.”
I Japan er arbejdsrelateret stress så udbredt og så alvorligt, at man har opfundet en decideret betegnelse for den ultimative resultat af for stor og for langvarig stressbelastning – Karoshi.
Karoshi betyder ‘Død ved arbejde’ – og det er rent faktisk i al sin enkelthed, hvad begrebet dækker over. At man simpelthen udsættes for så stor en belastning, at stressen ender ud i et hjerteanfald eller hjertestop – forårsaget af ekstremt mange arbejdstimer i døgnet samt manglende fokus på kost og sundhed generelt.
Man antager, at der årligt forefindes 10.000 tilfælde af Karoshi i Japan – og begrebet er (desværre) ved at vinde indpas i resten af verden også.
Yikes.
Så, det er altså ikke for sjov, det her stress!
Stress findes i mange afskygninger. Netop fordi vi alle er hamrende forskellige og reagerer meget forskelligt for hvad vi udsættes for.
Der er videnskabeligt belæg for, at er man et menneske som i forvejen spekulerer og grubler meget, jamen så er man i højere risiko for at blive ramt af stress.
Stress er sjældent forårsaget af direkte travlhed, men af spekulationerne om, at du har meget travlt, at du ikke kan nå alle opgaverne, at du føler et konstant pres og at du ikke er udstyret med en naturlig (og meget vigtig) evne til at sige nej.
Ligegyldigt hvad dit personlige udgangspunkt er, så er det så forbandet vigtigt, at du tager symptomerne seriøst – og ikke blot negligerer dem.
Selvom det kan være noget af en jungle at finde rundt i diverse symptomer.
Vejen til en stress-sygemelding kan nemlig være præget af mange forskellige tegn, symptomer og lidelser.
I Woba ser vi i vores surveys en stor diversitet inden for tegn og symptomer. Lad mig prøve at forklare de forskellige slags tegn her …
Er du eller din medarbejder/kollega blevet ramt af stress-symptomer, så er de helt klare psykiske tegn, som du skal holde øje med:
De nævnte stress-symptomer opstår pga. en længerevarende belastning.
Det kan være længere tid med arbejdsopgaver, som er umulige at nå i den ordinære arbejdstid.
Det er ikke farligt for dig at opleve disse symptomer i en kortere periode, men du skal være opmærksom på dem – og sørge for at få håndteret dem inden de går over i en reel belastning, hvor der også vil følge sygefravær og endnu mere voldsomme symptomer.
Stress sætter sig også i kroppen.
Meget mere end du lige skulle tro.
Når psyken bliver overbelastet, så kan hele belastningen sætte sig psykosomatisk i kroppen – og det medfører, at du vil opleve adskillige fysiske symptomer:
Ja, det er ikke så lidt, som du reelt kan ende op med på den fysiske side, hvis du udsættes for overbelastning gennem længere tid og ikke giver psyke og krop mulighed for restitution ind imellem – som det kræver for at være rask og velfungerende.
Det er klart, at hvis du oplever nogle af disse fysiske tegn, så vil det uvægerligt ende ud i sygefravær på et tidspunkt.
Det siger sig selv, at når du er i overbelastning og både din krop og psyke er under gevaldigt pres, så vil der ske noget med din adfærd.
Måske er du vant til at have et stort overskud – til både arbejde og kolleger. Pludselig oplever du, at bunkerne på skrivebordet hober sig op i så hurtigt et tempo, at du bliver direkte vred på din nærmeste leder eller dine kolleger – ‘For, hvorfor kan de ikke se, at jeg har travlt og ikke kan nå det her?’
Du oplever måske, at din kollega IGEN tager kaffepause – og forøvrigt, så sluprer hun også helt vildt, når hun drikker den forbandende kaffe …
Altså, det kan være bittesmå ting og situationer, som normalvis ikke rører dig i den hverdag. Bittesmå ting, som pludselig får dig til at eksplodere indeni og syde af raseri.
Du kan pludselig finde dig selv midt i mange flere konflikter på arbejdspladsen end du er vant til – og det sætter både dit sociale og arbejdsmæssige overskud gevaldigt over styr.
Den øgede volumen i konflikter kan i sidste ende medføre total isolation.
Selvfølgelig orker du ikke alle de konflikter, så måske er det bare nemmere, hvis du isolerer dig helt i løbet af arbejdsdagen – og får total ro til arbejdet. Det arbejde, som du i forvejen jo ikke rigtig kan overskue eller koncentrere dig om.
Følelserne er uden på tøjet.
Konstant og hele tiden.
Det huer dig ikke, men alligevel kan du ikke kontrollere det. Du har en kortere lunte og du udøver en vældig hård (og uretfærdig) selvbebrejdelse i alle situationer og konflikter, du havner i.
Sådan har du det måske, hvis du er ramt af længerevarende stress.
De følelsesmæssige tegn kan være voldsomme – og til at få øje på for andre omkring dig, men de kan bestemt også være af den introverte slags. Og de introverte er farligere, da det her kun er dig, som kan mærke forandringerne og det er oveni hatten utroligt svært at tage sig selv alvorligt.
Som i narrativet fra virkeligheden, fra starten af dette indlæg, så er det utroligt svært at tage symptomer på stress alvorligt. Ikke før man virkelig er helt derude, hvor man ramler ind i besvimelse – eller ligefrem som det ses i Japan – Karoshi.
Vores egen CEO i Woba, Malene Madsen er arbejdsmiljøforsker og har udarbejdet vores meget benyttede værktøj – Stress-trappen med inspiration fra Malene Friis Andersen.
Som du kan se på visualiseringen her, så kan du bruge trappen til at placere dig selv og dine medarbejdere i forhold til stressniveau.
Trappen kan give dig et konstant og kontinuerligt værktøj til at vide, om der er noget, du skal være ekstra obs på i forhold til stressniveauet på jeres arbejdsplads.
Det er også en virkelig god idé at introducere ‘Stress-Trappen’ til alle medarbejdere, sådan så alle har en chance for at registrere symptomer på forkant – i stedet for at stå med en sygemelding på bagkant.
Vi vil alle sammen rykke frem og tilbage på Trappen – alt afhængig af arbejds- og privatsituation, Det vigtigste her er, at der tages hånd om situationen på 2. og 3. trin, sådan så medarbejderen (eller dig selv) igen kan rykke tilbage til trin 1.
Du kan ikke undgå at opleve stress-symptomer ind imellem. Det er helt okay og naturligt. Problemet opstår først, når du har været i tilstanden så længe, at din krop og din hjerne ikke kan kapere mere. Og så bliver det farligt.
Så brug trappen – og hold dig hele tiden ajour med, hvor dine medarbejdere og du selv befinder dig. For jo – du kan som leder også blive presset og sygemeldt!
BFA har set nærmere på mekanismerne, der opstår, når du udsættes for længerevarende stress.
For der sker faktisk ofte det, at dit normale og naturlige engagement forvandles til apati og kynisme over tid.
Det skyldes selvfølgelig, at du får det værre og værre – og mister mere og mere overskud.
Forløbet kan se ud som følger:
1. ENGAGEMENT
Du er naturligt engageret og betragter dit arbejde som meningsfuldt. Du elsker dit arbejde. Og kærligheden til det bevirker, at du opnår gode resultater via en daglig og ihærdig indsats.
2. TVIVL
Du oplever, at det bliver sværere at nå de resultater, du er vant til og har håbet på. De gode resultater lader vente på sig, mens de dårlige resultater bliver ved med at hjemsøge dig.
Måske har du konflikter med ledelsen om mål og kvalitet.
Du er ofte i tvivl og oplever modstridende følelser over for dele af dit arbejde. Måske bliver du på dette stadie og tilpasser dig til det. Måske vender engagementet tilbage på grund af nye resultater, flere ressourcer eller støtte fra kolleger eller ledelse til at justere mål og kravene til dit job. Måske går din tvivl over i frustration.
3. FRUSTRATION
Du begynder så småt at føle dig magtesløs. Du er nu i en krise-agtig tilstand, hvor du er konstant udmattet og forsøger at spare på din energi ved at skrue ned for kontakten udadtil. Du bliver mere introvert.
Måske begynder du her at opleve fysiske symptomer og føler dig generet mislykket, isoleret, nedstemt og pessimistisk.
4. MENINGSLØSHED & TILBAGETRÆKNING
All hope is out!
Du har definitivt opgivet håbet om at nå dine mål og orker ikke at prøve at tilpasse målene et mere realistisk niveau.
Du er resigneret og deprimeret – og er præget af en følelse af meningsløshed.
Du bliver kun endnu mere introvert og indadvendt herfra.
5. APATI & KYNISME
Er du nået hertil, så står det skidt til med dig.
På dette sidste stadie er du præget af apati og kynisme. Intet giver dig rigtigt glæde mere. Hverken arbejdet eller din indsats giver dig værdi eller mening, og du lægger følelsesmæssigt afstand til arbejdet og dine kolleger.
Er du nået til apati-stadiet, så er du ikke langt fra en alvorlig sygemelding – og har ladet tingene stå til alt, alt for længe.
Du er på nippet til at være helt udbrændt …
Udbrændt eller ‘burn out’ kalder vi det i fagsprog, når stressen har varet så længe og er blevet så stor en påvirkning, at du simpelthen ikke kan mere.
Mennesker som rammes af udbrændthed, har typisk haft et stort personligt engagement i deres arbejde. De har haft høje krav (også FOR høje) til sig selv og er også blevet mødt med store krav fra ledelsens og kollegernes side.
Udbrændthed er karakteriseret ved gedigen udmattelse. Du er træt, føler dig udkørt og har ikke rigtig energi til at leve, som du normalt har gjort.
Overskuddet er ‘long gone’ og lysten til at tage på arbejde er ikke-eksisterende.
Har du samtidig alle eller en stor del af de nævnte symptomer, så kan du nok kategoriseres som udbrændt.
Og det er alvorligt.
Fortsætter du herfra med at presse både krop og sind yderligere, så kan du med stor sandsynlighed godt forvente en længerevarende sygemelding.
Det siger sig selv, at ingen virksomhed nyder godt af en langtidssygemelding eller opsigelser pga. mistrivsel.
Og det er faktisk muligt at forebygge stress og udbrændthed.
Det er ikke kun muligt, men også en nødvendighed, hvis du vil undgå at miste værdifulde medarbejdere.
Følg IGLO-modellen og styrk din forebyggende indsats, så er du allerede langt i dit trivselsarbejde.
Skab gode rammer og et sundt arbejdsmiljø ved at oprette en klar og konkret stress-politik, så alle medarbejderne ved, at de altid trygt kan henvende sig og bede om hjælp – uden frygt for repressalier.
Indføre bevægelse i løbet af dagen (medarbejdere med smerter har højere risiko for at udvikle stress), fælles strækøvelser og tvungne pauser.
Indfør Walk&Talks, hvor du ser dine medarbejdere i øjnene og spørger ind til deres arbejdsglæde og generelle trivsel.
Sæt fokus på, at I har en kultur, hvor man går hjem, når arbejdsdagen er slut og ikke skal føle sig presset til at arbejde over.
Brug ‘Stress-trappen’ – som vist tidligere. Den er dit værktøj til at spotte dine medarbejderes og også din egen stresstilstand.
Start dialogen – gør det helt legalt at tale om, hvad der stresser jer på arbejdspladsen.
Skab den nødvendige ro. Hvis man er meget forstyrret i arbejdsdagen kan man ikke nå sine arbejdsopgaver, og det bliver et problem på sigt.
Hold godt øje med hinanden. Hold øje med tegn og symptomer. Måske er din kollega begyndt at spise ved sit skrivebord i stedet for i kantinen med alle andre. Eller også er der en tydeligt ændret adfærd.
Har du det skidt og oplever klare symptomer på stress, så meld det ud så hurtigt som muligt til din nærmeste leder.
Åbenhed og ærlighed er virkelig nøgleordene her, for jo længere tid du gemmer det væk og holder det for dig selv, jo hurtigere nærmer du dig et stressniveau som er uhensigtsmæssigt – både for dig og virksomheden.
Og på trods af, hvor alvorlig en stress-diagnose er, så bliver den sjældent anerkendt som en reel arbejdsskade.
Af den simple årsag, at det er så ualmindeligt svært at kortlægge årsagerne til selve stress-diagnosen. Det kan jo både være arbejdsrelateret, privat eller en kombination af de to scenarier. Og så bliver det pludselig svært at skaffe den rette dokumentation – som kræves i forbindelse med en arbejdsskade og en eventuel erstatning.
For, hvad kræves egentlig for at noget kan kaldes en arbejdsskade?
Ud fra lovgivningens tre principafgørelser kan du udlede følgende (ifølge AST):
Til syvende og sidst er det vigtigt at slå fast, at stress som udgangspunkt IKKE ses som en erstatningsudløsende arbejdsskade.
Vi skal helt ned på kun 5 % af alle anerkendte arbejdsskader som reelt set er de psykiske af slagsen.
Det viser et klart billede af, at der stadig ikke er balance mellem fysiske og psykiske lidelser i Danmark.
Hos Woba har vi kendt til denne problematik i meget lang tid.
Det sætter vi stort fokus på i vores mange medarbejdertrivsels-målinger på tværs af virksomhederne i både indland og udland.
I vores surveys er det muligt at kortlægge og identificere stress – allerede på et forebyggende stadie.
Systemet vil simpelthen ‘lyse rødt’, hvis din medarbejder er i farezonen for at blive ramt af stress. På den måde kan du nå at tage action på situationen og med fornuftig planlægning og håndtering – undgå de lange, dyre sygemeldinger.
Skulle det være sket, at en medarbejder allerede er nået til udbrændtheden, så kan vi gå tilbage og kortlægge årsagerne i forhold til det arbejdsmæssige perspektiv.
På den måde vil der blive skabt langt mere gennemsigtighed i forhold til de psykiske lidelser, som kan opstå på en arbejdsplads og den direkte dokumentation er på denne måde også lettere at få fat på.
Der er brug for et paradigmeskift her, da vi ser en klar (og uhyggelig) stigning i antallet af stress-sygemeldinger – på tværs af alle brancher.
For ligegyldigt om stress anerkendes som en reel arbejdsskade eller ej, så er det stadig en alvorlig tilstand for dig, som er ramt – og det skal tages seriøst.
Af både virksomhed, kolleger og i særdeleshed dig selv.
Woba newsletter sign-up
Stress er efterhånden blevet et flittigt brugt udtryk i mange henseender.
Det er positivt, at der er fokus på denne vigtige problematik. Absolut.
Men det er en skam, at stress er blevet et så brugt – og på mange måder – udvandet udtryk.
Særligt stress på arbejdspladsen er nemlig en utroligt vigtig problematik at håndtere. Faktisk skal du helst satse på at forebygge – og helt undgå stress på arbejdspladsen.
For er medarbejderen først blevet ramt hårdt, så er det svært at blive rask igen – og langtidssygemeldinger koster som bekendt i gennemsnit 1.000.000 kr. for virksomheden.
Som du kan se på visualiseringen her, så kan du bruge trappen til at placere dig selv og dine medarbejdere i forhold til stressniveau.
Trappen kan give dig et konstant og kontinuerligt værktøj til at vide, om der er noget, du skal være ekstra obs på i forhold til stressniveauet på jeres arbejdsplads.
Det er også en virkelig god idé at introducere ‘StressTrappen’ til alle medarbejdere, sådan så alle har en chance for at registrere symptomer på forkant – i stedet for at stå med en sygemelding på bagkant.
Vi vil alle sammen rykke frem og tilbage på Trappen – alt afhængig af arbejds- og privatsituation, Det vigtigste her er, at der tages hånd om situationen på 2. og 3. trin, sådan så medarbejderen (eller dig selv) igen kan rykke tilbage til trin 1.
Du kan ikke undgå at opleve stress-symptomer ind imellem. Det er helt okay og naturligt. Problemet opstår først, når du har været i tilstanden så længe, at din krop og din hjerne ikke kan kapere mere. Og så bliver det farligt.
Så brug trappen – og hold dig hele tiden ajour med, hvor dine medarbejdere og du selv befinder dig. For jo – du kan som leder også blive presset og sygemeldt!
I vores mange surveys er der mere end 81 % der viser ‘krænkende handlinger’.
Og vold eller trusler om vold karakteriseres som værende en del af de ‘krænkende handlinger’.
For mange ville vold på arbejdspladsen være noget som aldrig nogensinde vil eller kan ske.
Gudskelov.
Men ikke desto mindre er det stadig hverdagen for mange ansatte i Danmark.
Stress er efterhånden blevet et flittigt brugt udtryk i mange henseender.
Det er positivt, at der er fokus på denne vigtige problematik. Absolut.
Men det er en skam, at stress er blevet et så brugt – og på mange måder – udvandet udtryk.
Særligt stress på arbejdspladsen er nemlig en utroligt vigtig problematik at håndtere. Faktisk skal du helst satse på at forebygge – og helt undgå stress på arbejdspladsen.
For er medarbejderen først blevet ramt hårdt, så er det svært at blive rask igen – og langtidssygemeldinger koster som bekendt i gennemsnit 1.000.000 kr. for virksomheden.
Som du kan se på visualiseringen her, så kan du bruge trappen til at placere dig selv og dine medarbejdere i forhold til stressniveau.
Trappen kan give dig et konstant og kontinuerligt værktøj til at vide, om der er noget, du skal være ekstra obs på i forhold til stressniveauet på jeres arbejdsplads.
Det er også en virkelig god idé at introducere ‘StressTrappen’ til alle medarbejdere, sådan så alle har en chance for at registrere symptomer på forkant – i stedet for at stå med en sygemelding på bagkant.
Vi vil alle sammen rykke frem og tilbage på Trappen – alt afhængig af arbejds- og privatsituation, Det vigtigste her er, at der tages hånd om situationen på 2. og 3. trin, sådan så medarbejderen (eller dig selv) igen kan rykke tilbage til trin 1.
Du kan ikke undgå at opleve stress-symptomer ind imellem. Det er helt okay og naturligt. Problemet opstår først, når du har været i tilstanden så længe, at din krop og din hjerne ikke kan kapere mere. Og så bliver det farligt.
Så brug trappen – og hold dig hele tiden ajour med, hvor dine medarbejdere og du selv befinder dig. For jo – du kan som leder også blive presset og sygemeldt!
I vores mange surveys er der mere end 81 % der viser ‘krænkende handlinger’.
Og vold eller trusler om vold karakteriseres som værende en del af de ‘krænkende handlinger’.
For mange ville vold på arbejdspladsen være noget som aldrig nogensinde vil eller kan ske.
Gudskelov.
Men ikke desto mindre er det stadig hverdagen for mange ansatte i Danmark.
Du husker nok bølgen.
Den altoverskyggende bølge som slog ind over hele verden i 2017.
MeToo-bølgen.
Her blev verden opmærksom på, hvor stort et problem seksuelle krænkelser egentlig er – og det viste sig hurtigt, at de fleste kvinder har oplevet en eller anden form for uønsket seksuel opmærksomhed på et tidspunkt i deres liv.
“… Og en voksen mand ka’ blive frygtelig såret
Af klap i numsen og hænder på låret
Vi finder os ikke i sexchikane
Vi finder os ikke i sexchikane”
Måske husker du den gamle Shu-bi-dua-sang som sprængte alle hitlister tilbage i 90’erne.
Dengang blev sexchikane fremstillet som ‘et klap i bagdelen’ eller ‘en hånd på låret’.
I dag dækker det over en noget bredere vifte af situationer mellem mennesker.
Seksuel chikane defineres nu som ‘al form for uønsket seksuel opmærksomhed’.
Og det er jo ganske subjektivt, i og med, at vi alle har forskellige og meget individuelle grænser.
Statistikkerne viser, at der årligt er 11-12 % af unge kvinder der angiver at opleve seksuel chikane.
Og det er primært kvinder mellem 18 og 34 år.
Seksuel chikane kan forekomme i mange afskygninger og i mange forskellige scenarier.
Det kan være mellem medarbejder og kunde/borger.
Det kan være internt mellem medarbejdere.
Og så kan det selvfølgelig også forekomme mellem leder og medarbejder.
Hvis scenariet er internt på arbejdspladsen, så skelner man mellem fire forskellige situationer:
© Copyright 2023 Woba
