I dette indlæg vil vi dele 6 tips, der kan hjælpe din virksomhed til at skabe et arbejdsmiljø, som giver dine medarbejdere motivation, arbejdsglæde – og i sidste ende fører til fastholdelse.
Din virksomhed fastholder ikke jeres medarbejdere ved sporadiske eller spontane indsatser.
At skabe et arbejdsmiljø og individuelle udviklingsmuligheder, som giver medarbejderne lyst til at blive, er en konstant proces.
Derfor er det vigtigt at lægge en overordnet strategi for fastholdelse af medarbejdere.
Netop rekrutteringsprocessen kan faktisk være et vigtigt aspekt af medarbejderfastholdelse.
De færreste tænker over det, men rekruttering kan faktisk have langsigtede konsekvenser – både negative og positive.
Her er et nøgleord forventningsafstemning.
Det er vigtigt at kommunikere tydeligt med den potentielle nye medarbejder om jobbet, arbejdsopgaver og udviklingsmuligheder. Omvendt er det også vigtigt at få medarbejderen til at udtrykke egne ønsker, drømme og kompetencer.
Hos Woba har vi udviklet et værktøj, com kan du måle dine ansattes følelser i forbindelse med nøglebegivenheder i deres arbejdsliv. Undersøgelser inden for området viser nemlig, at disse begivenheder har stor indflydelse på en eventuel beslutning om at forlade arbejdspladsen.
Medarbejderrejsen er et digitalt måleredskab, som består af tre undersøgelser:
Når din virksomhed foretager en målrettet indsats for at fastholde jeres medarbejdere, er det vigtigt at måle på effekten af jeres tiltag.
Her kan I anvende Wobas Trivselsmåling.
Målingen kan give jer helt unikke data, som kan gøre jer opmærksomme på nye risici eller andre indsatsområder.
I kan også bruge værktøjet til at tracke effekten af jeres tiltag over en længere tidsperiode.
Det kan være en stor udfordring for en virksomhed, hvis en ansat bliver syg.
Det kan dog betale sig at lægge en indsats i at fastholde syge medarbejdere. Tit ligger den sygemeldte medarbejder nemlig inden med viden, som er uundværlig for virksomheden.
Når en medarbejder bliver syg, er der flere ting, I kan gøre for at fastholde vedkommende:
Når din virksomhed vælger at benytte jer af et eller flere af Wobas digitale måleredskaber, inddrager I automatisk jeres medarbejdere i virksomhedens indsatser på områder som medarbejderfastholdelse og trivsel.
Det vil de fleste ansatte uden tvivl opleve som en positiv forandring. Men for at følge forandringen til dørs, er det vigtig med åben og ærlig kommunikation.
Woba newsletter sign-up
“Uh, det har vi altså ikke rigtig lyst til skal siges højt!”
– hører vi ofte virksomhedsejere, HR-direktører eller arbejdsmiljørepræsentanter sige, når vi spørger om vi ikke skal fortælle omverdenen om deres effektive trivselsarbejde og stigning i medarbejdertilfredshed efter brugen af Woba.
Og her er det selvfølgelig ikke de flotte resultater, som de ikke har lyst til at dele.
Nej, det er de oprindelige risikoområder, som findes i udgangspunktet for deres gennemførte surveys – altså de problematikker, som kommer frem i lyset via Wobas trivselsplatform.
Grundene til det kan være mange.
Men vores erfaring siger os, at det i bund og grund omhandler sårbarhed og “brand image”.
Står du overfor at skulle starte en trivselsundersøgelse?
Så er det en fuldstændig uundgåelig del af processen, at du først og fremmest beslutter dig for, hvornår undersøgelsen er en succes.
Uden et fastsat mål, kan du hurtigt komme til at famle i blinde efter, hvad du egentlig gerne vil opnå med indsatsen.
Et af de parametre, du kan sætte dig for øje, er, hvor høj en svarprocent, du ønsker at opnå i din måling – for at målingen kan karakteriseres som værende en succes og kan kaldes repræsentativ.
“Uh, det har vi altså ikke rigtig lyst til skal siges højt!”
– hører vi ofte virksomhedsejere, HR-direktører eller arbejdsmiljørepræsentanter sige, når vi spørger om vi ikke skal fortælle omverdenen om deres effektive trivselsarbejde og stigning i medarbejdertilfredshed efter brugen af Woba.
Og her er det selvfølgelig ikke de flotte resultater, som de ikke har lyst til at dele.
Nej, det er de oprindelige risikoområder, som findes i udgangspunktet for deres gennemførte surveys – altså de problematikker, som kommer frem i lyset via Wobas trivselsplatform.
Grundene til det kan være mange.
Men vores erfaring siger os, at det i bund og grund omhandler sårbarhed og “brand image”.
Står du overfor at skulle starte en trivselsundersøgelse?
Så er det en fuldstændig uundgåelig del af processen, at du først og fremmest beslutter dig for, hvornår undersøgelsen er en succes.
Uden et fastsat mål, kan du hurtigt komme til at famle i blinde efter, hvad du egentlig gerne vil opnå med indsatsen.
Et af de parametre, du kan sætte dig for øje, er, hvor høj en svarprocent, du ønsker at opnå i din måling – for at målingen kan karakteriseres som værende en succes og kan kaldes repræsentativ.
Du forbinder måske primært mobning med børn og klassemiljøer.
Men mobning forekommer i særdeleshed (og desværre) også på voksne arbejdspladser.
Mobning er en krænkende handling, der finder sted gentagne gange over længere tid.
Arbejdstilsynet definerer mobning som:
Så har vi definitionen på plads.
Og vi er altså kommet frem til, at mobning ikke blot er et enkelt skænderi eller en form for uoverensstemmelse mellem to parter.
Og alligevel er der flere gråzoner. Fordi det jo altid vil være den subjektive opfattelse af situationen og relationen, som afgør om der er tale om mobning.
Og den er svær.
For mennesker er forskellige og vi har vidt forskellige grænser.
Hvad der er rendyrket sarkastisk humor for receptionisten, kan være decideret krænkende adfærd for rengøringschefen.
Arbejdstilsynet lægger derfor stor vægt på kvantiteten – altså hvor stor volumen disse handlinger udgør – hvor tit det rent faktisk forekommer.
Enkeltstående situationer vil sjældent blive kategoriseret som mobning – alt efter grovheden selvfølgelig.
Eksempler på mobning på arbejdspladsen kunne være:
Så ja, mobning kan forekomme i mange afskygninger og ingen af dem er specielt sjove for modtageren eller for trivslen generelt.