Har din virksomhed et godt psykisk arbejdsmiljø?

Et godt psykisk arbejdsmiljø har stor betydning for de ansattes trivsel og helbred i arbejdet.

Et sundt og velfungerende psykisk arbejdsmiljø er med til at motivere og engagere medarbejdere, sænke sygefravær og gøre det nemmere for alle at arbejde sammen eller håndtere forandringer på arbejdspladsen.

I denne artikel forklarer vi:

  • Hvad er et psykisk arbejdsmiljø – og hvordan kan I vurdere jeres arbejdsplads?
  • Tegn på et godt arbejdsmiljø
  • Symptomerne på et dårligt arbejdsmiljø
  • Hvordan I som virksomhed skaber et sundt og godt psykisk arbejdsmiljø

Hvad er et psykisk arbejdsmiljø?

Det psykiske arbejdsmiljø er, hvordan man som ansat eller leder har det mentalt og følelsesmæssigt på sin arbejdsplads.

Hvis din virksomhed eller organisation har et sundt psykisk og fysisk arbejdsmiljø, vil medarbejderne trives, føle sig trygge og anerkendte samt komme godt ud af det med hinanden. Begrebet dækker altså over både konkrete arbejdsforhold og relationer mellem medarbejderne og ledelsen.

Det er arbejdsgiverens ansvar at sørge for arbejdsmiljøet. Det gør man ved bl.a. at opsætte formelle retningslinjer for adfærd på arbejdspladsen, fostre en sund arbejdskultur og sørge for, at den enkelte medarbejder trives.

Hvordan vurderer man det psykiske arbejdsmiljø i ens virksomhed?

Den simpleste metode til at vurdere ens eget psykiske arbejdsmiljø er gennem en trivselsmåling eller som del af jeres arbejdspladsvurdering (APV).

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har lavet forskning på området, og defineret fem dimensioner for et psykisk arbejdsmiljø:

  1. Arbejdets indhold og organisering
  2. Krav i arbejdet
  3. Ledelse og samarbejde på arbejdspladsen
  4. Konflikter i arbejdet
  5. Trivsel i arbejdet

Arbejdstilsynet har desuden tilføjet en 6. dimension:

  1. Håndtering af forandringer

Hvis I har alle seks dimensioner for øje – og løbende laver trivselsmålinger af de ansatte samt udarbejder handlingsplaner, der skal løse evt. arbejdsmiljøproblemer – vil I være i stand til at sikre et godt arbejdsmiljø.

Hvad siger arbejdsmiljøloven om det psykiske arbejdsmiljø?

Arbejdsmiljøloven har ikke en klar definition på, hvad et godt – eller dårligt – psykisk arbejdsmiljø er.

Loven slår dog fast, at det er virksomhederne, som er ansvarlige for deres medarbejderes sundhed og velbefindende. De skal i samarbejde med sine medarbejdere sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der er “i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet.”

Hvad er et godt psykisk arbejdsmiljø?

Et godt og sundt arbejdsmiljø er kendetegnet af, at dine ansatte – og du selv – er glade for jeres arbejde og kolleger. 

Kort fortalt, så har I arbejdsglæde og høj trivsel.

I behandler hinanden pænt, har nemt ved at omgås og tilpasse jer lettere forandringer på arbejdspladsen. Arbejdsopgaverne vil også ofte være overkommelige – men stadig engagere den enkelte medarbejder.

Typiske tegn på et godt psykisk arbejdsmiljø er:

  • Arbejdsglæde
  • Klare mål og krav
  • Udviklingsmuligheder
  • Konstruktiv feedback
  • Tydelig og omsorgsfuld ledelse
  • Social kontakt med kolleger
  • Støtte fra ledelse og kolleger
  • Værdsættelse og anerkendelse

Hvad er et dårligt psykisk arbejdsmiljø?

I et dårligt psykisk arbejdsmiljø er trivslen helt i bund.

Her vil den enkelte medarbejder ofte føle sig stresset, overarbejdet eller mangle overskud. 

Der vil være mange unødige konflikter, opgaverne vil virke enten overvældende eller monotone og alle på arbejdspladsen vil bruge meget tid og ressourcer på at modvirke den dårlige stemning eller prøve at genoprette et tilnærmelsesvis velfungerende samarbejde mellem kollegerne.

Over tid vil det medføre flere sygemeldinger, lav fastholdelse af medarbejderne, forringet samarbejde og forværre kvaliteten af resultaterne af jeres arbejde.

Symptomer på et dårligt arbejdsmiljø

Udbredte symptomerne på et dårligt psykisk arbejdsmiljø er:

  • Stress
  • Stort tidspres
  • Bekymringer – fx pga. fyringsrunder
  • Pludselige forandringer – fx pga. organisationsændringer
  • Unødige konflikter – med ledelse eller kolleger
  • Mobning eller krænkende handlinger
  • Manglende anerkendelse og feedback
  • Mangel på forudsigelighed
  • Dårlige samarbejdsevner og social støtte
  • Manglende rolleklarhed
  • Vold og trusler

3 tips til et bedre psykisk arbejdsmiljø

Der er ikke en endegyldig løsning på, hvordan man får et godt psykisk arbejdsmiljø.

Udfordringerne på en arbejdsplads, er ikke nødvendigvis den samme på en anden. Som Dostojevskij skriver i Brødrene Karamazov (1880): “Alle lykkelige familier ligner hinanden; men den ulykkelige familie er altid på sin egen måde ulykkelig.”

Vi har dog tre overordnede anbefalinger til alle virksomheder, baseret på forskning på området:

1. Skab rammen for en fælles indsats

Hvis man som arbejdsgiver har set sammenhængen mellem et godt psykisk arbejdsmiljø med høj trivsel og jeres bundlinje, vil de fleste gerne sætte en indsats i gang. 

Men det er vigtigt at understrege, at forskningen fortæller os, at hvis I vil skabe et langvarigt sundt psykisk arbejdsmiljø, kræver det, at I tager et fælles ansvar og forankrer arbejdet på alle niveauer på arbejdspladsen. For at komme i mål med en større og langvarig forbedring af arbejdspladsens psykiske arbejdsmiljø, kan virksomheden med fordel superviseres af en psykolog.

2. Brug APV’en eller trivselmålingen til at komme i gang

For at kunne forbedre det psykiske arbejdsmiljø, er det først nødvendigt at afdække jeres risikoområder og problematikker.

Forskningen anbefaler, at I kortlægger det psykiske arbejdsmiljø med en trivselsmåling eller en arbejdspladsvurdering (APV). Herefter bør I på baggrund af den viden og resultater, beslutte hvilke dialoger eller handlinger, der er nødvendige. Når I har udført de aktiviteter, bør I evaluere og diskutere, hvordan I enten kan vedligeholde eller forbedre arbejdsmiljøet yderligere.

At skabe et sundt psykisk arbejdsmiljø er en vedvarende proces.

3. Nultolerance over for mistrivsel

Gør det tydeligt for alle i virksomheden, at der er nultolerance for mistrivsel.

Det er vigtigt, at ledelsen gør det tydeligt, at I prioriterer et sundt psykisk arbejdsmiljø. I bør også vise, hvordan I konkret vil arbejde med at forbedre arbejdsvilkårene for medarbejderne. Jo større fokus arbejdsmiljøet har i jeres kommunikation, desto mere opmærksomme bliver medarbejderne også.

Når det kommer til vejledning og prioritering af konkrete forbedringer i arbejdsmiljøet, findes der en række værktøjer, som ledelsen kan benytte sig af. Dette kunne eksempelvis være executive coaching, som er et tilbud om professionel vejledning til virksomhedsledere og direktører.

Denne type coaching er en mulighed for at få et fortroligt rum til blandt andet at vende virksomhedens dilemmaer. Samtidigt handler det om at sammenkoble og inspirere hinanden til refleksion, der gør det muligt at træffe og eksekvere på beslutninger i virksomheds øje.

Del

Forfatter

Malene Madsen, aka ”the nerd”, har en kandidatgrad i Arbejdspsykologi og Filosofi og specialiseret sig i datadrevne forebyggende strategier. Malene har mere end 10 års erfaring inden forebyggelsesfeltet, hvor hun bl.a. har arbejdet som forskningsassistent og lavet feltarbejde i både offentlige organisationer og private virksomheder. Gennem hendes ekspertviden har hun stiftet Woba ApS og været idé og konceptudvikler af den forebyggende digitale platform, Woba. Malene er i dag CEO af Woba ApS.

Lyder det interessant?