læsetid 7 min
- 15. maj 2022
Stress er efterhånden blevet et flittigt brugt udtryk i mange henseender.
Det er positivt, at der er fokus på denne vigtige problematik. Absolut.
Men det er en skam, at stress er blevet et så brugt – og på mange måder – udvandet udtryk.
Særligt stress på arbejdspladsen er nemlig en utroligt vigtig problematik at håndtere. Faktisk skal du helst satse på at forebygge – og helt undgå stress på arbejdspladsen.
For er medarbejderen først blevet ramt hårdt, så er det svært at blive rask igen – og langtidssygemeldinger koster som bekendt i gennemsnit 1.000.000 kr. for virksomheden.
Som du kan se på visualiseringen her, så kan du bruge trappen til at placere dig selv og dine medarbejdere i forhold til stressniveau.
Trappen kan give dig et konstant og kontinuerligt værktøj til at vide, om der er noget, du skal være ekstra obs på i forhold til stressniveauet på jeres arbejdsplads.
Det er også en virkelig god idé at introducere ‘StressTrappen’ til alle medarbejdere, sådan så alle har en chance for at registrere symptomer på forkant – i stedet for at stå med en sygemelding på bagkant.
Vi vil alle sammen rykke frem og tilbage på Trappen – alt afhængig af arbejds- og privatsituation, Det vigtigste her er, at der tages hånd om situationen på 2. og 3. trin, sådan så medarbejderen (eller dig selv) igen kan rykke tilbage til trin 1.
Du kan ikke undgå at opleve stress-symptomer ind imellem. Det er helt okay og naturligt. Problemet opstår først, når du har været i tilstanden så længe, at din krop og din hjerne ikke kan kapere mere. Og så bliver det farligt.
Så brug trappen – og hold dig hele tiden ajour med, hvor dine medarbejdere og du selv befinder dig. For jo – du kan som leder også blive presset og sygemeldt!
Vi ved det allesammen godt.
Hvis du skal undgå stress på arbejdspladsen, så er den absolut bedste vej til det – at fokusere på forebyggelsen.
Når du at få taget hånd om situationen i tide, så vil det betyde alverden for både den pågældende medarbejder, arbejdsmiljøet i sin helhed og ikke mindst virksomheden.
Du får derfor 10 skridt til forebyggelse af stress på arbejdspladsen – direkte til arbejdsmiljøorganisationens trivselsarbejde.
Du kan ikke forebygge, hvis du ikke er klar over, hvordan den nuværende situation egentlig er. Hvad er det reelle udgangspunkt?
Her bruger du StressTrappen og får startet en dialog omkring, hvor I er samlet – og også om nogen er i de specifikke fareområder.
Få gennemført en trivselsmåling med henblik på stressniveauet og sørg for at få formidlet til alle medarbejdere, hvorfor denne måling skal køres igennem og at resultaterne i allerhøjeste grad vil blive taget alvorligt og håndteret på.
Her skal der virkelig startes dialog med ledelsen. For nu skal det klargøres, hvilke krav der er særligt stress-belastende, og hvilke ressourcer der forebygger stress.
Disse svar kan du også blive klogere på ved at gennemføre en trivselsmåling.
Du kan ikke nå det hele altid. Det er der ingen der kan.
Og det er vigtigt, at alle på arbejdspladsen bliver klar over, hvilke opgaver der skal prioriteres og hvilke der kan gemmes til en anden dag.
En klar prioritering af hvad der haster og ikke haster vil uvægerligt skabe et trygt rum for den enkelte medarbejder – og ikke mindst aflaste vedkommende i forhold til eventuelt arbejdspres.
Hvad er din kerneopgave? Og giver den mening for dig?
Det er to ret vigtige spørgsmål som alle medarbejdere bør stilles – og kunne svare på.
Vi mennesker kan ikke sidde længe med en kerneopgave, som ikke giver dybere mening for os.
Men enkelte medarbejder skal blive klog på sit ‘Why’ – og om denne mening reelt findes i nuværende kerneopgave. Gør den ikke det, så skal noget justeres. Og det kan ikke gøres uden medarbejderens egen indsigt og forventninger til fremtiden.
Når I er blevet klogere på stressniveau, har lagt en plan og ved præcis hvordan I som virksomhed vil arbejde med forebyggelsen af stress, så skal der udarbejdes en klar politik. Ingen skal være i tvivl om, hvor alvorligt stress håndteres og hvordan det håndteres. Jo mere klart og tydeligt det er for medarbejderen, hvor seriøst det tages, jo mere tryg bliver medarbejderen. Og tryghed er lig med trivsel – og ikke mindst roen i at sige det højt, hvis man selv mærker, at man er på vej op ad stress-trappen i et uhensigtsmæssigt tempo.
Når din medarbejder rammes af stress, så er det sjældent den eneste faktor som har fået ham/hende ud over kanten.
Stress kan være resultatet af mange forskellige udfordringer og problematikker inden for arbejdsmiljøet.
Igen – bliv langt klogere på et tidligere tidspunkt ved at gennemføre en trivselsmåling, pulsmåling eller den lovpligtige APV.
Disse målinger giver dig mulighed for at mærke stemninger, problematikker etc på et tidligt tidspunkt – og giver dig mulighed for at handle på dem. Før de ender ud i en stresstilstand.
Hvis alle i virksomheden er introduceret til StressTrappen, så er du allerede langt. For den er et ualmindeligt godt værktøj til at placere kolleger og sig selv i en eventuel farezone.
Men der skal mere til end lige kendskab.
For det er samtidig vigtigt, at du får en dialog i gang om, at det ikke blot er tilladt, men en nødvendighed at sige det HØJT, hvis en kollega eller du selv er i farezonen.
Det er ikke et tabu. Få endelig formidlet det budskab videre til alle i virksomheden.
Og jo hurtigere der bliver reageret – jo nemmere er det at få hevet vedkommende tilbage på trappens gode trin.
Vi er alle sammen medarbejdere og kolleger.
Men først og fremmest er vi mennesker. Og mennesker har brug for mennesker.
At støtte hinanden både fagligt og socialt er en vigtig ressource for stressforebyggelsen. Og den kollegiale støtte kommer ikke bare ud af ingenting. Den kræver de nødvendige rammer for at kunne blomstre og udvikle sig. Skab derfor rammerne og få sat godt gang i dialogen omkring, hvordan man bedst støtter hinanden.
Igen, vi er alle forskellige og vil gerne møde støtte på forskellige måder. Gennem dialog bliver vi klogere på hinanden og får indblik i, hvordan vi bedst kan hjælpe den ramte kollega, hvis stressen skulle tage over.
Ligegyldigt hvor forandringsparat du siger, du er, så er det altid svært at tilpasse sig forandringer – og særligt, hvis du i forvejen befinder dig i et arbejdsmiljø som er tidspresset og i højt tempo.
Både små og store forandringer kan rykke ved balancerne i et arbejdsmiljø. Så skal du være på forkant med eventuelle udfordringer, så tænk det ind i forandringsprocessen. Sørg for at alle medarbejdere er informerede tilstrækkeligt og tag hensyn til ham/hende som ikke er helt lige så forandringsglad som de resterende.
Det effektive, forebyggende stressarbejde er betinget af opbakning hele vejen rundt i virksomheden. Du kan ikke som arbejdsmiljørepræsentant alene rykke ved problematikken.
Sørg for at få ledelsens opbakning i forbindelse hele forebyggelsesarbejdet.
Dialogen med de højere ledelseslag er afgørende for at afstemme forventninger til indsatsens mål og midler.
Det er arbejdsgiverens fulde ansvar, at arbejdet er sikkert og sundt for den enkelte medarbejder – gør gerne det klart og tydeligt for ledelsen i samme ombæring.
(Kilde: Inspireret af arbejdsmiljøweb.dk)
Når vi dagligt arbejder med arbejdsmiljøet i mange danske virksomheder, så er det vigtigt at arbejde ud fra nogle konkrete, teoretiske handlingstiltag. Og dem som vi gang på gang ser virker, det er dem som udspringer fra IGLO-modellen.
Derfor rådgiver vi også oftest ud fra den.
Følg IGLO-modellen og styrk din forebyggende indsats, så er du allerede langt i dit trivselsarbejde.
I står for Individ. G for Gruppe. L står for Ledelse og O står for Organisation.
Hele tanken med IGLO er at trivselsarbejdet fregår på samtlige lag i virksomheden – og at alle de lag spiller sammen i forhold til at få eksekveret de konkrete handlingsplaner og opnå en øget trivsel.
Vi starter fra O’et af og arbejder os frem til I’et …
Skab gode rammer og et sundt arbejdsmiljø ved at oprette en klar og konkret stress-politik, så alle medarbejderne ved, at de altid trygt kan henvende sig og bede om hjælp – uden frygt for repressalier.
Indfør bevægelse i løbet af dagen (medarbejdere med smerter har højere risiko for at udvikle stress), fælles strækøvelser og tvungne pauser.
Indfør Walk&Talks, hvor du ser dine medarbejdere i øjnene og spørger ind til deres arbejdsglæde og generelle trivsel.
Sæt fokus på, at I har en kultur, hvor man går hjem, når arbejdsdagen er slut og ikke skal føle sig presset til at arbejde over.
Brug ‘Stress-trappen’ – som vist tidligere. Den er dit værktøj til at spotte dine medarbejderes og også din egen stresstilstand.
Start dialogen – gør det helt legalt at tale om, hvad der stresser jer på arbejdspladsen.
Skab den nødvendige ro. Hvis man er meget forstyrret i arbejdsdagen kan man ikke nå sine arbejdsopgaver, og det bliver et problem på sigt.
Hold godt øje med hinanden. Hold øje med tegn og symptomer. Måske er din kollega begyndt at spise ved sit skrivebord i stedet for i kantinen med alle andre. Eller også er der en tydeligt ændret adfærd.
Har du det skidt og oplever klare symptomer på stress, så meld det ud så hurtigt som muligt til din nærmeste leder.
Åbenhed og ærlighed er virkelig nøgleordene her, for jo længere tid du gemmer det væk og holder det for dig selv, jo hurtigere nærmer du dig et stressniveau som er uhensigtsmæssigt – både for dig og virksomheden.
Måske har du allerede erfaret, at nogen på arbejdspladsen er ramt hårdt og befinder sig på de kritiske trin i StressTrappen – jamen så er det ikke ensbetydende med, at du ligeså godt kan give op på forhånd.
Der findes forskellige måder at få sat gang i stresshåndteringen på arbejdspladsen.
Få fat i så mange værktøjer og hjælpemidler som overhovedet muligt. Og så sørg for at få gennemført de puls- og trivselsmålinger som kan give klarhed og ikke mindst vished om, hvordan og hvor meget der skal sættes ind.
Woba newsletter sign-up
Jeg er 38 år og arbejder i dag som kommunikationschef i Woba.
For 3 år siden arbejdede jeg som afdelingsleder i et marketingbureau.
Jeg oplevede et utal af symptomer på stress, men undlod at handle på dem, indtil en torsdag i september 2019.
“Jeg havde længe følt mig udbrændt og udmattet. I 3-4 måneder havde jeg haft vejrtrækningsbesvær, enormt tryk i brystkassen, konstant svimmelhed og en uforklarlig (og meget ubehagelig) snurren i fingre og arme. Jeg tænkte, at det nok skulle gå over. Desuden havde jeg heller ikke tiden til at melde mig syg et par dage og trække det berømte stik.
Jeg var jo leder og skulle varetage mine medarbejdere i afdelingen. Men så skete det. Uden varsel besvimede jeg dér midt på kontoret. En ganske almindelig torsdag formiddag. Min kollega måtte samle mig op – og jeg kom hurtigt til hægterne igen. Dog en kende rystet.
Efter det tog jeg mig selv alvorligt og gik til lægen. Derfra fulgte en klar og alvorlig sygemelding – som gik hånd i hånd med adskillige udredninger for hjernetumorer, hjertesygdomme, lungeinfektioner etc. Alle undersøgelser pegede på én ting – en klar og alvorlig stress-diagnose.
– Du skal regne med at være sygemeldt i minimum et år, sagde lægerne.
Jeg var slået ud. Hele min karriere var på vej ned i afløbet – sammen med mit selvværd, drive og personlige power. Det endte ud i måneders kamp med angst, depression og stor håbløshed. Jeg kunne ikke gå ud blandt mennesker, kunne ikke gå i Netto, kunne ikke tage min telefon, når den ringede, blev fuldstændig febrilsk når min datter spurgte mig om sin madpakke. Jeg var slået tilbage i alt socialt. Og det hele endte med en decideret indlæggelse.
I dag er jeg tilbage på fuldt blus – men med en klar respekt for mine egne grænser og en viden om, hvor meget det betyder at holde en skarp balance mellem arbejdsliv og privatliv. Jeg kan stadig mærke symptomerne i ny og næ.
Dem slipper jeg aldrig helt af med.
Men i dag bruger jeg dem som en god, usynlig guide – et gevaldigt vink med en vognstang – om at jeg er på vej til at overskride min grænse, og at det er HELT okay at sige ‘NEJ’, ‘Det når jeg ikke’ og ‘Jeg vil meget gerne hjælpe, men det bliver ikke før i morgen’ …”
Og min situation afspejler lige netop dét, det hele drejer sig om.
Arbejdsrelateret stress opstår, når der stilles flere og højere krav til dig på jobbet end du reelt set kan magte.
Når du gentagne gange oplever at stilles over for arbejdsmæssige udfordringer og problemer som du ikke kan overskue eller se mulige løsninger på, så begynder energien og overskuddet at skrumpe ind – og så kommer alle stress-symptomerne buldrende.
I vores mange surveys er der mere end 81 % der viser ‘krænkende handlinger’.
Og vold eller trusler om vold karakteriseres som værende en del af de ‘krænkende handlinger’.
For mange ville vold på arbejdspladsen være noget som aldrig nogensinde vil eller kan ske.
Gudskelov.
Men ikke desto mindre er det stadig hverdagen for mange ansatte i Danmark.
Jeg er 38 år og arbejder i dag som kommunikationschef i Woba.
For 3 år siden arbejdede jeg som afdelingsleder i et marketingbureau.
Jeg oplevede et utal af symptomer på stress, men undlod at handle på dem, indtil en torsdag i september 2019.
“Jeg havde længe følt mig udbrændt og udmattet. I 3-4 måneder havde jeg haft vejrtrækningsbesvær, enormt tryk i brystkassen, konstant svimmelhed og en uforklarlig (og meget ubehagelig) snurren i fingre og arme. Jeg tænkte, at det nok skulle gå over. Desuden havde jeg heller ikke tiden til at melde mig syg et par dage og trække det berømte stik.
Jeg var jo leder og skulle varetage mine medarbejdere i afdelingen. Men så skete det. Uden varsel besvimede jeg dér midt på kontoret. En ganske almindelig torsdag formiddag. Min kollega måtte samle mig op – og jeg kom hurtigt til hægterne igen. Dog en kende rystet.
Efter det tog jeg mig selv alvorligt og gik til lægen. Derfra fulgte en klar og alvorlig sygemelding – som gik hånd i hånd med adskillige udredninger for hjernetumorer, hjertesygdomme, lungeinfektioner etc. Alle undersøgelser pegede på én ting – en klar og alvorlig stress-diagnose.
– Du skal regne med at være sygemeldt i minimum et år, sagde lægerne.
Jeg var slået ud. Hele min karriere var på vej ned i afløbet – sammen med mit selvværd, drive og personlige power. Det endte ud i måneders kamp med angst, depression og stor håbløshed. Jeg kunne ikke gå ud blandt mennesker, kunne ikke gå i Netto, kunne ikke tage min telefon, når den ringede, blev fuldstændig febrilsk når min datter spurgte mig om sin madpakke. Jeg var slået tilbage i alt socialt. Og det hele endte med en decideret indlæggelse.
I dag er jeg tilbage på fuldt blus – men med en klar respekt for mine egne grænser og en viden om, hvor meget det betyder at holde en skarp balance mellem arbejdsliv og privatliv. Jeg kan stadig mærke symptomerne i ny og næ.
Dem slipper jeg aldrig helt af med.
Men i dag bruger jeg dem som en god, usynlig guide – et gevaldigt vink med en vognstang – om at jeg er på vej til at overskride min grænse, og at det er HELT okay at sige ‘NEJ’, ‘Det når jeg ikke’ og ‘Jeg vil meget gerne hjælpe, men det bliver ikke før i morgen’ …”
Og min situation afspejler lige netop dét, det hele drejer sig om.
Arbejdsrelateret stress opstår, når der stilles flere og højere krav til dig på jobbet end du reelt set kan magte.
Når du gentagne gange oplever at stilles over for arbejdsmæssige udfordringer og problemer som du ikke kan overskue eller se mulige løsninger på, så begynder energien og overskuddet at skrumpe ind – og så kommer alle stress-symptomerne buldrende.
I vores mange surveys er der mere end 81 % der viser ‘krænkende handlinger’.
Og vold eller trusler om vold karakteriseres som værende en del af de ‘krænkende handlinger’.
For mange ville vold på arbejdspladsen være noget som aldrig nogensinde vil eller kan ske.
Gudskelov.
Men ikke desto mindre er det stadig hverdagen for mange ansatte i Danmark.
Du husker nok bølgen.
Den altoverskyggende bølge som slog ind over hele verden i 2017.
MeToo-bølgen.
Her blev verden opmærksom på, hvor stort et problem seksuelle krænkelser egentlig er – og det viste sig hurtigt, at de fleste kvinder har oplevet en eller anden form for uønsket seksuel opmærksomhed på et tidspunkt i deres liv.
“… Og en voksen mand ka’ blive frygtelig såret
Af klap i numsen og hænder på låret
Vi finder os ikke i sexchikane
Vi finder os ikke i sexchikane”
Måske husker du den gamle Shu-bi-dua-sang som sprængte alle hitlister tilbage i 90’erne.
Dengang blev sexchikane fremstillet som ‘et klap i bagdelen’ eller ‘en hånd på låret’.
I dag dækker det over en noget bredere vifte af situationer mellem mennesker.
Seksuel chikane defineres nu som ‘al form for uønsket seksuel opmærksomhed’.
Og det er jo ganske subjektivt, i og med, at vi alle har forskellige og meget individuelle grænser.
Statistikkerne viser, at der årligt er 11-12 % af unge kvinder der angiver at opleve seksuel chikane.
Og det er primært kvinder mellem 18 og 34 år.
Seksuel chikane kan forekomme i mange afskygninger og i mange forskellige scenarier.
Det kan være mellem medarbejder og kunde/borger.
Det kan være internt mellem medarbejdere.
Og så kan det selvfølgelig også forekomme mellem leder og medarbejder.
Hvis scenariet er internt på arbejdspladsen, så skelner man mellem fire forskellige situationer:
© Copyright 2023 Woba
