APV – hvor ofte?

Læsetid 2 min

Som udgangspunkt skal der sættes gang i Projekt: Arbejdspladsvurdering hvert tredje år.
Det er, hvad lovgivningen siger, men der er også andre instanser, som du skal tage højde for.

 

Lovgivningens guidelines

Der er udarbejdet klare regler fra Arbejdstilsynet i forhold til, hvor ofte arbejdspladsvurderingen skal gennemføres.

Ifølge Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1234 af 29. oktober 2018. Kapitel 2a – § 6 b, stk. 4.

 

 

En arbejdspladsvurdering skal ajourføres, når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v., som har betydning for virksomhedens arbejdsmiljø, dog senest hvert tredje år.

 

Og hvad betyder denne paragraf så helt præcist?

Det betyder, at der som udgangspunkt skal gennemføres APV hvert tredje år – som minimum. Den er ikke til at komme udenom.

Men … Hvis der har været nogen former for radikale ændringer på arbejdspladsen i mellemtiden, så dur den med hvert tredje år ikke længere.

 

– Har I indført hybride arbejdspladser, hvor medarbejderne må arbejde mere hjemme?

Er I flyttet i nye lokaler inden for den seneste tid?

– Har I optimeret på arbejdsprocesser og arbejdsmetoder, sådan så de er undergået en relativt stor forandring for medarbejderne?

 

Jamen, så er virksomheden kvalificeret til at gennemføre en APV efterfølgende ifølge lovgivningen.

Og der er ret stor chance for, at du lige nu befinder dig i en virksomhed som netop har undergået et par væsentlige forandringer de seneste år.

Post-corona-tiden betyder en helt ny tilgang til hybrid-arbejdspladsen, hvor mange medarbejdere og virksomheder nu har set værdien i at arbejde hjemme nogle dage om ugen.

En stor værdi.

Men også en instans som gør, at arbejdspladsen ændres og at arbejdsmiljøet og trivslen kan udsættes for forskellige og nye former for udfordringer og problematikker.

Det er vigtigt for virksomheden og ikke mindst arbejdsmiljøet, at disse problematikker opdages, analyseres og håndteres på et tidligt tidspunkt – hvilket APV’en netop kan være med til at sikre.

 

Men, hvor aktive er de egentlig i Arbejdstilsynet?

Jeg ved, at du har haft tanken.

 

“Hvad nu, hvis vi ikke lige får styr på den APV. Hvad sker der så, hvis Arbejdstilsynet kommer forbi?”

 

For det første skal du vide, at det KUN vil gavne dig og virksomheden på alle tænkelige fronter, når du tænker APV’en som en værdi og en gave til alle.

Når det så er sagt, så er den nævnte tanke helt normalt og naturlig, da APV’en ER en stor mundfuld og en tidskrævende opgave. Særligt, hvis du vælger at køre den manuelt – og uden en digital løsning.

 

Bliv evt. klogere på den digitale løsning her.

 

Så, lad os – sammen med den tanke – lige kigge nærmere på, hvor stor sandsynligheden er for, at Arbejdstilsynet skulle komme forbi.

 

I 2022 har Arbejdstilsynet gennemført 30.650 tilsyn i danske virksomheder.
Herunder er 25.058 tilsyn på virksomheder, mens 5.592 tilsyn er på byggepladser.

Ud af de 30.650 tilsyn har Arbejdstilsynet afgivet 17.671 henstillinger på manglende arbejdspladsvurderinger eller problemer med arbejdsmiljøet.

Ud af disse er der faldet 13.222 afgørelser.

 

Så, ja. Arbejdstilsynet er en aktiv instans, som tager deres opgave alvorligt. At sikre det gode, trygge og sikre arbejdsmiljø i danske virksomheder.

Og hvad sker der så, hvis du får en henstilling eller afgørelse?

I første omgang vil det betyde, at du får en redegørelse og en henstilling til at skaffe det nødvendige i forhold til en arbejdspladsvurdering. 

Du får altså en chance for at udbedre det manglende. Og igen skal du se APV’en som meget andet end en ekstra ressourcekrævende opgave på skrivebordet.

Og, hvis du så stadig ikke udnytter chancen og får lavet APV’en, så vil der være risici for deciderede bøder. 

 

Hvorfor bruge så meget krudt på APV-målingen?

Der er en god grund til, at lovgivningen er, som den er.

Trivsel og arbejdsmiljø er så vigtige faktorer for dine medarbejdere. Faktorer som bestemmer om medarbejderne har lyst til at tage på arbejde hver dag og om de kan holde sig sunde og aktive i det.

Så, lad os i stedet vende spørgsmålet lidt om –

 

‘Hvad sker der, hvis du ikke gennemfører APV’en og bruger resultaterne aktivt og optimalt til at forbedre arbejdsmiljøet og trivslen?’

 

Mistrivsel på arbejdspladsen ender ofte ud i lange sygemeldinger med stress og udbrændthed.

Op mod hver fjerde sygemelding skyldes dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det svarer til 35.000 danskere, som hver dag er sygemeldte pga. psyko-sociale faktorer.

Ca. 300.000 danskere lider af alvorlig stress.

 

430.000 danskere har symptomer på alvorlig stress hver dag. Det svarer til 12 % af befolkningen!

 

Stress er skyld i en million fraværsdage årligt, 30.000 hospitalsindlæggelser, 3.000 førtidspensioner og 500.000 henvendelser i almen praksis hvert år.

Stress er udbredt på de danske arbejdspladser. Det er der ingen tvivl om. De reelle tal, fra en undersøgelse lavet af Epinion og AS3, ser således ud:

15 % føler sig ofte eller hele tiden stresset.

32 % oplever ingen eller kun begrænset hjælp fra deres nærmeste leder, når de føler sig stresset.

‘Mere stress’ er den primære årsag til forringelse af jobtilfredsheden.

(Kilde: Al data er fra AS3.)

 

Så, ja der er godt nok et utal af gode grunde til at få lavet den APV – og få brugt resultaterne bedst muligt i virksomheden.

Og ikke alt skal hænges op på den ærgerlige stress-tendens.

For trivsel er meget mere end bare det.

Trivsel er velvære, godt selvværd og arbejdsglæde. Den enkelte medarbejder bruger så meget tid af sit liv på arbejdspladsen, så det siger sig selv, at den enkelte skal trives, for at både job, sundhed og privatliv fungerer optimalt – og i sin helhed.

Så, en konklusion i forhold til dette blogindlægs primære spørgsmål – ‘APV – hvor ofte?’, så er det lovgivningsmæssigt minimum hvert tredje år eller når der sker markante ændringer i arbejdsprocesser, arbejdslokation eller lignende.

Og endnu en vigtig pointe – se APV’en som et stærkt og nødvendigt værktøj til at skabe trivsel og glade, raske medarbejdere. Det vil pynte på både virksomhedens branding og bundlinje.

Tilmeld vores nyhedsbrev

Relaterede artikler

MicrosoftTeams Image
APV - Skema, skabelon, spørgeramme … kært barn har mange navne!

Og jo – APV’en er ‘et kært barn’.

For den er din sikreste og bedste vej til god trivsel og et godt arbejdsmiljø i virksomheden. Netop ved at give dig det nødvendige indblik i medarbejdernes tanker, oplevelser og måle temperaturen på deres daglige velvære, veltilpashed og følelse af at være en vigtig del af virksomheden.

Hovedrollen i din arbejdspladsvurdering er – og vil altid være – de valgte spørgsmål i selve målingen.

Og en APV kan være decideret ubrugelig, hvis du ikke får spurgt om de helt rigtige ting i forhold til præcis DIN virksomhed og DINE medarbejdere.

 

 

En branchespecifik spørgeramme?

Så, første step i APV-processen er at kortlægge hvilke spørgerammer, der er relevante for din branche. 

Det er klart, at hvis det er en byggeplads, så er der andre spørgsmål i APV’en end hvis det fx er en virksomhed udelukkende med kontorarbejde. 

APV’en skal jo både tage højde for det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. 

I forhold til det fysiske arbejdsmiljø kigges der på de forskellige risici ved tunge løft, skæve arbejdsstillinger og arbejdet med farlige kemikalier. 

Med det psykiske arbejdsmiljø er fokus blandt andet på stressniveau, overskud, fleksibilitet og arbejdspres.

 

  • Så, hvilken branche befinder din virksomhed sig i? 
  • Er der præmisser for arbejdets udførelse som indebærer risici for medarbejderne? 
  • Arbejdes der med farlige kemikalier?
  • Udsættes medarbejderne for generelle sundhedsrisici?
  • Er det primært kontorarbejde? 

 

Når du har kortlagt branchen og hvilke præmisser, der primært gør sig gældende i forhold til arbejdsmiljøet, så kan du gå i gang med at vælge den rigtige spørgeramme. 

Få Woba.ios spørgeramme her 

Header Blog Image Apv Skema
APV-skema og andre populære måder at kortlægge arbejdsmiljøet

Selvom arbejdspladsvurderingen er lovpligtig og skal leve op til en række specifikke krav, så er der en vis grad af metodefrihed.

Det gælder særligt i forbindelse med kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljø.

Jeg gennemgår her de tre mest udbredte metoder: APV-skema, interview og observation.

For selvom der er metodefrihed, så er ikke alle metoder lige.

Lad os springe ud i det.

Louise
Louise Aarkrog
Head of Marketing & Communication

Relaterede artikler

MicrosoftTeams Image
APV - Skema, skabelon, spørgeramme … kært barn har mange navne!

Og jo – APV’en er ‘et kært barn’.

For den er din sikreste og bedste vej til god trivsel og et godt arbejdsmiljø i virksomheden. Netop ved at give dig det nødvendige indblik i medarbejdernes tanker, oplevelser og måle temperaturen på deres daglige velvære, veltilpashed og følelse af at være en vigtig del af virksomheden.

Hovedrollen i din arbejdspladsvurdering er – og vil altid være – de valgte spørgsmål i selve målingen.

Og en APV kan være decideret ubrugelig, hvis du ikke får spurgt om de helt rigtige ting i forhold til præcis DIN virksomhed og DINE medarbejdere.

 

 

En branchespecifik spørgeramme?

Så, første step i APV-processen er at kortlægge hvilke spørgerammer, der er relevante for din branche. 

Det er klart, at hvis det er en byggeplads, så er der andre spørgsmål i APV’en end hvis det fx er en virksomhed udelukkende med kontorarbejde. 

APV’en skal jo både tage højde for det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. 

I forhold til det fysiske arbejdsmiljø kigges der på de forskellige risici ved tunge løft, skæve arbejdsstillinger og arbejdet med farlige kemikalier. 

Med det psykiske arbejdsmiljø er fokus blandt andet på stressniveau, overskud, fleksibilitet og arbejdspres.

 

  • Så, hvilken branche befinder din virksomhed sig i? 
  • Er der præmisser for arbejdets udførelse som indebærer risici for medarbejderne? 
  • Arbejdes der med farlige kemikalier?
  • Udsættes medarbejderne for generelle sundhedsrisici?
  • Er det primært kontorarbejde? 

 

Når du har kortlagt branchen og hvilke præmisser, der primært gør sig gældende i forhold til arbejdsmiljøet, så kan du gå i gang med at vælge den rigtige spørgeramme. 

Få Woba.ios spørgeramme her 

AF Louise Aarkrog
Header Blog Image Apv Skema
APV-skema og andre populære måder at kortlægge arbejdsmiljøet

Selvom arbejdspladsvurderingen er lovpligtig og skal leve op til en række specifikke krav, så er der en vis grad af metodefrihed.

Det gælder særligt i forbindelse med kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljø.

Jeg gennemgår her de tre mest udbredte metoder: APV-skema, interview og observation.

For selvom der er metodefrihed, så er ikke alle metoder lige.

Lad os springe ud i det.

AF Malene Madsen
BlogPost Implementering Af Woba 1
Implementering af Woba som trivselsplatform - hvad kræver det?

Du har allerede erkendt, at arbejdet med trivsel og arbejdsmiljø er endegyldigt vigtigt for din virksomhed.

At holde dig ajour med dine medarbejdere og løbende tage pulsen på trivslen vil nemlig være dit vigtigste middel til at være en velfungerende virksomhed med tilfredse medarbejdere – der ikke lægger sig syge med stress eller forlader dig til fordel for konkurrenten.

Godt. Vigtig erkendelse. Så er du så langt.

Men nu skal du så til at researche markedet og finde den bedste udbyder – og ikke mindst det mest optimale match til dig og din virksomhed.

I denne fase skal du spørge dig selv om følgende:

 

  • Hvad vil vi gerne opnå med platformen?
  • Skal den være digital og dynamisk?
  • Hvor meget tid vil du selv bruge på trivselsarbejdet?
  • Hvor meget skal medarbejderne involveres?
  • Skal platformen tilbyde handlingsplaner bygget på valid forskning?

 

Når du har stillet dig selv disse spørgsmål – og ikke mindst svaret på dem, jamen så er det bare i gang med at sondere markedet for udbydere som har lige netop løsningen for dig og din virksomhed.

AF Louise Aarkrog