Stresshåndtering på arbejdspladsen

Læsetid 4 min

I denne blog

Hvad der stresser den enkelte medarbejder er forskelligt, og derfor er symptomerne der opstår i en presset situation også forskellige. Helt grundlæggende opstår alle menneskers stresssymptomer under en længerevarende belastende situation, enten fra eller udenfor arbejdet, som har oversteget den enkeltes mulighed for stresshåndtering. Vigtigst for en god stresshåndtering er, at den enkelte leder og medarbejder kender til sine egne stresssymptomer eller “faresignaler”.

På den måde kan I opdage stressen i tide, før belastningen bliver til en sygemelding. Alle kan lære at identificere stressen i fællesskab på arbejdspladsen.

 

Få 8 gode råd til effektiv stresshåndtering

For at det kan lade sig gøre, er det vigtigt at gøre stresshåndtering og forebyggelse af arbejdsrelateret stress til en fælles indsats. Derfor vil vi her give 8 gode råd til effektiv stresshåndtering, der dækker alle niveauer i virksomheden.

 

1. Gør stresshåndtering til en fælles indsats – ikke et individuelt problem.

Medarbejdere er forskellige og reagerer forskelligt på de samme situationer og belastninger. Det er derfor vigtigt at understrege, at meget af det, der i arbejdsmiljøet skaber stress hos den enkelte, kan reduceres eller fjerne helt ved den rette indsats.Den mest effektive indsats mod stress på arbejdspladsen er at gøre stresshåndtering og forebyggelse til en fælles indsats. På den måde føler ingen, at de står alene. På organisatoriske niveau kan man derfor først og fremmest melde klart ud til hele medarbejderstaben: ”På vores arbejdsplads er stresshåndtering ikke den enkeltes problem – men en fælles indsats for hele organisationen”.

 

2. Uddan ledelsen i at identificere stress.

I dag er det ledelsens hovedopgave at skabe resultater, trivsel og kompetencer blandt medarbejderne. Stress er netop modsætningen til trivsel og nedsætter de ansattes arbejdsevne og produktivitet markant.Et vigtigt element i forebyggelse af stress er derfor at uddanne ledelsen i at forebygge stressen i opløbet — både hos sig selv, men også blandt sine medarbejdere. Et læringsforløb vil derfor på sigt spare jer mange menneskelige og økonomiske ressourcer, som en stresssygemelding ellers kan koste. Et helt konkret værktøj til at opdage stressen i opløbet er ”Stresstrappen”, der bliver introduceret nedenfor.

 

3. Træn både ledelse og ansatte til at opdage stess.

Som leder skal du være opmærksom på, at alle medarbejdere har forskellige stresstærskler og reagerer forskelligt. Derfor bør du gøre en ekstra indsats for at lære den enkelte medarbejders behov at kende.Det er dog vigtigt at understrege, at overgangen fra trivsel til alvorlig stress ikke sker fra den ene dag til den anden. Det er tale om en gradvis proces. Hvis du eller dine medarbejdere udvikler stresssymptomer, vil det have en negativ indflydelse på performance, effektivitet og generelle arbejdsglæde. Her er ”Stresstrappen” fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø et godt og overskueligt værktøj, hvor I kan lære at kende symptomerne på stress i 4 forskellige faser. Når du kender til trappens faser, vil du kunne se tegnene, længe inden sygemeldingen viser sig. Både hos dig selv og dine medarbejdere.

Stresstrappen

 

4. Hold fingeren på pulsen med løbende målinger.

Det er svært at forebygge stress og sygemeldinger med arbejdspladsens traditionelle årlige trivselsmålinger. Processen er ofte så tidskrævende, at virksomhederne står tilbage med et forældet billede af, hvordan medarbejderne har det.Derfor er den bedste løsning at forebygge stress og sygemeldinger ved at måle medarbejdernes trivsels- og stressniveau løbende med trivselsmålinger. På den måde får man real-time indsigt i medarbejdernes trivselsniveau, hvilket vil kunne hjælper med at udpege risikoområderne for stress, så I kan gøre noget ved dem, inden skaden er sket.

 

5. Støt hinanden gennem ærlig og åben dialog.

Social støtte mindsker stress i belastende situationer, viser forskning. Derfor er et vigtigt element i stresshåndtering på arbejdspladsen, at den enkelte medarbejder får støtte fra omgivelserne.Som kolleger kan I hjælpe hinanden på vej ved at tale sammen om det, som stresser jer i hverdagen. Det er også vigtigt, at I holder øje med hinanden og reagerer, hvis en kollega mistrives eller udviser tegn på stress Tegn såsom kort lunte, hukommelsesbesvær eller isolationstendenser. Det kan fx være, at din kollega spiser ved skrivebordet i stedet for i kantinen eller generelt ændrer sin adfærd. Det første skridt mod at forebygge stress er med andre ord at hjælpe og støtte op om hinanden via åbenhed og ærlig dialog.

 

6. Husk dine pauser.

Stress er nedslidende for vores krop og mentale overskud. Kroppen genvinder sin energi gennem søvn og afslapning. Søvnen fremkalder rent faktisk stresshæmmende hormoner. Derfor er søvnen og afslapningen nødvendige for, at stressen ikke bliver sygdomsfremkaldende og skader helbredet.Hvis du føler dig stresset i arbejdet, er det vigtigere end nogensinde før, at du prioriterer at holde fri, når du har fri og ikke mindst dine små pauser i hverdagen.

 

7. Strukturer din tid og find ud af, hvad der belaster dig.

Oplever du ofte dit arbejde som krævende? Måske fordi flere ting skal gøres på samme tid? Eller på grund af en generel mangel på tid i forhold til at nå dine deadlines? Hvis dette er tilfældet, har du flere muligheder for at få kontrollen tilbage over dit arbejde:Lav en to-do-liste i en prioriteret rækkefølge for hver dag, som skaber en orden og en struktur i de ting, som du skal nå. Undgå at være for perfektionistisk, og husk at gøre tingene, som du har planlagt dem. Sig nej til ekstra opgaver, hvis du befinder dig i en i forvejen belastende situation. Søg hjælp til prioritering af dine opgaver. På den måde kan du i fællesskab med din leder sikre, at der er klare og afstemte forventninger til, hvad der skal leveres.

Forskningen viser, at hvis du finder frem til, hvad der belaster dig på et tidligt stadium, er det langt nemmere at komme hurtigt tilbage i din trivsel. Du kan derfor med fordel notere, når du oplever en stressbelastning. På den måde bliver det nemmere for dig at evaluere med din nærmeste leder.

 

8. Stressramt? – Søg professionel hjælp.

Hvis du kan mærke, at du måske er blevet ramt af stress, bør du hurtigst muligt søge professionel hjælp! Vi anbefaler altid at gå til egen læge og få vurderet dine symptomer på stress. Skønner din læge, at der er tale om stress og ikke symptomer på anden sygdom, kan kontakt til en psykolog være næste skridt. Vi anbefaler også, at du tager fat i din nærmeste leder eller HR for at finde frem til næste skridt.

 

 

Woba gør stressforebyggelse til et fælles ansvar

Woba blev sat i verden for at gøre forebyggelse af stress til et fælles ansvar. Woba hjælper i dag over 500 kunder og 50.000 medarbejdere med at sætte spotlys på de arbejdsforhold, der skaber arbejdsrelateret stress og rådgiver vores kunder til at tage hånd om problemerne i arbejdsmiljøet, inden skaden forværres. Hvorfor denne tilgang? Fordi vi ved, at fokuseres der på stress hos den enkelte medarbejder, så overses arbejdsforholdene som skabte stressen i første omgang

Vælg Woba i dag hvis du mangler et værktøj der kan gøre stressforebyggelse til en fælles indsats for hele organisationen.

Book en demo og hør mere om, hvordan I stressforebygger med Woba.

Woba newsletter sign-up

Relaterede Artikler

AI Blog Post
AI I HR? Fremtiden for HR management

I en verden præget af hurtige forandringer, stigende konkurrence og en stadig mere kompleks arbejdsstyrke, er HR-faget mere udfordrende end nogensinde før. At bevare og fremme trivsel på arbejdspladsen er blevet en nøglemission for HR-ledere overalt. Men hvordan kan vi løse disse udfordringer effektivt? Svaret kan ligge i implementeringen af generativ kunstig intelligens (AI) i vores HR-processer.

 

At forstå HR’s udfordringer:

HR-faget har længe kæmpet med en række udfordringer, som inkluderer stigende stressniveauer, sygefravær og medarbejderomsætning. Disse problemer har ikke kun en negativ indvirkning på medarbejderens trivsel, men også på virksomhedens produktivitet og bundlinje. Traditionelle tilgange til HR-ledelse har været reaktive, og det har været svært at forudse og forhindre trivselsproblemer, før de eskalerer.

 

Fordele ved generativ AI i HR:

Implementeringen af generativ AI, såsom Woba’s Generative AI Copilot, kan være en game-changer for HR-faget. Ved at analysere store mængder data kan generativ AI identificere mønstre, trends og risici, som menneskelige analytikere måske overser. Dette giver HR-ledere mulighed for at være proaktive i stedet for reaktive og træffe foranstaltninger for at forhindre trivselsproblemer, før de opstår.

 

En af de mest værdifulde fordele ved generativ AI er dens evne til at levere skræddersyede indsigter og anbefalinger. Woba’s Copilot kan fungere som en personlig AI-assistent for HR-ledere, der leverer præcis den information, de har brug for, for at træffe informerede beslutninger om medarbejdertrivsel. Dette sparer ikke kun tid og ressourcer, men det kan også føre til bedre resultater for både medarbejdere og virksomheder som helhed.

 

Etik og sikkerhed:

Når vi taler om implementering af AI i HR, er det vigtigt at adressere etiske og databeskyttelsesmæssige bekymringer. Woba’s Generative AI Copilot er designet med disse hensyn for øje, og det respekterer fuldt ud privatlivet og anonymiteten for de medarbejdere, hvis data det analyserer. Dette sikrer, at AI-teknologien anvendes på en ansvarlig og etisk måde til at forbedre, ikke invadere, arbejdspladsen. AI-teknologien skal bruges til at genkende strukturelle mønstre, så vi kan hjælpe arbejdspladser med at fange de bagvedliggende og ofte usynlige kilder til f.eks stress og personaleafgang i arbejdet på et tidligt stadie.

 

BlogPost Og Svarprocent
Gode råd til at øge din svarprocent med kioskbrugere

Står du overfor, at skulle starte en trivselsundersøgelse eller en undersøgelse af jeres arbejdsmiljø? Så er det en vigtig del af processen, at I får fastsat nogle mål for, hvornår undersøgelsen er en succes.

 

Målsætninger er vigtige i arbejdet for at sikre, at I ikke famler i blinde efter, hvad I ønsker at opnå med indsatsen. Målsætningerne kan dække over forskellige ting, men i dette oplæg vil vi gennemgå, hvad man kan gøre for at få en højere svarprocent når man har kioskbrugere. Når denne målsætning er fastsat, kan I også lettere fastsætte, hvornår en undersøgelse har været en succes og kan kaldes repræsentativ.

 

Hvor høj bør svarprocenten være?

Hvor høj svarprocenten bør være, afhænger af flere faktorer.
For en stor virksomhed med mere end 200 medarbejdere, kan det selvsagt være svært at nå op i den høje ende på de 80-90 %. Her vil det være relevant at se på, hvor høj svarprocent I ønsker pr. afdeling, så man fx ikke blot har en fin svarprocent på 79 % samlet, men så står med enkelte afdelinger, hvor svarprocenten er helt nede og på omkring kun 20 %.

Er der til gengæld tale om en virksomhed på 20 medarbejdere, vil en høj svarprocent være at foretrække for at sikre, at den pågældende undersøgelse er repræsentativ for hele virksomheden samlet. Samtidig vil der nemlig heller ikke være lige så mange forskellige afdelinger.

 

Employee_Engagement_Surveys
Omsæt dit engagement-survey til handling

Surveys til at måle medarbejderengagement er et helt afgørende HR-værktøj. De måler medarbejdernes trivsel, fremmer fastholdelse af talenter, øger produktiviteten og støtter kontinuerlig HR-impact.

På samme måde som ved videnskabelig forskning begynder rejsen inden for viden og forretningsindsigt inden for HR med simple spørgsmål. Disse spørgsmål kan variere bredt. De opstår af nysgerrighed, antagelser og ønsket om at forstå dine organisations mennesker. Nøglen er at fokusere på det essentielle, praktiske og relevante for din unikke organisation.

 

I denne artikel lægges der vægt på tilgangen og metoderne, du bruger til at designe og indsamle data til din medarbejderengagementundersøgelse på den mest effektive måde.

 

Fra mavefornemmelser til en datadrevet tilgang til engagement

 

Vi vil vise dig, hvordan du skifter fra at stole på dine mavefornemmelser til at bruge en mere solid, videnskabelig og datadrevet tilgang i dine medarbejderengagementundersøgelser. Denne ændring vil hjælpe dig med at forbedre din HR-forretningsindsigt, træffe beslutninger og skabe handlingsplaner, hvor de betyder mest – både for dine medarbejdere og organisationen som helhed.

Din organisations succes afhænger af din rolle som HR-arkitekt, og vi er her for at støtte dig. Så gør dig klar til at lære mere om at udarbejde og gennemføre en kvantitativ medarbejderengagementundersøgelse.

 

Hvad er et engagement-survey?

En medarbejderengagement-survey fungerer som et værdifuldt værktøj til at tage temperaturen blandt din arbejdsstyrke vedrørende deres samlede work-life erfaring. Disse undersøgelser, normalt i form af spørgeskemaer, er skræddersyede til at fange medarbejdernes tanker, feedback og opfattelser i forhold til deres arbejdsmiljø og deres samlede oplevelser i organisationen.

 

I HR er du optaget af at besvare essentielle spørgsmål som:

  • Hvor engagerede er vores medarbejdere?
  • Er de mere engagerede end sidste år?
  • Varierer engagementets niveau på tværs af medarbejdersegmenter?
  • Hvad er vores fratrædelsesrate, og hvordan kan vi reducere den?
  • I hvilken grad føler de sig inkluderet på arbejdspladsen, og hvordan kan vi styrke denne følelse af inklusion?
  • Hvordan opfatter de deres nuværende jobressourcer?
  • Ved vi nok om medarbejdernes synspunkter, når vi designer programmer og initiativer for at forbedre deres psykologiske sikkerhed?
  • Indsigterne fra disse undersøgelser er en guldgrube for HR-fagfolk. De giver en dybere forståelse af arbejdsstyrkens engagement og trivsel, hvilket fører til et mere motiveret og produktivt team. Disse undersøgelser spiller en vital rolle i at sikre, at organisationen kan tilpasse sig forandringer og fastholde en menneskecentreret tilgang, hvor medarbejdertilfredshed og engagement er i centrum for HR-strategierne.

 

For at forstå vigtigheden af medarbejderengagement i HR, foreslår vi, at du læser vores artikel “Medarbejderengagement – Definition, Relevans & Strategi“.

 

 

Design af dine spørgsmål: Lukkede spørgsmål, åbne spørgsmål eller en blanding af begge?

At skabe en god medarbejderengagementundersøgelse kræver grundig forberedelse, og det er altid afgørende at have en klar problemformulering. Når undersøgelsen er baseret på interviews eller spørgeskemaer, fungerer en veldefineret problemformulering som grundlaget for at formulere klare spørgsmål. Men hvordan formulerer du effektive spørgsmål til en undersøgelse?

 

Når du gennemfører medarbejderengagementundersøgelser, er en af de mange beslutninger, du skal træffe, inklusionen af forskellige typer spørgsmål. I kvantitative forskningsdesign har vi typisk mulighed for at designe vores forskning omkring:

  • Lukkede spørgsmål: Tilbyd respondenter et begrænset sæt foruddefinerede svarmuligheder, hvilket gør dem til et almindeligt valg for undersøgelser, der sigter mod at indsamle kvantitative data.
  • Multiple choice-spørgsmål: Giv respondenter svarmuligheder, såsom aldersgrupper eller præferencer, hvor de vælger den mest passende mulighed.
  • Enkle binære (f.eks. ja, nej) spørgsmål: Kan hjælpe med at fastslå binære svar, såsom om en person har modtaget tilstrækkelig træning.
  • Ordinal skalerede (f.eks. Likert-skalerede) spørgsmål og åbne spørgsmål: Mål tilfredshedsniveauer på en skala, normalt fra “helt uenig” til “helt enig.”

 

Sådanne strukturerede spørgsmål er værdifulde for at opnå klare, strukturerede data, lette analyse og sammenligning og bruges ofte til at vurdere demografi, præferencer, holdninger og adfærd.

 

Åbne spørgsmål kontra lukkede spørgsmål i en engagementundersøgelse:

Åbne spørgsmål i en engagementundersøgelse adskiller sig fra deres lukkede modparter, da de inviterer respondenterne til at give detaljerede svar i fri tekst. Disse spørgsmål opfordrer respondenterne til at dele deres tanker, følelser og forslag med deres egne ord.

 

For eksempel kan et åbent spørgsmål bede medarbejderne om at beskrive deres største udfordringer på arbejdspladsen eller komme med forslag til at forbedre arbejdsmiljøet. Disse svar er værdifulde for at afdække nuancerede indsigter, identificere uventede problemer og opnå en dybere forståelse af medarbejderoplevelsen. De giver kontekst til de kvantitative data, der er indsamlet fra lukkede spørgsmål, og hjælper med at tolke “hvorfor” bag tallene, hvilket gør dem til en væsentlig del af en omfattende medarbejderengagementundersøgelse.

Du skal overveje, om det er mest hensigtsmæssigt at bruge lukkede spørgsmål eller åbne spørgsmål i medarbejderengagementundersøgelser af flere grunde:

 

Fordele ved at bruge lukkede spørgsmål:

  • Levere strukturerede og målbare data. De er ideelle til at måle specifikke aspekter af medarbejderengagement, såsom tilfredshed med virksomhedens politikker, fordele eller arbejdsopgaver. Denne strukturerede format muliggør nem sammenligning og analyse.
  • Sikre konsistens i svarformatet, hvilket gør det lettere at analysere data og identificere tendenser over tid. Dette er vigtigt ved gennemførelse af undersøgelser med regelmæssige intervaller for at følge ændringer i medarbejderengagement.
  • Er hurtigere for respondenter at besvare, hvilket gør undersøgelsesprocessen mere effektiv. Dette kan føre til højere svarprocenter og mere komplette data.
  • Bruger Likert-skalaer, som er almindeligt anvendt i medarbejderengagementundersøgelser. Dette muliggør benchmarking mod branchestandarder og andre organisationer.
  • Tillader mere objektiv dataanalyse, da svar er standardiserede og ikke er afhængige af den subjektive fortolkning af åbne svar.

 

Fordele ved brug af åbne spørgsmål:

  • Tillader medarbejdere at give detaljerede, nuancerede tilbagemeldinger. Dette kan afsløre problemer eller forslag, der måske ikke fanges med lukkede spørgsmål.
  • Medarbejdere føler sig hørt og værdsat, når de kan udtrykke deres tanker med deres egne ord. Dette kan styrke deres engagement og tilfredshed med undersøgelsesprocessen.
  • Kan afsløre uventede problemer eller muligheder, som du måske ikke har forudset. De kan give indsigt i “hvorfor” bag kvantitative data.
  • Tilbyder bedre kontekstforståelse end lukkede data. De hjælper med at tolke de kvantitative resultater og giver en dybere forståelse af medarbejderoplevelsen.

 

 

Malene Madsen CEO Woba
Malene Madsen
CEO and Co-founder

Biografi:

Malene Madsen, CEO og medstifter af Woba.io, har en baggrund i psykologi og filosofi samt års erfaring med forskning og formidling af arbejdsrelateret stress. Hun grundlagde Woba.io med en dyb faglig indsigt og et mål om at hjælpe virksomheder med at forebygge stress, sygefravær og medarbejderopsigelser ved at bruge medarbejdernes feedback til at fastholde nøglemedarbejdere.

Malene tilhører desuden den sjældne kategori af kun 1% kvindelige iværksættere i Danmark, der har haft succes med at rejse venturekapital.

Topics: #Employeeengagement #Employeeretention #mentalhealth #peopleanalytics

Relaterede Artikler