læsetid 5 min
- 20. august 2021
Et af de store spørgsmål som mange virksomheder har, når de skal gennemføre en APV er: hvor meget koster en APV?
Grundlæggende er svaret helt enkelt; det kommer an på, hvilken APV-proces du ønsker at gennemføre.
Lad os kigge på de forskellige prismodeller på APV-markedet.
APV-markedet kan overordnet set deles op i konsulent- og softwarebranchen, hvor prismodellen ofte er baseret på enten en engangspris eller en pris pr. medarbejder pr. år.
Inden for konsulentbranchen er der et hav af muligheder for at gennemføre en APV. Prisen varierer fra 30 – 200 kr. pr. medarbejder pr. år alt efter antal ansatte i virksomheden.
Dog bliver den samlede pris ofte meget dyrere end den indledende startpris.
Årsagen er ganske enkel.
Konsulentbranchen tjener ikke deres penge på selve spørgeskema-systemet – men på det ”menneskelige” og deraf konsulenternes manuelle arbejde.
Lad os kigge kort på APV-processen som kan dig en indikation af, hvilke trin der koster tid og penge at gennemføre.
Processen foregår typisk i 5 trin:
Typisk har konsulentbranchen opbygget et basalt spørgeskemamodul, som kunderne får adgang til. Her får deres kunder adgang til at sende et APV-spørgeskema ud som kortlægger deres arbejdsmiljø.
Adgangen til denne basismodel koster ikke specielt meget.
Som nævnt i det ovenstående kan prisen for denne adgang variere fra 30 – 200 kr. pr. medarbejder pr. år alt efter antal ansatte i virksomheden.
Hvis virksomheden vælger at benytte et basalt spørgeskemamodul såsom SurveyMonkey, er det vigtigt at huske på, at systemet kun lever op til 1. trin af APV-processen.
De fire resterende trin, fra rapporter til handlingsplaner, udarbejdes af konsulenthuset, da virksomhederne ofte ikke har de interne ressourcer til at omsætte så meget rå data til meningsfulde rapporter.
Derfor bliver det ofte en særskilt (og dyr) konsulentopgave.
Prisen varierer også her fra en simpel timepris mellem 800 – 1500 kr. i timen til 5000 – 10.000 kr. pr. rapport.
Alt efter antal ansatte i virksomheden kan sådan en rapport koste fra 5000 – 10.000 kr. Hvis vi så antager, at virksomheder har 10 eller 50+ afdelinger bliver det en dyr fornøjelse.
Men der mangler et vigtigt APV-trin: prioritering af en handlingsplan, der skal løse arbejdsmiljøproblemerne.
For at det kan lade sig gøre, skal de enkelte ledere forstå indholdet af rapporten.
Derfor hentes konsulenterne ofte ind igen for at præsentere rapportens indhold for lederne og give dem anbefalinger til handlingsplaner.
Det bliver igen en særskilt konsulentpris.
Mange virksomheder fokuserer ofte udelukkende på, hvad de betaler for en adgangsbillet til konsulenternes system.
Jeg understreger dog altid, at de skal huske at medregne de skjulte konsulentomkostninger i deres prissammenligning.
Taget i betragtning af at teknologien nu har muliggjort, at vi kan automatisere konsulenternes manuelle processer fra kortlægning til rapport til handlingsforslag, anbefaler jeg ikke, at virksomhederne bruger unødvendig tid og penge på en i forvejen tidskrævende proces.
I softwarebranchen finder vi ligeledes et hav af systemer, der kan gennemføre APV’en, hvor prismodellen typisk abonnement baseret. Priserne varierer dog også her.
Der findes to forskellige “modeller” af digitale APV-værktøjer.
Lad os start med at kigge på ”basis” modellen.
For et helt basalt APV-værktøj kan prisen starte fra 20 – 50 kr. pr. medarbejder pr. år for en basispakke.
Her får virksomheden typisk adgang til et traditionelt selvbetjeningssystem, hvor de selv skal gøre alt arbejdet:
Systemet arbejder altså ikke for dig, og derfor kræver håndteringen af et sådan system typisk meget manuelt arbejde.
Virksomhederne bruger i gennemsnit 6 – 12 måneder på at gennemføre den resterende APV-proces, hvis de vælger et “gør det selv”-system.
Særligt ligger der mange måneders arbejde i at få omsat APV-resultaterne til handlingsplaner.
Det er ofte både HR-manager og Arbejdsmiljøorganisationen, der er involveres i den proces.
Hvis vi tager en gennemsnitslønnen for en HR-manager og to til tre arbejdsmiljørepræsentanter fra arbejdsmiljøorganisationen, er den samlet set 190.000 kr. pr. måned.
Det koster altså virksomheden 190.000 kr. at bruge disse medarbejderes tid på at gennemføre APV-processen.
Hvis vi antager, at de er erfarne med at gennemføre APV-processen, bruger de godt tre måneder på dels at få forstå deres APV-rapporter og få omsat resultaterne til handlingsplaner.
Den brugte tid svarer til 570.000 kr.
Hertil er der ikke medregnet, at de lokale ledere ofte også er inkluderet i udarbejdelsen af handlingsplanerne sammen med medarbejderne.
Det er alt andet lige en meget dyr og tidskrævende proces, hvis man som virksomhed vælger et standard spørgeskemasystem til at gennemføre en APV
Det største problem rent fagligt er, at hvis en APV-proces tager virksomheder så mange måneder at gennemføre, så forøger det også risikoen for, at arbejdsmiljøet har ændret sig i mellemtiden – hvilket gør resultaterne ubrugelige.
Så nu tænker du nok, hvorfor vælger virksomhederne ikke blot en fuldautomatiseret APV-løsning, som sparer dem for de mange måneders APV-arbejde?
Desværre er der mange virksomheder, der udelukkende fokuserer på den initiale opstartspris. Derfor overses de indirekte omkostninger, der er forbundet med at gennemføre APV-processen internt.
For en fuldautomatisk model, hvor virksomheden skal bruge minimum af tid og få maksimal værdi ved at leve op til alle fem lovpligtige APV-trin, betaler kunden for, at softwaren helt automatisk gør det tunge APV-arbejde.
Det er en modernisering og automatisering af den traditionelle APV, hvor virksomheden typisk får adgang til:
Her betaler virksomheden for den frigivne tid ved at vælge et fuldautomatisk software som ligger fra 90 – 300 kr. medarbejder pr. år alt efter antal ansatte i virksomheden.
Så prisen på en APV afhænger meget af, hvilken proces I som virksomhed ønsker.
Har I ressourcer til at drive APV-processen internt fra a – z?
Eller ønsker I et fuldautomatisk digitalt værktøj, der gennemfører APV’ens fem lovpligtige trin helt automatisk og frigiver tid til at skabe dialog og implementere de nødvendige handlingsplaner?
Det er i sidste ende jeres vurdering.
Jeg er selvfølgelig farvet af min rolle som stifter af Woba, men min vurdering er, at det er nogle klare fordele ved at vælge en fuldautomatisk APV-løsning:
Hvis vi derudover antager, at I med en fuldautomatisk APV blot forebygger en langtidssygemelding, som kunne være forårsaget et dårlig psykisk eller fysisk arbejdsmiljø, kan I ifølge forskningen sparer helt op til 1 million kr.
Direkte omkostninger ved sygemelding
Indirekte omkostninger ved sygemelding
APV’en er dermed et effektivt redskab til at fremme det psykiske og fysiske arbejdsmiljø.
En international undersøgelse viser, at investeringer i arbejdsmiljø såsom APV’en betaler sig hjem 2,2. gange i gennemsnit.
Så det store spørgsmål er måske ikke, hvad prisen på en APV er, men hvad det koster at lade være (eller vælge den forkerte løsning).
Woba newsletter sign-up
APV skema, skabelon, spørgeramme – kært barn har mange navne. En APV (kort for arbejdspladsvurdering) er et vigtigt værktøj, der hjælper jer med at forebygge dårligt arbejdsmiljø og til at nedsætte sygefraværet.
Når du skal lave en APV er der en række krav du skal opfylde, som er reguleret af Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø – også kaldet arbejdsmiljøloven. For at være sikker på at du opfylder kravene, kan du med fordel gøre brug af et APV skema.
Men hvad er et APV skema egentlig?
Man kan sige, at et APV skema er din sikreste og bedste vej til god trivsel og et godt arbejdsmiljø i virksomheden. Den giver dig det nødvendige indblik i medarbejdernes tanker og oplevelser. Den måler nemlig temperaturen på medarbejdernes daglige velvære, veltilpashed og følelse af at være en vigtig del af virksomheden.
Er du i tvivl om, hvordan du sikrer trivsel blandt dine medarbejdere? Her kan du læse 4 gode råd til, hvordan du opnår trivsel på arbejdspladsen.
Selvom arbejdspladsvurderingen er lovpligtig og skal leve op til en række specifikke krav, så er der en vis grad af metodefrihed. Det gælder særligt i forbindelse med kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljø.
Jeg gennemgår her de tre mest udbredte metoder: APV-skema, interview og observation. For selvom der er metodefrihed, så er ikke alle metoder lige.
APV skema, skabelon, spørgeramme – kært barn har mange navne. En APV (kort for arbejdspladsvurdering) er et vigtigt værktøj, der hjælper jer med at forebygge dårligt arbejdsmiljø og til at nedsætte sygefraværet.
Når du skal lave en APV er der en række krav du skal opfylde, som er reguleret af Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø – også kaldet arbejdsmiljøloven. For at være sikker på at du opfylder kravene, kan du med fordel gøre brug af et APV skema.
Men hvad er et APV skema egentlig?
Man kan sige, at et APV skema er din sikreste og bedste vej til god trivsel og et godt arbejdsmiljø i virksomheden. Den giver dig det nødvendige indblik i medarbejdernes tanker og oplevelser. Den måler nemlig temperaturen på medarbejdernes daglige velvære, veltilpashed og følelse af at være en vigtig del af virksomheden.
Er du i tvivl om, hvordan du sikrer trivsel blandt dine medarbejdere? Her kan du læse 4 gode råd til, hvordan du opnår trivsel på arbejdspladsen.
Selvom arbejdspladsvurderingen er lovpligtig og skal leve op til en række specifikke krav, så er der en vis grad af metodefrihed. Det gælder særligt i forbindelse med kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljø.
Jeg gennemgår her de tre mest udbredte metoder: APV-skema, interview og observation. For selvom der er metodefrihed, så er ikke alle metoder lige.
Problem:
“Jeg sidder ofte i træk og får kulde”
Handlingsplan:
‘Vi sørger øjeblikkeligt for at få repareret klimaanlægget og lukket for vinduerne. Den nærmeste afdelingsleder er ansvarlig.’
Problem:
“Min PC er langsom og bliver ofte smidt af internettet”
Handlingsplan:
‘Indkøb af nyt funktionelt udstyr og en opgradering af internetløsning. Afdelingsleder er ansvarlig for indkøb.’
Sådan kan du med en konkret og løsningsorienteret handlingsplan imødekomme dine medarbejderes behov og udfordringer i arbejdsmiljøet.
Men hvad nu, hvis kommentarfelterne i APV’en ser ud som følger:
“Jeg har ikke nogen symptomer på stress. Har dog svært ved at sove en hel nat og har lidt hjertebanken.”
“Jeg ved ikke, om det bare er mig, men føler af og til, at Kirsten taler ned til mig og behandler mig som om, jeg ikke gør mit arbejde godt nok. Det er nok bare mig.”
Nja, så har udfordringerne pludselig karakter af noget langt mindre håndgribeligt og kan ikke løses med et simpelt tiltag.
Og hvad gør du så?
Først og fremmest – gå ikke i panik. Ja, det er en alvorlig sag, men nu ved du det om ikke andet. Og i arbejdet med medarbejdertrivsel og arbejdsmiljø, så er viden og erkendelse første, vigtige skridt.
Men du kan nu heller ikke bare læne dig tilbage, lukke øjnene og tænke “Nå, det går jo nok …”, for målingerne giver dig en unik mulighed for reelt at handle på problematikkerne og imødekomme din medarbejders trivsel.
Og det er så her, hvor de gennemarbejdede og konkrete handlingsplaner er dit absolut vigtigste værktøj.
Jo, altså det er jo som navnet kraftigt antyder – en plan for en handling.
Og så er det tilmed noget af det absolut vigtigste i dit APV-arbejde. For hvad er en APV uden en reel opfølgning og en helt igennem konkret løsningsplan?
Spørger man Arbejdstilsynet, hvad de mener, at man skal udarbejde en handlingsplan ud fra, så skal man kortlægge følgende:
For at blive endnu mere konkret, så har vi i Woba udspecificeret handlingsplanerne, så de bliver langt mere dybdegående og brugbare.
Det er nemlig en virkelig god idé at kortlægge og inddele alt på organisationsniveau, ledelsesniveau, gruppeniveau samt individniveau. Denne inddeling kaldes i HR-regi for IGLO-modellen.
I – Individniveau
G – Gruppeniveau
L – Ledelsesniveau
O – Organisationsniveau
Lad os starte i omvendt rækkefølge …
På organisationsniveau ser du på, hvad arbejdsgiverens ansvar egentlig er i forhold til problematikken og i særdeleshed i den fremtidige plan. Hvad skal arbejdsgiveren gøre, sige og fokusere på, for at handlingstiltaget implementeres.
Ledelsesniveauet er dér, hvor lederens rolle tydeliggøres. Hvad betyder den enkelte leder for arbejdskulturen og hvordan kan han/hun være med til at løse problematikken.
Gruppeniveauet henvender sig til ‘teamet’, karakteriserer fællesskabet og “vi løfter i flok”-mentaliteten. En specifik handlingsplan kan her gå ind og fokusere på, hvad I reelt set kan gøre i fællesskab i teamet for at imødekomme problematikkerne. Er der nogen fordomme som skal håndteres? Skal det generelle sprog justeres lidt? Eller skal vi bare blive bedre til at inddrage og tage hensyn til hinanden?
Og så kommer vi til individniveauet. Hvad kan den enkelte medarbejder gøre for at fremme arbejdsmiljøet med henblik på den specifikke udfordring?
Her er det vigtigt at komme med guidelines til, hvordan den enkelte tackler udfordringen, men der kan også her udstikkes generelle holdninger til virksomhedens politik – og hvordan det ønskes, at man opfører sig overfor kolleger.
… Og det gør de bare!
Vi har set det selv gennem mange års erfaring med forskning i arbejdsmiljøet.
Forskningen peger entydigt på, at I kan opnå en forbedret arbejdsglæde, produktivitet og lavere sygefravær, hvis der prioriteres en tidlig indsats for at handle på målingernes problemområder.
© Copyright 2023 Woba
