Arbejdsrelateret stress: symptomer og årsager + 4 råd til forebyggelse

læsetid 10 min

I denne blog

Hvad er arbejdsrelateret stress, og hvordan forebygges til på arbejdspladsen? Bliv klogere på, hvordan arbejdsrelateret stress kan påvirke trivsel, helbred og arbejdspræstationer, og hvordan det håndteres for at sikre et sundt arbejdsmiljø.

 

Hvad er arbejdsrelateret stress?

Ifølge Arbejdstilsynet defineres stress som en tilstand af anspændthed og ulyst. Stress er i følge Arbejdstilsynet ikke em sygdom i sig selv, men vedvarende stress kan føre til både fysisk og psykisk sygdom. Om stress kan føre til en sygdom afhænger af, hvor stor belastningen er, og hvor længe den varer.

 

Mental Health Foundation har en mere dybdegående definition definition, som lyder således: “Stress is our body’s response to pressure. Many different situations or life events can cause stress. It is often triggered when we experience something new, unexpected or that threatens our sense of self, or when we feel we have little control over a situation. We all deal with stress differently. When we encounter stress, our body produces stress hormones that trigger a fight or flight response and activate our immune system.”

 

Kort sagt vil det sige, at arbejdsrelateret stress er en tilstand, hvor arbejdsmæssige faktorer som høje arbejdskrav, manglende kontrol, dårlig arbejdsorganisation og utilstrækkelig støtte kan føre til negative fysiske og mentale reaktioner hos medarbejderne.

 

Hent vores e-bog med handlingstiltag mod arbejdsrelateret stress

 

Symptomer på arbejdsrelateret stress

Arbejdsrelaterede stress symptomer kan manifestere sig på forskellige måder – både fysiske, følelsesmæssige og adfærdsmæssige. Disse symptomer kan variere fra person til person, men det er vigtigt at være opmærksom på dem som mulige tegn på arbejdsrelateret stress.

 

Fysiske symptomer på arbejdsrelateret stress

Fysiske symptomer på arbejdsrelateret stress kan vise sig gennem træthed, søvnproblemer, hovedpine, muskelspændinger, fordøjelsesproblemer og nedsat immunforsvar. Nogle personer kan endda opleve hjertebanken, åndedrætsbesvær, svimmelhed, snurren i fingrene eller udslæt som reaktion på stress.

 

Psykiske symptomer på arbejdsrelateret stress

De psykiske symptomer på arbejdsrelateret stress kan vise sig som angst, irritabilitet, rastløshed, nedtrykthed, en følelse af overvældelse og nedsat selvværd. Stress kan også påvirke humøret og føre til hyppige humørsvingninger eller udbrud af frustration eller gråd.

Læs også: Psykisk arbejdsmiljø: Guide til regler og krav

 

Adfærdsmæssige symptomer på stress

De adfærdsmæssige symptomer kan inkludere ændringer i spise- eller søvnmønstre, social tilbagetrækning, overdreven brug af stimulanser som koffein eller nikotin, øget brug af alkohol eller stoffer, eller impulsiv adfærd. Nogle mennesker kan også opleve nedsat koncentration og problemer med hukommelsen. Det er ikke farligt for dig at opleve disse symptomer i en kortere periode, men du skal være opmærksom på dem – og sørge for at få håndteret dem inden de går over i en reel belastning, hvor der også vil følge sygefravær og endnu mere voldsomme symptomer.

 

Det er også vigtigt at bemærke, at symptomerne på arbejdsrelateret stress ikke altid er åbenlyse eller let genkendelige. Nogle gange kan de forveksles med andre helbredsproblemer eller ignoreres som normale reaktioner på arbejdslivet.Der er også videnskabeligt belæg for, at personer som i forvejen spekulerer og grubler meget, er i højere risiko for at blive ramt af stress. Stress er derudover sjældent forårsaget af direkte travlhed, men af spekulationerne om, at du har meget travlt, at du ikke kan nå alle opgaverne, at du føler et konstant pres og at du ikke er udstyret med en naturlig (og meget vigtig) evne til at sige nej.

 

Uanset dit personlige udgangspunkt er det vigtigt at lytte til kroppens og sindets signaler og søge hjælp, hvis man oplever vedvarende eller forværrede symptomer.

 

Årsager til arbejdsrelateret stress

Årsagerne til arbejdsrelateret stress kan variere fra person til person, da individuelle oplevelser og reaktioner på arbejdsmiljøet kan være forskellige. Dog er der visse faktorer, der generelt kan bidrage til arbejdsrelateret stress. Her er nogle årsager til arbejdsrelateret stress:

 

  1. Høje arbejdskrav: er en af de primære årsager til stress på arbejdspladsen. Når medarbejderne konstant udsættes for forhøjet arbejdsbelastning, deadlines eller urealistiske mål, kan det skabe stress og pres på at præstere.
  2. Manglende kontrol og indflydelse over arbejdet kan også være en kilde til stress. Når medarbejderne føler, at de ikke har kontrol over deres opgaver, beslutninger eller arbejdsprocesser, kan det føre til frustration og stress.
  3. Dårlig arbejdsorganisation og utilstrækkelig støtte kan også spille en rolle i arbejdsrelateret stress. Uklare forventninger, dårlig kommunikation, mangel på feedback og manglende støtte fra ledelsen eller kolleger kan føre til usikkerhed og stress.
  4. Arbejdets natur kan også påvirke stressniveauet. Job, der indebærer høje risici, fysisk eller emotionelt belastende arbejde eller mangel på variation, kan øge stressniveauet.

 

Det er vigtigt at huske, at årsagerne til arbejdsrelateret stress kan være individuelle og afhænge af en persons unikke situation, personlighed og ressourcer. Nogle personer kan være mere modtagelige over for visse stressfaktorer end andre. Derfor er det vigtigt at tage hensyn til individuelle forskelle og skabe et arbejdsmiljø, der fremmer trivsel og reducerer stressniveauet så meget som muligt.

 

 

Kan stress anerkendes som arbejdsskade?

På trods af, hvor alvorlig en stress-diagnose er, så bliver den sjældent anerkendt som en reel arbejdsskade. Af den simple årsag, at det er så ualmindeligt svært at kortlægge årsagerne til selve stress-diagnosen. Det kan både være arbejdsrelateret, privat eller en kombination af de to scenarier, som leder til stress. Derfor kan det være svært at skaffe den rette dokumentation, som kræves i forbindelse med en arbejdsskade og en eventuel erstatning.

 

Ifølge Arbejdstilsynets lovgivning er der følgende principafgørelser, før noget kan kaldes en arbejdsskade:

  1. Der skal foreligge en psykisk sygdom eller behandlingskrævende psykiske symptomer, for at der kan være tale om en psykisk personskade i arbejdsskadesikringslovens forstand.
  2. Der er en nedre grænse for personskadebegrebet i forhold til, hvilke psykiske sygdomme eller tilstande, der kan anerkendes som en ulykke. Et psykisk ubehag inden for en kortere tidsperiode er ikke en personskade i arbejdsskadesikringslovens forstand.
  3. Tilpasningsreaktioner er som udgangspunkt heller ikke en personskade med mindre der har været tale om en hændelse eller påvirkning af en vis alvorlig karakter, der har medført relevant behandling.
  4. En psykisk skade kan være forårsaget af en fysisk påvirkning som eksempelvis vold, trusler og ulykker. Den kan også være forårsaget af en psykisk påvirkning, for eksempel uretmæssige beskyldninger, chikane eller mobning.

 

Til syvende og sidste ende er det vigtigt at slå fast, at stress som udgangspunkt IKKE ses som en erstatningsudløsende arbejdsskade. Det er helt nede på kun 5 % af alle anerkendte arbejdsskader, som reelt set er de psykiske af slagsen. Det viser et klart billede af, at der stadig ikke er balance mellem fysiske og psykiske lidelser i Danmark.

 

Konsekvenser af arbejdsrelateret stress

Arbejdsrelateret stress kan have betydelige konsekvenser for både medarbejderen og arbejdspladsen som helhed. Det påvirker ikke kun individets helbred og trivsel, men kan også have økonomiske og organisatoriske konsekvenser.

 

På individniveau kan arbejdsrelateret stress føre til fysiske og mentale helbredsproblemer. Det kan øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme, muskuloskeletale lidelser, fordøjelsesproblemer, søvnforstyrrelser og nedsat immunforsvar. Stress kan også forværre eksisterende mentale sundhedsproblemer som angst og depression.

 

På arbejdspladsniveau kan arbejdsrelateret stress påvirke produktiviteten og kvaliteten af arbejdet. Stressede medarbejdere kan have nedsat koncentration, lavere arbejdseffektivitet og øget risiko for fejl. Dette kan føre til tab af arbejdsdage, øget sygefravær og højere personaleomsætning. Stress kan også påvirke arbejdsmiljøet negativt og bidrage til konflikter, lavt engagement og nedsat samarbejde.

 

Arbejdsrelateret stress kan også have økonomiske konsekvenser for virksomheden. Omkostningerne ved tabt arbejdsproduktivitet, fravær, øget sundhedspleje og rekruttering af nye medarbejdere kan være betydelige. Derudover kan stressrelaterede retssager og erstatningskrav også påvirke virksomhedens omdømme og økonomiske stabilitet. Det er derfor vigtigt for både medarbejdere og arbejdsgivere at tage arbejdsrelateret stress alvorligt.

 

Læs også vores guide: Mental sundhed på arbejdspladsen

 

97% af vores surveys viser ‘Stress og Burn Out’

I Woba kan vi virkelig se en stigende tendens, når det kommer til arbejdsrelateret stress. Hele 97% af vores 420.000+ surveys viser ‘Stress og Burn Out’. ‘Burn out’, eller udbrændthed på dansk, er når stressen har varet så længe og er blevet så stor en påvirkning, at du simpelthen ikke kan mere.

 

Mennesker, som rammes af udbrændthed, har typisk haft et stort personligt engagement i deres arbejde. De har haft høje krav (også FOR høje) til sig selv og er også blevet mødt med store krav fra ledelsens og kollegernes side. Udbrændthed er karakteriseret ved gedigen udmattelse. Du er træt, føler dig udkørt og har ikke rigtig energi til at leve, som du normalt har gjort. Fortsætter du herfra med at presse både krop og sind yderligere, så kan du med stor sandsynlighed godt forvente en længerevarende sygemelding.

 

Iagttagelser fra Woba

Customer Success Manager i Woba, Kira Lund Probst fortæller om sine iagttagelser:

“Jeg ser ‘Stress og Burn Out’ i stort set alle surveys, som jeg analyserer og rapporterer på for vores mange virksomhedskunder. Den tendens er efterhånden blevet reglen frem for undtagelsen. Og der går ikke én arbejdsdag, hvor jeg ikke rådgiver i lige præcis denne form for problematik. Det er tydeligt, at stress og udbrændthed er den primære problematik på tværs af de danske arbejdspladser”.

I spørgsmålet om tendensen på tværs af brancher, siger Kira:

Jamen, når jeg kigger på tendensen og niveauet af stress – på tværs af brancher, så er det faktisk kontor-branchen som slår mest ud på dette felt”.

 

4 råd til forebyggelse af stress på arbejdspladsen

Det siger sig selv, at ingen virksomhed nyder godt af en langtidssygemelding eller opsigelser pga. Mistrivsel. Det er faktisk muligt at forebygge stress og udbrændthed.Det er ikke kun muligt, men også en nødvendighed, hvis du vil undgå at miste værdifulde medarbejdere. Følg IGLO-modellen og styrk din forebyggende indsats, så er du allerede langt i dit trivselsarbejde.

 

1. Organisatorisk niveau:

Skab gode rammer og et sundt arbejdsmiljø ved at oprette en klar og konkret stress-politik, så alle medarbejderne ved, at de altid trygt kan henvende sig og bede om hjælp – uden frygt for repressalier.

 

2. Ledelsesniveau:

Indføre bevægelse i løbet af dagen (medarbejdere med smerter har højere risiko for at udvikle stress), fælles strækøvelser og tvungne pauser. Indfør Walk&Talks, hvor du ser dine medarbejdere i øjnene og spørger ind til deres arbejdsglæde og generelle trivsel. Sæt fokus på, at I har en kultur, hvor man går hjem, når arbejdsdagen er slut og ikke skal føle sig presset til at arbejde over.

Brug evt. ‘Stress-trappen’ den er dit værktøj til at spotte dine medarbejderes og også din egen stresstilstand.

 

3. Gruppeniveau:

Start dialogen – gør det helt legalt at tale om, hvad der stresser jer på arbejdspladsen. Skab den nødvendige ro. Hvis man er meget forstyrret i arbejdsdagen, kan man ikke nå sine arbejdsopgaver, og det bliver et problem på sigt. Hold godt øje med hinanden. Hold øje med tegn og symptomer. Måske er din kollega begyndt at spise ved sit skrivebord i stedet for i kantinen med alle andre. Eller også er der en tydeligt ændret adfærd.

 

4. Individniveau:

Har du det skidt og oplever klare symptomer på stress, så meld det ud så hurtigt som muligt til din nærmeste leder. Åbenhed og ærlighed er virkelig nøgleordene her, for jo længere tid du gemmer det væk og holder det for dig selv, jo hurtigere nærmer du dig et stressniveau som er uhensigtsmæssigt – både for dig og virksomheden.

 

Stress-trappen – Dit vigtigste stress-værktøj

Vores egen CEO i Woba, Malene Madsen er arbejdsmiljøforsker og har udarbejdet vores meget benyttede værktøj – Stress-trappen med inspiration fra Malene Friis Andersen.

Som du kan se på visualiseringen her, så kan du bruge trappen til at placere dig selv og dine medarbejdere i forhold til stressniveau. Trappen kan give dig et konstant og kontinuerligt værktøj til at vide, om der er noget, du skal være ekstra obs på i forhold til stressniveauet på jeres arbejdsplads. Det er også en virkelig god idé at introducere ‘Stress-Trappen’ til alle medarbejdere, så alle har en chance for at registrere symptomer på forkant i stedet for at stå med en sygemelding på bagkant.

 

Alle vil rykke frem og tilbage på Trappen afhængig af vores arbejds- og privatlivs situation. Det vigtigste her er, at der tages hånd om situationen på 2. og 3. trin, sådan at medarbejderen (eller dig selv) igen kan rykke tilbage til trin 1. Du kan ikke undgå at opleve stress-symptomer ind imellem. Det er helt okay og naturligt. Problemet opstår først, når du har været i tilstanden så længe, at din krop og din hjerne ikke kan kapere mere. Og så bliver det farligt. Så brug trappen – og hold dig hele tiden ajour med, hvor dine medarbejdere og du selv befinder dig. For jo – du kan som leder også blive presset og sygemeldt!

 

 

Woba vil det anderledes

Hos Woba har vi kendt til problematikken vedrørende arbejdsrelateret stress i meget lang tid. Det sætter vi stort fokus på i vores mange medarbejdertrivsels-målinger på tværs af virksomhederne i både indland og udland. I vores surveys er det muligt at kortlægge og identificere stress – allerede på et forebyggende stadie.

 

Systemet vil simpelthen ‘lyse rødt’, hvis medarbejderen er i farezonen for at blive ramt af stress. På den måde kan du nå at tage hånd om situationen og med fornuftig planlægning og håndtering undgå de lange, dyre sygemeldinger. Skulle det være sket, at en medarbejder allerede er nået til udbrændtheden, så kan vi gå tilbage og kortlægge årsagerne i forhold til det arbejdsmæssige perspektiv.

 

På den måde vil der blive skabt langt mere gennemsigtighed i forhold til de psykiske lidelser, som kan opstå på en arbejdsplads, og den direkte dokumentation er på denne måde også lettere at få fat på. Der er brug for et paradigmeskift her, da vi ser en klar (og uhyggelig) stigning i antallet af stress-sygemeldinger – på tværs af alle brancher. Ligegyldigt om stress anerkendes som en reel arbejdsskade eller ej, så er det stadig en alvorlig tilstand for dig, som er ramt, og det skal tages seriøst af både virksomhed, kolleger og i særdeleshed dig selv.

 

Læs mere om Wobas trivselsmåling 

 

Forudse og forebyg arbejdsrelateret stress med Woba

Woba er sat i verden for at skabe en bedre verden at arbejde i. Vi hjælper virksomheder med at centralisere alle medarbejderundersøgelser i Woba-platformen, hvor medarbejdernes feedback omsættes til konkrete handlingstiltag, der proaktivt adresserer problemer som opsigelser og sygemeldinger, herunder arbejdsrelateret stress. Med Woba kan I spotte risici og tidlige tegn på arbejdsrelateret stress og tage aktion, før det er for sent.

Vores kunder oplever markante forbedringer i arbejdsmiljøet og en reduktion af sygefraværet.

 

Nedenstående tal taler for sig selv:

  • 21% forbedret trivsel og sundhed
  • 32% reduktion i sygefravær
  • 500% ROI i forhold til lavere sygefravær

 

Ønsker du også at forbedre trivsel og mindske sygefravær i din virksomhed?

 

 

Woba newsletter sign-up

Relaterede Artikler

Hvad er et fysisk arbejdsmiljø?
Hvad er fysisk arbejdsmiljø?

Det fysiske arbejdsmiljø har en stor effekt på trivslen på en arbejdsplads. Der er mange ting, der kan påvirke et godt arbejdsmiljø, men særligt de fysiske rammer er afgørende for, hvor behageligt og trygt der er at arbejde. Vil man sikre det gode arbejdsmiljø, bør de fysiske forhold i arbejdsmiljøet derfor være i orden.

I denne guide vil vi komme ind på hvad det fysiske arbejdsmiljø er, sætte fokus på de fysiske forhold i arbejdsmiljøet samt komme ind på hvorfor disse netop er vigtige at fokusere på.

 

Vigtigheden af et godt fysisk arbejdsmiljø

Et godt fysisk arbejdsmiljø er utroligt vigtigt af flere årsager. Et godt fysisk arbejdsmiljø er en investering i medarbejdernes velbefindende, arbejdspladsens effektivitet og overholdelse af lovgivningen.

Man kan derfor sige, at et sundt fysisk arbejdsmiljø både er et moralsk og økonomisk ansvar — og faktisk også et lovpligtigt ansvar, da du som arbejdsgiver er ansvarlig for dine medarbejderes sundhed og velbefindende, jf. Arbejdsmiljøloven.

Som arbejdsgiver er det derfor helt essentielt, at du etablerer et sundt fysisk såvel som psykisk arbejdsmiljø.

 

Hvad er fysisk arbejdsmiljø?

Kort sagt omfatter et fysisk arbejdsmiljø de fysiske forhold og faktorer, der påvirker en persons arbejdsmiljø. Det refererer til de fysiske omgivelser og betingelser, hvor arbejdet udføres. Det vil sige, at det er alt det, du kan se, høre, lugte og mærke i forbindelse med udførelsen af dit arbejde. Det kan være indretningen af arbejdspladsen, der kan påvirke dit arbejde med fx støjgener, lys, farlige kemikalier, vibrationer og temperatur.

Mere specifikt så vedrører det fysiske arbejdsmiljø bl.a.:

  • Sikkerhed og foranstaltninger
  • Udluftning
  • Støj- og lydniveau
  • Dagslys og belysning
  • Indretning og ergonomi
  • Kemikalier og materialer
  • Tekniske hjælpe- og værnemidler

 

Hvilke konsekvenser er der ved et dårligt fysisk arbejdsmiljø?

Et dårligt fysisk arbejdsmiljø kan have forskellige konsekvenser for medarbejderne og arbejdspladsen.

Nogle af de potentielle konsekvenser ved dårligt arbejdsmiljø inkluderer:

  • Arbejdsrelaterede skader: Et dårligt fysisk arbejdsmiljø kan øge risikoen for arbejdsrelaterede skader og ulykker. For eksempel kan dårlig ergonomi føre til muskuloskeletale lidelser som ryg- eller nakkesmerter, og manglende sikkerhedsforanstaltninger kan resultere i fald eller andre ulykker.
  • Helbredsproblemer: Dårlige fysiske arbejdsforhold kan have negative virkninger på medarbejdernes helbred. For eksempel kan dårlig luftkvalitet føre til åndedrætsproblemer eller allergiske reaktioner, og dårlig belysning kan forårsage øjenbelastning og hovedpine.
  • Nedsat produktivitet: Et dårligt fysisk arbejdsmiljø kan påvirke medarbejdernes produktivitet negativt. Fysisk ubehag eller smerte kan forstyrre koncentrationen og begrænse effektiviteten. Desuden kan dårlige arbejdsforhold føre til øget stress og lavere motivation, hvilket kan påvirke arbejdsindsatsen og resultaterne.
  • Øget sygefravær: Medarbejdere, der udsættes for et dårligt fysisk arbejdsmiljø, kan opleve hyppigere sygefravær på grund af arbejdsrelaterede helbredsproblemer. Dette kan have en negativ indvirkning på arbejdspladsens drift og produktivitet.
  • Lavere jobtilfredshed: Et dårligt fysisk arbejdsmiljø kan påvirke medarbejdernes tilfredshed med deres arbejde. Hvis medarbejdere føler sig utilfredse eller ubehagelige på grund af dårlige arbejdsforhold, kan det føre til lavere jobtilfredshed og øget medarbejderomsætning.

 

Hvor udbredt et problem er et dårligt fysisk arbejdsmiljø egentlig?

Der bliver hvert år anmeldt over 40.000 arbejdsulykker på danske arbejdspladser, oplyser Arbejdstilsynet. Derfor er det vigtigt, at du og din arbejdsplads vægter det fysiske arbejdsmiljø højt. Det er ikke blot til gavn for de enkelte medarbejdere, men også for virksomheden som helhed.

Du kan allerede nu tage pulsen på dit nuværende arbejdsmiljø gennem en trivselsmåling eller som del af jeres arbejdspladsvurdering (APV).

 

Woba trivselsmåling

 

Hvad er en arbejdsmiljørepræsentant?
Arbejdsmiljørepræsentant: Opgaver og ansvar

Arbejdsmiljørepræsentanten spiller en afgørende rolle i at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Som den officielle repræsentant for medarbejderne fungerer arbejdsmiljørepræsentanten som bindeleddet mellem medarbejdere og ledelsen, og har til opgave at sikre, at arbejdsmiljøet overholder gældende regler og standarder. Dog lader få arbejdsmiljørepræsentanter sig stoppe dér, og skubber også på de blødere værdier og etiske spørgsmål i hverdagen.

 

Denne artikel vil dykke ned i en arbejdsmiljørepræsentants vigtigste opgaver og ansvar. Vi afklarer hvad medarbejdere og ledere kan forvente af deres arbejdsmiljørepræsentanter.

 

Hvad er en arbejdsmiljørepræsentant?

En arbejdsmiljørepræsentant er en person, der er valgt af de ansatte på arbejdspladsen til at være deres repræsentant i spørgsmål vedrørende arbejdsmiljøet. Arbejdsmiljørepræsentantens rolle er afgørende for at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne kan trives og yde deres bedste. Ved at identificere risici, rådgive og samarbejde med både ledelsen og medarbejderne spiller arbejdsmiljørepræsentanten en central rolle i at opretholde et positivt arbejdsmiljø, forebygge arbejdsulykker og arbejdsrelaterede sygdomme.

Arbejdsmiljørepræsentanten står dog ikke alene i dette arbejde. Det er vigtigt for alle medarbejdere og ledere at engagere sig i at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Ved at samarbejde og støtte hinanden kan vi skabe en arbejdsplads, der prioriterer trivsel og sikkerhed for alle.

 

Hvornår skal man have en arbejdsmiljørepræsentant?

Det er et krav at alle arbejdspladser med 10 eller flere ansatte skal lade medarbejderne vælge en eller flere arbejdsmiljørepræsentanter. Er I flere end 35 ansatte i virksomheden, er det et krav, at der etableres arbejdsmiljøgrupper, hvori arbejdsmiljørepræsentanterne indgår.

 

Hvem kan vælges som arbejdsmiljørepræsentant?

Arbejdsmiljørepræsentant(erne) vælges blandt de ansatte i virksomheden. Ved kontorarbejde, andet administrativt arbejde og arbejde i butikker kan arbejdsmiljørepræsentanten kun  udvælges blandt medarbejdere, der arbejder 10 timer eller mere ugentligt. Arbejdsmiljørepræsentanten vælges her af alle ansatte i det område, som arbejdsmiljørepræsentanten dækker.

Arbejdsgivere, arbejdsledere, hvor en væsentlig del af arbejdet har ledelsesmæssig karakter, og elever kan ikke vælges som arbejdsmiljørepræsentant.

 

Diversitet på arbejdspladsen
Sådan øger I diversitet på arbejdspladsen

I dagens globaliserede og forbundne verden er diversitet blevet en essentiel faktor i enhver succesfuld organisation. Som HR-ledere er det vores ansvar at skabe en inkluderende arbejdsplads, der værdsætter og fejrer hver enkelt individs unikke bidrag. I denne artikel vil vi udforske, hvad diversitet betyder, hvordan man opnår diversitet samt betydningen af inklusion og strategier til effektivt at omsætte teori til praksis.

 

Malene Madsen CEO Woba
Malene Madsen
CEO & Co-founder

Biografi:

Malene Madsen, CEO og medstifter af Woba.io, har en baggrund i psykologi og filosofi samt års erfaring med forskning og formidling af arbejdsrelateret stress. Hun grundlagde Woba.io med en dyb faglig indsigt og et mål om at hjælpe virksomheder med at forebygge stress, sygefravær og medarbejderopsigelser ved at bruge medarbejdernes feedback til at fastholde nøglemedarbejdere.

Malene tilhører desuden den sjældne kategori af kun 1% kvindelige iværksættere i Danmark, der har haft succes med at rejse venturekapital.

Topics: #Employeeengagement #Employeeretention #mentalhealth #peopleanalytics

Relaterede Artikler