Hvornår er der tale om mobning?

Læsetid 8 min

Du forbinder måske primært mobning med børn og klassemiljøer.

Men mobning forekommer i særdeleshed (og desværre) også på voksne arbejdspladser.

Mobning er en krænkende handling, der finder sted gentagne gange over længere tid.

Arbejdstilsynet definerer mobning som:

 

”Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid – eller gentagne gange på grov vis – udsætter en eller flere andre personer for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende.”

 

Så har vi definitionen på plads.

Og vi er altså kommet frem til, at mobning ikke blot er et enkelt skænderi eller en form for uoverensstemmelse mellem to parter.

Og alligevel er der flere gråzoner. Fordi det jo altid vil være den subjektive opfattelse af situationen og relationen, som afgør om der er tale om mobning.

Og den er svær.

For mennesker er forskellige og vi har vidt forskellige grænser.

Hvad der er rendyrket sarkastisk humor for receptionisten, kan være decideret krænkende adfærd for rengøringschefen.

Arbejdstilsynet lægger derfor stor vægt på kvantiteten – altså hvor stor volumen disse handlinger udgør – hvor tit det rent faktisk forekommer.

Enkeltstående situationer vil sjældent blive kategoriseret som mobning – alt efter grovheden selvfølgelig.

Eksempler på mobning på arbejdspladsen kunne være:

 

  • Spredning af rygter
  • At man konsekvent taler ned til en medarbejder
  • At man helt bevidst giver en medarbejder en meget stor arbejdsmængde i forhold til de andre medarbejdere
  • At en medarbejder ekskluderes fra sociale arrangementer
  • Når en medarbejder konsekvent underminerer sin leders autoritet
  • At poste ydmygende, krænkende og truende kommentarer eller billeder på de sociale medier

 

Så ja, mobning kan forekomme i mange afskygninger og ingen af dem er specielt sjove for modtageren eller for trivslen generelt.

The good news!

Heldigvis kan mobning forebygges og reduceres, hvis alle niveauer på jeres arbejdsplads igangsætter en indsats.

Derfor får du i vores ‘Anbefalinger til handlingstiltag’ konkrete værktøjer til at arbejde forebyggende med mobning på arbejdspladsens 4 niveauer – Individ-, Gruppe-, Ledelses-, og Organisationsniveau (IGLO).

I ‘Anbefalinger til handlingstiltag’ går vi i dybden med konkrete anbefalinger til tiltag på hvert niveau.

En af de vigtigste faktorer i forhold til mobning (det fremgår også i e-bogen) er selve konflikthåndteringen.

Download e-bog her

 

 

Kortlægning af mobning

I første omgang skal du have kortlagt, om der overhovedet forefindes mobning – og hvis ja, i hvor stort omfang taler vi så om?

Den bedste måde at blive klogere på er via en APV-måling, hvor der er konkrete spørgsmål vedrørende mobning på arbejdspladsen.

I vores surveys hos Woba kører vi ofte med følgende:

Og svarer du ja til det spørgsmål, så ledes du videre til denne:

Og det er jo netop fremgangsmåden til at kortlægge om der i første omgang eksisterer et mobnings-problem og i særdeleshed – HVEM der er udøveren.
Lige præcis anonymitet er vigtig her, da mange vil have alvorlige betænkeligheder ved at svare på dette, hvis de ikke er beskyttet af anonymiteten.

Det er et meget sårbart emne – og en meget utryg problematik, hvilket gør det endnu mere vigtigt, at I får kørt den APV til at identificere eventuelle problemstillinger af alvorlig karakter. Og det kan man jo roligt sige at ‘mobning’ er.

Men altså, sørg altid for at have en spørgeramme som indeholder direkte berøring med mobning.

 

 

Hvad siger vores surveys?

Vi har i Woba indtil videre kørt 420.980 surveys igennem for vores virksomhedskunder.

Vi er derigennem stødt på utallige tilfælde af mobning. Og det spænder vidt. Helt fra små (uskyldige) bemærkninger som er faldet midt i frokosten til decideret kontinuerlig nedladende behandling af medarbejdere.

Faktisk er 54 % af vores surveys, som viser ‘krænkende handlinger’ relateret til mobning.

I det følgende ser du et lille udpluk af problematikker vedrørende mobning:

 

‘Man bliver ikke taget seriøst af kollegaerne ved stress’

‘Et par kolleger der gentagne gange bliver hånlige eller nedladende, hvis man kommer til at give udtryk for, at man har travlt eller for meget om ørerne.’

‘Når hverdagen bliver presset oplever jeg hurtigt, at man lader sine frustrationer gå ud over andre arbejdsgrupper i virksomheden og at tonen bliver ubehagelig.’

‘Hvis bevidst skæv arbejdsfordeling kan betegnes som mobning? Så kæmpe ja’

‘Extremely negative attitude from nearest manager, including harassing language, negligence, being ignored, quite simply the most terrible manager I’ve had in my entire career.’

‘Gemen ledelse! Efter 14 år har jeg mistet min 4 dages uge. Skal blive hver fredag til kl. 12. I weekenden er der ingen mulighed for at restituering. Har kun 1,5 fridag i weekenden. Ledelsen har ødelagt mit familieliv. Al snak med ledelsen er spildtid. Ledelsen har magten, men ikke de mindste kompetencer. Ledelsen tager ikke ansvar for medarbejderne. Medarbejderne bliver ikke behandlet fair. Vennetjenester og røvslikkeri er ledelsens specialitet. Arbejdsopgaver bliver fordelt efter sympati og ikke efter kvalifikationer.’

‘There are some bullies, but I don’t let them get to me anymore. I mean we mostly help each other, but there is always that “one guy” that wants everyone to help him, and at some point starts demanding help disregarding your tasks.’

 

Citaterne viser diversiteten tydeligt.

Mobning kan være mange forskellige ting og findes på mange forskellige niveauer.

Derfor er det også vigtigt, at I spørger ind til selve mobningen i jeres måling.

 

Følg op med spørgsmålet:

‘Beskriv situationen, hvor du har følt dig mobbet’.

 

På den måde får du klargjort med det samme, hvad mobningen egentlig går ud på – og får dermed et validt grundlag for de fremtidige handlingsplaner og handlingstiltag.

Det er unægteligt nemmere at sætte ind overfor mobning, når du kender det konkrete omfang og den konkrete situation.

Det giver sig selv.

 

Håndtér konflikten

Mobning udspringer oftest af en eller anden form for konflikt.

Og konflikter er næsten uundgåeligt på en arbejdsplads. Derfor er det særligt vigtigt, at konflikter bliver håndteret på retfærdig vis for at undgå en eventuel optrapning.

Konflikter, der håndteres retfærdigt kan føre til et bedre arbejdsmiljø med trivsel, men omvendt hvis konflikten ikke håndteres på retfærdig vis, kan det føre til et usundt arbejdsmiljø med dårlige samarbejdsrelationer og øget sygefravær.

Når du skal arbejde effektivt med håndtering og forebyggelse af konflikter kræver en målrettet indsats og en prioritering fra alle niveauer på jeres arbejdsplads.

Her får du konkrete værktøjer til at arbejde forebyggende med konflikter på arbejdspladsens 4 niveauer – også kaldet IGLO-modellen:

 

På Organisationsniveau

Forstå problemet, før I løser det
Hvis det øverste organisationsniveau (øverste ledelse, HR, AMO etc.) skal finde frem til, hvordan I bedst muligt håndterer konflikter mere retfærdigt, er det vigtigt, at I, i første omgang, ved om det er et reelt problem hos jer.

Et godt værktøj til at få denne indsigt er at bruge resultaterne fra APV’en eller Trivselsmålingen til at vurdere og kortlægge om det er et specifikt problem i virksomheden.

Konklusion: Det ER et reelt problem hos os.

Jamen, herfra er det så nødvendigt, at den øverste ledelse og AMO’en følger op og laver en konkret handlingsplan, som bliver forankret lokalt for at forbedre situationen.

Vigtigst af alt: Tag problemet alvorligt. For det ER alvorligt, når en medarbejder føler sig direkte mobbet på sit job!

 

På Ledelsesniveau

Skab dialog om konflikter
Der er flere ting du, som leder, kan gøre, når det kommer til at håndtere og forebygge konflikter blandt dine medarbejdere på retfærdig vis.

Her kommer en liste, du kan lade dig inspirere af:

 

  • Gør det tydeligt, at du ønsker at blive inddraget tidligt, når der opstår konflikter
  • Tal om værdier og fælles ‘leveregler’
  • Giv plads til forskellighed i medarbejdergruppen
  • Gå forrest som det gode eksempel – og forsøg altid at håndtere konflikter konstruktivt og retfærdigt
  • Tag initiativ til en dialog med medarbejdergruppen om, hvordan konflikter håndteres retfærdigt
  • Opsøg den nødvendige viden omkring forebyggelse og håndtering af konflikter, så alle føler, at de bliver behandlet retfærdigt uden forskelsbehandling, når en konflikt opstår

På Gruppeniveau

Tag hånd om konflikterne
Som en kollega-gruppe har I et stort ansvar, når det kommer til at håndtere konflikter retfærdigt og ikke mindst forebygge en eventuel optrapning.

Der er flere ting I skal være opmærksomme på:

 

  • Handl konstruktivt på konflikter, når de opstår
  • Undgå skyld, skam og straf
  • Hjælp hinanden med at finde nyttige metoder til at nedtrappe konflikten på
  • Ta’ aldrig parti, men forsøg sammen med de involverede parter at løse konflikten uden at forskelsbehandle
  • Find frem til nogle forskellige værdier eller ‘leveregler’, der beskriver, hvordan I som kolleger taler, og opfører jer over for hinanden, samt hvordan I håndterer og læser konflikter mest retfærdigt

På Individniveau

Vær opmærksom på din adfærd
Oplever du optakten til en konflikt, eller måske selv står i en konflikt med en eller flere kolleger, er det vigtigt, at du går til din tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller nærmeste leder med det samme.

Står du selv i en konflikt?

Så skal du være opmærksom på følgende:

 

  • Bevar fokus på sagen – på det ‘det handler om’
  • Forsøg at bevare en konstruktiv og ordentlig tone
  • Undersøg løsning, som begge parter kan være tilfredse med
  • Opsøg støtte hos kolleger, der måske kan hjælpe dig til at se nogle andre perspektiver på sagen
  • Vær åben, vær lyttende og forsøg at sætte dig ind i den andens perspektiv

 

Det er aldrig nemt at befinde sig i en konflikt – og slet ikke på arbejdspladsen!

På trods af ubehaget er det bare så ualmindeligt vigtigt, at du gør noget aktivt for at få det løst – hurtigst muligt.

Ellers risikerer du, at konflikten kommer til at forgifte relationen – og hele arbejdsmiljøet – med tiden.

 

Eksempel på et handlingstiltag fra virkelighedens verden

Bruger man Woba som platform, så har vi et helt handlingsplans-modul lige til at udfylde. Og når jeres surveys er kørt igennem og alle risici-områder er lokaliseret, så giver vi helt automatisk også anbefalinger til handlingstiltag I kan arbejde ud fra og implementere.

At udarbejde handlingsplaner og konkrete handlingstiltag er et krav for at jeres APV er lovpligtig.

Men hvad vigtigere er, så er det også essentielt for jeres arbejdsmiljø, generelle trivsel og medarbejderes velvære og helbred.

For problematikker som mobning SKAL tages alvorligt og håndteres.

Et konkret handlingstiltag kan fx se således ud:

 

‘Problem:
I forlængelse af vores seneste udførte APV, er der givet et udtryk for at vi har et tilfælde af mobning i virksomheden.

 

Løsning:
Som ledelse tager vi klart afstand til, at man bliver mobbet på arbejdspladsen. Vi skal respektere hinanden og respekteres for dem vi er – derfor skal vi også have en trivselskultur, hvor vi tilsikrer, at hvis man føler sig mobbet, at vi kan snakke om det, ligesom hvis nogen er vidne til mobning aktivt skrider ind over for dette. Vi definerer en klar mobningspolitik, som præsenteres ved internt møde.

Vi har for nyligt haft et kursus for udvalgte medarbejdere i forhold til at lære hinandens typer at kende, og lære at forstå, hvorfor man handler som man gør.
Handlingen herfra forsøger vi udbredt til et kursus for hele personalet.’

 

Her er det en af vores kunder som har udarbejdet en plan for problematikken og implementeret et konkret handlingstiltag.

Herfra er et vigtigt step i processen så det opfølgende arbejde. For virker handlingstiltagene egentlig efter hensigten?

Kør en pulsmåling efter nogle måneder og se effekten (eller den manglende effekt) på trivselsarbejdet.

Måske har tiltagene allerede virket og trivslen er øget. Eller måske er det ikke de mest effektive handlingstiltag I har implementeret – jamen, så blev I så meget klogere og så er det blot tilbage på tegnebrættet i forhold til en ny retning.

Ligegyldigt hvad, så vil et intensivt trivselsarbejde – i særdeleshed når det omhandler mobning – vise medarbejderne, at de bliver taget meget alvorligt, og at deres velbefindende prioriteres fra ledelsens side.

For ingen fortjener at blive udsat for mobning.

Hverken i privaten eller på arbejdspladsen.

Woba newsletter sign-up

Relaterede artikler

BlogPost Problem Tabu
Normalisér tabuet – alle virksomheder har problemområder. Uden undtagelse!

“Uh, det har vi altså ikke rigtig lyst til skal siges højt!”

– hører vi ofte virksomhedsejere, HR-direktører eller arbejdsmiljørepræsentanter sige, når vi spørger om vi ikke skal fortælle omverdenen om deres effektive trivselsarbejde og stigning i medarbejdertilfredshed efter brugen af Woba.

Og her er det selvfølgelig ikke de flotte resultater, som de ikke har lyst til at dele.

Nej, det er de oprindelige risikoområder, som findes i udgangspunktet for deres gennemførte surveys – altså de problematikker, som kommer frem i lyset via Wobas trivselsplatform.

Grundene til det kan være mange.

Men vores erfaring siger os, at det i bund og grund omhandler sårbarhed og “brand image”.

BlogPost Og Svarprocent
Gode råd til at øge din svarprocent

Står du overfor at skulle starte en trivselsundersøgelse?

Så er det en fuldstændig uundgåelig del af processen, at du først og fremmest beslutter dig for, hvornår undersøgelsen er en succes.

Uden et fastsat mål, kan du hurtigt komme til at famle i blinde efter, hvad du egentlig gerne vil opnå med indsatsen.

Et af de parametre, du kan sætte dig for øje, er, hvor høj en svarprocent, du ønsker at opnå i din måling – for at målingen kan karakteriseres som værende en succes og kan kaldes repræsentativ.

Natacha Circle 150x150
Natacha Weinreich Elmer

Relaterede artikler

BlogPost Problem Tabu
Normalisér tabuet – alle virksomheder har problemområder. Uden undtagelse!

“Uh, det har vi altså ikke rigtig lyst til skal siges højt!”

– hører vi ofte virksomhedsejere, HR-direktører eller arbejdsmiljørepræsentanter sige, når vi spørger om vi ikke skal fortælle omverdenen om deres effektive trivselsarbejde og stigning i medarbejdertilfredshed efter brugen af Woba.

Og her er det selvfølgelig ikke de flotte resultater, som de ikke har lyst til at dele.

Nej, det er de oprindelige risikoområder, som findes i udgangspunktet for deres gennemførte surveys – altså de problematikker, som kommer frem i lyset via Wobas trivselsplatform.

Grundene til det kan være mange.

Men vores erfaring siger os, at det i bund og grund omhandler sårbarhed og “brand image”.

AF Louise Aarkrog
BlogPost Og Svarprocent
Gode råd til at øge din svarprocent

Står du overfor at skulle starte en trivselsundersøgelse?

Så er det en fuldstændig uundgåelig del af processen, at du først og fremmest beslutter dig for, hvornår undersøgelsen er en succes.

Uden et fastsat mål, kan du hurtigt komme til at famle i blinde efter, hvad du egentlig gerne vil opnå med indsatsen.

Et af de parametre, du kan sætte dig for øje, er, hvor høj en svarprocent, du ønsker at opnå i din måling – for at målingen kan karakteriseres som værende en succes og kan kaldes repræsentativ.

AF Kira Lund-Probst
BlogPost Arbejdsrelateret Stress 1024x536
Arbejdsrelateret stress – ‘Jeg tog det først seriøst, da jeg besvimede midt på kontoret …’

Jeg er 38 år og arbejder i dag som kommunikationschef i Woba.

For 3 år siden arbejdede jeg som afdelingsleder i et marketingbureau.

Jeg oplevede et utal af symptomer på stress, men undlod at handle på dem, indtil en torsdag i september 2019.

 

 

“Jeg havde længe følt mig udbrændt og udmattet. I 3-4 måneder havde jeg haft vejrtrækningsbesvær, enormt tryk i brystkassen, konstant svimmelhed og en uforklarlig (og meget ubehagelig) snurren i fingre og arme. Jeg tænkte, at det nok skulle gå over. Desuden havde jeg heller ikke tiden til at melde mig syg et par dage og trække det berømte stik.

Jeg var jo leder og skulle varetage mine medarbejdere i afdelingen. Men så skete det. Uden varsel besvimede jeg dér midt på kontoret. En ganske almindelig torsdag formiddag. Min kollega måtte samle mig op – og jeg kom hurtigt til hægterne igen. Dog en kende rystet.

Efter det tog jeg mig selv alvorligt og gik til lægen. Derfra fulgte en klar og alvorlig sygemelding – som gik hånd i hånd med adskillige udredninger for hjernetumorer, hjertesygdomme, lungeinfektioner etc. Alle undersøgelser pegede på én ting – en klar og alvorlig stress-diagnose.

– Du skal regne med at være sygemeldt i minimum et år, sagde lægerne.

Jeg var slået ud. Hele min karriere var på vej ned i afløbet – sammen med mit selvværd, drive og personlige power. Det endte ud i måneders kamp med angst, depression og stor håbløshed. Jeg kunne ikke gå ud blandt mennesker, kunne ikke gå i Netto, kunne ikke tage min telefon, når den ringede, blev fuldstændig febrilsk når min datter spurgte mig om sin madpakke. Jeg var slået tilbage i alt socialt. Og det hele endte med en decideret indlæggelse.

I dag er jeg tilbage på fuldt blus – men med en klar respekt for mine egne grænser og en viden om, hvor meget det betyder at holde en skarp balance mellem arbejdsliv og privatliv. Jeg kan stadig mærke symptomerne i ny og næ.

Dem slipper jeg aldrig helt af med.

Men i dag bruger jeg dem som en god, usynlig guide – et gevaldigt vink med en vognstang – om at jeg er på vej til at overskride min grænse, og at det er HELT okay at sige ‘NEJ’, ‘Det når jeg ikke’ og ‘Jeg vil meget gerne hjælpe, men det bliver ikke før i morgen’ …”

 

Og min situation afspejler lige netop dét, det hele drejer sig om.

Arbejdsrelateret stress opstår, når der stilles flere og højere krav til dig på jobbet end du reelt set kan magte.

Når du gentagne gange oplever at stilles over for arbejdsmæssige udfordringer og problemer som du ikke kan overskue eller se mulige løsninger på, så begynder energien og overskuddet at skrumpe ind – og så kommer alle stress-symptomerne buldrende.

AF Louise Aarkrog