Psykologisk tryghed

læsetid 5 min

I vores moderne og konstant skiftende arbejdsverden er det mere end nogensinde før blevet afgørende at opbygge en kultur, hvor psykologisk tryghed er i højsædet.
Psykologisk tryghed er fundamentet for tillid, åben kommunikation og samarbejde i teams og det muliggør, at medarbejdere kan udtrykke deres ideer, tage risici og lære af fejl uden frygt for konsekvenser, som interpersonelle risici.

I denne artikel vil vi udforske konceptet psykologisk tryghed og dets dybtgående indvirkning på team-dynamik og et godt arbejdsmiljø – samt dets positive indflydelse på reducering af mobning på arbejdspladsen.

Bliv klar til at skabe en arbejdsplads, hvor medarbejdere kan trives og udleve deres fulde potentiale.

 

Hvad er Psykologisk Tryghed?

Psykologisk tryghed beskriver en arbejdskultur, hvor medarbejdere føler, at de kan være deres autentiske selv, udtrykke meninger og bidrage uden frygt for negative sociale konsekvenser eller interpersonelle risici.

Ifølge studiet “Project Aristotle”, gennemført af Google fra 2012, ses det at psykologisk tryghed er et centralt element i at udvikle talenter og skabe den nødvendige sikkerhed på arbejdspladsen, for at medarbejdere føler at de kan udtrykke både deres ideer, bekymringer og udføre deres arbejde bedst muligt.

 

En arbejdsplads med et højt niveau af psykologisk tryghed indebærer tillid, respekt og accept i teams, hvilket muliggør åben dialog og frihed til at tage interpersonelle risici. Når medarbejdere oplever psykologisk tryghed, er de mere tilbøjelige til at engagere sig i ærlige diskussioner, dele deres perspektiver og bidrage med innovative ideer. Som et deraf, vil man ofte opleve glade, kreative og samarbejdende medarbejdere.

Teorien bag psykologisk tryghed

Der er flere gode grunde til at fremme psykologisk tryghed på din arbejdsplads – og ingen dårlige grunde. Den vigtigste grund er nok, at få alle til at føle sig godt tilpas i deres daglige liv, men ud over det, er der nogle fremragende fordele ved at fremme og opretholde psykologisk tryghed.

 

For det første fremmes åben kommunikation, hvilket giver mulighed for proaktivt at håndtere problemer og forhindre konflikter – før de eskalerer. At give folk mulighed for at udtrykke dem selv uden bekymring for repressalier, at dele deres følelser og formulere ideer kan være et vigtigt værktøj, samt være afgørende for at opleve det fulde potentiale – både for arbejdspladsen og for den enkelte medarbejder.

For det andet fremmer det en learning culture, hvor medarbejdere føler sig trygge ved at søge feedback og eksperimentere med nye tilgange. Når medarbejdere lærer, at fejl er helt normale og ikke bliver straffet, så tør de at udtrykke deres holdninger, perspektiver og ideer. Og som en ekstra bonus, så forbedrer psykologisk tryghed medarbejdernes trivsel, reducerer stress og angst forbundet med frygt for kritik.

 

Sidst, men ikke mindst, så så opnås der et højere niveau af medarbejderengagement, tilfredshed og fastholdelse og gør din arbejdsplads mere effektiv og innovativ.

Hvordan skaber man psykologisk tryghed?

Hvordan opbygger man så en psykologisk tryg arbejdsplads? Det er enkelt, men ikke nødvendigvis let. Det kan måske lyde modstridende, men det er det faktisk ikke.

Opbyggelsen af en psykologisk tryg arbejdsplads er en opgave, der er fordelt mellem ledelsen og medarbejderne selv. For at skabe succesfuld psykologisk tryghed bør ledelsen benytte sig af en top-down-tilgang og gå forrest som eksempel. Med den rette tilgang kan man gøre det lettere for medarbejderne at indstille sig efter en ny kultur.

Ledere spiller en afgørende rolle i dyrkelsen af psykologisk tryghed. De går forrest som eksempel ved at opmuntre til åben dialog, aktivt lytte til forskellige perspektiver og ved at vise deres egen sårbarhed. Disse værdier understøtter desuden også et godt psykisk arbejdsmiljø. Ledere skal selv demonstrere, at de kan begå fejl, opfordre til at dele tanker og perspektiver – desuden bør de gentagne gange understrege, når andre begår fejl, at det ikke er et problem, og at fejle er en god måde at lære på.

 

Ved at skabe en støttende og inkluderende kultur giver ledere deres teams mulighed for at tale frit og bidrage autentisk. Hvis arbejdspladsen allerede har et højt niveau af mental sundhed, teamwork eller et forud etableret venskabeligt miljø, vil det være lettere at etablere psykologisk tryghed.

 

Hvordan etablerer man tillid?

Tidligere i denne artikel fastslog vi, at det ikke kun er ledelsen, men også medarbejderne selv, der skal spille en rolle i etableringen af psykologisk tryghed på arbejdspladsen. At have tillid til hinanden, og sine ledere, er kernen i opbygningen af en arbejdsplads, hvor alle føler sig sikre.

Tillid er fundamentet for psykologisk tryghed. Opbygningen af tillid kræver, at kolleger og teammedlemmer:

  • Udviser pålidelighed
  • Opretholder fortrolighed
  • Overholder forpligtelser
  • Viser anerkendelse.

 

Disse værdier kan demonstreres gennem forskelligartede teambuilding-aktiviteter, regelmæssige opfølgningsmøder og ved at fremme sociale forbindelser både på og uden for arbejdspladsen.

 

Øvelser inden for psykologisk tryghed

Udover at afholde teambuilding-aktiviteter, kan kolleger såvel som ledere bør opmuntre hinanden til at dele deres meninger, idéer og bekymringer åbent og uden frygt for negative konsekvenser. Ved at skabe muligheder for konstruktiv feedback og fremme en vækstorienteret tankegang, hvor fejl ses som muligheder for læring, vil medarbejderne lære at anerkende hinanden og belønne samarbejde, risikovillighed og ansvarlighed.

 

Inklusiv kommunikation

Et andet essentielt aspekt i opbygningen af psykologisk tryghed, er at fremme et arbejdsmiljø, hvor alles stemmer værdsættes og høres. Ved at opmuntre aktiv lytning, empati og respektfuld kommunikation, lægges fundamentet for en bedre arbejdsplads. Hvis man som leder (eller kollega) oplever negativ (eller måske toxic) kommunikation på arbejdspladsen, bør man sikre sig, at der fastlægges retningslinjer eller afholdes samtaler, for at enhver adfærd, der underminerer psykologisk tryghed, håndteres hurtigt.

 

Fejl kan være mulighed for læring

Frygten for at fejle, er en af de største begrænsninger for innovation og vækst på arbejdspladsen. Ved aktivt at kultivere en arbejdsplads med psykologisk tryghed, hvor man ser fejl som en læringsproces, vil man opdyrke et team af innovatører, der stræber efter at dele deres ideer.

Her er et par gode fif til at se fejl som læring:

  • Forsøg altid at fejre anstrengelser og ikke kun succeser
  • Fremhæv de lektioner, der er lært af fejl på arbejdspladsen
  • Kultiver et miljø hvor man ikke bebrejder hinanden

 

Vil du tage temperaturen på den psykologiske tryghed på din arbejdsplads? Hent Wobas spørgeramme til trivselsmålinger og få inspiration til spørgsmål inden for psykologisk tryghed.

 

Hvordan arbejder man med psykologisk tryghed?

I sidste ende kan man gøre alt, hvad der står i sin magt for at skabe en arbejdsplads, der trives med psykologisk tryghed – men som leder bør man også måle, finjustere og prøve nye tilgange undervejs.

Den bedste måde at holde styr på, hvad der fungerer (og hvad der ikke gør), er at udføre regelmæssige undersøgelser for at vurdere teamets psykologiske tryghed. Det kunne for eksempel gøres let og effektivt med Wobas trivselsmåling, der holder dig i hånden fra start til slut.

Det kan også være nyttigt at afholde feedback-sessioner og åbne diskussioner. Benyt din data fra surveys til aktivt at håndtere eventuelle bekymringer eller barrierer, der hæmmer den psykologiske tryghed, og tilpas strategier efter behov.

Opsummering af psykologisk tryghed

I vores moderne og hurtigt udviklende arbejdsmiljø er psykologisk tryghed et grundlæggende element for at fremme samarbejde, innovation og medarbejdernes trivsel.

Ved bevidst at dyrke psykologisk tryghed kan organisationer give deres medarbejdere trygheden til at gøre deres bedste, og ledelsen får fornøjelsen af glade medarbejdere, som:

  • Lever op til deres fulde potentiale
  • Tør tage risici
  • Deler deres ideer åbent
  • Og måske vigtigst af alt: TRIVES.

 

Ved at investere i psykologisk tryghed forbedrer man ikke kun team dynamikken og præstationer, men bidrager også til en gladere og mere engageret arbejdsstyrke.

Som HR-fagfolk og ledere er det vores ansvar at fremme psykologisk tryghed og skabe miljøer, der inspirerer medarbejdere til at være den bedste udgave af dem selv. Tro på dig selv og de mennesker, der omgiver dig, og I vil forbedre både teamet og dets individer.

 

Opbyg psykologisk tryghed på arbejdspladsen med Woba

Woba har kun en vision – at skabe en bedre verden at arbejde i. Vi hjælper virksomheder med at centralisere alle medarbejderundersøgelser i Woba-platformen, hvor medarbejdernes feedback omsættes til konkrete handlingstiltag. Tiltagene adresserer proaktivt problemer som arbejdsrelateret stress eller ringe psykologisk tryghed på arbejdspladsen.

Woba giver din arbejdsplads en score, der viser præcis hvordan det står til med den psykologiske tryghed og giver dig den rette rådgivning til at forbedre situationen.

Det er med enorm glæde, at vi hos Woba kan fremvise konkrete tal på at platformen virker. Tallene taler for sig selv – og de bliver kun bedre fremadrettet.

21% forbedret trivsel og sundhed
32% reduktion i sygefravær
500% ROI i forhold til lavere sygefravær

Har du brug for at få en status på den psykologiske tryghed i din organisation?

Book en demo med Woba, og lad os vise dig, hvordan det kan lade sig gøre.

Woba newsletter sign-up

Relaterede artikler

Hvad er en arbejdsmiljørepræsentant?
Arbejdsmiljørepræsentanten - hvad er deres ansvarsområder?

Arbejdsmiljørepræsentanten spiller en afgørende rolle i at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Som den officielle repræsentant for medarbejderne fungerer arbejdsmiljørepræsentanten som bindeleddet mellem medarbejdere og ledelsen, og har til opgave at sikre, at arbejdsmiljøet overholder gældende regler og standarder. Dog lader få arbejdsmiljørepræsentanter sig stoppe det, og skubber også på de blødere værdier og etiske spørgsmål i hverdagen.

Denne artikel vil dykke ned i arbejdsmiljørepræsentantens vigtigste opgaver og ansvar, for at give lidt afklaring på hvad medarbejdere og ledere kan forvente af deres arbejdsmiljørepræsentanter.

Diversitet på arbejdspladsen
Diversitet på arbejdspladsen: Gå forskellighed i møde

I dagens globaliserede og forbundne verden er diversitet blevet en essentiel faktor i enhver succesfuld organisation. Som HR-ledere er det vores ansvar at skabe en inkluderende arbejdsplads, der værdsætter og fejrer hver enkelt individs unikke bidrag.

I denne artikel vil vi udforske, hvad diversitet betyder, hvordan man opnår diversitet, samt betydningen af inklusion og strategier til effektivt at omsætte teori til praksis.

Mathias_forfatter
Mathias Baudtler
Content Marketing Manager

Relaterede artikler

Hvad er en arbejdsmiljørepræsentant?
Arbejdsmiljørepræsentanten - hvad er deres ansvarsområder?

Arbejdsmiljørepræsentanten spiller en afgørende rolle i at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Som den officielle repræsentant for medarbejderne fungerer arbejdsmiljørepræsentanten som bindeleddet mellem medarbejdere og ledelsen, og har til opgave at sikre, at arbejdsmiljøet overholder gældende regler og standarder. Dog lader få arbejdsmiljørepræsentanter sig stoppe det, og skubber også på de blødere værdier og etiske spørgsmål i hverdagen.

Denne artikel vil dykke ned i arbejdsmiljørepræsentantens vigtigste opgaver og ansvar, for at give lidt afklaring på hvad medarbejdere og ledere kan forvente af deres arbejdsmiljørepræsentanter.

AF Mathias Baudtler
Diversitet på arbejdspladsen
Diversitet på arbejdspladsen: Gå forskellighed i møde

I dagens globaliserede og forbundne verden er diversitet blevet en essentiel faktor i enhver succesfuld organisation. Som HR-ledere er det vores ansvar at skabe en inkluderende arbejdsplads, der værdsætter og fejrer hver enkelt individs unikke bidrag.

I denne artikel vil vi udforske, hvad diversitet betyder, hvordan man opnår diversitet, samt betydningen af inklusion og strategier til effektivt at omsætte teori til praksis.

AF Mathias Baudtler
BlogPost Mobning
Mobning på arbejdspladsen

Mobning på arbejdspladsen er en alvorlig problemstilling, der har dybtgående konsekvenser for både medarbejdere og organisationer. Det påvirker ikke kun den direkte berørte medarbejder, men også arbejdsmiljøet som helhed.

Hos Woba erkender vi vigtigheden af at tackle mobning og skabe et støttende fællesskab på arbejdspladsen. For når mobning ikke bliver adresseret og forebygget, lider arbejdsmiljøet som helhed, og det kan have alvorlige konsekvenser for både medarbejdernes trivsel og virksomhedens succes.

 

Hvad er mobning på arbejdspladsen?

Mobning på arbejdspladsen defineres som gentagne negative handlinger, adfærd eller krænkelser, der er rettet mod en eller flere medarbejdere og har til hensigt eller virkning at krænke, skade, ydmyge eller isolere dem.

Mobning indebærer ofte en ubalance i magtforholdene, hvor enkeltpersoner eller grupper udøver magt og kontrol over andre ved at udsætte dem for verbale, fysiske eller psykiske overgreb. Det kan manifestere sig gennem chikane, nedgørelse, udstødelse, bagtalelse eller andre former for krænkende adfærd, der skaber et fjendtligt og ubehageligt arbejdsmiljø for den berørte medarbejder.

I tvivl om hvordan dine medarbejdere trives? Find Wobas Trivselsmåling her.

 

Konsekvenser af mobning på arbejdspladsen

Mobning på arbejdspladsen kan have alvorlige konsekvenser, både for den enkelte medarbejder og for arbejdsmiljøet som helhed. Disse konsekvenser strækker sig ud over det umiddelbare psykiske og fysiske helbred og påvirker også arbejdspræstationen og trivslen på arbejdspladsen.

For den berørte medarbejder kan konsekvenserne af mobning omfatte psykiske helbredsproblemer som angst, depression, stress og andre psykiske lidelser. Det kan påvirke selvværdet, selvtilliden og livskvaliteten negativt. Derudover kan mobning have fysiske konsekvenser som søvnproblemer, mave-tarmproblemer, hovedpine og nedsat immunforsvar.

 

Mobning påvirker også den berørte medarbejders arbejdspræstation. Evnen til at koncentrere sig, træffe beslutninger og udføre arbejdet effektivt kan blive nedsat. Dette kan resultere i nedsat produktivitet, kvalitet og engagement. Langvarig mobning kan desuden medføre hyppigere sygefravær, hvilket belaster arbejdspladsen og kan føre til øgede omkostninger og tab af arbejdsdage. Ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø så øges langtidssygefraværet på hele arbejdspladsen med hele 20% grundet mobning. I nogle tilfælde kan det føre til, at den berørte medarbejder må forlade arbejdspladsen, enten frivilligt eller som følge af afskedigelse.

 

På arbejdsmiljøet som helhed har mobning også negative konsekvenser. Det skaber et giftigt arbejdsmiljø præget af frygt, mistillid og usikkerhed. Trivslen og engagementet blandt medarbejderne påvirkes, og der opstår en generel dårlig stemning på arbejdspladsen. Mobning kan også føre til øget konflikt, lavere samarbejde og dårligere kommunikation mellem medarbejdere. Dette resulterer i nedsat produktivitet og ineffektive arbejdsprocesser.

 

For at undgå disse negative konsekvenser og skabe et sundt og produktivt arbejdsmiljø er det vigtigt at håndtere og forebygge mobning på arbejdspladsen. Ved at implementere politikker og procedurer, der tydeligt fordømmer mobning og fremmer et støttende fællesskab, kan man skabe en arbejdskultur, hvor mobning ikke tolereres. Det er også vigtigt at tilbyde støtte og ressourcer til de berørte medarbejdere og sikre, at alle medarbejdere

AF Malene Madsen