Har din virksomhed et godt psykisk arbejdsmiljø?

læsetid 5 min

Et godt psykisk arbejdsmiljø har stor betydning for de ansattes trivsel og helbred i arbejdet.

Et sundt og velfungerende psykisk arbejdsmiljø er med til at motivere og engagere medarbejdere, sænke sygefravær og gøre det nemmere for alle at arbejde sammen eller håndtere forandringer på arbejdspladsen.

Omvendt vil et dårligt psykisk arbejdsmiljø blandt andet medføre stress, manglende arbejdsglæde og dårlige samarbejdsevner for den enkelte medarbejder.

Som virksomhed gør I derfor klogt i at sætte ressourcer af til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø — til gavn for både den enkelte medarbejder og for virksomhedens overordnede effektivitet.

I denne artikel forklarer vi:

 

  • Hvad er et psykisk arbejdsmiljø?
    • Hvordan vurderer man det psykiske arbejdsmiljø i ens virksomhed?
    • Hvad siger arbejdsmiljøloven om det psykiske arbejdsmiljø?

 

  • Hvad er et godt psykisk arbejdsmiljø?
    • Høj trivsel og arbejdsglæde styrker virksomhedens bundlinje

 

  • Hvad er et dårligt psykisk arbejdsmiljø?
    • Symptomer på et dårligt arbejdsmiljø

 

  • 3 konkrete tips til et bedre psykisk arbejdsmiljø

 

Hvad er et psykisk arbejdsmiljø?

Det psykiske arbejdsmiljø er, hvordan du som ansat eller leder har det mentalt og følelsesmæssigt på din arbejdsplads. Et godt psykisk arbejdsmiljø er direkte forbundet med høj arbejdsglæde blandt medarbejderne.

Hvis din virksomhed eller organisation har et sundt psykisk og fysisk arbejdsmiljø, vil medarbejderne trives, føle sig trygge og komme godt ud af det med hinanden. Begrebet dækker altså over både konkrete arbejdsforhold og relationer mellem medarbejderne og ledelsen.

Det er arbejdsgiverens ansvar at sørge for arbejdsmiljøet. Det gør man ved bl.a. at opsætte formelle retningslinjer for adfærd på arbejdspladsen, fostre en sund arbejdskultur og sørge for, at den enkelte medarbejder trives.

 

 

Hvordan vurderer man det psykiske arbejdsmiljø i ens virksomhed?

Den simpleste metode til at vurdere ens eget psykiske arbejdsmiljø er gennem en trivselsmåling eller som del af jeres arbejdspladsvurdering (APV).

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har lavet forskning på området, og defineret fem dimensioner for et psykisk arbejdsmiljø:

  1. Arbejdets indhold og organisering
  2. Krav i arbejdet
  3. Ledelse og samarbejde på arbejdspladsen
  4. Konflikter i arbejdet
  5. Trivsel i arbejdet

 

Arbejdstilsynet har desuden tilføjet en 6. dimension:

  1. Håndtering af forandringer

Hvis I har alle seks dimensioner for øje – og løbende laver trivselsmålinger af de ansatte samt udarbejder handlingsplaner, der skal løse evt. arbejdsmiljøproblemer – vil I være i stand til at sikre et sundt arbejdsmiljø.

 

 

Hvad siger arbejdsmiljøloven om det psykiske arbejdsmiljø?

Arbejdsmiljøloven har ikke en klar definition på, hvad et godt – eller dårligt – psykisk arbejdsmiljø er.

Loven slår dog fast, at det er virksomhederne, som er ansvarlige for deres medarbejderes sundhed og velbefindende. De skal i samarbejde med sine medarbejdere sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der er “i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet.”

 

 

Hvad er et godt psykisk arbejdsmiljø?

Et godt og sundt arbejdsmiljø er kendetegnet af, at dine ansatte – og du selv – er glade for jeres arbejde og kolleger.

Kort fortalt, så har I arbejdsglæde og høj trivsel.

I behandler hinanden pænt, har nemt ved at omgås og tilpasser jer lettere forandringer på arbejdspladsen. Arbejdsopgaverne vil også ofte være overkommelige – men stadig engagere den enkelte medarbejder.

 

Typiske tegn på et godt psykisk arbejdsmiljø er:

  • Arbejdsglæde
  • Klare mål og krav
  • Udviklingsmuligheder
  • Konstruktiv feedback
  • Tydelig og omsorgsfuld ledelse
  • Social kontakt med kolleger
  • Støtte fra ledelse og kolleger
  • Værdsættelse og anerkendelse

 

Høj trivsel og arbejdsglæde styrker virksomhedens bundlinje

Høj trivsel og arbejdsglæde (også kaldet “social kapital”) er direkte forbundet med bedre effektivitet, viser forskning. Som virksomhed er det derfor både socialt og økonomisk ansvarligt at arbejde målrettet med det psykiske arbejdsmiljø.

Derfor kan I med et øget fokus på medarbejders trivsel og arbejdsglæde opnå:

  • Højere kvalitet og produktivitet
  • Mere innovation og videndeling
  • Lavere sygefravær
  • Mindre stress
  • Øget jobtilfredshed
  • Og ikke mindst bedre økonomiske resultater

Udover at styrke virksomhedens bundlinje vil det også gavne de enkelte medarbejdere. På den måde vil arbejdsglæden skyde i vejret, hvilket sikrer bedre kvalitet, effektivitet og produktivitet. Større arbejdsglæde og jobtilfredshed er også ensbetydende med, at jeres nøglemedarbejdere bliver i arbejdet.

 

Hvad er et dårligt psykisk arbejdsmiljø?

I et dårligt psykisk arbejdsmiljø er trivslen helt i bund.

Her vil den enkelte medarbejder ofte føle sig stresset, overarbejdet eller mangle overskud.

Der vil være mange unødige konflikter, opgaverne vil virke enten overvældende eller monotone og alle på arbejdspladsen vil bruge meget tid og ressourcer på at modvirke den dårlige stemning eller prøve at genoprette et tilnærmelsesvis velfungerende samarbejde mellem kollegerne.

Over tid vil det medføre flere sygemeldinger, lav fastholdelse af medarbejderne, forringet samarbejde og forværre kvaliteten af resultaterne af jeres arbejde. Derfor vil en forebyggelse af dårligt psykisk arbejdsmiljø ikke kun gavne den enkelte medarbejder, men også virksomheden som helhed.

Faktisk vil du for hver 1 kr. investeret i arbejdsmiljøet få 2,2 kr. igen (dette kaldes “Return on Prevention”, ROP). Det viser en undersøgelse foretaget af International Social Security Association.

 

Symptomer på et dårligt arbejdsmiljø

Udbredte symptomerne på et dårligt psykisk arbejdsmiljø er :

  • Stress
  • Stort tidspres
  • Bekymringer – fx pga. fyringsrunder
  • Pludselige forandringer – fx pga. organisationsændringer
  • Unødige konflikter – med ledelse eller kolleger
  • Mobning eller krænkende handlinger
  • Manglende anerkendelse og feedback
  • Mangel på forudsigelighed
  • Dårlige samarbejdsevner og social støtte
  • Manglende rolleklarhed
  • Vold og trusler

 

3 konkrete tips til et bedre psykisk arbejdsmiljø

Der er ikke en endegyldig løsning på, hvordan man får et godt psykisk arbejdsmiljø.

Udfordringerne på en arbejdsplads er ikke nødvendigvis den samme på en anden. Som Dostojevskij skriver i Brødrene Karamazov (1880): “Alle lykkelige familier ligner hinanden; men den ulykkelige familie er altid på sin egen måde ulykkelig.”

Vi har dog tre overordnede anbefalinger til alle virksomheder baseret på forskning på området:

1. Skab rammen for en fælles indsats

Hvis man som arbejdsgiver har set sammenhængen mellem et godt psykisk arbejdsmiljø med høj trivsel og jeres bundlinje, vil de fleste gerne sætte en indsats i gang.

Men det er vigtigt at understrege, at forskningen fortæller os, at hvis I vil skabe et langvarigt sundt psykisk arbejdsmiljø, kræver det, at I tager et fælles ansvar og forankrer arbejdet på alle niveauer på arbejdspladsen.

2. Brug APV’en eller trivselsmålingen til at komme i gang

For at kunne forbedre det psykiske arbejdsmiljø, er det først nødvendigt at afdække jeres risikoområder og problematikker.

Forskningen anbefaler, at I kortlægger det psykiske arbejdsmiljø med en trivselsmåling eller en arbejdspladsvurdering (APV). Herefter bør I på baggrund af den viden og resultater, beslutte hvilke dialoger eller handlinger, der er nødvendige. Når I har udført de aktiviteter, bør I evaluere og diskutere, hvordan I enten kan vedligeholde eller forbedre arbejdsmiljøet yderligere.

At skabe et sundt psykisk arbejdsmiljø er en vedvarende proces.

3. Nultolerance over for mistrivsel

Gør det tydeligt for alle i virksomheden, at der er nultolerance for mistrivsel.

Det er vigtigt, at ledelsen gør det tydeligt, at I prioriterer et sundt psykisk arbejdsmiljø. I bør også vise, hvordan I konkret vil arbejde med at forbedre arbejdsvilkårene for medarbejderne. Jo større fokus arbejdsmiljøet har i jeres kommunikation, desto mere opmærksomme bliver medarbejderne også.

Når det kommer til vejledning og prioritering af konkrete forbedringer i arbejdsmiljøet, findes der en række værktøjer, som ledelsen kan benytte sig af. Dette kunne eksempelvis være executive coaching, som er et tilbud om professionel vejledning til virksomhedsledere og direktører.

Denne type coaching er en mulighed for at få et fortroligt rum til blandt andet at vende virksomhedens dilemmaer. Samtidigt handler det om at sammenkoble og inspirere hinanden til refleksion, der gør det muligt at træffe og eksekvere på beslutninger i virksomheds øje.

Tilmeld vores nyhedsbrev

Relaterede artikler

Coach Speaking Before Audience
Arbejdsmiljørådgivning - Vælg en løsning, hvor det indgår

At få implementeret en effektiv trivselsplatform til at varetage og øge hele arbejdsmiljøet og medarbejdernes trivsel er en uhyre vigtig beslutning.

Men skal du helt op og slå på den store, solide trivselsklokke, så bør du overveje at få en certificeret arbejdsmiljørådgiver med ombord i processen.

 

Hvilken spørgeramme skal mon bruges?

Tja, det siger vel nok sig selv, at spørgerammen er altafgørende for dine trivselsmålinger.

Spørgsmålene SKAL afspejle virksomhedens rammer og være decideret branchespecifik. Ellers får du måske svar i Vest, selvom du spørger i Øst – og det giver ikke meget værdi i sidste ende.

Så, det er en god idé at få kyndig vejledning fra en som har gennemført et hav af trivselsmålinger og som har kendskab til de forskellige brancher og derfra kan sammensætte den helt rigtigt spørgeramme til virksomheden.

En lille sidebemærkning her er, at Woba.io tilbyder (som en af de få udbydere) faktisk muligheden for at designe en fuldstændig specifik og selvvalgt spørgeramme til den enkelte måling – og på den måde sikres det, at rammerne ikke standardiseres, men tværtimod skræddersys til både branche, medarbejdere og virksomhed.

BlogPost Implementering Af Woba 1
Implementering af Woba som trivselsplatform - hvad kræver det?

Du har allerede erkendt, at arbejdet med trivsel og arbejdsmiljø er endegyldigt vigtigt for din virksomhed.

At holde dig ajour med dine medarbejdere og løbende tage pulsen på trivslen vil nemlig være dit vigtigste middel til at være en velfungerende virksomhed med tilfredse medarbejdere – der ikke lægger sig syge med stress eller forlader dig til fordel for konkurrenten.

Godt. Vigtig erkendelse. Så er du så langt.

Men nu skal du så til at researche markedet og finde den bedste udbyder – og ikke mindst det mest optimale match til dig og din virksomhed.

I denne fase skal du spørge dig selv om følgende:

 

  • Hvad vil vi gerne opnå med platformen?
  • Skal den være digital og dynamisk?
  • Hvor meget tid vil du selv bruge på trivselsarbejdet?
  • Hvor meget skal medarbejderne involveres?
  • Skal platformen tilbyde handlingsplaner bygget på valid forskning?

 

Når du har stillet dig selv disse spørgsmål – og ikke mindst svaret på dem, jamen så er det bare i gang med at sondere markedet for udbydere som har lige netop løsningen for dig og din virksomhed.

Malene Square 150x150
Malene Madsen
CEO and Co-founder

Relaterede artikler

Coach Speaking Before Audience
Arbejdsmiljørådgivning - Vælg en løsning, hvor det indgår

At få implementeret en effektiv trivselsplatform til at varetage og øge hele arbejdsmiljøet og medarbejdernes trivsel er en uhyre vigtig beslutning.

Men skal du helt op og slå på den store, solide trivselsklokke, så bør du overveje at få en certificeret arbejdsmiljørådgiver med ombord i processen.

 

Hvilken spørgeramme skal mon bruges?

Tja, det siger vel nok sig selv, at spørgerammen er altafgørende for dine trivselsmålinger.

Spørgsmålene SKAL afspejle virksomhedens rammer og være decideret branchespecifik. Ellers får du måske svar i Vest, selvom du spørger i Øst – og det giver ikke meget værdi i sidste ende.

Så, det er en god idé at få kyndig vejledning fra en som har gennemført et hav af trivselsmålinger og som har kendskab til de forskellige brancher og derfra kan sammensætte den helt rigtigt spørgeramme til virksomheden.

En lille sidebemærkning her er, at Woba.io tilbyder (som en af de få udbydere) faktisk muligheden for at designe en fuldstændig specifik og selvvalgt spørgeramme til den enkelte måling – og på den måde sikres det, at rammerne ikke standardiseres, men tværtimod skræddersys til både branche, medarbejdere og virksomhed.

AF Louise Aarkrog
BlogPost Implementering Af Woba 1
Implementering af Woba som trivselsplatform - hvad kræver det?

Du har allerede erkendt, at arbejdet med trivsel og arbejdsmiljø er endegyldigt vigtigt for din virksomhed.

At holde dig ajour med dine medarbejdere og løbende tage pulsen på trivslen vil nemlig være dit vigtigste middel til at være en velfungerende virksomhed med tilfredse medarbejdere – der ikke lægger sig syge med stress eller forlader dig til fordel for konkurrenten.

Godt. Vigtig erkendelse. Så er du så langt.

Men nu skal du så til at researche markedet og finde den bedste udbyder – og ikke mindst det mest optimale match til dig og din virksomhed.

I denne fase skal du spørge dig selv om følgende:

 

  • Hvad vil vi gerne opnå med platformen?
  • Skal den være digital og dynamisk?
  • Hvor meget tid vil du selv bruge på trivselsarbejdet?
  • Hvor meget skal medarbejderne involveres?
  • Skal platformen tilbyde handlingsplaner bygget på valid forskning?

 

Når du har stillet dig selv disse spørgsmål – og ikke mindst svaret på dem, jamen så er det bare i gang med at sondere markedet for udbydere som har lige netop løsningen for dig og din virksomhed.

AF Louise Aarkrog
BlogPost Problem Tabu
Normalisér tabuet – alle virksomheder har problemområder. Uden undtagelse!

“Uh, det har vi altså ikke rigtig lyst til skal siges højt!”

– hører vi ofte virksomhedsejere, HR-direktører eller arbejdsmiljørepræsentanter sige, når vi spørger om vi ikke skal fortælle omverdenen om deres effektive trivselsarbejde og stigning i medarbejdertilfredshed efter brugen af Woba.

Og her er det selvfølgelig ikke de flotte resultater, som de ikke har lyst til at dele.

Nej, det er de oprindelige risikoområder, som findes i udgangspunktet for deres gennemførte surveys – altså de problematikker, som kommer frem i lyset via Wobas trivselsplatform.

Grundene til det kan være mange.

Men vores erfaring siger os, at det i bund og grund omhandler sårbarhed og “brand image”.

AF Louise Aarkrog