APV – Skema, skabelon, spørgeramme … kært barn har mange navne!

Læsetid 2 min

Og jo – APV’en er ‘et kært barn’.

For den er din sikreste og bedste vej til god trivsel og et godt arbejdsmiljø i virksomheden. Netop ved at give dig det nødvendige indblik i medarbejdernes tanker, oplevelser og måle temperaturen på deres daglige velvære, veltilpashed og følelse af at være en vigtig del af virksomheden.

Hovedrollen i din arbejdspladsvurdering er – og vil altid være – de valgte spørgsmål i selve målingen.

Og en APV kan være decideret ubrugelig, hvis du ikke får spurgt om de helt rigtige ting i forhold til præcis DIN virksomhed og DINE medarbejdere.

 

 

En branchespecifik spørgeramme?

Så, første step i APV-processen er at kortlægge hvilke spørgerammer, der er relevante for din branche. 

Det er klart, at hvis det er en byggeplads, så er der andre spørgsmål i APV’en end hvis det fx er en virksomhed udelukkende med kontorarbejde. 

APV’en skal jo både tage højde for det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. 

I forhold til det fysiske arbejdsmiljø kigges der på de forskellige risici ved tunge løft, skæve arbejdsstillinger og arbejdet med farlige kemikalier. 

Med det psykiske arbejdsmiljø er fokus blandt andet på stressniveau, overskud, fleksibilitet og arbejdspres.

 

  • Så, hvilken branche befinder din virksomhed sig i? 
  • Er der præmisser for arbejdets udførelse som indebærer risici for medarbejderne? 
  • Arbejdes der med farlige kemikalier?
  • Udsættes medarbejderne for generelle sundhedsrisici?
  • Er det primært kontorarbejde? 

 

Når du har kortlagt branchen og hvilke præmisser, der primært gør sig gældende i forhold til arbejdsmiljøet, så kan du gå i gang med at vælge den rigtige spørgeramme. 

Få Woba.ios spørgeramme her 

 

Spørgerammen er kun begyndelsen …

Når spørgerammen er på plads og målingen er gennemført, så begynder det ‘hårde’ APV-arbejde.

Og her er det vigtigt, at du følger Arbejdstilsynets 5 faser, som er afgørende for, at din arbejdspladsvurdering overholder lovgivningen.

 

Fase 1
Identifikation og kortlægning af virksomhedens samlede arbejdsmiljø

Fase 2
Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer

Fase 3
Inddragelse af virksomhedens sygefravær

Fase 4
Prioritering af løsninger på virksomhedens arbejdsmiljøproblemer og udarbejdelse af en handlingsplan

Fase 5
Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen

 

Sådan ser det ud. Og det er præcis disse faser, du skal bygge dit APV-arbejde op omkring.

Det er en virkelig god rettesnor for dig undervejs – så du sikrer dig, at det hele gøres rigtigt og grundigt.

Første fase er egentlig udtryk for hele målingen i sig selv. Her kortlægges hele arbejdsmiljøet ud fra alle medarbejderes besvarelser og kommentarer.

Herfra følger en naturlig analyse af de indsamlede resultater. Hvilke problematikker er kommet op til overfladen – og hvor mange medarbejdere er påvirkede af dem?
Hvordan er de påvirkede af dem – og hvad kræves der af de følgende handlingsplaner, så det sikres, at alle problematikker og fokusområder imødekommes?

Svarprocenten er afgørende!

Det er klart, at når resultaterne skal være repræsentative, så er det nødvendigt med en acceptabel svarprocent.

Hvor høj svarprocenten bør være, det afhænger af flere faktorer.

For en stor virksomhed med mere end 200 medarbejdere, kan det selvsagt være svært at nå op i den høje ende på de 80-90 %.

Her vil det være relevant at se på, hvor høj svarprocent I ønsker pr. afdeling mest af alt, så man fx ikke blot har en fin svarprocent på 79 % samlet, men så står med enkelte afdelinger, hvor svarprocenten er helt nede og kysse de omkring kun 20 %.

Er der til gengæld tale om en virksomhed på 20 medarbejdere, vil en høj svarprocent være at foretrække for at sikre, at den pågældende undersøgelse er repræsentativ for hele virksomheden samlet. Samtidig vil der nemlig oftest heller ikke være lige så mange forskellige afdelinger.

 

 

Hvordan øger du så den svarprocent?

Der findes som sagt flere forskellige parametre, du kan kigge på, men tager vi lige udgangspunkt i vores platform, Woba.io, så har vi nogle forskellige værktøjer, som gør det nemt at sende påmindelser ud til medarbejdere, der endnu ikke har besvaret undersøgelsen.

Men derudover kan du også altid – med god effekt – selv sørge for at være proaktiv i besvarelses-processen.

Du kan læse meget mere indgående omkring, hvordan du forbereder medarbejderne bedst muligt, så svarprocenten bliver så høj som mulig.

Nu har du både helt styr på din specifikke spørgeramme og du har forberedt dine medarbejdere på alle parametre.

 

Så er det blot i gang med selve trivselsmålingen.

 

Er du stadig meget i tvivl om, om du gør det hele rigtigt, så kan du med fordel investere i en arbejdsmiljørådgiver (en add-on, du får med hos Woba.io), som kan guide dig og hjælpe dig sikkert i mål med hele trivselsarbejdet.

Læs mere om din tilknyttede arbejdsmiljørådgiver og selve rådgivningen.

Og så er der vist bare tilbage at ønske dig ‘god vind’ med projektet – et projekt der kommer til at give så meget værdi tilbage, når du når over på den anden side …

Tilmeld vores nyhedsbrev

Relaterede artikler

MicrosoftTeams Image
APV - hvor ofte?

Som udgangspunkt skal der sættes gang i Projekt: Arbejdspladsvurdering hvert tredje år.
Det er, hvad lovgivningen siger, men der er også andre instanser, som du skal tage højde for.

 

Lovgivningens guidelines

Der er udarbejdet klare regler fra Arbejdstilsynet i forhold til, hvor ofte arbejdspladsvurderingen skal gennemføres.

Ifølge Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1234 af 29. oktober 2018. Kapitel 2a – § 6 b, stk. 4.

 

 

En arbejdspladsvurdering skal ajourføres, når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v., som har betydning for virksomhedens arbejdsmiljø, dog senest hvert tredje år.

 

Og hvad betyder denne paragraf så helt præcist?

Det betyder, at der som udgangspunkt skal gennemføres APV hvert tredje år – som minimum. Den er ikke til at komme udenom.

Men … Hvis der har været nogen former for radikale ændringer på arbejdspladsen i mellemtiden, så dur den med hvert tredje år ikke længere.

 

– Har I indført hybride arbejdspladser, hvor medarbejderne må arbejde mere hjemme?

Er I flyttet i nye lokaler inden for den seneste tid?

– Har I optimeret på arbejdsprocesser og arbejdsmetoder, sådan så de er undergået en relativt stor forandring for medarbejderne?

 

Jamen, så er virksomheden kvalificeret til at gennemføre en APV efterfølgende ifølge lovgivningen.

Og der er ret stor chance for, at du lige nu befinder dig i en virksomhed som netop har undergået et par væsentlige forandringer de seneste år.

Post-corona-tiden betyder en helt ny tilgang til hybrid-arbejdspladsen, hvor mange medarbejdere og virksomheder nu har set værdien i at arbejde hjemme nogle dage om ugen.

En stor værdi.

Men også en instans som gør, at arbejdspladsen ændres og at arbejdsmiljøet og trivslen kan udsættes for forskellige og nye former for udfordringer og problematikker.

Det er vigtigt for virksomheden og ikke mindst arbejdsmiljøet, at disse problematikker opdages, analyseres og håndteres på et tidligt tidspunkt – hvilket APV’en netop kan være med til at sikre.

Header Blog Image Apv Skema
APV-skema og andre populære måder at kortlægge arbejdsmiljøet

Selvom arbejdspladsvurderingen er lovpligtig og skal leve op til en række specifikke krav, så er der en vis grad af metodefrihed.

Det gælder særligt i forbindelse med kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljø.

Jeg gennemgår her de tre mest udbredte metoder: APV-skema, interview og observation.

For selvom der er metodefrihed, så er ikke alle metoder lige.

Lad os springe ud i det.

Louise
Louise Aarkrog
Head of Marketing & Communication

Relaterede artikler

MicrosoftTeams Image
APV - hvor ofte?

Som udgangspunkt skal der sættes gang i Projekt: Arbejdspladsvurdering hvert tredje år.
Det er, hvad lovgivningen siger, men der er også andre instanser, som du skal tage højde for.

 

Lovgivningens guidelines

Der er udarbejdet klare regler fra Arbejdstilsynet i forhold til, hvor ofte arbejdspladsvurderingen skal gennemføres.

Ifølge Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1234 af 29. oktober 2018. Kapitel 2a – § 6 b, stk. 4.

 

 

En arbejdspladsvurdering skal ajourføres, når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v., som har betydning for virksomhedens arbejdsmiljø, dog senest hvert tredje år.

 

Og hvad betyder denne paragraf så helt præcist?

Det betyder, at der som udgangspunkt skal gennemføres APV hvert tredje år – som minimum. Den er ikke til at komme udenom.

Men … Hvis der har været nogen former for radikale ændringer på arbejdspladsen i mellemtiden, så dur den med hvert tredje år ikke længere.

 

– Har I indført hybride arbejdspladser, hvor medarbejderne må arbejde mere hjemme?

Er I flyttet i nye lokaler inden for den seneste tid?

– Har I optimeret på arbejdsprocesser og arbejdsmetoder, sådan så de er undergået en relativt stor forandring for medarbejderne?

 

Jamen, så er virksomheden kvalificeret til at gennemføre en APV efterfølgende ifølge lovgivningen.

Og der er ret stor chance for, at du lige nu befinder dig i en virksomhed som netop har undergået et par væsentlige forandringer de seneste år.

Post-corona-tiden betyder en helt ny tilgang til hybrid-arbejdspladsen, hvor mange medarbejdere og virksomheder nu har set værdien i at arbejde hjemme nogle dage om ugen.

En stor værdi.

Men også en instans som gør, at arbejdspladsen ændres og at arbejdsmiljøet og trivslen kan udsættes for forskellige og nye former for udfordringer og problematikker.

Det er vigtigt for virksomheden og ikke mindst arbejdsmiljøet, at disse problematikker opdages, analyseres og håndteres på et tidligt tidspunkt – hvilket APV’en netop kan være med til at sikre.

AF Louise Aarkrog
Header Blog Image Apv Skema
APV-skema og andre populære måder at kortlægge arbejdsmiljøet

Selvom arbejdspladsvurderingen er lovpligtig og skal leve op til en række specifikke krav, så er der en vis grad af metodefrihed.

Det gælder særligt i forbindelse med kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljø.

Jeg gennemgår her de tre mest udbredte metoder: APV-skema, interview og observation.

For selvom der er metodefrihed, så er ikke alle metoder lige.

Lad os springe ud i det.

AF Malene Madsen
BlogPost Implementering Af Woba 1
Implementering af Woba som trivselsplatform - hvad kræver det?

Du har allerede erkendt, at arbejdet med trivsel og arbejdsmiljø er endegyldigt vigtigt for din virksomhed.

At holde dig ajour med dine medarbejdere og løbende tage pulsen på trivslen vil nemlig være dit vigtigste middel til at være en velfungerende virksomhed med tilfredse medarbejdere – der ikke lægger sig syge med stress eller forlader dig til fordel for konkurrenten.

Godt. Vigtig erkendelse. Så er du så langt.

Men nu skal du så til at researche markedet og finde den bedste udbyder – og ikke mindst det mest optimale match til dig og din virksomhed.

I denne fase skal du spørge dig selv om følgende:

 

  • Hvad vil vi gerne opnå med platformen?
  • Skal den være digital og dynamisk?
  • Hvor meget tid vil du selv bruge på trivselsarbejdet?
  • Hvor meget skal medarbejderne involveres?
  • Skal platformen tilbyde handlingsplaner bygget på valid forskning?

 

Når du har stillet dig selv disse spørgsmål – og ikke mindst svaret på dem, jamen så er det bare i gang med at sondere markedet for udbydere som har lige netop løsningen for dig og din virksomhed.

AF Louise Aarkrog