Psykisk arbejdsmiljø: Guide til regler og krav

læsetid 6 min
Har din virksomhed et godt psykisk arbejdsmiljø?

I denne blog

Et sundt og velfungerende psykisk arbejdsmiljø er med til at motivere og engagere medarbejdere, sænke sygefravær og gøre det nemmere for alle at arbejde sammen eller håndtere forandringer på arbejdspladsen. Det har derfor stor betydning for de ansattes trivsel og helbred i arbejdet.

Denne guide vil komme ind på hvad det psykiske arbejdsmiljø er samt regler, krav for de psykiske forhold i arbejdsmiljøet samt 3 brugbare tips til at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø i virksomheden.

 

Hvad er psykisk arbejdsmiljø?

Når man taler om et psykisk arbejdsmiljø, så refereres der til, hvordan du som ansat eller leder har det mentalt og følelsesmæssigt på din arbejdsplads. Hvis din virksomhed eller organisation har et sundt psykisk og fysisk arbejdsmiljø, vil medarbejderne trives, føle sig trygge og komme godt ud af det med hinanden.

 

Begrebet, psykisk arbejdsmiljø, dækker altså over både konkrete arbejdsforhold og relationer mellem medarbejderne og ledelsen. Netop derfor vil et dårligt psykisk arbejdsmiljø blandt andet medføre stress, manglende arbejdsglæde og dårlige samarbejdsevner for den enkelte medarbejder.

 

Det er arbejdsgiverens ansvar at sørge for arbejdsmiljøet. Som virksomhed gør I derfor klogt i at sætte ressourcer af til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø — til gavn for både den enkelte medarbejder og for virksomhedens overordnede effektivitet. Det gør man ved bl.a. at opsætte formelle retningslinjer for adfærd på arbejdspladsen, fostre en sund arbejdskultur og sørge for, at den enkelte medarbejder trives.

 

 

Vigtigheden af et arbejdsmiljø med gode psykiske forhold

Et godt psykisk arbejdsmiljø spiller en afgørende rolle på arbejdspladsen. Det har en direkte indvirkning på medarbejdernes trivsel, produktivitet og engagement. Når medarbejderne oplever et positivt og støttende arbejdsmiljø, hvor deres psykiske behov og trivsel bliver prioriteret, trives de bedre. Dette resulterer i øget tilfredshed og motivation, hvilket igen fører til højere produktivitet og præstation på arbejdspladsen.

 

Det gode psykiske miljø spiller også en vigtig rolle i at reducere arbejdsrelateret stress og psykiske belastninger. Når medarbejderne oplever for højt et stressniveau, kan det føre til sygefravær og nedsat arbejdsevne. Derfor er det afgørende at skabe et miljø, der fremmer trivsel og stresshåndtering.

 

Desuden har et godt psykisk arbejdsmiljø indflydelse på virksomhedens omdømme. Når virksomheden er kendt for at have et sundt og trivselsfremmende arbejdsmiljø, tiltrækker det både kunder og talentfulde medarbejdere. Et positivt omdømme som en arbejdsplads, der værdsætter medarbejdertrivsel, styrker virksomhedens konkurrenceevne og bidrager til dens langsigtede succes.

 

Tegn på et godt psykisk arbejdsmiljø

Et godt og sundt arbejdsmiljø er kendetegnet af, at dine ansatte – og du selv – er glade for jeres arbejde og kolleger. Kort fortalt, så har I arbejdsglæde og høj trivsel. Hvis det psykiske arbejdsmiljø prioriteres kan virksomheder skabe et sundt og positivt arbejdsmiljø. Det er nmelig en investering, der betaler sig ved at skabe et trivselsfremmende og produktivt arbejdsmiljø. Forskning viser nemlig, at høj trivsel og arbejdsglæde (også kaldet “social kapital”) direkte forbundet med bedre effektivitet.

 

Tegn på et godt psykisk arbejdsmiljø

  • Arbejdsglæde
  • Klare mål og krav
  • Udviklingsmuligheder
  • Konstruktiv feedback
  • Tydelig og omsorgsfuld ledelse
  • Social kontakt med kolleger
  • Støtte fra ledelse og kolleger
  • Værdsættelse og anerkendelse

 

Udfordringer og risici ved et dårligt psykisk arbejdsmiljø

Et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan medføre en række udfordringer og risici for både medarbejdere og virksomheden som helhed. Typisk vil der være mange unødige konflikter, opgaverne vil virke enten overvældende eller monotone og alle på arbejdspladsen vil bruge meget tid og ressourcer på at modvirke den dårlige stemning eller prøve at genoprette et tilnærmelsesvis velfungerende samarbejde mellem kollegerne.

 

Over tid vil det medføre flere sygemeldinger, lav fastholdelse af medarbejderne, forringet samarbejde og forværre kvaliteten af resultaterne af jeres arbejde. Derfor vil en forebyggelse af dårligt psykisk arbejdsmiljø ikke kun gavne den enkelte medarbejder, men også virksomheden som helhed. Faktisk vil du for hver 1 kr. investeret i arbejdsmiljøet få 2,2 kr. igen (dette kaldes “Return on Prevention”, ROP). Det viser en undersøgelse foretaget af International Social Security Association.

 

Tegn på et dårligt psykisk arbejdsmiljø

Udbredte symptomerne på et dårligt psykisk arbejdsmiljø er:

  • Stress
  • Stort tidspres
  • Bekymringer – fx pga. fyringsrunder
  • Pludselige forandringer – fx pga. organisationsændringer
  • Unødige konflikter – med ledelse eller kolleger
  • Mobning eller krænkende handlinger
  • Manglende anerkendelse og feedback
  • Mangel på forudsigelighed
  • Dårlige samarbejdsevner og social støtte
  • Manglende rolleklarhed
  • Vold og trusler

 

Lov og regulering af psykisk arbejdsmiljø

I henhold til Arbejdsmiljøloven om psykisk arbejdsmiljø, så er der ikke en helt klar definition på, hvad der betegnes som decideret godt eller dårligt. Loven slår dog fast, at det er virksomhederne, som er ansvarlige for deres medarbejderes sundhed og velbefindende. De skal i samarbejde med sine medarbejdere sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der er “i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet”.

 

Loven kræver dog, at arbejdsgiveren foretager en systematisk arbejdspladsvurdering (APV), der også omfatter det psykiske arbejdsmiljø. APV’en er en proces, hvor risici og belastninger identificeres, og der træffes nødvendige foranstaltninger til at forebygge skader og fremme trivslen.

 

Læs mere om: Hvad er APV: Guide til arbejdspladsvurderingen

 

3 tips til et godt psykisk arbejdsmiljø

Der er ikke en endegyldig løsning på, hvordan man får et godt psykisk arbejdsmiljø. Udfordringerne på en arbejdsplads er ikke nødvendigvis den samme på en anden. Som Dostojevskij skriver i Brødrene Karamazov (1880): “Alle lykkelige familier ligner hinanden; men den ulykkelige familie er altid på sin egen måde ulykkelig.”

Vi har dog samlet tre tips til et bedre psykisk arbejdsmiljø baseret på forskning på området.

 

1. Skab rammen for en fælles indsats

Hvis man som arbejdsgiver har set sammenhængen mellem et godt psykisk arbejdsmiljø med høj trivsel og jeres bundlinje, vil de fleste gerne sætte en indsats i gang. Men det er vigtigt at understrege, at forskningen fortæller os, at hvis I vil skabe et langvarigt sundt psykisk arbejdsmiljø, kræver det, at I tager et fælles ansvar og forankrer arbejdet på alle niveauer på arbejdspladsen.

 

2. Brug APV’en eller trivselsmålingen til at komme i gang

For at kunne forbedre det psykiske arbejdsmiljø, er det først nødvendigt at afdække jeres risikoområder og problematikker. Forskningen anbefaler, at I kortlægger det psykiske arbejdsmiljø med en trivselsmåling eller en arbejdspladsvurdering (APV).

Herefter bør I på baggrund af den viden og resultater beslutte, hvilke dialoger eller handlinger, der er nødvendige. Når I har udført de aktiviteter, bør I evaluere og diskutere, hvordan I enten kan vedligeholde eller forbedre arbejdsmiljøet yderligere.Her er det vigtigt at huske, at det er en vedvarende proces at skabe et sundt psykisk arbejdsmiljø.

 

Skal Woba hjælpe jer med at omsætte medarbejdernes feedback til konkrete handlingstiltag? Book en uforpligtende demo i dag 

 

3. Nultolerance over for mistrivsel

Gør det tydeligt for alle i virksomheden, at der er nultolerance for mistrivsel. Det er vigtigt, at ledelsen gør det tydeligt, at I prioriterer et sundt psykisk arbejdsmiljø. I bør også vise, hvordan I konkret vil arbejde med at forbedre arbejdsvilkårene for medarbejderne. Jo større fokus arbejdsmiljøet har i jeres kommunikation, desto mere opmærksomme bliver medarbejderne også.

 

 

 

Når det kommer til vejledning og prioritering af konkrete forbedringer i arbejdsmiljøet, findes der en række værktøjer, som ledelsen kan benytte sig af. Dette kunne eksempelvis være gennem coaching. Coaching giver nemlig en mulighed for at få et fortroligt rum til blandt andet at vende virksomhedens dilemmaer. Samtidigt handler det om at sammenkoble og inspirere hinanden til refleksion, der gør det muligt at træffe og eksekvere på beslutninger i virksomhedens øje.

 

Skab en bedre verden at arbejde i med Woba

Woba er en alt-i-en HR-impact-platform, der omsætter medarbejderdata til konkrete tiltag i arbejdsmiljøet.

Woba har en vision om at skabe en bedre verden at arbejde i. Vi hjælper virksomheder med at forudsige og forebygge risici i arbejdsmiljøet ved at samle alle målinger og medarbejderfeedback på én platform. Vi giver HR de nødvendige værktøjer til at implementere konkrete, forebyggende tiltag og tilbyder samtidig et afgørende økonomisk incitament, der kan forstås af ledelsen og øge budgettet til trivselsindsatser. På den måde skaber vi værdi og en ROI-effekt af jeres trivselsinitiativer.

Vil du skabe det arbejdsmiljø, som dine medarbejdere drømmer om?

 

 

Woba newsletter sign-up

Relaterede Artikler

College Students Learning
Er din virksomhed klar til de nye ESG-rapporteringskrav fra EU?

Forbered din virksomhed til de nye ESG-rapporteringskrav fra EU med Woba.

I takt med at virksomhedernes sociale ansvar og bæredygtighed sættes i fokus, har EU implementeret nye retningslinjer, som ændrer måden, virksomheder rapporterer på. Denne ændring, kaldet ‘CSRD: Corporate Sustainability Reporting Directive,’ er nu en del af dansk lovgivning og træder i kraft i juli 2024. Hvad betyder det for dig og din virksomhed? Det dykker vi ned i her.

 

Hvad er ESG?

ESG står for Environment, Social, and Governance, på dansk Miljø, Socialt ansvar og God selskabsledelse. Disse tre områder udgør kernen i virksomhedernes nuværende og fremtidige bæredygtighedsindsats og prioriteres derfor på niveau med årsrapporter. Det handler om at levere konkrete data og målsætninger, der tydeliggør indsatsen for at være bæredygtig og.

  • Environment – klima: Fokus på virksomhedens miljøpåvirkning, herunder håndtering af naturressourcer, reduktion af CO2-udledning og bidrag til klimabeskyttelse.
  • Social – socialt ansvar og trivsel: Omhandler arbejdsforhold, trivsel og diversitet på arbejdspladsen samt virksomhedens samfundsmæssige indflydelse.
  • Governance – god selskabsledelse: Handler om virksomhedens ledelsesstruktur, gennemsigtighed og etiske praksis.

 

Woba – Din partner til at opfylde S’et i ESG-rapporteringen

Med Woba får du her tre helt konkrete værktøjer til at sikre, at din virksomhed opfylder kravene inden for S’et – socialt ansvar og trivsel – i ESG-rapporteringen. Selvom ESG-rapportering omfatter flere dimensioner, er vi særligt fokuseret på at hjælpe dig med at skabe et bæredygtigt arbejdsmiljø og fremme medarbejdernes trivsel.

Vores platform giver dig de nødvendige værktøjer og ressourcer til at:

  • Analysere det psykiske og fysiske arbejdsmiljø: Med Woba kan du analysere virksomhedens arbejdsmiljø og identificere nøgleområder for forbedring. Vi giver indsigt i faktorer som stressniveauer, arbejdspres, trivsel og sikkerhed, så du kan træffe kvalificerede beslutninger og skabe et sundt og sikkert arbejdsmiljø.
  • Sætte mål og udarbejde handlingsplaner: Vores platform guider dig i at sætte mål for at forbedre socialt ansvar og trivsel i din virksomhed. Vi hjælper dig med at udvikle datadrevne og målbare handlingsplaner, så du kan tage konkrete skridt mod at opfylde ESG-kravene.
  • Måle effekten og rapportere resultaterne: Efter implementering af dine handlingsplaner gør Woba det nemt at måle effekten af dine initiativer og rapportere resultaterne. Vores automatiserede rapporteringsfunktioner sikrer, at du kan dokumentere fremskridt inden for socialt ansvar og trivsel samt demonstrere overholdelse af ESG-kravene.

Ved at vælge Woba til ESG-rapportering sikrer du, at din virksomhed lever op til standarderne for socialt ansvar og trivsel. Vi støtter dig i at skabe et arbejdsmiljø, der fremmer medarbejdernes velvære, samtidig med at du opfylder dine ESG-forpligtelser.

 

Fortolkning af EU’s ESG-rapporteringskrav

Det er for mange nyttigt at få en dybere forståelse af de specifikke krav og retningslinjer, som virksomheder skal overholde i henhold til EU’s CSRD. Dette vil ofte inkludere en detaljeret gennemgang af de påkrævede rapporteringsområder samt de metoder og standarder, der skal følges for at sikre overensstemmelse

Ved at vælge Woba som din partner til ESG-rapportering kan du og din virksomhed effektivt og troværdigt opfylde de nye krav. Vi hjælper dig med at navigere gennem EU-lovgivningens nye og komplekse krav til ESG.

 

Hvad er et fysisk arbejdsmiljø?
Hvad er fysisk arbejdsmiljø?

Det fysiske arbejdsmiljø har en stor effekt på trivslen på en arbejdsplads. Der er mange ting, der kan påvirke et godt arbejdsmiljø, men særligt de fysiske rammer er afgørende for, hvor behageligt og trygt der er at arbejde. Vil man sikre det gode arbejdsmiljø, bør de fysiske forhold i arbejdsmiljøet derfor være i orden.

I denne guide vil vi komme ind på hvad det fysiske arbejdsmiljø er, sætte fokus på de fysiske forhold i arbejdsmiljøet samt komme ind på hvorfor disse netop er vigtige at fokusere på.

 

Vigtigheden af et godt fysisk arbejdsmiljø

Et godt fysisk arbejdsmiljø er utroligt vigtigt af flere årsager. Et godt fysisk arbejdsmiljø er en investering i medarbejdernes velbefindende, arbejdspladsens effektivitet og overholdelse af lovgivningen.

Man kan derfor sige, at et sundt fysisk arbejdsmiljø både er et moralsk og økonomisk ansvar — og faktisk også et lovpligtigt ansvar, da du som arbejdsgiver er ansvarlig for dine medarbejderes sundhed og velbefindende, jf. Arbejdsmiljøloven.

Som arbejdsgiver er det derfor helt essentielt, at du etablerer et sundt fysisk såvel som psykisk arbejdsmiljø.

 

Hvad er fysisk arbejdsmiljø?

Kort sagt omfatter et fysisk arbejdsmiljø de fysiske forhold og faktorer, der påvirker en persons arbejdsmiljø. Det refererer til de fysiske omgivelser og betingelser, hvor arbejdet udføres. Det vil sige, at det er alt det, du kan se, høre, lugte og mærke i forbindelse med udførelsen af dit arbejde. Det kan være indretningen af arbejdspladsen, der kan påvirke dit arbejde med fx støjgener, lys, farlige kemikalier, vibrationer og temperatur.

Mere specifikt så vedrører det fysiske arbejdsmiljø bl.a.:

  • Sikkerhed og foranstaltninger
  • Udluftning
  • Støj- og lydniveau
  • Dagslys og belysning
  • Indretning og ergonomi
  • Kemikalier og materialer
  • Tekniske hjælpe- og værnemidler

 

Hvilke konsekvenser er der ved et dårligt fysisk arbejdsmiljø?

Et dårligt fysisk arbejdsmiljø kan have forskellige konsekvenser for medarbejderne og arbejdspladsen.

Nogle af de potentielle konsekvenser ved dårligt arbejdsmiljø inkluderer:

  • Arbejdsrelaterede skader: Et dårligt fysisk arbejdsmiljø kan øge risikoen for arbejdsrelaterede skader og ulykker. For eksempel kan dårlig ergonomi føre til muskuloskeletale lidelser som ryg- eller nakkesmerter, og manglende sikkerhedsforanstaltninger kan resultere i fald eller andre ulykker.
  • Helbredsproblemer: Dårlige fysiske arbejdsforhold kan have negative virkninger på medarbejdernes helbred. For eksempel kan dårlig luftkvalitet føre til åndedrætsproblemer eller allergiske reaktioner, og dårlig belysning kan forårsage øjenbelastning og hovedpine.
  • Nedsat produktivitet: Et dårligt fysisk arbejdsmiljø kan påvirke medarbejdernes produktivitet negativt. Fysisk ubehag eller smerte kan forstyrre koncentrationen og begrænse effektiviteten. Desuden kan dårlige arbejdsforhold føre til øget stress og lavere motivation, hvilket kan påvirke arbejdsindsatsen og resultaterne.
  • Øget sygefravær: Medarbejdere, der udsættes for et dårligt fysisk arbejdsmiljø, kan opleve hyppigere sygefravær på grund af arbejdsrelaterede helbredsproblemer. Dette kan have en negativ indvirkning på arbejdspladsens drift og produktivitet.
  • Lavere jobtilfredshed: Et dårligt fysisk arbejdsmiljø kan påvirke medarbejdernes tilfredshed med deres arbejde. Hvis medarbejdere føler sig utilfredse eller ubehagelige på grund af dårlige arbejdsforhold, kan det føre til lavere jobtilfredshed og øget medarbejderomsætning.

 

Hvor udbredt et problem er et dårligt fysisk arbejdsmiljø egentlig?

Der bliver hvert år anmeldt over 40.000 arbejdsulykker på danske arbejdspladser, oplyser Arbejdstilsynet. Derfor er det vigtigt, at du og din arbejdsplads vægter det fysiske arbejdsmiljø højt. Det er ikke blot til gavn for de enkelte medarbejdere, men også for virksomheden som helhed.

Du kan allerede nu tage pulsen på dit nuværende arbejdsmiljø gennem en trivselsmåling eller som del af jeres arbejdspladsvurdering (APV).

 

Woba trivselsmåling

 

Hvad er en arbejdsmiljørepræsentant?
Arbejdsmiljørepræsentant: Opgaver og ansvar

Arbejdsmiljørepræsentanten spiller en afgørende rolle i at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Som den officielle repræsentant for medarbejderne fungerer arbejdsmiljørepræsentanten som bindeleddet mellem medarbejdere og ledelsen, og har til opgave at sikre, at arbejdsmiljøet overholder gældende regler og standarder. Dog lader få arbejdsmiljørepræsentanter sig stoppe dér, og skubber også på de blødere værdier og etiske spørgsmål i hverdagen.

 

Denne artikel vil dykke ned i en arbejdsmiljørepræsentants vigtigste opgaver og ansvar. Vi afklarer hvad medarbejdere og ledere kan forvente af deres arbejdsmiljørepræsentanter.

 

Hvad er en arbejdsmiljørepræsentant?

En arbejdsmiljørepræsentant er en person, der er valgt af de ansatte på arbejdspladsen til at være deres repræsentant i spørgsmål vedrørende arbejdsmiljøet. Arbejdsmiljørepræsentantens rolle er afgørende for at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne kan trives og yde deres bedste. Ved at identificere risici, rådgive og samarbejde med både ledelsen og medarbejderne spiller arbejdsmiljørepræsentanten en central rolle i at opretholde et positivt arbejdsmiljø, forebygge arbejdsulykker og arbejdsrelaterede sygdomme.

Arbejdsmiljørepræsentanten står dog ikke alene i dette arbejde. Det er vigtigt for alle medarbejdere og ledere at engagere sig i at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Ved at samarbejde og støtte hinanden kan vi skabe en arbejdsplads, der prioriterer trivsel og sikkerhed for alle.

 

Hvornår skal man have en arbejdsmiljørepræsentant?

Det er et krav at alle arbejdspladser med 10 eller flere ansatte skal lade medarbejderne vælge en eller flere arbejdsmiljørepræsentanter. Er I flere end 35 ansatte i virksomheden, er det et krav, at der etableres arbejdsmiljøgrupper, hvori arbejdsmiljørepræsentanterne indgår.

 

Hvem kan vælges som arbejdsmiljørepræsentant?

Arbejdsmiljørepræsentant(erne) vælges blandt de ansatte i virksomheden. Ved kontorarbejde, andet administrativt arbejde og arbejde i butikker kan arbejdsmiljørepræsentanten kun  udvælges blandt medarbejdere, der arbejder 10 timer eller mere ugentligt. Arbejdsmiljørepræsentanten vælges her af alle ansatte i det område, som arbejdsmiljørepræsentanten dækker.

Arbejdsgivere, arbejdsledere, hvor en væsentlig del af arbejdet har ledelsesmæssig karakter, og elever kan ikke vælges som arbejdsmiljørepræsentant.

 

Malene Madsen CEO Woba
Malene Madsen
CEO and Co-founder

Biografi:

Malene Madsen, CEO og medstifter af Woba.io, har en baggrund i psykologi og filosofi samt års erfaring med forskning og formidling af arbejdsrelateret stress. Hun grundlagde Woba.io med en dyb faglig indsigt og et mål om at hjælpe virksomheder med at forebygge stress, sygefravær og medarbejderopsigelser ved at bruge medarbejdernes feedback til at fastholde nøglemedarbejdere.

Malene tilhører desuden den sjældne kategori af kun 1% kvindelige iværksættere i Danmark, der har haft succes med at rejse venturekapital.

Topics: #Employeeengagement #Employeeretention #mentalhealth #peopleanalytics

Relaterede Artikler