Stresshåndtering på arbejdspladsen

Læsetid 4 min

18. februar 2021

Hvad der stresser den enkelte medarbejder er forskelligt, og derfor er symptomerne der opstår i en presset situation også forskellige. Helt grundlæggende opstår alle menneskers stresssymptomer under en længerevarende belastende situation, enten fra eller udenfor arbejdet, som har oversteget den enkeltes mulighed for stresshåndtering. Vigtigst for en god stresshåndtering er, at den enkelte leder og medarbejder kender til sine egne stresssymptomer eller “faresignaler”.

På den måde kan I opdage stressen i tide, før belastningen bliver til en sygemelding. Alle kan lære at identificere stressen i fællesskab på arbejdspladsen.

Få 8 gode råd til effektiv stresshåndtering

For at det kan lade sig gøre, er det vigtigt at gøre stresshåndtering og forebyggelse af arbejdsrelateret stress til en fælles indsats. Derfor vil vi her give 8 gode råd til effektiv stresshåndtering, der dækker alle niveauer i virksomheden.

1. Gør stresshåndtering til en fælles indsats – ikke et individuelt problem.

Medarbejdere er forskellige og reagerer forskelligt på de samme situationer og belastninger. Det er derfor vigtigt at understrege, at meget af det, der i arbejdsmiljøet skaber stress hos den enkelte, kan reduceres eller fjerne helt ved den rette indsats.Den mest effektive indsats mod stress på arbejdspladsen er at gøre stresshåndtering og forebyggelse til en fælles indsats. På den måde føler ingen, at de står alene. På organisatoriske niveau kan man derfor først og fremmest melde klart ud til hele medarbejderstaben: ”På vores arbejdsplads er stresshåndtering ikke den enkeltes problem – men en fælles indsats for hele organisationen”.

2. Uddan ledelsen i at identificere stress.

I dag er det ledelsens hovedopgave at skabe resultater, trivsel og kompetencer blandt medarbejderne. Stress er netop modsætningen til trivsel og nedsætter de ansattes arbejdsevne og produktivitet markant.Et vigtigt element i forebyggelse af stress er derfor at uddanne ledelsen i at forebygge stressen i opløbet — både hos sig selv, men også blandt sine medarbejdere. Et læringsforløb vil derfor på sigt spare jer mange menneskelige og økonomiske ressourcer, som en stresssygemelding ellers kan koste. Et helt konkret værktøj til at opdage stressen i opløbet er ”Stresstrappen”, der bliver introduceret nedenfor.

3. Træn både ledelse og ansatte til at opdage stess.

Som leder skal du være opmærksom på, at alle medarbejdere har forskellige stresstærskler og reagerer forskelligt. Derfor bør du gøre en ekstra indsats for at lære den enkelte medarbejders behov at kende.Det er dog vigtigt at understrege, at overgangen fra trivsel til alvorlig stress ikke sker fra den ene dag til den anden. Det er tale om en gradvis proces. Hvis du eller dine medarbejdere udvikler stresssymptomer, vil det have en negativ indflydelse på performance, effektivitet og generelle arbejdsglæde. Her er ”Stresstrappen” fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø et godt og overskueligt værktøj, hvor I kan lære at kende symptomerne på stress i 4 forskellige faser. Når du kender til trappens faser, vil du kunne se tegnene, længe inden sygemeldingen viser sig. Både hos dig selv og dine medarbejdere.

4. Hold fingeren på pulsen med løbende målinger.

Det er svært at forebygge stress og sygemeldinger med arbejdspladsens traditionelle årlige trivselsmålinger. Processen er ofte så tidskrævende, at virksomhederne står tilbage med et forældet billede af, hvordan medarbejderne har det.Derfor er den bedste løsning at forebygge stress og sygemeldinger ved at måle medarbejdernes trivsels- og stressniveau løbende med trivselsmålinger. På den måde får man real-time indsigt i medarbejdernes trivselsniveau, hvilket vil kunne hjælper med at udpege risikoområderne for stress, så I kan gøre noget ved dem, inden skaden er sket.

5. Støt hinanden gennem ærlig og åben dialog.

Social støtte mindsker stress i belastende situationer, viser forskning. Derfor er et vigtigt element i stresshåndtering på arbejdspladsen, at den enkelte medarbejder får støtte fra omgivelserne.Som kolleger kan I hjælpe hinanden på vej ved at tale sammen om det, som stresser jer i hverdagen. Det er også vigtigt, at I holder øje med hinanden og reagerer, hvis en kollega mistrives eller udviser tegn på stress Tegn såsom kort lunte, hukommelsesbesvær eller isolationstendenser. Det kan fx være, at din kollega spiser ved skrivebordet i stedet for i kantinen eller generelt ændrer sin adfærd. Det første skridt mod at forebygge stress er med andre ord at hjælpe og støtte op om hinanden via åbenhed og ærlig dialog.

6. Husk dine pauser.

Stress er nedslidende for vores krop og mentale overskud. Kroppen genvinder sin energi gennem søvn og afslapning. Søvnen fremkalder rent faktisk stresshæmmende hormoner. Derfor er søvnen og afslapningen nødvendige for, at stressen ikke bliver sygdomsfremkaldende og skader helbredet.Hvis du føler dig stresset i arbejdet, er det vigtigere end nogensinde før, at du prioriterer at holde fri, når du har fri og ikke mindst dine små pauser i hverdagen.

7. Strukturer din tid og find ud af, hvad der belaster dig.

Oplever du ofte dit arbejde som krævende? Måske fordi flere ting skal gøres på samme tid? Eller på grund af en generel mangel på tid i forhold til at nå dine deadlines? Hvis dette er tilfældet, har du flere muligheder for at få kontrollen tilbage over dit arbejde:Lav en to-do-liste i en prioriteret rækkefølge for hver dag, som skaber en orden og en struktur i de ting, som du skal nå. Undgå at være for perfektionistisk, og husk at gøre tingene, som du har planlagt dem. Sig nej til ekstra opgaver, hvis du befinder dig i en i forvejen belastende situation. Søg hjælp til prioritering af dine opgaver. På den måde kan du i fællesskab med din leder sikre, at der er klare og afstemte forventninger til, hvad der skal leveres.

Forskningen viser, at hvis du finder frem til, hvad der belaster dig på et tidligt stadium, er det langt nemmere at komme hurtigt tilbage i din trivsel. Du kan derfor med fordel notere, når du oplever en stressbelastning. På den måde bliver det nemmere for dig at evaluere med din nærmeste leder.

8. Stressramt? – Søg professionel hjælp.

Hvis du kan mærke, at du måske er blevet ramt af stress, bør du hurtigst muligt søge professionel hjælp! Vi anbefaler altid at gå til egen læge og få vurderet dine symptomer på stress. Skønner din læge, at der er tale om stress og ikke symptomer på anden sygdom, kan kontakt til en psykolog være næste skridt. Vi anbefaler også, at du tager fat i din nærmeste leder eller HR for at finde frem til næste skridt.

Woba gør stressforebyggelse til et fælles ansvar

Woba blev sat i verden for at gøre forebyggelse af stress til et fælles ansvar. Woba hjælper i dag over 500 kunder og 50.000 medarbejdere med at sætte spotlys på de arbejdsforhold, der skaber arbejdsrelateret stress og rådgiver vores kunder til at tage hånd om problemerne i arbejdsmiljøet, inden skaden forværres. Hvorfor denne tilgang? Fordi vi ved, at fokuseres der på stress hos den enkelte medarbejder, så overses arbejdsforholdene som skabte stressen i første omgang

Vælg Woba i dag hvis du mangler et værktøj der kan gøre stressforebyggelse til en fælles indsats for hele organisationen.

Book en demo og hør mere om, hvordan I stressforebygger med Woba.

Woba newsletter sign-up

Omsæt dit engagement-survey til handling

Surveys til at måle medarbejderengagement er et afgørende HR-værktøj designet til at låse op for din organisations potentiale. De måler medarbejdernes trivsel, fremmer fastholdelse af talenter, øger produktiviteten og støtter kontinuerlig HR-forbedring.

På samme måde som ved videnskabelig forskning begynder rejsen inden for viden og forretningsindsigt inden for HR med simple spørgsmål. Disse spørgsmål kan variere bredt. De opstår af nysgerrighed, antagelser og ønsket om at forstå dine organisations mennesker. Nøglen er at fokusere på det essentielle, praktiske og relevante for din unikke organisation.

I denne artikel er det specifikke spørgsmål, du sigter mod at besvare med solid evidens, ikke det primære fokus. I stedet lægger vægten på tilgangen og metoderne, du bruger til at designe og indsamle data til din medarbejderengagementundersøgelse på den mest effektive måde.

Fra mavefornemmelser til en datadrevet tilgang til engagement

Vi vil vise dig, hvordan du skifter fra at stole på dine mavefornemmelser til at bruge en mere solid, videnskabelig og datadrevet tilgang i dine medarbejderengagementundersøgelser. Denne ændring vil hjælpe dig med at forbedre din HR-forretningsindsigt, træffe beslutninger og anbefalinger baseret på reel evidens og implementere effektive programmer og initiativer, hvor de betyder mest – både for dine medarbejdere og organisationen som helhed.

Din organisations succes afhænger af din rolle som HR-arkitekt, og vi er her for at støtte dig. Så gør dig klar til at lære mere om at skabe og gennemføre en kvantitativ medarbejderengagementundersøgelse.

Hvad er et engagement-survey?

En medarbejderengagement-survey fungerer som et værdifuldt værktøj til at vurdere stemningen blandt din arbejdsstyrke vedrørende deres samlede work-life erfaring. Disse undersøgelser, normalt i form af spørgeskemaer, er skræddersyede til at fange medarbejdernes tanker, feedback og opfattelser i forhold til deres arbejdsmiljø og deres samlede oplevelser i organisationen.

I HR er du optaget af at besvare essentielle spørgsmål som:

Hvor engagerede er vores medarbejdere?
Er de mere engagerede end sidste år?
Varierer engagementets niveau på tværs af medarbejdersegmenter?
Hvad er vores fratrædelsesrate, og hvordan kan vi reducere den?
I hvilken grad føler de sig inkluderet på arbejdspladsen, og hvordan kan vi styrke denne følelse af inklusion?
Hvordan opfatter de deres nuværende jobressourcer?
Ved vi nok om medarbejdernes synspunkter, når vi designer programmer og initiativer for at forbedre deres psykologiske sikkerhed?
Indsigterne fra disse undersøgelser er en guldgrube for HR-fagfolk. De giver en dybere forståelse af arbejdsstyrkens engagement og trivsel, hvilket fører til et mere motiveret og produktivt team. Disse undersøgelser spiller en vital rolle i at sikre, at organisationen kan tilpasse sig forandringer og fastholde en menneskecentreret tilgang, hvor medarbejdertilfredshed og engagement er i centrum for HR-strategierne.

For at forstå vigtigheden af medarbejderengagement i HR, foreslår vi, at du læser vores artikel “Medarbejderengagement – Definition, Relevans & Strategi“.

Design af dine spørgsmål: Lukkede spørgsmål, åbne spørgsmål eller en blanding af begge?

At skabe en god medarbejderengagementundersøgelse kræver grundig forberedelse, og det er altid afgørende at have en klar problemformulering. Når undersøgelsen er baseret på interviews eller spørgeskemaer, fungerer en veldefineret problemformulering som grundlaget for at formulere klare spørgsmål. Men hvordan formulerer du effektive spørgsmål til en undersøgelse?

Når du gennemfører medarbejderengagementundersøgelser, er en af de mange beslutninger, du skal træffe, inklusionen af forskellige typer spørgsmål. I kvantitative forskningsdesign har vi typisk mulighed for at designe vores forskning omkring:

Lukkede spørgsmål: Tilbyd respondenter et begrænset sæt foruddefinerede svarmuligheder, hvilket gør dem til et almindeligt valg for undersøgelser, der sigter mod at indsamle kvantitative data.
Multiple choice-spørgsmål: Giv respondenter svarmuligheder, såsom aldersgrupper eller præferencer, hvor de vælger den mest passende mulighed.
Enkle binære (f.eks. ja, nej) spørgsmål: Kan hjælpe med at fastslå binære svar, såsom om en person har modtaget tilstrækkelig træning.
Ordinal skalerede (f.eks. Likert-skalerede) spørgsmål og åbne spørgsmål: Mål tilfredshedsniveauer på en skala, normalt fra “helt uenig” til “helt enig.”

Sådanne strukturerede spørgsmål er værdifulde for at opnå klare, strukturerede data, lette analyse og sammenligning og bruges ofte til at vurdere demografi, præferencer, holdninger og adfærd.

Åbne spørgsmål kontra lukkede spørgsmål i en engagementundersøgelse:

Åbne spørgsmål i en engagementundersøgelse adskiller sig fra deres lukkede modparter, da de inviterer respondenterne til at give detaljerede svar i fri tekst. Disse spørgsmål opfordrer respondenterne til at dele deres tanker, følelser og forslag med deres egne ord.

For eksempel kan et åbent spørgsmål bede medarbejderne om at beskrive deres største udfordringer på arbejdspladsen eller komme med forslag til at forbedre arbejdsmiljøet. Disse svar er værdifulde for at afdække nuancerede indsigter, identificere uventede problemer og opnå en dybere forståelse af medarbejderoplevelsen. De giver kontekst til de kvantitative data, der er indsamlet fra lukkede spørgsmål, og hjælper med at tolke “hvorfor” bag tallene, hvilket gør dem til en væsentlig del af en omfattende medarbejderengagementundersøgelse.

Du skal overveje, om det er mest hensigtsmæssigt at bruge lukkede spørgsmål eller åbne spørgsmål i medarbejderengagementundersøgelser af flere grunde:

Fordele ved at bruge lukkede spørgsmål:

Levere strukturerede og målbare data. De er ideelle til at måle specifikke aspekter af medarbejderengagement, såsom tilfredshed med virksomhedens politikker, fordele eller arbejdsopgaver. Denne strukturerede format muliggør nem sammenligning og analyse.
Sikre konsistens i svarformatet, hvilket gør det lettere at analysere data og identificere tendenser over tid. Dette er vigtigt ved gennemførelse af undersøgelser med regelmæssige intervaller for at følge ændringer i medarbejderengagement.
Er hurtigere for respondenter at besvare, hvilket gør undersøgelsesprocessen mere effektiv. Dette kan føre til højere svarprocenter og mere komplette data.
Bruger Likert-skalaer, som er almindeligt anvendt i medarbejderengagementundersøgelser. Dette muliggør benchmarking mod branchestandarder og andre organisationer.
Tillader mere objektiv dataanalyse, da svar er standardiserede og ikke er afhængige af den subjektive fortolkning af åbne svar.

Fordele ved brug af åbne spørgsmål:

Tillader medarbejdere at give detaljerede, nuancerede tilbagemeldinger. Dette kan afsløre problemer eller forslag, der måske ikke fanges med lukkede spørgsmål.
Medarbejdere føler sig hørt og værdsat, når de kan udtrykke deres tanker med deres egne ord. Dette kan styrke deres engagement og tilfredshed med undersøgelsesprocessen.
Kan afsløre uventede problemer eller muligheder, som du måske ikke har forudset. De kan give indsigt i “hvorfor” bag kvantitative data.
Tilbyder bedre kontekstforståelse end lukkede data. De hjælper med at tolke de kvantitative resultater og giver en dybere forståelse af medarbejderoplevelsen.

Medarbejderengagement - Definition, Relevans og Strategi

Bliv klogere på medarbejderengagement, herunder hvad det er, og hvordan du måler og forbedrer det effektivt i din virksomhed.

Hvad er medarbejderengagement?

En definition af engagement refererer kort sagt til den følelsesmæssige forpligtelse og grad af entusiasme, som medarbejdere har over for deres arbejde og organisation. Dette kan dog være en forenkling. Employee engagement er et komplekst koncept, der går ud over de indledende indtryk.

Men, ligesom forvandlingen af en simpel agern til et udbredt egetræ, har begrebet medarbejderengagement gennemgået en bemærkelsesværdig udvikling siden sine tidlige dage i 1990’erne. Det er vokset sig ikke kun til en akademisk disciplin, men også til en afgørende operationel praksis inden for organisatorisk human resource management.

Da det fik bred anerkendelse, har begrebet medarbejderengagement, ligesom grenene på en eg, antaget et væld af forskellige former og figurer. Dog er der en markant afvigelse fra egetræets naturlige udvikling. I modsætning til træets naturlige udvikling er formålet med medarbejderengagement ikke at overstige sine oprindelser.

Med den voksende popularitet inden for dette felt ser vi en utilsigtet konsekvens – en stigning i inkonsekvens og forvirring vedrørende anvendelsen af medarbejderengagement som middel til at undersøge trivsel inden for moderne organisationer.

Essensen af medarbejderengagement bliver overskygget midt i denne transformation, hvilket efterlader os med udfordringen om at afstemme dets kerneprincipper med dets ekspanderende fortolkninger. Dog har vi ikke brug for en mangfoldighed af komplekse definitioner eller grene, når det kommer til medarbejderengagement. Det, vi virkelig har brug for, er klarhed. Vi skal sikre, at en evidensbaseret tilgang, forankret i årtiers veletableret forskning, er let tilgængelig. Derudover skal vi bygge bro mellem det videnskabelige område og de praktiske anvendelser af medarbejderengagement inden for HR.

Denne artikel har til formål at hjælpe dig med bedre at forstå nogle udfordrende spørgsmål:
Hvad er medarbejderengagement, og hvordan kan vi skabe en enkel måde at måle medarbejderengagement effektivt på?

Framework for engagement

Selvom det kan være svært at finde enkle svar på komplekse spørgsmål, ønsker vi at hjælpe med at forstå medarbejderengagement. Det gør vi ved at følge begrebet tilbage til dets begyndelse og give en overskuelig oversigt over, hvordan det er blevet brugt af forskellige forskere og akademikere gennem årene. Dette skal hjælpe med at skabe en klar ramme for aktivt, strategisk og operationelt at håndtere medarbejderengagement for at skabe gladere medarbejdere, mere effektive teams og bedre resultater for organisationen.

Vi vil se nærmere på nogle af de mest anerkendte ideer og definitioner af medarbejderengagement fra akademisk forskning. Målet er at etablere en slags målestok ved at bruge pålidelige tilgange og standarder fra videnskaben.

Når definitionerne og idéerne er på plads, vil vi skifte fokus til den praktiske side af sagen. Vi vil inspirere dig til at bruge målemetoder, der effektivt kan indfange de forskellige aspekter af medarbejderengagement, samtidig med at sikre, at det er pålideligt og brugbart.

Til sidst vil vi afrunde med nogle gode råd om, hvordan du kan dyrke og forbedre engagementet i din organisation. Det skulle gerne hjælpe dig med at få mest muligt ud af fordelene ved højt medarbejderengagement.

Hvorfor er en klarere definition af medarbejderengagement vigtigt?

For at studere og forstå ethvert fænomen effektivt kræver vi klare og ensartede tilgange til at gribe fat i det specifikke emne. Inden for Human Resources (HR) bliver en præcis definition afgørende på grund af variationer i forståelsen mellem forskellige konsulentgrene, HR-afdelinger og ledere på øverste niveau.

Forvirring opstår ofte om, hvorvidt medarbejderengagement er det samme som elementer som jobtilfredshed, engagement eller motivation. Når det kommer til tilfredshed, er medarbejderengagement og tilfredshed tydeligvis ikke den samme psykologiske konstruktion, så at kombinere dem i én måling kan være kontraproduktivt.

Denne konceptuelle tvetydighed introducerer ikke kun unøjagtighed, men fører også til kritik, hvor nogle afviser medarbejderengagement som bare en omdøbning eller en overfladisk trend inden for HR.

Ikke desto mindre er medarbejderengagement ikke blot endnu et overfladisk HR-koncept. Nogle argumenterer for, at ‘konceptet med medarbejderengagement skal defineres mere klart… eller det skal opgives.’ Skeptikere har længe hævdet, at termen ‘engagement’ sandsynligvis vil falde ud af brug på et tidspunkt, fordi den mangler substans eller særegenhed. Udover at blive udfordret for manglende klar definition ses det også som en omdøbning af eksisterende konstruktioner og dermed overflødigt.

Desværre overskygger denne kritik sommetider vigtigheden af medarbejderengagement i voksende organisationer, hvor forsømmelse af det er mere tydeligt end proaktive bestræbelser på at forbedre det.

Udfordringer med sammensatte målinger af engagement

Vi står sammen med CIPD i diskussionen om og velargumenteret kritik af, hvordan konsulent- og ledelsespraksis ofte skaber mere “gammel vin i nye flasker”, “moder og trends” eller “været der, flasket det” – se deres diskussionsrapport fra januar 2021.

Dette skyldes, at flere konsulentfirmaer har udviklet (deres egen “one-point-of-questionable-truth”) sammensatte målinger af engagement langs disse linjer. Gallup’s Q12 er blot et eksempel på et værktøj, der bredt anvendes af konsulenter og praktikere, men det lever ikke altid op til standarderne for akademisk forskning. Nogle forskere har rejst bekymringer om dets validitet og betragter det som en sammensat måling manglende videnskabelig stringens. Når man udvikler en pålidelig måling, er det ikke nok at gruppere spørgsmål sammen og give dem et navn. Validering er afgørende. Målingen skal testes mod lignende og forskellige konstruktioner for at vise, at den opfører sig som forventet i teorien. For at sige det enkelt virker det ikke som magi at kombinere forskellige målinger til én score. Det resulterer i en forvirrende blanding af metrikker, hvilket gør det svært at tolke dataene.

For eksempel, når en organisation ønsker at vurdere medarbejderengagement, kan det involvere mange aspekter som overensstemmelse med virksomhedens mål, brug af ens styrker, tilfredshed med løn og forhold til ledere. At kombinere alt dette i én score gør det svært at forstå, hvad der driver forskelle eller forbedringer. Dette kan meget vel være grunden til, at Bailey et al. (2015), i en systematisk undersøgelse, valgte at udelukke studier, der stolede på Q12, på grund af bekymringer om, at det fungerer som en bred, altomfattende måling manglende validitet.

Tilhængere af sammensatte målinger kan argumentere for, at du kan bryde dem ned, men dette kan føre til en løs samling af målinger, der måske ikke giver klare indsigter. Mens det er forståeligt, at arbejdsgivere er interesserede i forskellige aspekter af medarbejderoplevelser, er det afgørende, at målinger er præcise og fokuserede. Ofte er det mere effektivt at overveje disse aspekter individuelt – især hvis du ønsker at undersøge forholdet mellem engagement og relevante uafhængige variable i en regressionsanalyse (som grundlæggende kræver, at den afhængige variabel måles!).

Behovet for klarhed

Så, hvorfor var en klar definition og forståelig konceptualisering vigtig igen? Fordi skabelsen af et arbejdsmiljø, hvor medarbejderengagement trives, er afgørende for organisationer, da det fører til positive resultater som lavere personaleomsætning, reduceret fravær, højere jobtilfredshed, øget effektivitet og produktivitet.

For at blive mere datadrevet og implementere progressive HR-initiativer understreger forskning konsekvent vigtigheden af medarbejderengagement. Det starter alt sammen med at definere kernen i begrebet og hvordan det har udviklet sig over årene i forskellige evidensbaserede fortolkninger udforsket i anvendt forskning.

Og derfor bevæger vi os fremad til, hvor vi positionerer os, når vi assisterer, rådgiver, argumenterer og alt det der med vores kunder om medarbejderengagement. En definition. En klar en, der er videnskabeligt forankret.

Definition af Medarbejderengagement – oprindelse og udvikling af begrebet

Selvom forskellige konceptualiseringer og definitioner af medarbejderengagement er udviklet i løbet af de sidste par årtier, synes der at være bred enighed om, at William Kahn var grundlæggeren af den første definition af engagement.

William A. Kahn er en organisationspsykolog kendt for sit banebrydende arbejde inden for medarbejderengagement. Han tilskrives ofte æren for at have præget udtrykket “medarbejderengagement” i begyndelsen af 1990’erne. Kahns forskning fokuserede på den psykologiske og følelsesmæssige forbindelse, som medarbejdere har til deres arbejde og deres organisation. Han var den første til at foreslå, at engagement går ud over simpel jobtilfredshed og involverer et dybere niveau af engagement og forpligtelse til sit arbejde.

“Kahn definerede arbejdsmæssigt engagement som organisatoriske medlemmers evne til at forbinde sig selv til deres arbejdsroller; i engagement anvender og udtrykker mennesker sig fysisk, kognitivt, følelsesmæssigt og mentalt under rolleudførelse.”

Kahns arbejde har haft betydelig indflydelse på, hvordan organisationer forstår og håndterer medarbejderengagement. Hans forskning har fremhævet vigtigheden af at skabe en arbejdsmiljø, der fremmer en følelse af formål, autonomi og personlig opfyldelse hos medarbejderne, hvilket i sidste ende fører til højere niveauer af engagement og bedre organisatoriske resultater.

“En af de mest almindeligt anvendte konstruktioner til at forstå og måle arbejdsmæssigt engagement, lad os komme i gang!”

Wilma Schaufeli førte utvivlsomt vejen for mere moderne forskning inden for medarbejderengagement og blev kraftigt inspireret af Kahn. Men med ønsket om at gøre konceptet engagement mere meningsfuldt, operationelt og målbart blev Utrecht-skolen født.Utrecht-skolen er en gruppe forskere kendt for deres betydelige bidrag til studiet af medarbejderengagement. De centrale personer forbundet med Utrecht-skolen inkluderer:

Wilmar Schaufeli er en hollandsk psykolog og en af de førende forskere inden for arbejdsmæssigt engagement. Han har udført omfattende forskning om begrebet og målingen af medarbejderengagement og har været medvirkende til at fremme vores forståelse af, hvordan engagementet er relateret til forskellige aspekter af arbejde og trivsel.
Marisa Salanova, en spansk psykolog, er en anden fremtrædende skikkelse inden for Utrecht-skolen. Hendes arbejde fokuserer på forudsætningerne og resultaterne af medarbejderengagement samt rollen af positiv psykologi på arbejdspladsen.
Arnold B. Bakker, en hollandsk organisationspsykolog, er kendt for sin forskning om arbejdsmæssigt engagement samt jobkrav-ressourcer-modellen, der ofte bruges til at forklare faktorer, der påvirker medarbejderengagement.

Fra slutningen af 1990’erne skrev Wilma Schaufeli sin artikel “Job demands, job resources, and their relationship with burnout and engagement: A multi-sample study,” som blev offentliggjort i 2001.
Denne artikel betragtes ofte som et af de grundlæggende værker, der har bidraget til udviklingen af begrebet arbejdsmæssigt engagement, men Schaufeli (sammen med Utrecht-gruppen) fortsatte med at forske og skrive omfattende om medarbejderengagement og dets relaterede begreber i de følgende år, og bidrog dermed betydeligt til feltet.

Kernen i engagement på arbejdspladsen: Definition af Vigor, Dedication, and Absorption

Utrecht-gruppen, ledet af Wilma Schaufeli, definerer arbejdsmæssigt engagement som en positiv, opfyldende, arbejdsrelateret mental tilstand, der kendetegnes ved tre nøgleelementer: Vigor, dedication and absorption.

Vigor refererer til en høj grad af energi og mental modstandsdygtighed under arbejdet. Engagerede individer føler entusiasme og er villige til at investere deres indsats i deres arbejde. De udviser ofte en følelse af fysisk og følelsesmæssig styrke i deres arbejdsopgaver.
Dedication indebærer en stærk forpligtelse til sit arbejde og oplevelsen af en følelse af betydning, entusiasme og udfordring i udførte opgaver. Engagerede individer føler en dyb forbindelse til deres arbejde og en stolthed i det, de gør.
Absorption refererer til at være fuldt opslugt af sit arbejde, hvor tiden synes at gå hurtigt, fordi individer er så fokuserede og dybt koncentrerede om deres opgaver. Engagerede medarbejdere oplever ofte en tilstand af flow, hvor de mister fornemmelsen af tid, fordi de er så indlejret i deres arbejde.

Denne definition fremhæver den positive og opfyldende dimension af medarbejderengagement og markerer en kontrast til udbrændthed eller disengagement, som anses for at være det modsatte af arbejdsmæssigt engagement.

Det er en tilstand, hvor medarbejdere føler sig energiske, engagerede og fuldt opslugt af deres arbejde, hvilket kan føre til forbedret præstation, jobtilfredshed og generel trivsel.

Med denne klare definition af begrebet og som et resultat af næsten 30 års forskning blev en af de mest anvendte og almindeligt accepterede måleskalaer til vurdering og forståelse af arbejdsmæssigt engagement udviklet: Utrecht Work Engagement Scale (UWES), som i dag findes i en skala på 3, 9 og 17 elementer. Senere i denne artikel præsenterer vi, hvordan UWES måler arbejdsmæssigt engagement mere detaljeret.

Employee Survey Fatigue - Sådan forbedrer du din svarprocent

I de seneste år er vores eksponering for kvantitative medarbejderundersøgelser steget – og det gælder også inden for organisationsforskningens felt. Stigningen i digitale survey-platforme og lettere distributionsmetoder har medført hyppigere invitationer til medarbejderundersøgelser, men det har også resulteret i en faldende svarprocent.

Dette fører til Survey Fatigue, som er: “Når respondenter mister interessen for dine undersøgelser på grund af den overvældende hyppighed af survey anmodninger eller den omfattende indsats og spørgsmål, der kræves for at fuldføre dem.”

Dette kan skabe uheldige konsekvenser for validiteten og repræsentativiteten af dine undersøgelser generelt.

Da engagementundersøgelser bliver stadig mere populære, stilles der øgede krav om højere svarprocenter og værdifulde indsigter. Organisationer forsøger at vurdere deres medarbejderes arbejdsliv, men disse udfordringer kan ikke ignoreres.

I denne artikel vil vi afdække begrebet survey fatigue og præsentere strategier til at bekæmpe en lav svarprocent i medarbejder-surveys.

Hvad er de primære risici ved Survey Fatique?

Når det drejer sig om engagementundersøgelser, er der et par centrale problemer forbundet med survey fatigue, som du bør være opmærksom på.

For det første kan du støde på et problem med manglende svar. Dette betyder, at nogle medarbejdere måske ikke deltager, hvilket kan påvirke nøjagtigheden af dine indsigter og din evne til at drage generelle konklusioner.
For det andet kan du ende med data, der ikke er helt pålidelige, fordi trætte deltagere måske skynder sig gennem undersøgelsen og giver hurtige svar uden at give spørgsmålene den nødvendige opmærksomhed.

Malene Madsen

CEO and Co-founder

Del artikel

Biografi:

Malene Madsen, CEO og medstifter af Woba.io, har en baggrund i psykologi og filosofi samt års erfaring med forskning og formidling af arbejdsrelateret stress. Hun grundlagde Woba.io med en dyb faglig indsigt og et mål om at hjælpe virksomheder med at forebygge stress, sygefravær og medarbejderopsigelser ved at bruge medarbejdernes feedback til at fastholde nøglemedarbejdere.

Malene tilhører desuden den sjældne kategori af kun 1% kvindelige iværksættere i Danmark, der har haft succes med at rejse venturekapital.

Topics: #Employeeengagement #Employeeretention #mentalhealth #peopleanalytics

People analytics, Trivsel

D. 27. november 2023

Omsæt dit engagement-survey til handling

Fra mavefornemmelser til en datadrevet tilgang til engagement

Hvad er et engagement-survey?

I HR er du optaget af at besvare essentielle spørgsmål som:

Hvor engagerede er vores medarbejdere?
Er de mere engagerede end sidste år?
Varierer engagementets niveau på tværs af medarbejdersegmenter?
Hvad er vores fratrædelsesrate, og hvordan kan vi reducere den?
I hvilken grad føler de sig inkluderet på arbejdspladsen, og hvordan kan vi styrke denne følelse af inklusion?
Hvordan opfatter de deres nuværende jobressourcer?
Ved vi nok om medarbejdernes synspunkter, når vi designer programmer og initiativer for at forbedre deres psykologiske sikkerhed?
Indsigterne fra disse undersøgelser er en guldgrube for HR-fagfolk. De giver en dybere forståelse af arbejdsstyrkens engagement og trivsel, hvilket fører til et mere motiveret og produktivt team. Disse undersøgelser spiller en vital rolle i at sikre, at organisationen kan tilpasse sig forandringer og fastholde en menneskecentreret tilgang, hvor medarbejdertilfredshed og engagement er i centrum for HR-strategierne.

For at forstå vigtigheden af medarbejderengagement i HR, foreslår vi, at du læser vores artikel “Medarbejderengagement – Definition, Relevans & Strategi“.

Design af dine spørgsmål: Lukkede spørgsmål, åbne spørgsmål eller en blanding af begge?

Lukkede spørgsmål: Tilbyd respondenter et begrænset sæt foruddefinerede svarmuligheder, hvilket gør dem til et almindeligt valg for undersøgelser, der sigter mod at indsamle kvantitative data.
Multiple choice-spørgsmål: Giv respondenter svarmuligheder, såsom aldersgrupper eller præferencer, hvor de vælger den mest passende mulighed.
Enkle binære (f.eks. ja, nej) spørgsmål: Kan hjælpe med at fastslå binære svar, såsom om en person har modtaget tilstrækkelig træning.
Ordinal skalerede (f.eks. Likert-skalerede) spørgsmål og åbne spørgsmål: Mål tilfredshedsniveauer på en skala, normalt fra “helt uenig” til “helt enig.”

Sådanne strukturerede spørgsmål er værdifulde for at opnå klare, strukturerede data, lette analyse og sammenligning og bruges ofte til at vurdere demografi, præferencer, holdninger og adfærd.

Åbne spørgsmål kontra lukkede spørgsmål i en engagementundersøgelse:

Du skal overveje, om det er mest hensigtsmæssigt at bruge lukkede spørgsmål eller åbne spørgsmål i medarbejderengagementundersøgelser af flere grunde:

Fordele ved at bruge lukkede spørgsmål:

Levere strukturerede og målbare data. De er ideelle til at måle specifikke aspekter af medarbejderengagement, såsom tilfredshed med virksomhedens politikker, fordele eller arbejdsopgaver. Denne strukturerede format muliggør nem sammenligning og analyse.
Sikre konsistens i svarformatet, hvilket gør det lettere at analysere data og identificere tendenser over tid. Dette er vigtigt ved gennemførelse af undersøgelser med regelmæssige intervaller for at følge ændringer i medarbejderengagement.
Er hurtigere for respondenter at besvare, hvilket gør undersøgelsesprocessen mere effektiv. Dette kan føre til højere svarprocenter og mere komplette data.
Bruger Likert-skalaer, som er almindeligt anvendt i medarbejderengagementundersøgelser. Dette muliggør benchmarking mod branchestandarder og andre organisationer.
Tillader mere objektiv dataanalyse, da svar er standardiserede og ikke er afhængige af den subjektive fortolkning af åbne svar.

Fordele ved brug af åbne spørgsmål:

Tillader medarbejdere at give detaljerede, nuancerede tilbagemeldinger. Dette kan afsløre problemer eller forslag, der måske ikke fanges med lukkede spørgsmål.
Medarbejdere føler sig hørt og værdsat, når de kan udtrykke deres tanker med deres egne ord. Dette kan styrke deres engagement og tilfredshed med undersøgelsesprocessen.
Kan afsløre uventede problemer eller muligheder, som du måske ikke har forudset. De kan give indsigt i “hvorfor” bag kvantitative data.
Tilbyder bedre kontekstforståelse end lukkede data. De hjælper med at tolke de kvantitative resultater og giver en dybere forståelse af medarbejderoplevelsen.

AF Julian Raymond Blok

Trivsel

D. 14. november 2023

Medarbejderengagement - Definition, Relevans og Strategi

Bliv klogere på medarbejderengagement, herunder hvad det er, og hvordan du måler og forbedrer det effektivt i din virksomhed.

Hvad er medarbejderengagement?

Framework for engagement

Hvorfor er en klarere definition af medarbejderengagement vigtigt?

Udfordringer med sammensatte målinger af engagement

Behovet for klarhed

Definition af Medarbejderengagement – oprindelse og udvikling af begrebet

“En af de mest almindeligt anvendte konstruktioner til at forstå og måle arbejdsmæssigt engagement, lad os komme i gang!”

Wilmar Schaufeli er en hollandsk psykolog og en af de førende forskere inden for arbejdsmæssigt engagement. Han har udført omfattende forskning om begrebet og målingen af medarbejderengagement og har været medvirkende til at fremme vores forståelse af, hvordan engagementet er relateret til forskellige aspekter af arbejde og trivsel.
Marisa Salanova, en spansk psykolog, er en anden fremtrædende skikkelse inden for Utrecht-skolen. Hendes arbejde fokuserer på forudsætningerne og resultaterne af medarbejderengagement samt rollen af positiv psykologi på arbejdspladsen.
Arnold B. Bakker, en hollandsk organisationspsykolog, er kendt for sin forskning om arbejdsmæssigt engagement samt jobkrav-ressourcer-modellen, der ofte bruges til at forklare faktorer, der påvirker medarbejderengagement.

Kernen i engagement på arbejdspladsen: Definition af Vigor, Dedication, and Absorption

Vigor refererer til en høj grad af energi og mental modstandsdygtighed under arbejdet. Engagerede individer føler entusiasme og er villige til at investere deres indsats i deres arbejde. De udviser ofte en følelse af fysisk og følelsesmæssig styrke i deres arbejdsopgaver.
Dedication indebærer en stærk forpligtelse til sit arbejde og oplevelsen af en følelse af betydning, entusiasme og udfordring i udførte opgaver. Engagerede individer føler en dyb forbindelse til deres arbejde og en stolthed i det, de gør.
Absorption refererer til at være fuldt opslugt af sit arbejde, hvor tiden synes at gå hurtigt, fordi individer er så fokuserede og dybt koncentrerede om deres opgaver. Engagerede medarbejdere oplever ofte en tilstand af flow, hvor de mister fornemmelsen af tid, fordi de er så indlejret i deres arbejde.

Det er en tilstand, hvor medarbejdere føler sig energiske, engagerede og fuldt opslugt af deres arbejde, hvilket kan føre til forbedret præstation, jobtilfredshed og generel trivsel.

AF Julian Raymond Blok

People analytics, Trivsel

D. 26. oktober 2023

Employee Survey Fatigue - Sådan forbedrer du din svarprocent

Dette kan skabe uheldige konsekvenser for validiteten og repræsentativiteten af dine undersøgelser generelt.

I denne artikel vil vi afdække begrebet survey fatigue og præsentere strategier til at bekæmpe en lav svarprocent i medarbejder-surveys.

Hvad er de primære risici ved Survey Fatique?

Når det drejer sig om engagementundersøgelser, er der et par centrale problemer forbundet med survey fatigue, som du bør være opmærksom på.

For det første kan du støde på et problem med manglende svar. Dette betyder, at nogle medarbejdere måske ikke deltager, hvilket kan påvirke nøjagtigheden af dine indsigter og din evne til at drage generelle konklusioner.
For det andet kan du ende med data, der ikke er helt pålidelige, fordi trætte deltagere måske skynder sig gennem undersøgelsen og giver hurtige svar uden at give spørgsmålene den nødvendige opmærksomhed.

AF Julian Raymond Blok

Prøv Woba idag - book en demo her

Fra mavefornemmelser til en datadrevet tilgang til engagement

Hvad er et engagement-survey?

Design af dine spørgsmål: Lukkede spørgsmål, åbne spørgsmål eller en blanding af begge?

Åbne spørgsmål kontra lukkede spørgsmål i en engagementundersøgelse:

Prøv Woba i dag - book en demo her

Download guide til whistleblower compliance

LOG IN

Stresshåndtering på arbejdspladsen

I denne blog

Få 8 gode råd til effektiv stresshåndtering

1. Gør stresshåndtering til en fælles indsats – ikke et individuelt problem.

2. Uddan ledelsen i at identificere stress.

3. Træn både ledelse og ansatte til at opdage stess.

4. Hold fingeren på pulsen med løbende målinger.

5. Støt hinanden gennem ærlig og åben dialog.

6. Husk dine pauser.

7. Strukturer din tid og find ud af, hvad der belaster dig.

8. Stressramt? – Søg professionel hjælp.

Woba gør stressforebyggelse til et fælles ansvar

Related articles

Fra mavefornemmelser til en datadrevet tilgang til engagement

Hvad er et engagement-survey?

Design af dine spørgsmål: Lukkede spørgsmål, åbne spørgsmål eller en blanding af begge?

Åbne spørgsmål kontra lukkede spørgsmål i en engagementundersøgelse:

Hvad er medarbejderengagement?

Framework for engagement

Hvorfor er en klarere definition af medarbejderengagement vigtigt?

Udfordringer med sammensatte målinger af engagement

Behovet for klarhed

Definition af Medarbejderengagement – oprindelse og udvikling af begrebet

Kernen i engagement på arbejdspladsen: Definition af Vigor, Dedication, and Absorption

Hvad er de primære risici ved Survey Fatique?

Del artikel

Biografi:

Topics: #Employeeengagement #Employeeretention #mentalhealth #peopleanalytics

Related articles

Fra mavefornemmelser til en datadrevet tilgang til engagement

Hvad er et engagement-survey?

Design af dine spørgsmål: Lukkede spørgsmål, åbne spørgsmål eller en blanding af begge?

Åbne spørgsmål kontra lukkede spørgsmål i en engagementundersøgelse:

Hvad er medarbejderengagement?

Framework for engagement

Hvorfor er en klarere definition af medarbejderengagement vigtigt?

Udfordringer med sammensatte målinger af engagement

Behovet for klarhed

Definition af Medarbejderengagement – oprindelse og udvikling af begrebet

Kernen i engagement på arbejdspladsen: Definition af Vigor, Dedication, and Absorption

Hvad er de primære risici ved Survey Fatique?