Stresshåndtering på arbejdspladsen

Læsetid 4 min

Hvad der stresser den enkelte medarbejder er forskelligt, og derfor er symptomerne der opstår i en presset situation også forskellige. Helt grundlæggende opstår alle menneskers stresssymptomer under en længerevarende belastende situation, enten fra eller udenfor arbejdet, som har oversteget den enkeltes mulighed for stresshåndtering. Vigtigst for en god stresshåndtering er, at den enkelte leder og medarbejder kender til sine egne stresssymptomer eller “faresignaler”.

På den måde kan I opdage stressen i tide, før belastningen bliver til en sygemelding. Alle kan lære at identificere stressen i fællesskab på arbejdspladsen.

 

Få 8 gode råd til effektiv stresshåndtering

For at det kan lade sig gøre, er det vigtigt at gøre stresshåndtering og stressforebyggelse til en fælles indsats. Derfor vil vi her give 8 gode råd til effektiv stresshåndtering, der dækker alle niveauer i virksomheden.

 

1. Gør stresshåndtering til en fælles indsats – ikke et individuelt problem.

Medarbejdere er forskellige og reagerer forskelligt på de samme situationer og belastninger. Det er derfor vigtigt at understrege, at meget af det, der på arbejdspladsen skaber stress hos den enkelte, kan reduceres eller fjerne helt ved den rette indsats.Den mest effektive indsats mod stress på arbejdspladsen er at gøre stresshåndtering og forebyggelse til en fælles indsats. På den måde føler ingen, at de står alene. På organisatoriske niveau kan man derfor først og fremmest melde klart ud til hele medarbejderstaben: ”På vores arbejdsplads er stresshåndtering ikke den enkeltes problem – men en fælles indsats for hele organisationen”.

 

2. Uddan ledelsen i at identificere stress.

I dag er det ledelsens hovedopgave at skabe resultater, trivsel og kompetencer blandt medarbejderne. Stress er netop modsætningen til trivsel og nedsætter de ansattes arbejdsevne og produktivitet markant.Et vigtigt element i forebyggelse af stress er derfor at uddanne ledelsen i at forebygge stressen i opløbet — både hos sig selv, men også blandt sine medarbejdere. Et læringsforløb vil derfor på sigt spare jer mange menneskelige og økonomiske ressourcer, som en stresssygemelding ellers kan koste. Et helt konkret værktøj til at opdage stressen i opløbet er ”Stresstrappen”, der bliver introduceret nedenfor.

 

3. Træn både ledelse og ansatte til at opdage stess.

Som leder skal du være opmærksom på, at alle medarbejdere har forskellige stresstærskler og reagerer forskelligt. Derfor bør du gøre en ekstra indsats for at lære den enkelte medarbejders behov at kende.Det er dog vigtigt at understrege, at overgangen fra trivsel til alvorlig stress ikke sker fra den ene dag til den anden. Det er tale om en gradvis proces. Hvis du eller dine medarbejdere udvikler stresssymptomer, vil det have en negativ indflydelse på performance, effektivitet og generelle arbejdsglæde. Her er ”Stresstrappen” fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø et godt og overskueligt værktøj, hvor I kan lære at kende symptomerne på stress i 4 forskellige faser. Når du kender til trappens faser, vil du kunne se tegnene, længe inden sygemeldingen viser sig. Både hos dig selv og dine medarbejdere.

Stresstrappen

 

4. Hold fingeren på pulsen med løbende målinger.

Det er svært at forebygge stress og sygemeldinger med arbejdspladsens traditionelle årlige trivselsmålinger. Processen er ofte så tidskrævende, at virksomhederne står tilbage med et forældet billede af, hvordan medarbejderne har det.Derfor er den bedste løsning at forebygge stress og sygemeldinger ved at måle medarbejdernes trivsels- og stressniveau løbende med trivselsmålinger. På den måde får man real-time indsigt i medarbejdernes trivselsniveau, hvilket vil kunne hjælper med at udpege risikoområderne for stress, så I kan gøre noget ved dem, inden skaden er sket.

 

5. Støt hinanden gennem ærlig og åben dialog.

Social støtte mindsker stress i belastende situationer, viser forskning. Derfor er et vigtigt element i stresshåndtering på arbejdspladsen, at den enkelte medarbejder får støtte fra omgivelserne.Som kolleger kan I hjælpe hinanden på vej ved at tale sammen om det, som stresser jer i hverdagen. Det er også vigtigt, at I holder øje med hinanden og reagerer, hvis en kollega mistrives eller udviser tegn på stress Tegn såsom kort lunte, hukommelsesbesvær eller isolationstendenser. Det kan fx være, at din kollega spiser ved skrivebordet i stedet for i kantinen eller generelt ændrer sin adfærd. Det første skridt mod at forebygge stress er med andre ord at hjælpe og støtte op om hinanden via åbenhed og ærlig dialog.

 

6. Husk dine pauser.

Stress er nedslidende for vores krop og mentale overskud. Kroppen genvinder sin energi gennem søvn og afslapning. Søvnen fremkalder rent faktisk stresshæmmende hormoner. Derfor er søvnen og afslapningen nødvendige for, at stressen ikke bliver sygdomsfremkaldende og skader helbredet.Hvis du føler dig stresset i arbejdet, er det vigtigere end nogensinde før, at du prioriterer at holde fri, når du har fri og ikke mindst dine små pauser i hverdagen.

 

7. Strukturer din tid og find ud af, hvad der belaster dig.

Oplever du ofte dit arbejde som krævende? Måske fordi flere ting skal gøres på samme tid? Eller på grund af en generel mangel på tid i forhold til at nå dine deadlines? Hvis dette er tilfældet, har du flere muligheder for at få kontrollen tilbage over dit arbejde:Lav en to-do-liste i en prioriteret rækkefølge for hver dag, som skaber en orden og en struktur i de ting, som du skal nå. Undgå at være for perfektionistisk, og husk at gøre tingene, som du har planlagt dem. Sig nej til ekstra opgaver, hvis du befinder dig i en i forvejen belastende situation.Søg hjælp til prioritering af dine opgaver. På den måde kan du i fællesskab med din leder sikre, at der er klare og afstemte forventninger til, hvad der skal leveres.

Forskningen viser, at hvis du finder frem til, hvad der belaster dig på et tidligt stadium, er det langt nemmere at komme hurtigt tilbage i din trivsel. Du kan derfor med fordel notere, når du oplever en stressbelastning. På den måde bliver det nemmere for dig at evaluere med din nærmeste leder.

 

8. Stressramt? – Søg professionel hjælp.

Hvis du kan mærke, at du måske er blevet ramt af stress, bør du hurtigst muligt søge professionel hjælp! Vi anbefaler altid at gå til egen læge og få vurderet dine symptomer på stress. Skønner din læge, at der er tale om stress og ikke symptomer på anden sygdom, kan kontakt til en psykolog være næste skridt. Vi anbefaler også, at du tager fat i din nærmeste leder eller HR for at finde frem til næste skridt.

 

 

Woba gør stressforebyggelse til et fælles ansvar

Woba blev sat i verden for at gøre stressforebyggelse til et fælles ansvar. Woba hjælper i dag over 500 kunder og 50.000 medarbejdere med at sætte spotlys på de arbejdsforhold, der skaber arbejdsrelateret stress og rådgiver vores kunder til at tage hånd om problemerne i arbejdsmiljøet, inden skaden forværres. Hvorfor denne tilgang? Fordi vi ved, at fokuseres der på stress hos den enkelte medarbejder, så overses arbejdsforholdene som skabte stressen i første omgang

Vælg Woba i dag hvis du mangler et værktøj der kan gøre stressforebyggelse til en fælles indsats for hele organisationen.

Book en demo og hør mere om, hvordan I stressforebygger med Woba.

Woba newsletter sign-up

Relaterede artikler

BlogPost Problem Tabu
Normalisér tabuet – alle virksomheder har problemområder. Uden undtagelse!

“Uh, det har vi altså ikke rigtig lyst til skal siges højt!”

– hører vi ofte virksomhedsejere, HR-direktører eller arbejdsmiljørepræsentanter sige, når vi spørger om vi ikke skal fortælle omverdenen om deres effektive trivselsarbejde og stigning i medarbejdertilfredshed efter brugen af Woba.

Og her er det selvfølgelig ikke de flotte resultater, som de ikke har lyst til at dele.

Nej, det er de oprindelige risikoområder, som findes i udgangspunktet for deres gennemførte surveys – altså de problematikker, som kommer frem i lyset via Wobas trivselsplatform.

Grundene til det kan være mange.

Men vores erfaring siger os, at det i bund og grund omhandler sårbarhed og “brand image”.

BlogPost Og Svarprocent
Gode råd til at øge din svarprocent

Står du overfor at skulle starte en trivselsundersøgelse?

Så er det en fuldstændig uundgåelig del af processen, at du først og fremmest beslutter dig for, hvornår undersøgelsen er en succes.

Uden et fastsat mål, kan du hurtigt komme til at famle i blinde efter, hvad du egentlig gerne vil opnå med indsatsen.

Et af de parametre, du kan sætte dig for øje, er, hvor høj en svarprocent, du ønsker at opnå i din måling – for at målingen kan karakteriseres som værende en succes og kan kaldes repræsentativ.

Malene Square 150x150
Malene Madsen
CEO and Co-founder

Relaterede artikler

BlogPost Problem Tabu
Normalisér tabuet – alle virksomheder har problemområder. Uden undtagelse!

“Uh, det har vi altså ikke rigtig lyst til skal siges højt!”

– hører vi ofte virksomhedsejere, HR-direktører eller arbejdsmiljørepræsentanter sige, når vi spørger om vi ikke skal fortælle omverdenen om deres effektive trivselsarbejde og stigning i medarbejdertilfredshed efter brugen af Woba.

Og her er det selvfølgelig ikke de flotte resultater, som de ikke har lyst til at dele.

Nej, det er de oprindelige risikoområder, som findes i udgangspunktet for deres gennemførte surveys – altså de problematikker, som kommer frem i lyset via Wobas trivselsplatform.

Grundene til det kan være mange.

Men vores erfaring siger os, at det i bund og grund omhandler sårbarhed og “brand image”.

AF Louise Aarkrog
BlogPost Og Svarprocent
Gode råd til at øge din svarprocent

Står du overfor at skulle starte en trivselsundersøgelse?

Så er det en fuldstændig uundgåelig del af processen, at du først og fremmest beslutter dig for, hvornår undersøgelsen er en succes.

Uden et fastsat mål, kan du hurtigt komme til at famle i blinde efter, hvad du egentlig gerne vil opnå med indsatsen.

Et af de parametre, du kan sætte dig for øje, er, hvor høj en svarprocent, du ønsker at opnå i din måling – for at målingen kan karakteriseres som værende en succes og kan kaldes repræsentativ.

AF Kira Lund-Probst
BlogPost Arbejdsrelateret Stress 1024x536
Arbejdsrelateret stress – ‘Jeg tog det først seriøst, da jeg besvimede midt på kontoret …’

Jeg er 38 år og arbejder i dag som kommunikationschef i Woba.

For 3 år siden arbejdede jeg som afdelingsleder i et marketingbureau.

Jeg oplevede et utal af symptomer på stress, men undlod at handle på dem, indtil en torsdag i september 2019.

 

 

“Jeg havde længe følt mig udbrændt og udmattet. I 3-4 måneder havde jeg haft vejrtrækningsbesvær, enormt tryk i brystkassen, konstant svimmelhed og en uforklarlig (og meget ubehagelig) snurren i fingre og arme. Jeg tænkte, at det nok skulle gå over. Desuden havde jeg heller ikke tiden til at melde mig syg et par dage og trække det berømte stik.

Jeg var jo leder og skulle varetage mine medarbejdere i afdelingen. Men så skete det. Uden varsel besvimede jeg dér midt på kontoret. En ganske almindelig torsdag formiddag. Min kollega måtte samle mig op – og jeg kom hurtigt til hægterne igen. Dog en kende rystet.

Efter det tog jeg mig selv alvorligt og gik til lægen. Derfra fulgte en klar og alvorlig sygemelding – som gik hånd i hånd med adskillige udredninger for hjernetumorer, hjertesygdomme, lungeinfektioner etc. Alle undersøgelser pegede på én ting – en klar og alvorlig stress-diagnose.

– Du skal regne med at være sygemeldt i minimum et år, sagde lægerne.

Jeg var slået ud. Hele min karriere var på vej ned i afløbet – sammen med mit selvværd, drive og personlige power. Det endte ud i måneders kamp med angst, depression og stor håbløshed. Jeg kunne ikke gå ud blandt mennesker, kunne ikke gå i Netto, kunne ikke tage min telefon, når den ringede, blev fuldstændig febrilsk når min datter spurgte mig om sin madpakke. Jeg var slået tilbage i alt socialt. Og det hele endte med en decideret indlæggelse.

I dag er jeg tilbage på fuldt blus – men med en klar respekt for mine egne grænser og en viden om, hvor meget det betyder at holde en skarp balance mellem arbejdsliv og privatliv. Jeg kan stadig mærke symptomerne i ny og næ.

Dem slipper jeg aldrig helt af med.

Men i dag bruger jeg dem som en god, usynlig guide – et gevaldigt vink med en vognstang – om at jeg er på vej til at overskride min grænse, og at det er HELT okay at sige ‘NEJ’, ‘Det når jeg ikke’ og ‘Jeg vil meget gerne hjælpe, men det bliver ikke før i morgen’ …”

 

Og min situation afspejler lige netop dét, det hele drejer sig om.

Arbejdsrelateret stress opstår, når der stilles flere og højere krav til dig på jobbet end du reelt set kan magte.

Når du gentagne gange oplever at stilles over for arbejdsmæssige udfordringer og problemer som du ikke kan overskue eller se mulige løsninger på, så begynder energien og overskuddet at skrumpe ind – og så kommer alle stress-symptomerne buldrende.

AF Louise Aarkrog