Hvad er en APV?

læsetid 7 min

I det her indlæg viser jeg dig, præcis hvad en APV er og hvorfor din virksomhed eller organisation ikke bare skal, men også bør lave en APV.

For selvom om en APV er tvunget ved lov, så viser vores data, at det er et effektivt værktøj til at skabe positive resultater, der kan ses på jeres bundlinje.

Det støttes af en international undersøgelse, der viser, at investeringer i arbejdsmiljø betaler sig hjem 2,2 gange i gennemsnit.

Las os kaste os ud i det.

 

 

Hvad står APV for?

APV står for arbejdspladsvurdering, og er en form for risikovurdering af arbejdspladsen og dens arbejdsmiljø.

Med en APV arbejder du systematisk med arbejdsmiljøet og trivslen i virksomheden. Det er et vigtigt værktøj, der hjælper jer med at forebygge dårligt arbejdsmiljø og nedsætte sygefraværet.

 

 

Hvad skal en APV indeholde?

En APV starter med en kortlægning af arbejdsmiljøet, som skal omfatte både det fysiske arbejdsmiljø og det psykiske arbejdsmiljø. Det er vigtigt også at vurdere om sygefravær kan være forårsaget af dårligt arbejdsmiljø.

Efter kortlægningen skal alle problemer med arbejdsmiljøet beskrives og prioriteres.

Der findes ikke en facitliste til prioritering af de forskellige typer af problemer, men jeg anbefaler at mobning, chikane og risiko for alvorlige ulykker prioriteres over andre problemer med arbejdsmiljøet.

Når problemerne er prioriteret, skal du udarbejde en handlingsplan for hver enkelt af dem, med deadline og ansvarlig. Og så skal der selvfølgelig følges op på om handlingsplanerne har løst problemerne.

APV er altså en risikovurdering af jeres arbejdsmiljø, som du bruger til at udpege risici. Herefter finder du en løsning ved at lave en handlingsplan, der eliminerer disse risici, inden skaden er sket.

Langt henad vejen bestemmer du selv, hvad jeres APV skal indeholde og hvordan du indsamler den data, du skal bruge. Men du skal dog igennem 5 faser, for at leve op til kravene til en lovpligtig APV.

Jeg uddyber de fem faser herunder.

 

 

APV’ens 5 faser

Kort opsummeret, så skal du igennem disse fem faser for at leve op til kravene i en lovpligtig APV:

  1. Identifikation og kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold.
  2. Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.
  3. Inddragelse af virksomhedens sygefravær med henblik på at vurdere, om der er forhold i virksomhedens arbejdsmiljø, der kan medvirke til sygefraværet.
  4. Prioritering og opstilling af en handlingsplan til løsning af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.
  5. Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen.

 

 

Lad os kigge nærmere på dem.

 

1. APV-skema: Kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljø

I første fase tager du pulsen på arbejdspladsens generelle arbejdsmiljø, for eksempel med et APV-skema.

Du kan for eksempel vælge at følge Arbejdstilsynets branchespecifikke APV-skemaer til kortlægningen. Skemaerne er gode til at danne sig et hurtigt overblik over virksomhedens umiddelbare arbejdsmiljø.

Ulempen ved Arbejdstilsynets APV-skemaer er dog, at de er meget generiske. Dermed vil de sjældent være tilstrækkelige, da du potentielt kan overse vigtige faldgruber ivirksomhedens arbejdsmiljø.

Som alternativ kan du styre hele kortlægningsprocessen med online APV-værktøj. Her vil du også normalt få hjælp til at stille de spørgsmål, der er vigtige for netop din arbejdsplads. På den måde bliver hver sten vendt, og ingen medarbejder vil føle sig overhørt eller glemt.

I visse tilfælde vil der være skiftende adresser og beliggenhed for arbejdets udførelse, såsom hjemmehjælpere eller VVS-arbejdere. I de tilfælde kan du fokusere på selve arbejdets karakter.

Hvis der er bestemte adresser eller beliggenheder, der igen og igen udfordrer medarbejderens opfattelse af arbejdsmiljøet, må det også meget gerne fremgå af APV’ens kortlægning.

Hvis kortlægningen ikke viser nogen arbejdsmiljøproblemer, og der ikke sker sygefravær som følge af arbejdsmiljøet, kan du afslutte APV’en her. Men det er dog sjældent tilfældet.

Men hvis der fremgår arbejdsmiljøproblemer af kortlægningen, fortsætter du til fase 2 af jeres APV.

 

2. Beskrivelse og vurdering af arbejdsmiljøproblemer

I APV’ens anden fase skal du helt konkret beskrive problemernes karakter, alvor og omfang.

Hvad er årsagen til problemerne?

Og hvad kunne eventuelle løsninger være?

Når du formulerer løsningsforslag, skal du have følgende aspekter for øje:

  • Fremadskuende. Løsningen skal kunne forebygge lignende problemer fremadrettet.
  • Ingen udenomssnak. Løsningen skal være specifikt rettet mod kilden til problemet.
  • Tilpasning. Kan I tilpasse arbejdet på en mere hensigtsmæssig måde for medarbejderne?
  • Alternative arbejdsopgaver. Er det muligt at udskifte farlige eller belastende funktioner i arbejdet med mindre farlige/belastende alternativer?
  • Catch-all. Løsningen skal beskytte så mange medarbejdere som muligt.
  • Opkvalificering. Medarbejdere skal have den nødvendige uddannelse og instruktion, således at løsninger faktisk får en mærkbar effekt.

 

3. Inddragelse af sygefravær

I tredje fase kigger du på virksomhedens generelle sygefravær. Sygefravær er et klokkeklart signal om et usundt arbejdsmiljø.

Derfor skal virksomhedens samlede sygefravær inddrages i helhedsvurderingen for APV’en. Men du skal ikke inddrage de enkelte medarbejderes sygefravær individuelt.

Målet er i stedet at reflektere over, hvordan jeres beskrevne arbejdsmiljøproblemer kan hænge sammen med virksomhedens overordnede sygefravær.

Råder din virksomhed over flere afdelinger, kan du eksempelvis kigge ind i, om bestemte afdelinger har større sygefravær end andre.

Du kan også kigge på, om sygefraværet er stigende eller faldende i bestemte perioder. Således kan arbejdsmiljøproblemerne eventuelt vise sig at være sæsonbestemte.

Dermed har du et konkret afsæt til at reflektere over potentielle arbejdsmiljøproblemer og deres løsninger.

 

4. Prioritering og handlingsplan

Fjerde fase er prioritering og udarbejdelse af en konkret handlingsplan. Du bør naturligvis prioritere at løse de problemer, der hurtigt kan løses.

Andre problemer er imidlertid mere komplekse, og der er derfor behov for en langsigtet handlingsplan.

Du bør også prioritere de problemer, som du vurderer, udgør den største trussel mod medarbejderne og arbejdspladsen som helhed.

I handlingsplanen skal problemerne fremgå i prioriteret rækkefølge. Ved hvert problem skal løsningsforslaget fremgå, og I skal udpege en ansvarlig person for løsningens implementering.

Fremgår der flere løsninger, bør du ligeledes prioritere disse.

 

5. Opfølgning på handlingsplan

I den femte og sidste fase af jeres APV, skal du udarbejde konkrete retningslinjer for, hvordan I vil følge op på handlingsplanen.

Der skal udpeges en ansvarlig for gennemførelsen af handlingsplanen.

Efterfølgende skal I løbende tage stilling til, om jeres løsninger har haft en positiv effekt på arbejdsmiljøproblemerne — og om handlingsplanen eventuelt skal revideres.

 

Eksempel på APV

En APV kommer omkring mange forskellige temaer, inden for både psykisk og fysisk arbejdsmiljø på arbejdspladsen.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at arbejdspladsen er alle dele af arbejdet. Er medarbejderne eksempelvis sendt på hjemmearbejde som følge af COVID-19 eller andre årsager, skal deres oplevelse af arbejdsmiljøet i hjemmet ligeledes være en del af vurderingen.

Der er imidlertid ingen konkrete regler for indholdet i en spørgeramme. Det vigtigste er, at kortlægningen afdækker mulige arbejdsmiljøproblemer. Hvis du vil være sikker på, at jeres APV tilstrækkeligt dækker, de områder den skal i din branche, kan du også lade dig inspirere af Arbejdstilsynets branchespecifikke APV-skemaer.

Til inspiration har vi også samlet en spørgeramme med 50 spørgsmål, der er baseret på vores erfaringer, forskning og selvfølgelig Arbejdstilsynets anbefalinger. Lige til at implementere i jeres APV.

 

Hvem skal lave APV?

Det er et lovkrav under Arbejdsmiljøloven, at alle virksomheder og organisationer med ansatte skal gennemføre en arbejdspladsvurdering. Så medmindre du er alene i din egen virksomhed, så skal du med al sandsynlighed lave en APV.

Det gælder også, hvis medarbejderen er på nedsat tid eller er i en tidsbegrænset stilling.

 

Hvor ofte skal man lave APV?

Jeres APV skal revideres minimum hvert tredje år. Men det kan variere, hvor ofte du skal revidere hele eller dele af jeres APV.

Arbejdstilsynet fører løbende kontrol med, om virksomheder har gennemført en APV minimum hvert tredje år, og om de har overholdt de dertilhørende 5 lovpligtige APV-krav (se de fem faser beskrevet ovenfor).

Du skal også gennemgå dele af arbejdsmiljøet igen, hvis der sker væsentlige ændringer, der har betydning for arbejdsmiljøet. Det kan være, at:

  • Der bygges til eller om
  • Der anskaffes nye maskiner eller kemikalier
  • Arbejdsrutinerne i virksomheden ændres væsentligt
  • Der opstår nye arbejdsområder

Du skal desuden lave en supplerende APV, hvis der sker ændringer i jeres arbejdsmiljø, såsom flytning eller hjemsendelse af medarbejderne.

Selvom lovkravet er minimum én APV hvert tredje år, så vil jeg anbefale, at du løbende måler på medarbejdernes trivsel. Enten ved løbende at gennemføre en APV hvert år, eller ved at følge op med en pulsmåling, som gemmeføres et par gange om året. Der kan ske meget på tre år, og hvis I venter for længe med at opdage problemerne, så kan skaden allerede være sket.

 

Lovgivningens krav til en APV

Kravene til en APV er reguleret af Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø – også kaldet arbejdsmiljøloven.

Formålet er ifølge loven at skabe et:

  • sikkert og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet, samt
  • grundlag for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål med vejledning fra arbejdsmarkedets organisationer og vejledning og kontrol fra Arbejdstilsynet.

Jeg kommer ikke til at gå loven igennem i detaljer, men kort opsummeret så er kravene til en APV.

  • Det er et lovkrav, at alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en APV, som omfatter alle arbejdsmiljøforhold i virksomheden.
  • Det er arbejdsgiverens ansvar, at virksomheden udarbejder en APV og at medarbejderne bliver inddraget.
  • APV’en skal være skriftlig og være tilgængelig for både ledelsen og medarbejderne.
  • Ledelsen og medarbejderne skal samarbejde igennem hele APV-processen.
  • Det skal klart fremgå, hvem der har ansvaret for at gennemføre virksomhedens handlingsplan i praksis.
  • APV’en skal revideres, når der sker ændringer, som har betydning for arbejdsmiljøet – dog mindst hvert 3. år.

Sæt struktur på og gennemfør jeres APV online

Som sagt, så viser research, at investeringer i arbejdsmiljøet betaler sig hjem 2,2 gange i gennemsnit.

Det bekræfter, at der er klare økonomiske gevinster på arbejdsmiljøindsatser både vedrørende et bedre arbejdsmiljø med færre mentale og fysiske arbejdsskader samt et lavere sygefraværsniveau.

De mest succesrige indsatser er kendetegnet af den proces, som Arbejdstilsynet per lov kræver, når der skal gennemføres en APV:

  • Ledelsesopbakning og gennemsigtighed med indsatsen
  • Arbejdsmiljørepræsentanternes involveres i processen
  • Omsætte resultater til handlingsplaner gennem dialogmøder
  • Medarbejderne bliver involveret i at udarbejde handlingsplanen

Der er altså store menneskelige og økonomiske gevinster at hente ved at gennemføre en struktureret APV-proces. Som organisation kan I gøre livet lettere for jeres selv ved at benytte jer af en online APV-løsning, der styrer hele processen fra indsamling af data til udarbejdelse af handlingsplaner.

Tilmeld vores nyhedsbrev

Relaterede artikler

MicrosoftTeams Image
APV - Skema, skabelon, spørgeramme … kært barn har mange navne!

Og jo – APV’en er ‘et kært barn’.

For den er din sikreste og bedste vej til god trivsel og et godt arbejdsmiljø i virksomheden. Netop ved at give dig det nødvendige indblik i medarbejdernes tanker, oplevelser og måle temperaturen på deres daglige velvære, veltilpashed og følelse af at være en vigtig del af virksomheden.

Hovedrollen i din arbejdspladsvurdering er – og vil altid være – de valgte spørgsmål i selve målingen.

Og en APV kan være decideret ubrugelig, hvis du ikke får spurgt om de helt rigtige ting i forhold til præcis DIN virksomhed og DINE medarbejdere.

 

 

En branchespecifik spørgeramme?

Så, første step i APV-processen er at kortlægge hvilke spørgerammer, der er relevante for din branche. 

Det er klart, at hvis det er en byggeplads, så er der andre spørgsmål i APV’en end hvis det fx er en virksomhed udelukkende med kontorarbejde. 

APV’en skal jo både tage højde for det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. 

I forhold til det fysiske arbejdsmiljø kigges der på de forskellige risici ved tunge løft, skæve arbejdsstillinger og arbejdet med farlige kemikalier. 

Med det psykiske arbejdsmiljø er fokus blandt andet på stressniveau, overskud, fleksibilitet og arbejdspres.

 

  • Så, hvilken branche befinder din virksomhed sig i? 
  • Er der præmisser for arbejdets udførelse som indebærer risici for medarbejderne? 
  • Arbejdes der med farlige kemikalier?
  • Udsættes medarbejderne for generelle sundhedsrisici?
  • Er det primært kontorarbejde? 

 

Når du har kortlagt branchen og hvilke præmisser, der primært gør sig gældende i forhold til arbejdsmiljøet, så kan du gå i gang med at vælge den rigtige spørgeramme. 

Få Woba.ios spørgeramme her 

MicrosoftTeams Image
APV - hvor ofte?

Som udgangspunkt skal der sættes gang i Projekt: Arbejdspladsvurdering hvert tredje år.
Det er, hvad lovgivningen siger, men der er også andre instanser, som du skal tage højde for.

 

Lovgivningens guidelines

Der er udarbejdet klare regler fra Arbejdstilsynet i forhold til, hvor ofte arbejdspladsvurderingen skal gennemføres.

Ifølge Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1234 af 29. oktober 2018. Kapitel 2a – § 6 b, stk. 4.

 

 

En arbejdspladsvurdering skal ajourføres, når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v., som har betydning for virksomhedens arbejdsmiljø, dog senest hvert tredje år.

 

Og hvad betyder denne paragraf så helt præcist?

Det betyder, at der som udgangspunkt skal gennemføres APV hvert tredje år – som minimum. Den er ikke til at komme udenom.

Men … Hvis der har været nogen former for radikale ændringer på arbejdspladsen i mellemtiden, så dur den med hvert tredje år ikke længere.

 

– Har I indført hybride arbejdspladser, hvor medarbejderne må arbejde mere hjemme?

Er I flyttet i nye lokaler inden for den seneste tid?

– Har I optimeret på arbejdsprocesser og arbejdsmetoder, sådan så de er undergået en relativt stor forandring for medarbejderne?

 

Jamen, så er virksomheden kvalificeret til at gennemføre en APV efterfølgende ifølge lovgivningen.

Og der er ret stor chance for, at du lige nu befinder dig i en virksomhed som netop har undergået et par væsentlige forandringer de seneste år.

Post-corona-tiden betyder en helt ny tilgang til hybrid-arbejdspladsen, hvor mange medarbejdere og virksomheder nu har set værdien i at arbejde hjemme nogle dage om ugen.

En stor værdi.

Men også en instans som gør, at arbejdspladsen ændres og at arbejdsmiljøet og trivslen kan udsættes for forskellige og nye former for udfordringer og problematikker.

Det er vigtigt for virksomheden og ikke mindst arbejdsmiljøet, at disse problematikker opdages, analyseres og håndteres på et tidligt tidspunkt – hvilket APV’en netop kan være med til at sikre.

Malene Square 150x150
Malene Madsen
CEO and Co-founder

Relaterede artikler

MicrosoftTeams Image
APV - Skema, skabelon, spørgeramme … kært barn har mange navne!

Og jo – APV’en er ‘et kært barn’.

For den er din sikreste og bedste vej til god trivsel og et godt arbejdsmiljø i virksomheden. Netop ved at give dig det nødvendige indblik i medarbejdernes tanker, oplevelser og måle temperaturen på deres daglige velvære, veltilpashed og følelse af at være en vigtig del af virksomheden.

Hovedrollen i din arbejdspladsvurdering er – og vil altid være – de valgte spørgsmål i selve målingen.

Og en APV kan være decideret ubrugelig, hvis du ikke får spurgt om de helt rigtige ting i forhold til præcis DIN virksomhed og DINE medarbejdere.

 

 

En branchespecifik spørgeramme?

Så, første step i APV-processen er at kortlægge hvilke spørgerammer, der er relevante for din branche. 

Det er klart, at hvis det er en byggeplads, så er der andre spørgsmål i APV’en end hvis det fx er en virksomhed udelukkende med kontorarbejde. 

APV’en skal jo både tage højde for det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. 

I forhold til det fysiske arbejdsmiljø kigges der på de forskellige risici ved tunge løft, skæve arbejdsstillinger og arbejdet med farlige kemikalier. 

Med det psykiske arbejdsmiljø er fokus blandt andet på stressniveau, overskud, fleksibilitet og arbejdspres.

 

  • Så, hvilken branche befinder din virksomhed sig i? 
  • Er der præmisser for arbejdets udførelse som indebærer risici for medarbejderne? 
  • Arbejdes der med farlige kemikalier?
  • Udsættes medarbejderne for generelle sundhedsrisici?
  • Er det primært kontorarbejde? 

 

Når du har kortlagt branchen og hvilke præmisser, der primært gør sig gældende i forhold til arbejdsmiljøet, så kan du gå i gang med at vælge den rigtige spørgeramme. 

Få Woba.ios spørgeramme her 

AF Louise Aarkrog
MicrosoftTeams Image
APV - hvor ofte?

Som udgangspunkt skal der sættes gang i Projekt: Arbejdspladsvurdering hvert tredje år.
Det er, hvad lovgivningen siger, men der er også andre instanser, som du skal tage højde for.

 

Lovgivningens guidelines

Der er udarbejdet klare regler fra Arbejdstilsynet i forhold til, hvor ofte arbejdspladsvurderingen skal gennemføres.

Ifølge Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1234 af 29. oktober 2018. Kapitel 2a – § 6 b, stk. 4.

 

 

En arbejdspladsvurdering skal ajourføres, når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v., som har betydning for virksomhedens arbejdsmiljø, dog senest hvert tredje år.

 

Og hvad betyder denne paragraf så helt præcist?

Det betyder, at der som udgangspunkt skal gennemføres APV hvert tredje år – som minimum. Den er ikke til at komme udenom.

Men … Hvis der har været nogen former for radikale ændringer på arbejdspladsen i mellemtiden, så dur den med hvert tredje år ikke længere.

 

– Har I indført hybride arbejdspladser, hvor medarbejderne må arbejde mere hjemme?

Er I flyttet i nye lokaler inden for den seneste tid?

– Har I optimeret på arbejdsprocesser og arbejdsmetoder, sådan så de er undergået en relativt stor forandring for medarbejderne?

 

Jamen, så er virksomheden kvalificeret til at gennemføre en APV efterfølgende ifølge lovgivningen.

Og der er ret stor chance for, at du lige nu befinder dig i en virksomhed som netop har undergået et par væsentlige forandringer de seneste år.

Post-corona-tiden betyder en helt ny tilgang til hybrid-arbejdspladsen, hvor mange medarbejdere og virksomheder nu har set værdien i at arbejde hjemme nogle dage om ugen.

En stor værdi.

Men også en instans som gør, at arbejdspladsen ændres og at arbejdsmiljøet og trivslen kan udsættes for forskellige og nye former for udfordringer og problematikker.

Det er vigtigt for virksomheden og ikke mindst arbejdsmiljøet, at disse problematikker opdages, analyseres og håndteres på et tidligt tidspunkt – hvilket APV’en netop kan være med til at sikre.

AF Louise Aarkrog
Header Blog Image Apv Skema
APV-skema og andre populære måder at kortlægge arbejdsmiljøet

Selvom arbejdspladsvurderingen er lovpligtig og skal leve op til en række specifikke krav, så er der en vis grad af metodefrihed.

Det gælder særligt i forbindelse med kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljø.

Jeg gennemgår her de tre mest udbredte metoder: APV-skema, interview og observation.

For selvom der er metodefrihed, så er ikke alle metoder lige.

Lad os springe ud i det.

AF Malene Madsen