Normalisér tabuet – alle virksomheder har problemområder. Uden undtagelse!

Læsetid 3 min

I denne blog

“Uh, det har vi altså ikke rigtig lyst til skal siges højt!”

– hører vi ofte virksomhedsejere, HR-direktører eller arbejdsmiljørepræsentanter sige, når vi spørger om vi ikke skal fortælle omverdenen om deres effektive trivselsarbejde og stigning i medarbejdertilfredshed efter brugen af Woba.

Og her er det selvfølgelig ikke de flotte resultater, som de ikke har lyst til at dele.

Nej, det er de oprindelige risikoområder, som findes i udgangspunktet for deres gennemførte surveys – altså de problematikker, som kommer frem i lyset via Wobas trivselsplatform.

Grundene til det kan være mange.

Men vores erfaring siger os, at det i bund og grund omhandler sårbarhed og “brand image”.

Vi vil gerne positioneres som perfekte og ufejlbarlige

Det ligger i vores opdragelse, at vi skal værne om vores personlige image.

Og lad mig lige række hånden fuld af fordomme helt ned i stereotype-puljen, når jeg siger, at små piger får besked på at ‘vær nu en pæn, lille pige’, mens drengene får besked på at, de ‘skal være stærke og aldrig vise følelser’ …

Wauw. Det var lige før det gjorde fysisk ondt på mig at skrive de linjer. Det er fortidens levn og meget karikeret. Jeg ved det godt. Men ikke desto mindre, så er der i os alle en latent overbevisning om, at vi skal fremstå perfekt i andres øjne.

Sådan er det i særdeleshed også for virksomheder.

Brand Awareness sættes højt på dagsordenen, og man vil som virksomhedsejer eller direktør prioritere at få eksponeret brandet – og derigennem øge kendskab, kundegruppe og omsætning.

Det er også et godt udgangspunkt.

Men desværre vælger de fleste virksomheder kun at vise alle succeser og sejre.

Og det er brandærgerligt. For det giver ikke rum til nuancer og autenticitet.

 

 

Trivselsmålinger skaber indsigt – og trækker alt frem i lyset

Når det kommer til at prioritere trivsel og arbejdsmiljø, så er nøgleordet ‘Indsigt’.

Og det er jo præcis hele pointen med det. At få indsigt i medarbejdernes tilfredshed, problematikker og risikoområder.

Hvorfor?

Fordi du ikke kan agere på noget, du ikke ved noget om. Så enkelt er det.

Og helt ærligt – er indsigt og viden ikke langt bedre end at stikke hovedet i jorden. For tro mig. At stikke hovedet i jorden får ikke problematikkerne til at forsvinde. Tværtimod.

Så første skridt mod en bedre trivsel, et sundere arbejdsmiljø og færre opsigelser er altså indsigten.

Og den får du med en digital trivselsplatform som fx Woba.io.

Og hvad så derfra?

 

 

So, now you know …

Nu har du indsigten – og ved præcis hvilke fokusområder, der skal arbejdes med.

Og nu skal der planlægges og implementeres konkrete handlingstiltag.
Derfra følger et bevidst og åbent arbejde inden for rammerne af de udarbejdede handlingstiltag. Og ikke mindst en løbende evaluering af effekten – for er I på rette vej eller skal der justeres i handlingstiltagene?

Svaret fås som bekendt via effektmålinger. Et fuldstændigt uundværligt redskab i trivselsarbejdet.

For hvad betyder en medarbejdermåling og et grundigt arbejde med handlingsplaner, hvis du ikke har mulighed for at måle effekten af hele trivselsarbejdet?

Det er ikke meget værd.

Derfor er effektmålingerne essentielle.

Sørg for at vælge en trivselsplatform, hvor effektmålinger er tilgængelige og lette at gennemføre – digitalt, dynamisk og hurtigt.

 

Trivsel handler om proaktivitet og handling – ikke perfektion

Bevidsthed er første step i trivselsarbejdet.

Du skal være klar over, hvor forbedringsområderne er og det bliver du altså først ved at skabe de rigtige, trygge rammer for medarbejderne.

Og nej – selvfølgelig er det i første ombæring ikke ligefrem fantastisk at få at vide, at nogen ikke trives, nogen krænkes eller at nogen føler sig ramt af arbejdsrelateret stress.

Selvfølgelig ikke!

Men … Er det bedre at ‘lege struds’ og lade som ingenting?

Absolut ikke.

Her er nøglen virkelig at fokusere på al den klarhed, du får via trivselsmålingerne – og ikke mindst det gevaldige forspring, det giver dig, i trivselsarbejdet.

For problematikkerne er der – det kan ingen virksomhed se sig undtaget fra, da alle fora med mennesker, forskellighed og hierarkier uvægerligt vil afføde udfordringer, konflikter eller mistrivsel.

 

Malene Madsen, CEO i Woba.io siger:

“Teknologien har muliggjort, at de problematikker, som førhen ikke var synlige, pludselig er synlige. Og grunden til, at mange har så svært ved at snakke højt om det, er jo, at de problematikker som kommer frem – jo oftest er ret alvorlige. Her taler vi mobning, seksuelle krænkelser, stress, burnout etc.

Men jeg vil slå et gevaldigt stort slag for, at det er ren utopi at tro, at der ikke eksisterer problemer i ethvert arbejdsmiljø, hvor der er et magthierarki.

Og et endnu større slag for, at jo mere alvorlige problematikker, jo større behov for åbenhed og indsigt.”

 

(Foto: Malene Madsen, CEO, Woba)

 

Så, hvorfor ikke se realiteterne i øjnene, acceptér og anerkend, at der er risikoområder og problematikker at gribe fat i. 

Og hold fokus på, at I rent faktisk GØR NOGET for trivslen og medarbejderne. 

For trivsel handler ikke om stikke næbbet langt ned i sandet og fremstå perfekt. 

Trivsel handler først og fremmest om indsigt, anerkendelse og proaktiv handling – og nej, din virksomhed differentierer sig ikke fra alle de andre ved at opleve problemområder. Men den kan differentiere sig gevaldigt ved rent faktisk at stå ved dem – normalisere tabuet og italesætte dem.  

Du vil blive forbløffet over, hvor meget dit brand styrkes af denne åbenhed, autenticitet og ærlighed. Hvilket igen fører til den altafgørende troværdighed.

Og troværdigheden må alt andet lige foretrækkes frem for en urealistisk (og ganske uopnåelig) perfektion.

Woba newsletter sign-up

Relaterede Artikler

AI Blog Post
AI I HR? Fremtiden for HR management

I en verden præget af hurtige forandringer, stigende konkurrence og en stadig mere kompleks arbejdsstyrke, er HR-faget mere udfordrende end nogensinde før. At bevare og fremme trivsel på arbejdspladsen er blevet en nøglemission for HR-ledere overalt. Men hvordan kan vi løse disse udfordringer effektivt? Svaret kan ligge i implementeringen af generativ kunstig intelligens (AI) i vores HR-processer.

 

At forstå HR’s udfordringer:

HR-faget har længe kæmpet med en række udfordringer, som inkluderer stigende stressniveauer, sygefravær og medarbejderomsætning. Disse problemer har ikke kun en negativ indvirkning på medarbejderens trivsel, men også på virksomhedens produktivitet og bundlinje. Traditionelle tilgange til HR-ledelse har været reaktive, og det har været svært at forudse og forhindre trivselsproblemer, før de eskalerer.

 

Fordele ved generativ AI i HR:

Implementeringen af generativ AI, såsom Woba’s Generative AI Copilot, kan være en game-changer for HR-faget. Ved at analysere store mængder data kan generativ AI identificere mønstre, trends og risici, som menneskelige analytikere måske overser. Dette giver HR-ledere mulighed for at være proaktive i stedet for reaktive og træffe foranstaltninger for at forhindre trivselsproblemer, før de opstår.

 

En af de mest værdifulde fordele ved generativ AI er dens evne til at levere skræddersyede indsigter og anbefalinger. Woba’s Copilot kan fungere som en personlig AI-assistent for HR-ledere, der leverer præcis den information, de har brug for, for at træffe informerede beslutninger om medarbejdertrivsel. Dette sparer ikke kun tid og ressourcer, men det kan også føre til bedre resultater for både medarbejdere og virksomheder som helhed.

 

Etik og sikkerhed:

Når vi taler om implementering af AI i HR, er det vigtigt at adressere etiske og databeskyttelsesmæssige bekymringer. Woba’s Generative AI Copilot er designet med disse hensyn for øje, og det respekterer fuldt ud privatlivet og anonymiteten for de medarbejdere, hvis data det analyserer. Dette sikrer, at AI-teknologien anvendes på en ansvarlig og etisk måde til at forbedre, ikke invadere, arbejdspladsen. AI-teknologien skal bruges til at genkende strukturelle mønstre, så vi kan hjælpe arbejdspladser med at fange de bagvedliggende og ofte usynlige kilder til f.eks stress og personaleafgang i arbejdet på et tidligt stadie.

 

BlogPost Og Svarprocent
Gode råd til at øge din svarprocent med kioskbrugere

Står du overfor, at skulle starte en trivselsundersøgelse eller en undersøgelse af jeres arbejdsmiljø? Så er det en vigtig del af processen, at I får fastsat nogle mål for, hvornår undersøgelsen er en succes.

 

Målsætninger er vigtige i arbejdet for at sikre, at I ikke famler i blinde efter, hvad I ønsker at opnå med indsatsen. Målsætningerne kan dække over forskellige ting, men i dette oplæg vil vi gennemgå, hvad man kan gøre for at få en højere svarprocent når man har kioskbrugere. Når denne målsætning er fastsat, kan I også lettere fastsætte, hvornår en undersøgelse har været en succes og kan kaldes repræsentativ.

 

Hvor høj bør svarprocenten være?

Hvor høj svarprocenten bør være, afhænger af flere faktorer.
For en stor virksomhed med mere end 200 medarbejdere, kan det selvsagt være svært at nå op i den høje ende på de 80-90 %. Her vil det være relevant at se på, hvor høj svarprocent I ønsker pr. afdeling, så man fx ikke blot har en fin svarprocent på 79 % samlet, men så står med enkelte afdelinger, hvor svarprocenten er helt nede og på omkring kun 20 %.

Er der til gengæld tale om en virksomhed på 20 medarbejdere, vil en høj svarprocent være at foretrække for at sikre, at den pågældende undersøgelse er repræsentativ for hele virksomheden samlet. Samtidig vil der nemlig heller ikke være lige så mange forskellige afdelinger.

 

Employee_Engagement_Surveys
Omsæt dit engagement-survey til handling

Surveys til at måle medarbejderengagement er et helt afgørende HR-værktøj. De måler medarbejdernes trivsel, fremmer fastholdelse af talenter, øger produktiviteten og støtter kontinuerlig HR-impact.

På samme måde som ved videnskabelig forskning begynder rejsen inden for viden og forretningsindsigt inden for HR med simple spørgsmål. Disse spørgsmål kan variere bredt. De opstår af nysgerrighed, antagelser og ønsket om at forstå dine organisations mennesker. Nøglen er at fokusere på det essentielle, praktiske og relevante for din unikke organisation.

 

I denne artikel lægges der vægt på tilgangen og metoderne, du bruger til at designe og indsamle data til din medarbejderengagementundersøgelse på den mest effektive måde.

 

Fra mavefornemmelser til en datadrevet tilgang til engagement

 

Vi vil vise dig, hvordan du skifter fra at stole på dine mavefornemmelser til at bruge en mere solid, videnskabelig og datadrevet tilgang i dine medarbejderengagementundersøgelser. Denne ændring vil hjælpe dig med at forbedre din HR-forretningsindsigt, træffe beslutninger og skabe handlingsplaner, hvor de betyder mest – både for dine medarbejdere og organisationen som helhed.

Din organisations succes afhænger af din rolle som HR-arkitekt, og vi er her for at støtte dig. Så gør dig klar til at lære mere om at udarbejde og gennemføre en kvantitativ medarbejderengagementundersøgelse.

 

Hvad er et engagement-survey?

En medarbejderengagement-survey fungerer som et værdifuldt værktøj til at tage temperaturen blandt din arbejdsstyrke vedrørende deres samlede work-life erfaring. Disse undersøgelser, normalt i form af spørgeskemaer, er skræddersyede til at fange medarbejdernes tanker, feedback og opfattelser i forhold til deres arbejdsmiljø og deres samlede oplevelser i organisationen.

 

I HR er du optaget af at besvare essentielle spørgsmål som:

  • Hvor engagerede er vores medarbejdere?
  • Er de mere engagerede end sidste år?
  • Varierer engagementets niveau på tværs af medarbejdersegmenter?
  • Hvad er vores fratrædelsesrate, og hvordan kan vi reducere den?
  • I hvilken grad føler de sig inkluderet på arbejdspladsen, og hvordan kan vi styrke denne følelse af inklusion?
  • Hvordan opfatter de deres nuværende jobressourcer?
  • Ved vi nok om medarbejdernes synspunkter, når vi designer programmer og initiativer for at forbedre deres psykologiske sikkerhed?
  • Indsigterne fra disse undersøgelser er en guldgrube for HR-fagfolk. De giver en dybere forståelse af arbejdsstyrkens engagement og trivsel, hvilket fører til et mere motiveret og produktivt team. Disse undersøgelser spiller en vital rolle i at sikre, at organisationen kan tilpasse sig forandringer og fastholde en menneskecentreret tilgang, hvor medarbejdertilfredshed og engagement er i centrum for HR-strategierne.

 

For at forstå vigtigheden af medarbejderengagement i HR, foreslår vi, at du læser vores artikel “Medarbejderengagement – Definition, Relevans & Strategi“.

 

 

Design af dine spørgsmål: Lukkede spørgsmål, åbne spørgsmål eller en blanding af begge?

At skabe en god medarbejderengagementundersøgelse kræver grundig forberedelse, og det er altid afgørende at have en klar problemformulering. Når undersøgelsen er baseret på interviews eller spørgeskemaer, fungerer en veldefineret problemformulering som grundlaget for at formulere klare spørgsmål. Men hvordan formulerer du effektive spørgsmål til en undersøgelse?

 

Når du gennemfører medarbejderengagementundersøgelser, er en af de mange beslutninger, du skal træffe, inklusionen af forskellige typer spørgsmål. I kvantitative forskningsdesign har vi typisk mulighed for at designe vores forskning omkring:

  • Lukkede spørgsmål: Tilbyd respondenter et begrænset sæt foruddefinerede svarmuligheder, hvilket gør dem til et almindeligt valg for undersøgelser, der sigter mod at indsamle kvantitative data.
  • Multiple choice-spørgsmål: Giv respondenter svarmuligheder, såsom aldersgrupper eller præferencer, hvor de vælger den mest passende mulighed.
  • Enkle binære (f.eks. ja, nej) spørgsmål: Kan hjælpe med at fastslå binære svar, såsom om en person har modtaget tilstrækkelig træning.
  • Ordinal skalerede (f.eks. Likert-skalerede) spørgsmål og åbne spørgsmål: Mål tilfredshedsniveauer på en skala, normalt fra “helt uenig” til “helt enig.”

 

Sådanne strukturerede spørgsmål er værdifulde for at opnå klare, strukturerede data, lette analyse og sammenligning og bruges ofte til at vurdere demografi, præferencer, holdninger og adfærd.

 

Åbne spørgsmål kontra lukkede spørgsmål i en engagementundersøgelse:

Åbne spørgsmål i en engagementundersøgelse adskiller sig fra deres lukkede modparter, da de inviterer respondenterne til at give detaljerede svar i fri tekst. Disse spørgsmål opfordrer respondenterne til at dele deres tanker, følelser og forslag med deres egne ord.

 

For eksempel kan et åbent spørgsmål bede medarbejderne om at beskrive deres største udfordringer på arbejdspladsen eller komme med forslag til at forbedre arbejdsmiljøet. Disse svar er værdifulde for at afdække nuancerede indsigter, identificere uventede problemer og opnå en dybere forståelse af medarbejderoplevelsen. De giver kontekst til de kvantitative data, der er indsamlet fra lukkede spørgsmål, og hjælper med at tolke “hvorfor” bag tallene, hvilket gør dem til en væsentlig del af en omfattende medarbejderengagementundersøgelse.

Du skal overveje, om det er mest hensigtsmæssigt at bruge lukkede spørgsmål eller åbne spørgsmål i medarbejderengagementundersøgelser af flere grunde:

 

Fordele ved at bruge lukkede spørgsmål:

  • Levere strukturerede og målbare data. De er ideelle til at måle specifikke aspekter af medarbejderengagement, såsom tilfredshed med virksomhedens politikker, fordele eller arbejdsopgaver. Denne strukturerede format muliggør nem sammenligning og analyse.
  • Sikre konsistens i svarformatet, hvilket gør det lettere at analysere data og identificere tendenser over tid. Dette er vigtigt ved gennemførelse af undersøgelser med regelmæssige intervaller for at følge ændringer i medarbejderengagement.
  • Er hurtigere for respondenter at besvare, hvilket gør undersøgelsesprocessen mere effektiv. Dette kan føre til højere svarprocenter og mere komplette data.
  • Bruger Likert-skalaer, som er almindeligt anvendt i medarbejderengagementundersøgelser. Dette muliggør benchmarking mod branchestandarder og andre organisationer.
  • Tillader mere objektiv dataanalyse, da svar er standardiserede og ikke er afhængige af den subjektive fortolkning af åbne svar.

 

Fordele ved brug af åbne spørgsmål:

  • Tillader medarbejdere at give detaljerede, nuancerede tilbagemeldinger. Dette kan afsløre problemer eller forslag, der måske ikke fanges med lukkede spørgsmål.
  • Medarbejdere føler sig hørt og værdsat, når de kan udtrykke deres tanker med deres egne ord. Dette kan styrke deres engagement og tilfredshed med undersøgelsesprocessen.
  • Kan afsløre uventede problemer eller muligheder, som du måske ikke har forudset. De kan give indsigt i “hvorfor” bag kvantitative data.
  • Tilbyder bedre kontekstforståelse end lukkede data. De hjælper med at tolke de kvantitative resultater og giver en dybere forståelse af medarbejderoplevelsen.

 

 

Louise
Louise Aarkrog
Head of Marketing & Communication

Relaterede Artikler