Det er tvingende nødvendigt at få gennemført virksomhedens APV udførligt og korrekt.
Ikke kun fordi det er lovpligtigt, men mere fordi det kan reducere antallet af arbejdsmiljøproblemer — hvilket vil komme hver enkelt medarbejder til gode, til gavn for virksomheden som helhed.
Derudover er det sunde arbejdsmiljø direkte forbundet med fastholdelse af medarbejdere.
Et sundt arbejdsmiljø vil nemlig øge den enkelte medarbejders trivsel og arbejdsglæde, hvilket igen styrker deres generelle produktivitet og effektivitet.
Traditionelt er en APV dog en tung og tidskrævende opgave, der ofte fordyres af behovet for hjælp fra eksterne konsulenter.
Men det er muligt at skære drastisk ned på både omkostninger og tidsforbruget, ved at vælge en digital APV-løsning.
En online APV-løsning er en digital, oftest cloud-baseret (SaaS), løsning, der kan automatisere hele eller dele af APV-processen.
Den er typisk karakteriseret ved, at løsningen kan håndtere alle fem faser af en lovpligtig APV.
Udover at indeholde en fuldautomatiseret løsning til indsamling af data, så hjælper værktøjet også med at facilitere handlingsplaner og opfølgning.
Måske tænker du, at det eneste online APV-værktøj, I har behov for, er det survey-tool I allerede bruger til andre spørgeskemaundersøgelser.
Og de kan sådan set godt bruges til første fase af udarbejdelsen af en APV, men kommer til kort, når det gælder resten af de lovpligtige krav til en APV.
Herunder giver jeg yderligere seks gode grund til at vælge en digital løsning.
Der er selvfølgelig forskel på de enkelte udbydere, men her er seks fordele ved en digital APV:
1. Klargjorte branchespecifikke APV-skabeloner: Arbejdstilsynet har udarbejdet en række branchespecifikke APV-skabeloner. Der er ingen grund til, at de ikke er nemt tilgængelige i jeres digitale APV-løsning, så det er helt enkelt at udsende en APV til alle eller målrettede grupper af medarbejdere i din virksomhed.
2. Adgang via mobil app: Mange har ikke en computer som en naturlig del af deres arbejde, for eksempel hvis du arbejder på lager. Derfor er det praktisk med en app til både Android og iOS, så alle kan deltage i APV’en og få adgang til resultaterne uanset tid og sted.
3. Real-time data: Fordi processen er digital og fuldt automatiseret, vil data normalt kunne tilgås med det samme, i stedet for at man skal vente uger eller måneder. Det gør jer i stand til at spotte problemer med arbejdsmiljøet og reagere inden problemerne bliver til sygefravær eller medarbejdere der siger op.
4. Hurtigt overblik og rapportering: Real-time data betyder også at rapporter kan laves hurtigt og nemt, og oftest vil resultaterne kunne aflæses i et dashboard, der giver ledelsen eller HR et hurtigt overblik.
5. Konkrete forebyggende råd og anbefalinger til forandring: En god digital APV bør også automatisk kunne give jer konkrete råd til at forebygge et dårligt arbejdsmiljø og skabe positive forandringer, baseret på den seneste forskning.
6. Nem udarbejdelse og opfølgning på handlingsplaner: Når APV-resultaterne er i hus, så skal der følges op og laves handlingsplaner, med henblik på at rette op på problemerne. Den digitale APV bør understøtte nem oprettelse af handlingsplanerne og sætte deadline for opfølgning.
Som du kan se, så ligger den helt store fordel ved en online APV ikke i én enkelt ting, men flere signifikante fordele, der kun lader sig gøre fordi løsningen er digital og dermed kan automatiseres.
Der er ikke svært at regne ud, at der hurtigt er både tid og penge sparet ved at vælge en digital APV, frem for at gøre det hele manuelt.
Woba newsletter sign-up
APV skema, skabelon, spørgeramme – kært barn har mange navne. En APV (kort for arbejdspladsvurdering) er et vigtigt værktøj, der hjælper jer med at forebygge dårligt arbejdsmiljø og til at nedsætte sygefraværet.
Når du skal lave en APV er der en række krav du skal opfylde, som er reguleret af Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø – også kaldet arbejdsmiljøloven. For at være sikker på at du opfylder kravene, kan du med fordel gøre brug af et APV skema.
Men hvad er et APV skema egentlig?
Man kan sige, at et APV skema er din sikreste og bedste vej til god trivsel og et godt arbejdsmiljø i virksomheden. Den giver dig det nødvendige indblik i medarbejdernes tanker og oplevelser. Den måler nemlig temperaturen på medarbejdernes daglige velvære, veltilpashed og følelse af at være en vigtig del af virksomheden.
Er du i tvivl om, hvordan du sikrer trivsel blandt dine medarbejdere? Her kan du læse 4 gode råd til, hvordan du opnår trivsel på arbejdspladsen.
Selvom arbejdspladsvurderingen er lovpligtig og skal leve op til en række specifikke krav, så er der en vis grad af metodefrihed. Det gælder særligt i forbindelse med kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljø.
Jeg gennemgår her de tre mest udbredte metoder: APV-skema, interview og observation. For selvom der er metodefrihed, så er ikke alle metoder lige.
APV skema, skabelon, spørgeramme – kært barn har mange navne. En APV (kort for arbejdspladsvurdering) er et vigtigt værktøj, der hjælper jer med at forebygge dårligt arbejdsmiljø og til at nedsætte sygefraværet.
Når du skal lave en APV er der en række krav du skal opfylde, som er reguleret af Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø – også kaldet arbejdsmiljøloven. For at være sikker på at du opfylder kravene, kan du med fordel gøre brug af et APV skema.
Men hvad er et APV skema egentlig?
Man kan sige, at et APV skema er din sikreste og bedste vej til god trivsel og et godt arbejdsmiljø i virksomheden. Den giver dig det nødvendige indblik i medarbejdernes tanker og oplevelser. Den måler nemlig temperaturen på medarbejdernes daglige velvære, veltilpashed og følelse af at være en vigtig del af virksomheden.
Er du i tvivl om, hvordan du sikrer trivsel blandt dine medarbejdere? Her kan du læse 4 gode råd til, hvordan du opnår trivsel på arbejdspladsen.
Selvom arbejdspladsvurderingen er lovpligtig og skal leve op til en række specifikke krav, så er der en vis grad af metodefrihed. Det gælder særligt i forbindelse med kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljø.
Jeg gennemgår her de tre mest udbredte metoder: APV-skema, interview og observation. For selvom der er metodefrihed, så er ikke alle metoder lige.
Problem:
“Jeg sidder ofte i træk og får kulde”
Handlingsplan:
‘Vi sørger øjeblikkeligt for at få repareret klimaanlægget og lukket for vinduerne. Den nærmeste afdelingsleder er ansvarlig.’
Problem:
“Min PC er langsom og bliver ofte smidt af internettet”
Handlingsplan:
‘Indkøb af nyt funktionelt udstyr og en opgradering af internetløsning. Afdelingsleder er ansvarlig for indkøb.’
Sådan kan du med en konkret og løsningsorienteret handlingsplan imødekomme dine medarbejderes behov og udfordringer i arbejdsmiljøet.
Men hvad nu, hvis kommentarfelterne i APV’en ser ud som følger:
“Jeg har ikke nogen symptomer på stress. Har dog svært ved at sove en hel nat og har lidt hjertebanken.”
“Jeg ved ikke, om det bare er mig, men føler af og til, at Kirsten taler ned til mig og behandler mig som om, jeg ikke gør mit arbejde godt nok. Det er nok bare mig.”
Nja, så har udfordringerne pludselig karakter af noget langt mindre håndgribeligt og kan ikke løses med et simpelt tiltag.
Og hvad gør du så?
Først og fremmest – gå ikke i panik. Ja, det er en alvorlig sag, men nu ved du det om ikke andet. Og i arbejdet med medarbejdertrivsel og arbejdsmiljø, så er viden og erkendelse første, vigtige skridt.
Men du kan nu heller ikke bare læne dig tilbage, lukke øjnene og tænke “Nå, det går jo nok …”, for målingerne giver dig en unik mulighed for reelt at handle på problematikkerne og imødekomme din medarbejders trivsel.
Og det er så her, hvor de gennemarbejdede og konkrete handlingsplaner er dit absolut vigtigste værktøj.
Jo, altså det er jo som navnet kraftigt antyder – en plan for en handling.
Og så er det tilmed noget af det absolut vigtigste i dit APV-arbejde. For hvad er en APV uden en reel opfølgning og en helt igennem konkret løsningsplan?
Spørger man Arbejdstilsynet, hvad de mener, at man skal udarbejde en handlingsplan ud fra, så skal man kortlægge følgende:
For at blive endnu mere konkret, så har vi i Woba udspecificeret handlingsplanerne, så de bliver langt mere dybdegående og brugbare.
Det er nemlig en virkelig god idé at kortlægge og inddele alt på organisationsniveau, ledelsesniveau, gruppeniveau samt individniveau. Denne inddeling kaldes i HR-regi for IGLO-modellen.
I – Individniveau
G – Gruppeniveau
L – Ledelsesniveau
O – Organisationsniveau
Lad os starte i omvendt rækkefølge …
På organisationsniveau ser du på, hvad arbejdsgiverens ansvar egentlig er i forhold til problematikken og i særdeleshed i den fremtidige plan. Hvad skal arbejdsgiveren gøre, sige og fokusere på, for at handlingstiltaget implementeres.
Ledelsesniveauet er dér, hvor lederens rolle tydeliggøres. Hvad betyder den enkelte leder for arbejdskulturen og hvordan kan han/hun være med til at løse problematikken.
Gruppeniveauet henvender sig til ‘teamet’, karakteriserer fællesskabet og “vi løfter i flok”-mentaliteten. En specifik handlingsplan kan her gå ind og fokusere på, hvad I reelt set kan gøre i fællesskab i teamet for at imødekomme problematikkerne. Er der nogen fordomme som skal håndteres? Skal det generelle sprog justeres lidt? Eller skal vi bare blive bedre til at inddrage og tage hensyn til hinanden?
Og så kommer vi til individniveauet. Hvad kan den enkelte medarbejder gøre for at fremme arbejdsmiljøet med henblik på den specifikke udfordring?
Her er det vigtigt at komme med guidelines til, hvordan den enkelte tackler udfordringen, men der kan også her udstikkes generelle holdninger til virksomhedens politik – og hvordan det ønskes, at man opfører sig overfor kolleger.
… Og det gør de bare!
Vi har set det selv gennem mange års erfaring med forskning i arbejdsmiljøet.
Forskningen peger entydigt på, at I kan opnå en forbedret arbejdsglæde, produktivitet og lavere sygefravær, hvis der prioriteres en tidlig indsats for at handle på målingernes problemområder.